Valgret og valgbarhed hænger sammen

Hvis man har valgret, altså har ret til at stemme til et valg, er man også valgbar til valget. Valgbar betyder, at man kan stille op som kandidat og vælges ved valget. Der er forskellige måder, hvorpå man kan blive opstillet som kandidat til et valg, og der er stor forskel på at stille op til et kommunalvalg og f.eks. et europaparlamentsvalg.

Regler om at stille op til Folketinget

Man har valgret og er valgbar til Folketinget, hvis man:

• er fyldt 18 år
• er dansk statsborger
• har fast bopæl i Danmark
• ikke er umyndig (under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne)

Man kan stille op som kandidat til et folketingsvalg på 3 måder. Man kan stille op:

• for et af de partier, der allerede er valgt ind i Folketinget
• for et nyt parti
• uden for partierne

Opstilling for et parti i Folketinget

Det mest almindelige er, at man opstiller for et af de partier, der allerede har været valgt ind i Folketinget og fortsat er repræsenteret i Folketinget. For at man kan det, skal man først godkendes af partiet. Partierne kan have forskellige regler og traditioner for, hvordan de vælger og opstiller deres kandidater.

Man kan miste sit mandat efter valget

Man kan miste sin valgbarhed, hvis man er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør, at man er uværdig til at være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet.

Man kan dog altid stille op til et valg. Hvis man bliver valgt til Folketinget, vil Folketinget tage stilling til, om man er valgbar og dermed kan være medlem af det organ, man er valgt til.

Folketinget og valglovgivningen afgør, om man er valgbar

Det er Folketinget, der tager stilling til valgbarheden af de personer, der bliver valgt til Folketinget og Europa-Parlamentet.

I kommunalbestyrelser og regionsråd følger det af valglovene, hvilke kriterier der er, for at miste sin valgbarhed på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.

Regler om at stille op til kommunalbestyrelser og regionsråd

Hvis man har valgret til kommunale og regionale valg, må man også stille op som kandidat til kommunale og regionale valg. 

Man kan stemme og stille op som kandidat til kommunale og regionale valg, hvis man er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen (kommunale valg) henholdsvis regionen (regionale valg). Herudover skal man opfylde en af følgende betingelser: 

• være dansk statsborger 
• være statsborger i et af de øvrige EU-lande 
• være statsborger i Island eller Norge 
• uden afbrydelse have boet i Danmark (riget) i de sidste 4 år før valgdagen

Betingelserne skal være opfyldt kl. 12 om fredagen 43 dage før valgdagen, bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen om varigheden af forudgående fast bopæl. Disse betingelser skal bare være opfyldt på valgdagen.

Som kandidat skal man først have et antal stillere

Til kommunale og regionale valg opstiller man altid på kandidatlister, uanset om man opstiller alene, for et parti eller for en lokal liste. Før valget skal man som udgangspunkt have indsamlet underskrifter fra et vist antal vælgere for at kunne opstille til valget. Det kaldes stillere.

I de fleste kommuner skal man indsamle mindst 25 underskrifter. I Aarhus, Odense og Aalborg Kommune skal man dog mindst indsamle 50 underskrifter, og i Københavns Kommune skal man mindst indsamle 150 underskrifter.  

Regler om at stille op til Europa-Parlamentet

Man er valgbar til Europa-Parlamentet, hvis man opfylder betingelserne for at stemme til valget 4 uger før et europaparlamentsvalg. Dog behøver aldersbetingelsen ikke være opfyldt 4 uger før valget – man skal bare være fyldt 18 år senest på selve valgdagen. 

Man har valgret og er valgbar til Europa-Parlamentet, hvis man opfylder et af følgende krav:

• har valgret til Folketinget
• er 18 år, dansk statsborger og har fast bopæl i Danmark
• er 18 år, dansk statsborger og bor i et andet EU-land 
• er 18 år, bor i Danmark og er statsborger i et af de øvrige EU-lande