Placeret i Vandrehallen mellem Landstingssalen og Folketingssalen, i midten af Folketinget, ligger Samtaleværelset. Det var planlagt som et fælles læseværelse, som både medlemmer af Landstinget og af Folketinget kunne benytte, og et sted, hvor medlemmerne fra begge ting kunne føre uforpligtende samtaler og derigennem mindske de politiske spændinger i parlamentet. 
 
I dag anvendes rummet primært til repræsentative formål, når Folketinget modtager besøg fra udlandet. Bl.a. har Nelson Mandela og Fidel Castro siddet i sofaen i det smukke rum, der vender ud mod Rigsdagsgården. Samtaleværelset bliver også brugt til receptioner, ferniseringer, fødselsdage og andre officielle begivenheder i Folketinget.

Med sine mange lænestole, salonstole og sofaer har Samtaleværelset et afslappet udtryk, som netop indbyder til ophold og samtale. Det er indrettet på samme måde, som man traditionelt ville have indrettet en formel dagligstue eller salon i det højere borgerskab eller på en herregård i starten af det 20. århundrede. Samtaleværelset er et velbevaret eksempel på det tredje Christiansborgs oprindelige udtryk, og møbler, udsmykning og inventar står stort set som ved indretningen i 1918.

Kunsten i Samtaleværelset 

Kunstværkerne i Samtaleværelset har det til fælles, at de knytter sig til fortællingen om det danske folkestyre. Her hænger der nemlig værker, som viser konkrete begivenheder og personer, der har spillet en væsentlig rolle i den danske parlamentarismes historie og i bevægelsen fra enevælde til demokrati. 

Nedenfor kan du læse om de syv malerier, der hænger i Samtaleværelset, og som viser forskellige nedslag i den danske demokratihistorie, herunder tilblivelsen af junigrundloven og genforeningen med Sønderjylland i 1920, og om det kommende portræt af 30 kvindelige politikere. 

”Den Grundlovgivende Rigsdagsforsamling – fjerde skitse”

Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 150 mænd, som diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, junigrundloven, som trådte i kraft den 5. juni 1849. Maleriet blev bestilt af den nationalliberale storkøbmand Alfred Hage, og det blev udført af kunstneren Constantin Hansen i perioden 1869-94. Det er den fjerde skitse af maleriet, der hænger i Samtaleværelset i Folketinget. Det værk, som Hage bestilte, hænger på Frederiksborg Slot.

At motivet er det første møde i forsamlingen, er en politisk manifestation, og det er de nationalliberale kræfter, som er i fokus på maleriet. Bondevennerne og de konservative er trængt i baggrunden, selv om de tre grupper i virkeligheden havde nogen lunde lige mange medlemmer af Rigsdagen på det tidspunkt. Men Constantin Hansen var selv nationalliberal, hvilket tydeligt afspejles i maleriet. 

Under maleriet hænger en oversigt over de personer, der er portrætteret. Blandt de mest kendte er premierminister A.W. Moltke, den senere konseilspræsident D.G. Monrad, krigsminister A.F. Tscherning, juristen Orla Lehmann og salmedigteren N.F.S. Grundtvig. 

”Fra kvindevalgretskampens første dage”

Kampen for kvinders stemmeret var lang og sej, og en række organisationer og aktører var med til at sikre, at kvinder og mænd fik lige adgang til politiske poster og til at stemme ved kommunalvalg og folketingsvalg og ved folkeafstemninger. Fra slutningen af 1800-tallet mobiliseredes tusindvis af mennesker landet over i kampen for ligeret, og spørgsmålet om valgret var et vigtigt emne på den politiske dagsorden. Kvinder samlede sig i en række nye organisationer, som havde politiske rettigheder til kvinder som en del af deres formål. 

