Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets arbejde

Klimapolitik, energipolitik og forsyningspolitik er emnerne for arbejdet i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Indsatsen mod klimaforandringerne, energiforsyning og energiplanlægning m.v. præger udvalgets dagsorden.

Større

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets opgaver og ansvar

Dagsordenen for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets arbejde er meget bred. Udvalget beskæftiger sig med alle emner, der knytter sig til klima-, energi- og forsyningspolitikken, f.eks. den nationale og internationale indsats mod klimaforandringer, inkl. sager om globalt klimasamarbejde og forhandlinger, energiplanlægning og energiforsyning, økonomisk regulering af affalds- og vandforsyning, kortproduktion og opmåling, meteorologi m.v.

Udvalgets arbejde kan deles op i to hovedområder:

  • Behandling af lovforslag og beslutningsforslag inden for udvalgets sagsområde.
  • Løbende parlamentarisk kontrol med klima-, energi- og forsyningsministerens og ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitiks forvaltning og efterlevelse af love og beslutninger vedtaget af Folketinget på udvalgets område

Parlamentarisk kontrol sker ved at stille spørgsmål til ministeren, enten som § 20-spørgsmål (mundtlige eller skriftlige), skriftlige udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål eller forespørgsler.

Læs om udvalgsarbejdet i Folketinget

Fagministerium

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er udvalgets politiske fagministerium. Ministeriet består ud over departementet af 5 styrelser og 3 andre enheder, som er selvstændige/uafhængige organisationer under ministeriet:

  • Energistyrelsen
  • Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
  • DMI (Danmarks Meteorologiske Institut)
  • Geodatastyrelsen  
  • GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)
  • Energinet
  • Forsyningstilsynet
  • Klimarådet

Organisationer

Mange organisationer interesserer sig for klima-, energi- og forsyningspolitikområderne, f.eks.:
  • faglige interesseorganisationer
  • frivillige organisationer og foreninger
  • tænketanke
  • forskningsinstitutioner
  • internationale organisationer
Organisationer og borgere kan skrive til eller bede om at træffe Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets medlemmer, hvis de ønsker at orientere udvalget om et emne på udvalgets fagområde.
Henvendelser og anmodninger om foretræde skal sendes via udvalgets kontaktformular

Besøg fra udlandet

Repræsentanter for andre lande, f.eks. ministre og andre politikere, udenlandske organisationer og foreninger m.v., besøger hvert år Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Disse besøg er med til at give udvalget yderligere internationale input til arbejdet.

 

Studieture

Studieture i Danmark og til udlandet er kilde til viden og inspiration for udvalgets medlemmer på det klima-, energi- og forsyningspolitiske område.

Udvalget deltager også i internationale konferencer i regi af EU og FN, f.eks. FN’s årlige Klimakonference (COP).

 
 
  • 30 udvalgsmøder
  • behandling af 6 lovforslag og 5 beslutningsforslag
  • 36 samrådsspørgsmål fra udvalget
  • 690 udvalgsspørgsmål fra udvalget
  • modtagelse af 26 deputationer
  • 181 skriftlige henvendelser til udvalget
Udvalgets arbejde var bl.a. præget af videnopbygning hos det nye udvalg efter folketingsvalget den 1. november 2022, f.eks. i form af halvdagsseminarer og temamøder med klima-, energi- og forsyningsministeren, ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik og en række aktører inden for udvalgets sagsområde. Derudover havde udvalget fokus på havvind og energiøer, bl.a. i forbindelse med at stille åben dørordningen i bero, mødtes med parlamentariske delegationer og foretog en studietur til Bornholm, som skal være verdens første energiø. Udvalget behandlede også lovforslag, som skabte debat, f.eks. L 115 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald.
 
Høringer
Udvalget har holdt to åbne høringer med fokus på lovforslag L 115 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Formålet var at få afdækket, om lovforslaget ville medføre de forventede CO2-reduktioner, lovforslagets betydning i forhold til forsyningssikkerheden, og hvad konsekvenserne ville være for kommunernes og forbrændingsanlæggenes økonomi. Formålet den anden høring var at få belyst lovforslaget yderligere, herunder de økonomiske og miljømæssige konsekvenser og betydningen for mængden af importeret og forbrændingsegnet affald. 
 
