§ 20-spørgsmål relevante for Udenrigsudvalget

Din søgning gav 53 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Spørger Minister Dato

§20-spørgsmål S 853

Hvordan forholder ministeren sig til den seneste udtalelse fra FN's særlige efterforsker i de palæstinensiske områder, Francesca Albaneses, der den 26. marts konkluderede, at der er »rimelige grunde til at tro, at tærsklen for, hvorvidt der er tale om folkedrab begået af Israel, er overskredet«, og hvordan forventer ministeren at agere på baggrund af denne vurdering?

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

19-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 848

Mener ministeren, at det har haft betydning for de danske myndigheders beslutning om ikke at advare Uffe Elbæk og Katarine Ammitzbøll om, at de var udsat for kinesisk cyberangreb, at Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll havde inviteret Ted Hui, en ledende figur i Hongkongs demokratibevægelse, til Danmark.

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

18-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 847

Hvilken rolle mener ministeren, at ønsket om at opretholde en venskabelig relation til Kina har spillet i danske myndigheders beslutning om ikke at orientere danske politikere om, at de var udsat for kinesisk cyberangreb?

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

18-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 846

Mener ministeren, at det hensigtsmæssigt, at det er FBI, der tilbyder at orientere Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk om hackerangrebet mod dem og ikke PET?

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

18-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 783

Er det ministerens opfattelse, at den hollandske landsrets dom af 12. februar 2024 sætter spørgsmålstegn ved den danske praksis for eksport af dele til F-35-kampfly, som denne praksis så ud forud for dommen?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 782

Hvad er ministerens opfattelse af Danmarks og det øvrige internationale samfunds indsats og ansvar for at forhindre yderligere dødsfald som følge af sult i Gaza?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 779

Mener ministeren, at regeringen er forpligtet til at sikre EU-unionsborgerrettighederne for den syvårig danske statsborger »Jonas« herunder, at »Jonas'« mor har afledt indrejseret?

Marianne Bigum (SF)

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 776

Mener ministeren, at det skal være muligt for borgere med ophold og/eller statsborgerskab i Danmark at få anført selvstyrende områder – herunder Taiwan og Palæstina – som oprindelsesland i deres opholdstilladelse eller pas?

Karsten Hønge (SF)

Udenrigsministeren

04-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 770

Hvad mener ministeren om, at regeringen endnu ikke har udpeget en ambassadør til at sikre Danmarks engagement i arbejdet med at ændre konventionerne som lovet i regeringsgrundlaget?

Betina Kastbjerg (DD), Kim Edberg Andersen (DD)

Udenrigsministeren

04-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 734

Hvad er ministerens holdning til, at en dansk statsborger stadig holdes som gidsel af Hamas i Gaza, hvilke yderligere tiltag overvejer regeringen at tage for at få gidslet frigivet, og hvad vil man gøre for at støtte familien til gidslet i den svære tid?

Charlotte Munch (DD)

Udenrigsministeren

19-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 712

Hvorfor mener ministeren, at det er fornuftigt at sende 105 mio. kr. til UNRWA, når den undersøgelse, der skulle undersøge omfanget af UNRWA’s medvirken i Hamas’ brutale terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023, ikke er færdig endnu?

Charlotte Munch (DD)

Udenrigsministeren

15-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 679

Hvad skal der efter ministerens opfattelse til, for at den israelske regering, som ministeren har opfordret den til, »skifter kurs« i forhold til sine militære angreb rettet mod Gaza, og hvad er ministerens holdning til, hvordan Danmark kan presse på for, at det sker, f.eks. ved, at Danmark indfører sanktioner, herunder økonomiske, mod Israel med inspiration fra de sanktionsregimer, der i dag er rettet mod lande som Iran, Myanmar, Rusland og Belarus, eller de tidligere danske sanktioner mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

08-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 678

Hvad er ministerens holdning til, at den israelske regering efter internationale NGO’ers vurdering ikke efterlever de krav om foreløbige foranstaltninger, som Den Internationale Domstol har pålagt den tilbage i januar, og som Israel skulle rapportere tilbage om efter en måned, og hvad er ministerens overvejelser med hensyn til den danske regerings position samt dens muligheder og ansvar for at handle for at sikre, at Israel efterlever domstolens krav?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

08-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 649

Hvad er regeringens holdning til, at EU endnu ikke har leveret på sine løfter til Ukraine om leverancer af ammunition, og vil regeringen arbejde for en aftale mellem EU-landene, der sikrer, at europæiske våbenproducenter ikke eksporterer deres ammunition ud af EU, indtil EU har leveret på sine løfter til Ukraine?

