Folketingets tværpolitiske netværk for FN's verdensmål (2030-Netværket)
Folketinget tager aktiv del i gennemførelsen af FN’s verdensmål i Danmark. I 2017 blev Folketingets tværpolitiske netværk for verdensmålene - også kaldet 2030-Netværket - etableret. Netværket er en tværpolitisk parlamentarisk gruppe for alle Folketingets partier. Formandsposten i 2030-Netværket tildeles oppositionen, mens regeringen har næstformandsposten.
2030-Netværkets formål er at fremme FN’s verdensmål ved bl.a. at dele viden, drøfte relevante temaer vedrørende opfyldelsen af målene i Danmark og udøve parlamentarisk kontrol. Netværket har dog ikke de samme parlamentariske værktøjer og instrumenter som et parlamentarisk udvalg. F.eks. kan netværket ikke stille spørgsmål til ministre eller anmode om et mundtligt eller skriftligt svar.
2030-Netværket har etablereret et rådgivende organ ved navn ’2030-panelet’ med repræsentanter fra civilsamfundet, erhvervslivet, forskningsverden, NGO’er mfl. Panelet er en tværsektoriel platform, der engagerer en række interessenter fra det danske samfund og rådgiver netværket om indfrielsen af verdensmålene. Netværket og panelet er i regelmæssig dialog for at sikre, at drøftelserne i netværket er opdaterede og informerede.
Netværket er altså et forum for en bred og inkluderende dialog om verdensmålene og samtidig en platform for samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet mv.
Eksempler på hvordan Folketinget arbejder med verdensmålene:
Et katalog med ideer til hvordan man arbejder med verdensmålene i Folketinget
- Der er udviklet et katalog med ideer til, hvordan medlemmer af Folketinget kan arbejde med verdensmålene i det daglige arbejde.
En analyse af Rigsrevisionen om hvordan ministerierne arbejder med verdensmålene
Oversættelse af de 17 verdensmål til dansk kontekst
Input til den danske handlingsplan og ’Voluntary National Review’ (VNR)
Ansvarlige ministerier
Se 2030-netværkets medlemmer
Læs mere om 2030-panelet
Læs mere om FN’s verdensmål