Temamøder, ekspertmøder og andre møder
  • Udvalget holdt to lukkede seminarer med henholdsvis klima-, energi- og forsyningsministeren den 26. januar 2023 og ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik den 1. juni 2023. Formålet var at give det nye udvalg en introduktion til ministrenes sagsområder og gøre udvalgsmedlemmerne klogere på ministrenes kommende politiske prioriteter. 
  • Udvalget holdt tre lukkede temamøder henholdsvis den 2. februar 2023, den 9. februar 2023 og den 2. marts 2023. Formålet var at introducere det nye udvalg til en række centrale aktører inden for udvalgets sagsområde. Disse præsenterede sig for udvalget og fortalte om deres roller og fokusområder. Derudover tilkendegav de over for udvalget, hvilke sager udvalget efter deres mening burde have fokus på.
  • Den 23. februar 2023 holdt udvalget et lukket møde med Klimarådet om rådets »Statusrapport 2023 – Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser«, februar 2023.
  • Den 15. marts 2023 holdt udvalget et åbent ekspertmøde om kommende effektiviseringskrav i vandsektoren. Formålet var at blive klogere på et kommende lovforslag med effektiviseringskrav, som en række centrale aktører fra vandsektoren mente kunne sætte en stopper for en række større planlagte kommunale spildevandsprojekter og klimatilpasningsplaner.
  • 43 udvalgsmøder
  • behandling af 14 lovforslag og 5 beslutningsforslag
  • 14 samrådsspørgsmål fra udvalget
  • 837 udvalgsspørgsmål fra udvalget
  • modtagelse af 41 deputationer
  • 194 skriftlige henvendelser til udvalget

En række af udvalgets aktiviteter følger af klimalovens årshjul, som både indebærer møder med Klimarådet, samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren og en klimapolitisk forespørgselsdebat i Folketingssalen. Udvalget har desuden haft fokus på den energi- og forsyningspolitiske krise og de høje energipriser, hvor udvalget har fået løbende orienteringer af klima-, energi- og forsyningsministeren, hastebehandlet lovforslag i udvalget og afholdt samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren. 

Høringer
Udvalget holdt den 27. januar 2022 en åben virtuel høring om EU’s »klar til 55«-pakke som motor for Danmarks klimamål. Formålet med høringen var at belyse, hvilken betydning pakken kan få for Danmark og omvendt. Høringen havde især fokus på revisionerne af EU’s kvotehandelssystem og direktiverne om henholdsvis vedvarende energi, energieffektivitet og etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. 

Den 21. april 2022 holdt udvalget en åben høring om klimavenligt valg i hverdagen som forberedelse til forhandlingerne om adfærdstiltag på klimaområdet. Formålet med denne høring var at indsamle viden om de danske forbrugeres klimapåvirkning, hvordan man kan hjælpe danskerne med at træffe flere klimavenlige valg i hverdagen, og hvordan man kan beregne klimaeffekterne af disse valg, så de kan træffes på et mere oplyst grundlag. 

Udvalget holdt den 22. september 2022 en åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag. Formålet med høringen var at belyse, hvordan de danske skove kan bidrage til at nå Danmarks klimamålsætninger, og hvilke hensyn der skal tages i planlægningen af rammerne for de danske skove, så udnyttelsen af skovens ressourcer kan gå hånd i hånd med bevarelse af naturværdi, biodiversitet og skovens velbefindende. 

Temamøder, ekspertmøder og andre møder
Den 18. november 2021 holdt udvalget møde med Klimarådet om rådets kommentering af regeringens Klimaprogram 2021. Udvalget holdt møde med Klimarådet igen den 24. februar 2022 om rådets »Statusrapport 2022 – Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser«. 

Udvalget holdt den 30. april 2022 et møde med medlemmerne af Borgertinget på klimaområdet og klima-, energi- og forsyningsministeren. Formålet med mødet var en præsentation af Borgertingets 73 anbefalinger og en efterfølgende debat af anbefalingerne. 

Udvalget har modtaget en række udenlandske delegationer i løbet af folketingsåret. Det omfatter delegationer af østrigske og indonesiske parlamentarikere, en delegation af koreanske journalister, den danske ambassadør i Korea og en delegation af embedsmænd fra Hamborgs administration. Det overordnede fokus for møderne har været den grønne omstilling i nationalt og internationalt regi og danske erfaringer med etablering af vedvarende energi.

