At skabe enighed om den fremtidige udvikling af NATO blandt europæiske og nordamerikanske lovgivere er formålet med NATO’s Parlamentariske Forsamling. Forsamlingen er et forum, hvor NATO’s medlemslande og de associerede medlemmer kan diskutere spørgsmål af fælles interesse og relevans inden for sikkerhedspolitik og forsvarspolitik.  

Forsamlingen er uafhængig af NATO, men den udgør et bånd mellem de nationale parlamenter i medlemslandene og alliancen, og den yder et væsentligt bidrag til at styrke sammenholdet i alliancen.

 

Ideen om at etablere en parlamentarisk dimension til NATO opstod kort tid efter NATO’s etablering i 1949, men først 6 år senere, den 19. juli 1955, blev NATO´s Parlamentariske Forsamling etableret i NATO’s daværende hovedkvarter i Paris. 

 

En af de primære bevæggrunde til at etablere Forsamlingen var at inddrage alliancelandenes parlamenter, så de sikkerhedspolitiske drøftelser ikke kun foregik på regeringsniveau, men også på parlamentarisk niveau. 

Bruxelles er i dag NATO’s hovedkvarter. 

Alle NATO's 31 medlemslande er fuldgyldige medlemmer af NATO’s Parlamentariske Forsamling. Medlemslandene har i alt udpeget 257 parlamentarikere fordelt i forhold til landenes størrelse. 
Tætte samarbejdspartnere er 17 andre lande – de er såkaldt associerede til Forsamlingen. Det indebærer et tæt samarbejde med Forsamlingen uden formelt medlemskab. De associerede landes forsvar træner typisk efter NATO-standarder sammen med NATO-medlemslande og har en tæt politisk dialog. 8 lande/parlamentariske forsamlinger har observatørstatus på en række af møderne i NATO’s Parlamentariske Forsamling.  

 

NATO’s Parlamentariske Forsamlings øverste organ er den stående komité (Standing Committee). 

Standing Committee består af præsidenten , 4 vicepræsidenter, 1 revisor, formændene for de nationale delegationer og næstformændene for de nationale delegationer.

 

• Den politiske komité (Political Committee)

• Forsvars- og sikkerhedskomiteen (Defense and Security Committee)

• Den økonomiske komité (Economics and Security Committee)

• Den videnskabelige komité (Science and Technology Committee)

• Komiteen for civile anliggender (Committee on the Civil Dimension of Security)

Komiteerne følger og drøfter væsentlige spørgsmål inden for deres respektive interesseområder. På den halvårlige plenarforsamling vælges et antal såkaldte rapporteurs for hver komité. Rapporteurernes hovedopgaver er at fremstille en rapport, der belyser en relevant problemstilling for komiteen, eksempelvis de sikkerhedspolitiske implikationer af konflikten mellem Rusland og Ukraine eller udvikling af nye terrorbekæmpelsesmetoder.  

Studieture og møder i komiteerne er en del af forarbejdet bag udformningen af de forskellige rapporter. 

2 gange årligt mødes NATO’s Parlamentariske Forsamling. Forårssessionen afholdes typisk i maj, mens efterårssessionen gennemføres i oktober eller november. 

Begge sessioner strækker sig over 4 dage. 

Studierejser og komitémøder afholdes imellem de 2 årlige sessioner. 

 

Sessionerne består af: 

• komitémøder – komiteerne mødes hver for sig
• plenarforsamling – alle delegerede deltager. 

Formålet med komiteernes møder er bl.a. at forberede resolutioner, der skal vedtages af plenarforsamlingen. 
På komitémøderne bliver også de forskellige udkast til rapporter drøftet. 

 

NATO’s generalsekretær deltager typisk også på plenarforsamlingen, der afslutter sessionen.