Pelle Dragsted (EL), Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

01-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 608

Hvad er ministerens holdning til de i medierne omtalte mulige israelske planer om at fordrive Gazas befolkning eller store dele af den over grænsen til Egypten, og hvilke overvejelser gør ministeren sig om muligheden for, at Danmark og andre EU-lande kan gøre noget for at forhindre en eventuel fordrivelse?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 607

Mener ministeren, at Danmark lever op til sin forpligtelse til at forhindre folkedrab i henhold til folkedrabskonventionen, eller bør Danmark træffe særlige foranstaltninger henset til Den Internationale Domstols kendelse af 26. januar 2024 i Sydafrikas folkedrabssag mod Israel?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

22-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 572

Hvad er ministerens holdning til, at Hamas angiveligt har haft et datacenter under UNRWA’s hovedkvarter i Gaza, der efter omfanget at dømme må have været anlagt, før UNRWA forlod bygningen den 12. oktober 2023, og påvirker de nye oplysninger regeringens holdning til at fortsætte med udbetaling af dansk støtte til organisationen?

Charlotte Munch (DD)

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 510

Vil ministeren tilkendegive, om han ikke finder det en kende ironisk, at Danmarks retsforbehold betyder, at vi kan benytte os af ansigtsgenkendelse m.v. til at opklare eksempelvis seksualforbrydelser modsat de andre EU-lande?

Alex Ahrendtsen (DF)

Udenrigsministeren

05-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 496

Vil regeringen i lyset af kendelsen fra Den Internationale Domstol suspendere al direkte og indirekte dansk våbeneksport til Israel?

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

02-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 474

Mener ministeren, at tilbagetrækningen af USA’s og andre landes støtte til UNRWA, der er dybt kompromitteret af forbindelser til terrorbevægelsen Hamas, har »populismens skær over sig«, set i lyset af at ministeren den 18. januar 2024 anvendte denne formulering om Liberal Alliances forslag om at fjerne udviklingsbistanden til de palæstinensiske selvstyreområder på permanent basis?

Henrik Dahl (LA)

Udenrigsministeren

30-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 470

Hvordan reagerer Danmark på UN Watchs påstande om, at over 150 UNRWA-ansatte åbent har bakket op om terrorisme og antisemitisme, særligt gennem en Telegram-gruppe med 3.000 lærere, der fejrede Hamas' angreb den 7. oktober 2023, og hvad mener regeringen om, at danske skattekroner går til organisationer, der aktivt fremmer antisemitisme og terrorisme?

Mikkel Bjørn (DF)

Udenrigsministeren

29-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 438

Finder ministeren det rimeligt, at det nordjyske firma MyDefence kan eksportere droneudstyr til Israels militær, uden at denne eksport er underlagt danske myndigheders eksportkontrol?

Trine Pertou Mach (EL)

Erhvervsministeren

16-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 437

Hvad er ministerens holdning til opfordringen til Danmark fra Human Rights Watch om at suspendere al militær støtte og eksport til Israel?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

16-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 432

Hvad er ministerens holdning til, at hverken formanden eller næstformanden for Det Danske Hus i Palæstina har taget afstand fra Hamas, og vil den manglende afstandtagen på nogen måde påvirke regeringens støtte til huset?

Charlotte Munch (DD)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

12-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 429

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ejeren af Kronevagt Security, som de Forenede Arabiske Emiraters ambassade i Danmark skylder 4 mio. kr. for at have leveret livvagtsservice og 24-timers vagtservice på ambassaden, får sine penge?

Nick Zimmermann (DF)

Udenrigsministeren

12-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 412

Mener ministeren, at Danmark er havnet i godt selskab, når vores allierede USA kritiserer Danmark for koranloven, mens loven bliver lovprist af Rusland og OIC-lande, som normalt ikke karakteriseres som frie demokratier?

Betina Kastbjerg (DD)

Udenrigsministeren

09-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 403

Mener ministeren, at Danmark og EU har et ansvar for at beskytte civilbefolkningen i Gaza mod krigsforbrydelser, jf. vedtagelsen af princippet om Responsibility to Protect (»ansvar for at beskytte«) på FN-topmødet den 14.-16. september 2005 samt de mange civile ofre for Israels krig i Gaza og den israelske regerings erklærede blokade af livsnødvendige forsyninger til Gazas befolkning?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

05-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 402

Hvad mener ministeren om Sydafrikas indbringelse af Israel for Den Internationale Domstol i Haag for brud på FN’s folkedrabskonvention, og hvilke overvejelser gør ministeren sig i lyset af det sydafrikanske initiativ i forhold til, at den danske regering fortsat betegner den israelske krig i Gaza som legitimt selvforsvar, samt Danmarks ansvar for at forebygge, forhindre, standse og straffe folkedrab?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

05-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 399

Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som det amerikanske regeringsagentur, The United States Commission on International Religious Freedom, der rådgiver den amerikanske præsident og udenrigsminister, har rejst af det danske forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund?