Tekniske gennemgange

  • Forhandlingerne op til FN’s klimakonference (COP 26) ved klima-, energi- og forsyningsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 15. oktober 2021.
  • L 53 Forslag til lov om ændring af elforsyningsloven m.v. ved klima-, energi- og forsyningsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 4. november 2021. 
  • EU’s »klar til 55«-pakke ved klima-, energi- og forsyningsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 27. april 2022.
  • L 153 Forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven m.v. (Kommunal behandling af affald m.v.) ved klima-, energi- og forsyningsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 28. april 2022.
  • FN’s klimapanels anden og tredje delrapport ved Nationalt Center for Klimaforskning, DMI, den 5. maj 2022.
  • Energinets projekt »Fremtidssikring af eltransmissionsnettet i Midt- og Vestjylland« ved klima-, energi- og forsyningsministeren, embedsmænd fra ministeriet og Energinet den 10. juni 2022. 
  • Energinets projekt »Energiø Bornholm« ved klima-, energi- og forsyningsministeren, embedsmænd fra ministeriet og Energinet den 22. juni 2022. 
  • Finanslovsforslaget for 2023 på klima-, energi- og forsyningsområdet ved klima-, energi- og forsyningsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 6. september 2022.
  • »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022« ved klima-, energi- og forsyningsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 15. september 2022.

Rejser
Udvalget deltog med 5 udvalgsmedlemmer i FN’s klimakonference (COP 26) i Glasgow i dagene den 8.-12. november 2021. Det er en mangeårig praksis, at det fagudvalg, der har klima som sit fagområde, deltager i de årlige konferencer under FN’s klimakonvention. Formålet er, at udvalget følger og dermed får indblik i de konkrete forhandlinger og mødes med parlamentarikere fra andre lande og repræsentanter for erhvervslivet, interesseorganisationer og civilsamfundsorganisationer. 

Udvalget gennemførte den 5.-12. marts 2022 en studietur til Indonesien for bl.a. at indsamle viden om det dansk-indonesiske strategiske grønne samarbejde og energisamarbejdet, som løber frem til 2025. Under studieturen mødtes udvalget bl.a. med sit søsterudvalg i det indonesiske parlament, repræsentanter for det indonesiske energiministerium og Jakartas guvernør for at drøfte klimamål, energipolitik og omstilling til vedvarende energi. 
Udvalget mødtes også med en række repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og virksomheder for bl.a. at få indblik i det konkrete arbejde med at reducere CO2-udledninger og de indonesiske udfordringer med afskovning og biodiversitet. 

Udvalget var på studietur til Fyn den 19. og 20. september 2022. Formålet med studieturen var at indsamle viden om konkrete virksomheders arbejde inden for den grønne omstilling i Danmark. Udvalget besøgte VandCenter Syd, ESTECH, Nature Energy Midtfyn, LORC, Vestas og Tasso for at få indblik i arbejdet med reduktion af CO2-udledninger og omstilling til vedvarende energi.

Beretning
Udvalget afgav den 15. september 2022 beretning over Borgertinget på klimaområdet (beretning af almen art, nr. 29). Et flertal i udvalget (Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Alternativet og Orla Østerby (UFG)) anerkender i beretningen den store indsats, som medlemmerne af Borgertinget har lagt i at debattere borgernære dilemmaer forbundet med klimaudfordringer og i at udarbejde en række anbefalinger til klimapolitikken. Flertallet bakkede op om flere af Borgertingets anbefalinger, som også allerede var indarbejdet i nogle af de indgåede politiske aftaler, som var indgået med regeringen. 

  • 35 udvalgsmøder
  • behandling af 11 lovforslag og 2 beslutningsforslag
  • 23 samrådsspørgsmål fra udvalget
  • 740 udvalgsspørgsmål fra udvalget
  • modtagelse af 40 deputationer
  • 199 skriftlige henvendelser til udvalget

 

Høringer

Udvalget holdt den 22. januar 2021 en åben virtuel høring om bæredygtigt byggeri sammen med Boligudvalget. Formålet med høringen var, at udvalgene med afsæt i regeringens udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri fra december 2020 kunne grave et spadestik dybere og indsamle yderligere faglig og teknisk baggrundsviden og samtidig få inspiration til de igangværende politiske drøftelser.

Den 25. februar 2021 afholdt udvalget en åben virtuel høring om power-to-x med afsæt i høringen om samme emne året før. Formålet med denne høring var at få et indblik i, hvordan markedsaktører fra forskellige brancher forholder sig til udvikling og anvendelse af power-to-x, og hvilke politiske anbefalinger og forventninger de har til den kommende danske strategi forud for de politiske forhandlinger.

