Spm. nr. S 779

2) Til udenrigsministeren af:

Marianne Bigum (SF):

Mener ministeren, at regeringen er forpligtet til at sikre EU-unionsborgerrettighederne for den 7-årige danske statsborger »Jonas«, herunder at »Jonas'« mor har afledt indrejseret?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til dom fra EU-Domstolen i sagen: C-459/20, X mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid, af 22. juni 2023.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Mener ministeren, at regeringen er forpligtet til at sikre EU-unionsborgerrettighederne for den 7-årige danske statsborger »Jonas«, herunder at »Jonas'« mor har afledt indrejseret?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg formoder, at der refereres til det danske barn, der opholder sig i al-Roj-lejren i det nordøstlige Syrien, hvis mor ikke har fået tilbudt evakuering, men hvor det pågældende barn derimod har fået det her tilbud. Det er jo et tilbud, der står ved magt. Jeg er ikke i stand til som udenrigsminister at foregribe stillingtagen i en konkret sag om opholdsret, for det er jo egentlig det, der ligger i spørgsmålet, herunder den afledte opholdsret, for det henhører under udlændingemyndighederne.

Der refereres også i spørgsmålet til en dom, C-459/20, som vedrører en tredjelandsstatsborgers adgang til i særlige situationer at aflede en opholdsret efter EU-retten, på baggrund af at et barn er unionsborger. Til det må jeg sige, at den dom ikke drejer sig om ret til bistand til at indrejse i et medlemsland. Så derfor kan man ikke af den her dom udlede nogen forpligtigelse for medlemsstaterne til aktivt at bistå til evakuering af unionsborgere, hverken alene eller sammen med tredjelandsfamiliemedlemmer. Ud over det skal jeg også gøre opmærksom på, at det pågældende barn var en af sagsøgerne i den retssag om pligt til evakuering, hvor Østre Landsret tidligere i år frifandt Udenrigsministeriet.

Så det, der står tilbage her, er, at vi har givet tilbud om evakuering af barnet uden sin mor, og det står ved magt, såfremt moren vurderer, at det er i barnets interesse. Hvad det eventuelt ville kunne skabe af afledte muligheder i relation til morens mulighed, kan jeg ikke udtømmende gøre rede for. Dels er det ikke mit ressort, dels kan man ikke i den dom, der er afsagt, finde støtte til en udvidet fortolkning, der også handler om assisteret indrejse.

Spørgeren.

Tak. Jeg er egentlig enig i det, ministeren siger i forhold til den her dom, nemlig at den ikke betyder, at der er krav til at yde bistand til evakuering. Det, jeg gerne vil spørge om, drejer sig om, at den her dom også siger, at drengen har indrejseret. Vi snakker ikke om opholdsret, men om indrejseret, og det er en del af enhver unionsborgers rettigheder at kunne rejse ind, og der kan også i forbindelse med den her dom være afledt indrejseret til hans mor. Det er også min opfattelse, at så henviser vi i den her dom til, at dansk lovgivning ikke har et krav om at yde den her evakueringsbistand. Men mit spørgsmål er sådan holdningsbaseret. I og med at dansk lovgivning ikke har det her, læser jeg det også, som om den her dreng, Jonas, ikke kan få opfyldt sin unionsret som EU-borger til at rejse til EU, og han kan heller ikke få sin mor med, som jeg læser det. Så vi mangler et stykke lovgivning, der ligesom betyder, at han kan få opfyldt sin unionsret.

Så mit næste spørgsmål til statsministeren er: Hvad er unionsborgerrettigheder værd, hvis ikke de enkelte stater føler sig forpligtet til at sikre dem?

Så er der lige en forfremmelse til statsministeren her. Udenrigsministeren, værsgo.

Ja, for statsministeren er ikke til stede for at kunne svare, men det gør jeg jo gerne, og spørgsmålet er også stillet til mig. Vi mener jo, at vi fuldt og helt lever op til vores legale forpligtelser, og ellers ville vi jo have truffet en anden afgørelse. Som sagt har der også været en sag, hvor Udenrigsministeriet har været sagsøgt, og hvor vi er frikendt. Der ligger et tilbud til drengen, som ikke bare handler om, at han kan få ophold, og det kan han jo i sagens natur, al den stund at han er statsborger i Danmark, men han kan også få bistand til indrejse, men det kan hans mor ikke. Det er det, der er situationen, og den forrykkes ikke af det her spørgsmål og den her domstolsafgørelse.

Spørgeren.

Igen, jeg er enig i, at der ikke er en legal forpligtelse, men det er også et holdningsspørgsmål, og vi laver jo love hele tiden. Det, der ligesom er min pointe, er, at vi mangler et vigtigt stykke lovgivning, sådan at en EU-borger kan få sine rettigheder ført ud i livet. Så vil ministeren være med til at lappe den her lov, sådan at den her dreng, Jonas, som er EU-borger, kan benytte sig af sine rettigheder?

Ministeren.

Men der ligger jo i mine tidligere svar, at jeg jo synes, at det er en overfortolkning at udlede af den domstolsafgørelse, der er henvist til, at der skulle være et unionsborgerretskrav på det. Det er ikke et spørgsmål om ophold, det er et spørgsmål om bistand til evakuering og flytning. Så systemisk er jeg ikke enig i den præcis, der ligger til grund for spørgsmålet. Derfor ender det op i det holdningsmæssige spørgsmål, hvor det jo er en kendt sag, at da regeringen blev dannet, bestod den ligesom nu af tre partier, der har haft hver sin tilgang til hele det her spørgsmål om håndtering af syriensbørnene, som så har fundet sin løsning i de beslutninger, der er truffet, og som gør, at en række børn med deres forældre, mødre, har fået tilbudt evakuering. Tilbage står den situation, at der her er en dreng, der har fået tilbudt evakuering, men ikke hans mor. Dermed har jeg også antydet holdningerne i den her sag og spændvidden i den.

Tak. Spørgeren med det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak. Jeg er sådan set enig i, at dommen ikke siger noget om det her med indrejse, men dommen siger dog, at drengen har ret til at være her med sin mor. Men dommen siger ikke, at han har ret til at få bistand til at komme herover, og det er det, jeg også mener er et holdningsspørgsmål, for så har vi jo en situation, hvor en EU-borger ikke kan gøre brug af sine rettigheder.

Ministeren.

Det bliver sådan lidt teoretisk, for præmissen er jo, som spørgeren egentlig også selv beskriver det. Jeg er jo ikke i stand til at stå her og udlede, hvad retstilstanden ville være, hvis moderen valgte på vegne af sin dreng og gøre brug af det tilbud, den danske stat har givet, og drengen kom uden moderen. Hvorvidt der så efterfølgende med baggrund i de argumenter, der ligger i spørgerens spørgsmål, ville kunne statueres et opholdsgrundlag for moren, har jeg ikke juridisk indsigt nok til at kunne vurdere. Man kan i hvert fald ikke, sådan som vi læser den her dom, udlede en rækkevidde, der trækker det helt derhen. Derfor er vi tilbage ved det holdningsmæssige spørgsmål, altså den forvaltningsmæssige afgørelse, vi har truffet, og den har vi truffet, og den har så også været prøvet ved Østre Landsret, og Udenrigsministeriet har for så vidt fået medhold, idet vi er frikendt.

Tak. Så er spørgsmålet afsluttet. Vi går til næste spørgsmål. Det er også til udenrigsministeren, men stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.