Steffen Larsen (LA)

Udenrigsministeren

05-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 376

Finder regeringen det moralsk forsvarligt, at danske virksomheder med henvisning til en rammegodkendelse sælger komponenter til våben, som risikerer at blive anvendt til krigsforbrydelser?

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

19-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 304

Vil ministeren protestere over for den britiske regering i lyset af den behandling, som blev den britiske journalist Tommy Robinson til del, da han søndag den 26. november 2023 blev sprøjtet i ansigtet med en peberspray og med fysisk magtanvendelse blev fjernet og arresteret af det britiske politi efter at have rapporteret fra en antisemitisk demonstration i London, og mener ministeren at det er centralt for ytrings-, forsamlings- og pressefriheden, at journalister har mulighed for at dække begivenheder såsom en demonstration?

Morten Messerschmidt (DF)

Udenrigsministeren

04-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 294

Hvad vil regeringen gøre for at sikre en efterforskning af mulige krigsforbrydelser begået af Israel i Gaza, set i lyset af Danmarks i øvrigt prisværdige indsats for at sikre efterforskning af krigsforbrydelser begået under krigen i Ukraine?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

01-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 292

Mener ministeren, at det vil være et egnet sanktionsinstrument i fordømmelsen af de folkeretsstridige bosættelser på Vestbredden, at Danmark – på linje med hvad USA’s præsident Joe Biden har bebudet – udsteder indrejseforbud til ekstremistiske israelske bosættere, der har begået vold mod civile palæstinensere, og er ministeren enig med spørgeren i, at spørgsmål om internationale sanktioner for brud på folkeretten henhører under udenrigsministerens og ikke under udlændinge- og integrationsministerens ressortområde?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

01-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 291

Hvad er ministerens holdning til, at danske skattekroner muligvis er blevet brugt til at fejre Hamas terrorangreb på Israel den 7. oktober på palæstinensiske skoler, og hvad vil ministeren gøre for, at danske skattekroner i fremtiden ikke vil kunne bruges til sådanne handlinger i Palæstina?

Morten Messerschmidt (DF)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

01-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 257

Er ministeren bekymret for, at Danmarks manglende støtte til FN-resolutionen om en humanitær våbenhvile i Gaza risikerer at underminere vores indsats i forhold til Ukraines frihedskamp som følge af kritik af dobbeltstandarder og selektiv anvendelse af folkeretten, og hvordan mener ministeren, at Danmark bør indgå i dialog med det overvældende flertal af FN’s medlemslande, som støttede op om en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, for at understrege Danmarks principfaste støtte til folkeretten, respekt for menneskerettigheder og fredelig sameksistens?

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

23-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 256

Mener ministeren, at det er vigtigt, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) efterforsker mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forhold til begge sider af Israel-Palæstina-konflikten, og vil regeringen politisk såvel som økonomisk støtte ICC’s arbejde i den forbindelse og dermed også arbejde for at styrke den internationale regelbaserede orden samt respekt for folkeretten og universelle menneskerettigheder?

Sascha Faxe (ALT)

Udenrigsministeren

23-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 247

Vil regeringen afklare, om de danske børn i fangelejrene i Syrien lovligt og humanitært kan hjemtages, hvis mødrene accepterer en adskillelse?

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Udenrigsministeren

21-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 246

Mener ministeren, at Danmark skal følge USA’s eksempel og udstede indrejseforbud til ekstremistiske israelske bosættere, der har begået vold mod civile palæstinensere på Vestbredden?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

21-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 245

Hvilke tiltag vil regeringen iværksætte for at undgå, at de danske børn, som befinder sig i fangelejrene i Syrien, de facto er eksilborgere?

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Udenrigsministeren

21-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 244

Har regeringen overvejelser vedrørende afværgelsen af, at de danske børn i fangelejrene i det nordøstlige Syrien dagligt udsættes for tortur?

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Udenrigsministeren

21-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 243

Hvilke handlinger vil regeringen iværksætte for at hjemtage de danske børn og deres mødre, som pt. sidder i de syriske fangelejre, efter at EU-Domstolen i juni 2023 har fastslået, at børn, der er unionsborgere, har indrejseret sammen med deres mødre?

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Udenrigsministeren

21-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 242

Synes ministeren ikke, at Danmark i lyset af dommen fra EU-Domstolen sag C-459/20 bør hjemtage den 7-årige dreng sammen med hans mor, som stadig opholder sig i al-Roj fangelejren i Syrien?