 

Temamøder, ekspertmøder og andre møder

Udvalget afholdt den 26. november 2020 et åbent virtuelt temamøde om geotermi. Formålet var at belyse, hvordan geotermisk energi kan bidrage til den grønne omstilling, og samtidig afdække, hvilke perspektiver der er for at udnytte geotermisk energi i stor skala.

Den 25. februar 2021 mødtes udvalget med formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, om rådets konklusioner og anbefalinger ifølge »Statusrapport 2021 – Danmarks nationale og globale klimaindsats 2021« fra februar 2021. 

Udvalget mødtes med Det Miljøøkonomiske Råd den 9. marts 2021, hvor rådet præsenterede årets rapport med temaet »Dansk klimapolitik frem mod 2030«.

Udvalget deltog den 11. marts 2021 i et møde inviteret af klima-, energi- og forsyningsministeren og med danske medlemmer af Europa-Parlamentet om aktuelle EU-sager og regeringens prioriteter for den klima- og energipolitiske indsats.

Udvalget deltog i et seminar inviteret af klima-, energi- og forsyningsministeren og med danske medlemmer af Europa-Parlamentet om EU’s klar til 55-pakke den 31. august 2021. 

Udvalget har i folketingsåret holdt tre møder med borgertinget på klimaområdet. De to første møder blev afholdt virtuelt. Det første møde blev afholdt, efter at borgertinget havde gennemført sin første samling og sine første debatter. Det andet møde blev afholdt, i forbindelse med at borgertinget afgav sine anbefalinger på klimaområdet. Det sidste møde blev afholdt på Christiansborg, hvor medlemmerne af borgertinget og udvalget havde mulighed for at debattere anbefalingerne.  

 

Tekniske gennemgange af:

  • Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2020 ved klima-, energi- og forsyningsministeren den 21. januar 2021.
  • Danmarks bilaterale energi- og klimasamarbejder ved klima-, energi- og forsyningsministeren den 11. februar 2021.
  • Solcelleplanlægning som en del af energiplanlægningen ved klima-, energi- og forsyningsministeren, indenrigs- og boligministeren og miljøministeren den 16. juni 2021. Mødet indeholdt endvidere en politisk drøftelse herom. 
  • Forslag til finanslov for 2022 ved klima-, energi- og forsyningsministeren og embedsfolk fra ministeriet den 1. september 2021.
 
 
  • 4 temamøder, ekspertmøder og andre møder
  • 3 høringer og konferencer

 

Høringer

  • Udvalget holdt den 30. januar 2020 en åben høring om Power-to-X. Formålet var at få et ajourført billede af, hvor Power-to-X-teknologien står i dag, og hvilke perspektiver den rejser for Danmark: Både i forhold til energilagring af vedvarende energi og til de grønne produkter, man kan skabe med teknologien, bl.a. til den grønne omstilling af transportsektoren.
  • Udvalget holdt den 6. februar 2020 en åben høring om biomasse. På høringen afdækkede førende eksperter og centrale aktører biomassens rolle i et langsigtet perspektiv. Formålet var at sætte fokus på, i hvilket omfang biomasse kan betragtes som CO2-neutralt, og hvordan man sikrer en bæredygtig anvendelse heraf.
  • Udvalget holdt den 21. september 2020 en åben høring Smarte Energisystemer og sektorkobling. Formålet var at få et ajourført billede af, hvor Smarte Energisystemer og sektorkobling står i dag, og hvilke perspektiver det rejser for Danmark og internationalt med hensyn til at opfylde klimamål for reduktion af CO2 samt vækst og jobskabelse.
    Temamøder, ekspertmøder og andre møder
  • Udvalget var i efteråret 2019 vært for 3 møder mellem klima-, energi- og forsyningsministeren, udvalget og eksterne parter, som kom med oplæg om relevante temaer som led i den politiske afklaring forud for udarbejdelsen af en aftale om en klimalov.
  • Udvalget holdt den 28. november 2019 et temamøde om klimaeffekten af kvoteannulleringer, hvor tre oplægsholdere gav deres vurdering heraf.

 

Rejser

  • Et medlem af udvalget deltog sammen med to medlemmer af Europaudvalget den 6. og 7. oktober 2019 i en interparlamentarisk konference om klimaforandringer i Helsinki.

