Kunstomvisning

Se de mange malerier og kunstværker i Folketinget.

På en kunstomvisning får du et unikt indblik i, hvordan kunsten og det politiske liv er vævet ind i hinanden, når du bliver præsenteret for kunsten i Folketingets mange forskellige gruppe- og udvalgsværelser, på gangarealet og i Folketingssalen.

Kunsten på Christiansborg afspejler den danske kunsthistorie og viser en lang række forskellige stilarter, og undervejs vil du opleve en bred vifte af danske malerier lige fra 1800-tallets guldaldermalerier frem til de nyeste statsministerportrætter.

Praktisk info

Kunstomvisningen varer ca. 90 minutter, og det er gratis at deltage. Der er trapper og niveauforskelle undervejs, så noter det i din booking, hvis du eller nogen i gruppen er gangbesværet/bruger kørestol. Bemærk, at omvisningen er mindre velegnet til børn under 12 år.

I forbindelse med en kunstomvisning har større grupper mulighed for at spise i Folketingets restaurant, Snapstinget.

Kontakt Folketingets Besøgstjeneste

Du kan kontakte Folketingets Besøgstjeneste på e-mail. Vi svarer løbende på e-mails alle hverdage.

Send e-mail

Vi har også telefontid tirsdag til fredag mellem kl. 9.00 og 11.00 på tlf. +45 3337 3210.