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Udenrigsministeren

21-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 225

Hvad er ministerens holdning til udtalelserne fra Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, der efter vedtagelsen af en resolution, der adresserer den stigende humanitære krise for civile i Gaza, i FN’s Sikkerhedsråd 15. november 2023, og som opfordrede til »påtrængende nødvendige og langvarige humanitære pauser«, sagde, at resolutionen »ikke vil have betydning i praksis«, og at Israel uagtet resolutionen vil »fortsætte med at handle, indtil Hamas er tilintetgjort og gidslerne vendt tilbage«, og vil ministeren foretage sig noget for at gøre den israelske regering opmærksom på, at Sikkerhedsrådets resolutioner er juridisk bindende for FN’s medlemslande?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 181

Vil regeringen tage kontakt til Albanien med henblik på at oprette et migrantcenter, ligesom Italien er i gang med – og i benægtende fald, hvorfor ikke?

Morten Messerschmidt (DF)

Udenrigsministeren

08-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 180

Hvad er ministerens holdning til den seneste rapport fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, som foreslår 267 traktatændringer, herunder at kræve euro-medlemskab af alle medlemslande, afskaffe vetoretten og overføre mere magt fra medlemslandene til EU?

Morten Messerschmidt (DF)

Udenrigsministeren

08-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 170

Hvilken holdning ligger der bag, at Danmark – i modsætning til nære samarbejdspartnere som Norge, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien og Portugal – ikke kunne støtte det resolutionsforslag vedrørende Gaza, der var til afstemning i FN’s generalforsamling fredag den 27. oktober 2023 med en opfordring til »en omgående, holdbar og vedvarende humanitær våbenhvile, der kan føre til et ophør af kamphandlinger« (»immediate, durable and sustained humanitarian truce leading to a cessation of hostilities«)?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

03-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 165

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at F-35-kampfly med dansk producerede dele – som påvist af Dagbladet Information – for tiden anvendes af det israelske luftvåben til angreb mod Gaza, der resulterer i drab på civile palæstinensere, eller giver dette forhold anledning til overvejelser om at ændre de danske regler om kontrol med eksport af militært udstyr, og hvad agter regeringen at foretage sig her og nu over for Israel i anledning af brugen af kampfly med dansk producerede dele til angreb i Gaza?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

02-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 140

Hvad er regeringens holdning til udtalelserne fra Israels FN-ambassadør om, at FN’s generalsekretærs udtalelser i Israel-Palæstina-konflikten er en »skændsel«, og at generalsekretæren bør gå af, og at Israel på grund af generalsekretærens udtalelser vil nægte at udstede visa til FN-repræsentanter, og hvad vil regeringen gøre for i denne sag at bakke op om FN og den internationale retsorden?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

27-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 122

Vil ministeren redegøre for, hvad han mener om Israels fremfærd i Gaza og den alvorlige humanitære krise, for, hvad regeringen vil gøre for at få belyst, om Israels aktioner er i strid med krigens love og den humanitære folkeret, og for, hvad regeringen vil foretage sig over for Israel, hvis det viser sig at være tilfældet?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

20-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 121

Mener ministeren, at Danmarks engagement i Palæstina i form af udviklingsbistand fortsat bør have et vedholdende langsigtet fokus på den store og vigtige opgave med palæstinensisk statsopbygning, udvikling, fred og stabilitet, sådan som det er formuleret i »Strategisk ramme Danmark-Palæstina 2021-25«, og er ministeren i bekræftende fald enig med spørgeren i, at udviklingsbistanden til Palæstina bør genoptages hurtigst muligt for at undgå at forværre situationen i Palæstina og kaste allerede opnåede fremskridt over bord?

Trine Pertou Mach (EL)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

20-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 86

Er det ministerens og regeringens opfattelse – på linje med FN’s – at Israel er at anse som besættelsesmagt i Gaza og på Vestbredden?

Trine Pertou Mach (EL)

Udenrigsministeren

16-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 83

Støtter ministeren, og vil han arbejde for, at der etableres en humanitær korridor, der tillader uhindret og sikker adgang til og fra Gaza, så civile indbyggere, herunder områdets omkring 900.000 børn under 15 år, kan få hjælp?

Trine Pertou Mach (EL)

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

13-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 63

Har ministeren en holdning til, at grønlandske fly kan anvende Pituffik Space Base som landingssted efter aftale med de amerikanske myndigheder?

Markus E. Olsen (SIU)

Udenrigsministeren

06-10-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål US 35

Om dansk-russiske ortodokse kirker modtager tilskud fra Rusland.

Søren Pape Poulsen (KF)

Statsministeren

15-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål US 32

Om Israels angreb i Gaza.

Franciska Rosenkilde (ALT)

Statsministeren

07-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål US 20

Om angrebene i Gaza.

Franciska Rosenkilde (ALT)

Statsministeren

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål US 12

Om krigshandlinger i Gaza.

Franciska Rosenkilde (ALT)

Statsministeren

02-10-2023
(2023-24)

Din søgning gav 53 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200