  • Udvalgets formand deltog den 7.-9. oktober 2019 i et erhvervsfremstød i Paris med deltagelse af 24 danske erhvervsvirksomheder. Hovedelementerne var møder i Nationalforsamlingen om bl.a. energiomstilling og orientering om danske erfaringer med klima- og energipolitik samt et seminar om vindenergi, herunder om placering af vindmøller og accept heraf i lokalmiljøet m.v.

  • Fire medlemmer af udvalget deltog i december 2019 i FN’s 25. klimakonference (COP25) i Madrid for at følge de internationale klimaforhandlinger og holde møder med andre internationale parlamentarikere, repræsentanter for erhvervslivet og meningsdannere.

  • Fem medlemmer af udvalget aflagde den 4. og 5. marts 2020 besøg i Bruxelles. Formålet var at videregive danske erfaringer og budskaber til centrale EU-aktører på et tidspunkt, hvor Kommissionen forberedte udspil, strategier og lovgivning under overskriften European Green Deal. 

 

Besøg

  • Udvalget deltog sammen med Miljø- og Fødevareudvalget den 10. november 2019 i en studietur om affald, forsyning, cirkulær økonomi og CO2-reduktioner. Turen var arrangeret af Dansk Affaldsforening og gav mulighed for selvsyn at følge affaldet fra genbrugsplads til sorteringsanlæg og affaldsenergianlæg.
  • Udvalget besøgte den 10. marts 2020 Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet for at blive orienteret om fakultetets arbejde og forskning.

 

 
  • 31 udvalgsmøder
  • behandling af 8 lovforslag og 6 beslutningsforslag
  • 35 samrådsspørgsmål fra udvalget
  • 496 udvalgsspørgsmål fra udvalget
  • modtagelse af 26 deputationer
  • 154 skriftlige henvendelser til udvalget

Høringer

Udvalget holdt den 11. oktober 2018 en åben høring om organisering af affaldssektoren. Formålet var at høre aktørerne på områdets bud på, hvordan affaldssektoren bedst organiseres i fremtiden.Udvalget holdt den 10. april 2019 en åben høring om bæredygtig transport i et bæredygtigt energisystem. På høringen præsenteredes en scenariemodel, der integrerer transport- og energisystemet. Formålet var at drøfte scenarier og virkemidler for bæredygtighed sammenholdt med nuværende politik. Høringen var arrangeret i samarbejde med DTU Managements, COMETS og Fonden Teknologirådet.
Udvalget holdt den 24. april 2019 en åben høring om lagring af kulstof og øget biodiversitet i landbrugsjord. Formålet var at kaste lys over dyrkningssystemet Conservation Agriculture og mulighederne for lagring af kulstof i landbrugsjord.

Temamøder, ekspertmøder og andre møder

Formanden for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Thea Larsen, gav den 8. november 2018 udvalget en orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret med tilskud fra EUDP og om EUDP’s fremtidige arbejde.
Formanden for Teknologirådet, Peter Birch Sørensen, gav den 22. november 2018 udvalget en præsentation af hovedkonklusionerne og anbefalingerne i rådets analyse ”Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018”.
Udvalget modtog den 26. marts 2019 besøg af den schweiziske energiminister fru Simonetta Sommaruga, som ønskede at blive orienteret om den danske energiaftale fra juni 2018. Endvidere drøftedes forsyningssikkerhed i lyset af dansk udfasning af kul og schweizisk udfasning af kernekraft.

Rejser

Fire medlemmer af udvalget deltog i december 2018 i FN’s 24. klimakonference (COP24) i Katowice, Polen, for at følge de internationale klimaforhandlinger og holde møder med andre internationale parlamentarikere, repræsentanter for erhvervslivet og meningsdannere.

Udvalgets navn blev den 4. juli 2019 ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i forbindelse med folketingsvalget den 5. juni.
 
  • 31 udvalgsmøder
  • behandling af 13 lovforslag og 2 beslutningsforslag
  • 23 samrådsspørgsmål hovedsagelig til energi-, forsynings- og klimaministeren. 16 blev besvaret i åbne samråd
  • 454 udvalgsspørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren, miljø- og fødevareministeren og skatteministeren
  • modtagelse af 21 deputationer
  • 131 skriftlige henvendelser til udvalget

 

Høringer

  • Åben konference om FN’s verdensmål – Danmarks udfordringer og decentrale løsninger, den 10. oktober 2017
  • Danmarks klimaindsats og Parisaftalen, den 10. april 2018

 

Desuden deltog medlemmer fra udvalget i:

  • FN’s 23. klimakonference (COP23) i Bonn, Tyskland, i november 2017
  • Mobile World Congress i Barcelona i februar 2018 om den teknologiske udvikling inden for mobil- og bredbåndsteknologi
  • 33 udvalgsmøder
  • behandling af 10 lovforslag og 2 beslutningsforslag
  • 28 samrådsspørgsmål hovedsagelig til energi-, forsynings- og klimaministeren
  • 428 udvalgsspørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren, miljø- og fødevareministeren og skatteministeren
  • modtagelse af 16 deputationer
  • 118 skriftlige henvendelser til udvalget

Høringer:

  • Skifergas, den 30. november 2016

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget havde møder med:

  • Parlamentarikere fra den franske nationalforsamling i november 2016
  • Parlamentarikere fra den tyske forbundsdag i juni 2017 

Emnerne var omstilling af energisystemet til vedvarende energi og om energieffektivitet i bygninger, herunder lavenergihuse.

Desuden deltog et eller flere medlemmer i:

  • FN’s 22. klimakonference (COP22) i Marrakesh, Marokko, i november 2016
  • Interparlamentarisk møde i Bratislava i december 2016 om EU’s energiunion
  • Mobile World Congress i Barcelona i februar 2017 om den teknologiske udvikling inden for mobil- og bredbåndsteknologi
  • EPC inspirationstur i april 2017 om anvendelse af EPC i praksis. EPC er en markedsbaseret økonomisk metode, der fremmer energieffektive installationer i bygninger.
 
  • 31 udvalgsmøder
  • behandling af 12 lovforslag og 8 beslutningsforslag
  • 27 samrådsspørgsmål til energi, forsynings- og klimaministeren. 
  • 492 udvalgsspørgsmål til energi, forsynings- og klimaministeren
  • modtagelse af 28 deputationer
  • 159 skriftlige henvendelser til udvalget

Energi-, Forsynings– og Klimaudvalget havde møder med 

  • formandskabet for WACC-ekspertgruppen (Weighted Average Cost of Capital), den 14. juni 2016 om ekspertgruppens rapport fra april 2016
  • formanden for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Thea Larsen, den 29. september 2016 om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret med tilskud fra EUDP og om det fremtidige arbejde
  • formanden for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, den 14. juni 2016 om Klimarådets rapport for 2016

Desuden deltog et eller flere udvalgsmedlemmer i   

  • FN’s 21. klimakonference (COP21) i Paris december 2015
  • studiebesøg på Ærø den 1. september 2016 om status på Ærø Kommunes klimamål om at være  CO2-neutral og selvforsynende med vedvarende energi inden 2025
  • studierejse til Tyskland den 21.-23. september 2016 om det tyske energimarked gennem møder med politiske partnere og aktører på energiområdet
  • 5 udvalgsmøder
  • 8 samrådsspørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren
  • 145 udvalgsspørgsmål til hovedsagelig energi-, forsynings- og klimaministere
Se generel statistik om udvalgsarbejdet i Folketingets årsberetning 

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget havde møder med

  • tænketanken CONCITO
  • Dansk Fjernvarme

Emnerne var henholdsvis status på klimaområdet og aktuelle forhold i fjernvarmesektoren.

  • 21 udvalgsmøder
  • behandling af 9 lovforslag og 5 beslutningsforslag
  • 14 samrådsspørgsmål til hovedsagelig klima-, energi- og bygningsministeren 
  • 170 udvalgsspørgsmål til hovedsagelig klima-, energi- og bygningsministeren
  • modtagelse af 8 deputationer

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget havde møder med

  • formanden for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
  • delstatsparlamentet Baden-Württembergs miljø-, klima- og energiminister og 2 af delstatsparlamentets medlemmer 
Emnerne var henholdsvis forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter og energieffektivitet, klimavenlig energiforsyning og infrastruktur til fjernvarme og naturgas.

Desuden deltog et eller flere udvalgsmedlemmer i

  • FN’s 20. klimakonference (COP20) i Lima, Peru, i december 2014
  • en konference i Wien om klimamål, den 14.-15. marts 2015
  • en konference i Berlin om vedvarende energi og vækst på et bæredygtigt grundlag, den 26.-27. marts 2015

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Her inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet.
Lovforslag
Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.
Udvalgsmøde
De fleste af Folketingets udvalg holder møde en gang om ugen. Alle faste udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale.
Udvalgssekretær
Hvert folketingsudvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget.