Som en del af arbejdet med bæredygtighed kortlægger Folketinget hvert år sit klimaaftryk i form af en oversigt over institutionens CO2-udledning. Folketingets klimaregnskab gøres op efter en anerkendt standard, GHG protokollen (se nedenfor) og omfatter aktiviteter i Folketingets bygninger samt den befordring, som Folketinget betaler for. Regnskabet omfatter ikke Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes aktiviteter uden for Christiansborg.

Den første kortlægning er gennemført for året 2017, som derfor fungerer som basisår. Overordnet er CO2 udledningen faldet med næsten 29% fra 2017 til 2019. Således udledte Folketinget 2.721 tons CO2 i 2017, 2.656 tons CO2 i 2018 og 1.939 tons CO2 i 2019:

Årsagen til denne markante reduktion skyldes primært et fald i Folketingets brug af forskellige transportformer mellem 2017 og 2019 og herunder særligt en meget reduceret rejseaktivitet ift. internationale flyrejser. En del af forklaringen på dette er, at 2019 var et valgår. Herudover har Folketingets energiforbrug også givet anledning til et fald i CO2-udledningen mellem 2017 og 2019, hvilket primært skyldes en udvikling hos forsyningsselskaberne, hvor energiforsyningen i stigende grad baseres på vedvarende energikilder. Efterfølgende figurer illustrerer denne udvikling.

Klimaregnskabet er beregnet med udgangspunkt i tre overordnede områder:

Metoden til at beregne ressourceforbruget har udgangspunkt i den reviderede version “The Greenhouse Gas Protocol – A Corporate Accounting and Reporting Standard” (GHG Protokollen) publiceret af World Ressources Institute (WRI) og World Business Council for Sustainable Development (WBCSD). GHG Protokollen er en international anerkendt standard for beregning af CO2-udledning.

Nedenfor vises, hvordan Folketingets CO2-aftryk fordeler sig på kategorierne i 2019: 
• Fly
• El
• Fjernvarme
• Bil, tog, taxa og færge
• Affald
• Vand
 

Folketingets graddagskorrigerede varmeforbrug er faldet med 9 % siden 2012.

I perioden er der bl.a. gennemført fjernvarmekonvertering og lokale isolerings-/tætningsarbejder, som har medvirket til at reducere varmeforbruget. De senere par år har varmeforbruget været ret konstant og endda lidt stigende. Det graddagskorrigerede energiforbrug pr. m2 er mellem 2017 og 2019 steget fra 70 til 74 kWh pr. m2. Når man graddagskorrigerer betyder det, at der tages højde for hvor koldt året har været sammenlignet med et gennemsnitsår. 

En del af Folketingets varme og det varme vand kommer fra centraler, som deles med andre institutioner på Slotsholmen. Folketingets forbrug fra disse centraler opgøres som en fast % andel af centralens samlede forbrug og vil derfor også svinge i takt med forbruget hos disse andre institutioner. Dette giver også anledning til en lille usikkerhed omkring størrelsen af det opgjorte forbrug.

CO2-udledningen fra Folketingets varmeforbrug er faldet med 19% i perioden 2017-2019, hvilket skyldes, at fjernvarmen leveret af HOFOR i stigende grad baseres på vedvarende energi.

Folketinget vil i de kommende år arbejde med at realisere yderligere varmebesparelser, herunder tætning af klimaskærm og optimering af varmeforsyningsanlægget.

Folketingets faktiske elforbrug og elforbrug pr. kvadratmeter er faldet med 15% mellem 2012 og 2019. Elforbruget pr. kvadratmeter er således i samme periode faldet fra 54 til 46 kWh/m2. 

Der er siden 2012 udskiftet elektriske apparater, erstattet traditionelle belysningskilder til LED og nedtaget el-radiatorer, hvilket har medvirket til at reducere elforbruget. Folketinget fortsætter dette arbejde og vil i de kommende år også fokusere på at måle og overvåge elforbruget mere detaljeret, bl.a. via brug af sensorer og et energiovervågningssystem. Formålet er at kunne planlægge indsatsen bedre og monitorere kommende el-besparelsestiltag mere præcist.  

CO2-udledningen fra Folketingets elforbrug er faldet med 21% i perioden 2017-2019, hvilket udover et mindre fald i forbruget skyldes, at den danske elforsyning i stigende grad baseres på vedvarende energi. 

Affaldsproduktionen i Folketinget har været stigende mellem 2017 og 2019, således er de samlede mængder steget med 21%. I samme periode er CO2-udledningen fra vores affaldsproduktion og håndtering steget med 24% primært på grund af øget udsmidning af småt brandbart: 

Figuren viser, at mens Folketingets affaldsproduktion var forholdsvis stabil mellem 2017 og 2018, skete der en stigning i mængden i 2019 svarende til 26% ift. 2017. Denne stigning skyldes med stor sandsynlighed valget i 2019 og partiernes efterfølgende flytning mellem og fraflytning fra kontorer mv. Endvidere er det samlede antal medarbejdere i Folketingets bygninger steget med ca. 8% i samme periode, hvilket også påvirker affaldsproduktionen. Affaldsproduktionen i 2017 var på 205 kg. pr. medarbejder, mens den i 2019 var steget til 242 kg. pr. medarbejder, svarende til en stigning på 18%.  

Genanvendelsesgraden af Folketingets indsamlede affald er mellem 2017 og 2019 steget fra 52% til 63%, hvilket skyldes Folketingets fokus på sortering i flere fraktioner - herunder særligt en fordobling af indsamling af madaffald samt affaldsselskabernes efterfølgende forbedrede håndtering af affaldet. 

Folketinget har de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre sorteringen af eget affald. Således blev der i 2017 indført sortering i endnu flere fraktioner herunder madaffald, som i dag udgør over 20% af affaldsmængderne. I de kommende år vil fokus være på at reducere affaldsmængden og forbedre sorteringen. Folketinget har i 2020 bl.a. arbejdet med at reducere emballage- og papirforbruget.

Folketingets totale vandforbrug og forbrug pr. nettokvadratmeter er steget med næsten 40% siden 2012, hvilket bl.a. skyldes etableringen af restaurant og publikumsområde i Tårnet i sommeren 2014 og en stigning i antallet af medarbejdere i Folketingets bygninger. Forbruget var på 7.900 m3 i 2019 og har været stabilt siden 2017: 

Det samlede vandforbrug i Folketinget er i mindre grad påvirket af de andre brugere på Christiansborg, da det udregnes efter en fordelingsnøgle.