Denne vigtige historiske periode bliver også portrætteret i Samtaleværelset, nemlig gennem det store gruppebillede ”Fra kvindevalgretskampens første dage” malet af kunstneren Henriette Marie Antoinette Luplau i 1890’erne. Maleriet blev hængt op i Folketinget i 1917 – 2 år efter at kvindevalgretten blev opnået. Maleriet skildrer den politiske kvinde og adskiller sig fra datidens mere sanselige fremstillinger af kvinder. Placeret i midten af værket står kunstnerens mor, Line Luplau, der var en markant kvinderetsforkæmper og medstifter af Kvindevalgretsforeningen i 1889. Line Luplau så den politiske valgret som det bedste middel til at udvikle kvindernes ansvarsfølelse, give dem indflydelse på samfundets anliggender og skabe et mere retfærdigt og lykkeligere samfund. På maleriet udstråler hun erfaring og autoritet – egenskaber, som i den periode, maleriet er fra, oftest ses skildret i portrætter af mænd.

”Fra forhandlingerne om grundloven 5. juni 1915”

Den 5. juni 1915 fik Danmark sin tredje grundlov. Den nye grundlov sikrede bl.a. kvinderne valgret og ophævede den privilegerede valgret til Landstinget. Demokratiet var nu for alvor kommet til Danmark i den form, vi kender i dag. Maleriet ”Fra forhandlingerne om grundloven 5. juni 1915” af Herman Vedel, 1918, skildrer et historisk møde mellem rigets mest magtfulde mænd på det tidspunkt. 

Monumentalmaleriet er mere end 15 m2 stort og fylder en hel væg i Samtaleværelset. Det forestiller det afsluttende møde i det udvalg, som af Rigsdagen havde fået til opgave at udforme et udkast til en ny grundlov. Der hersker en opbrudsstemning mellem mødedeltagere. Enkelte sidder ned, men generelt står folk og taler med hinanden om resultatet af det lange og seje arbejde, og nogle ser ud til at lykønske hinanden med det gode resultat. I forgrunden står de fire arkitekter bag den nye grundlov: Klaus Berntsen (V), Niels Neergaard (V), C.Th. Zahle (RV) og Ove Rode (RV). Zahle og Rode var med til at skrive under på grundloven sammen med kong Christian X. I maleriets forgrund kan man også se Venstres ordfører, Jørgen Pedersen, som havde deltaget aktivt i forhandlingerne om den nye grundlov, og i selskabet af mørkklædte mænd kan man også se Edvard Brandes (RV) og Thorvald Stauning (S).

Maleriet er temmelig mørkt og stillestående, og i dets samtid blev der gjort grin med det i det satiriske ugeblad Klods-Hans, som foreslog, at man klippede maleriet op i tre dele: Den venstre side kunne gå under titlen ”I tandlægens venteværelse”, de fire figurer i midten kunne sælges til et modeblad under titlen ”Herremoder 1915”, og den højre side kunne gå under titlen ”Fra fattiggården i Usserød’. Kritikerne mente, at den feststemning, som helt sikkert havde præget den særlige og historiske dag, fuldstændig manglede i maleriet. På trods af kritikken modtog maleren Herman Vedel alligevel Thorvaldsens Medalje for maleriet.

I forbindelse med renoveringen af Samtaleværelset i 2021 vurderede man, at det ville være for risikabelt at pille maleriet ned fra væggen, og alle renoveringer foregik derfor rundt om det store maleri.

”Den internationale kommission for Slesvig” 

Da det i oktober 1918 stod klart, at Tyskland ville tabe første verdenskrig, opstod der en mulighed for at få de dansksindede dele af Slesvig i Danmark tilbage. Ved fredskonferencen i Versailles mellem krigens parter i Paris i foråret 1919 blev fredsaftalerne fastlagt, og her blev det besluttet, at der skulle afholdes folkeafstemninger om placeringen af den dansk-tyske grænse. Den Internationale Kommission CIS (Commission Internationale de Surveillance de Plebiscite Slesvig) skulle overtage forvaltningsmyndigheden og sikre frie og hemmelige folkeafstemninger i Slesvig. På baggrund af afstemningsresultaterne skulle kommissionen komme med en indstilling til en ny grænse mellem Danmark og Tyskland. 

Maleriet af Harald Slott-Møller er fra 1921 og viser den internationale kommission ved arbejdsbordet. Gennem vinduet kan man se Flensborg, og på bordet foran de fem mænd ses en række officielle og historiske dokumenter. Fra venstre mod højre ser man den svenske kommissær, Oscar von Sydow, den norske kommissær, Thomas Thomassen Heftye, den franske kommissær, Paul Claudel, den britiske kommissærer, Sir Charles Marling, og kommissionens sekretær, John Charles Brudenell-Bruce.

”Grundlovskommissionen af 1946”

Grundlovskommissionen havde 44 medlemmer, og af dem er det kun en mindre del, som er portrætteret på Johannes Nielsens maleri ”Grundlovskommissionen af 1946”. Udvælgelsen af de portrætterede mænd fandt sted, ved at kunstneren bad henholdsvis en socialdemokratisk og en borgerlig politiker nedfælde en liste over 12 mænd, de hver især syntes var de vigtigste medlemmer af kommissionen. De skrev de samme 11 mænd, som derfor alle blev portrætteret på maleriet. Da de var uenige om den tolvte, valgte Johannes Nielsen selv en, men det vides ikke, hvem af dem, han valgte at tilføje. Maleriet er fra 1954. 

Yderst til venstre i maleriet ses Jørgen Jørgensen fra Det Radikale Venstre, og stående til højre for ham Hans Hedtoft (socialdemokrat og statsminister 1947-1950 og 1953-1955), Aksel Møller (konservativ), Gustav Pedersen (socialdemokrat, Folketingets formand 1950-1964), Ole Bjørn Kraft (konservativ, udenrigsminister 1950-1953), Aksel Larsen (formand for Danmarks Kommunistiske Parti 1932-1958) står lænet ind over bordet til højre og yderst til højre Bertel Dahlgaard (RV). Siddende fra venstre ser man retsstatsmanden Helge Madsen, Johannes Stensballe (V), Holger Eriksen (S), Erik Eriksen (kommissionens formand, venstremand og statsminister 1950-1953) og Niels Elgaard (V). 

To portrætter: Orla Lehman og D.G. Monrad

Ud over de store malerier, som forestiller betydningsfulde nedslag i den danske forfatningshistorie, hænger der også to portrætter i Samtaleværelset. De forestiller D.G. Monrad og Orla Lehman, som var dem, der førte pennen, da Danmarks første frie forfatning, junigrundloven, blev nedskrevet. 

Maleriet til højre viser D.G. Monrad, som er en af 1800-tallets mest omdiskuterede skikkelser i dansk politik. Han var både praktisk og teoretisk højt begavet og satte dybe spor i dansk politik og bliver frem for alt betragtet som junigrundlovens fader. Hans grundholdning var mere liberal end national, og han anses som en af sin tids mest fremtrædende demokratiske tænkere. Maleriet af D.G. Monrad er malet i 1846 af Constantin Hansen.

Portrættet til venstre forestiller Orla Lehmann, som var en af de mest fremtrædende lederskikkelser i den liberale opposition mod enevælden. Lehmann var hovedtaler ved det såkaldte Casinomøde, som fandt sted i Casinoteatret i København den 20. marts 1848, hvor de forsamlede borgere på vegne af Københavns Borgerrepræsentation udformede en henvendelse til kongen om bl.a. en fri forfatning. Lehmann var også med til at redigere D.G. Monrads udkast til grundloven. Lehmann var derudover minister i den første regering efter enevældens fald. En af Samtaleværelsets to kvindelige kunstneriske bidragsydere er Elisabeth Jerichau Baumann, som har malet portrættet af Orla Lehmann.

Mindevaserne

I Samtaleværelset står to store vaser, som er udført af porcelænsfabrikken Bing & Grøndahls og givet i gave af brygger Vagn Jacobsen i 1920 i anledning af genforeningen med Sønderjylland. Malerierne og dekorationerne på begge mindevaser er lavet af kunstneren Emma Kongsbøll. Den ene vase har på forsiden et billede af Skamlingsbankestøtten, det store monument, der blev rejst på Skamlingsbanken i 1863. På bagsiden af vasen er der en indskrift af forfatteren Henrik Pontoppidan: »Det lyder som et Eventyr, et sagn fra gamle Dage: en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage! Du kommer klædt i Hvidt og Rødt og smiler os imøde. Hil dig, vor Moders Øjesten, i Nytids Morgenrøde.« 

På den anden vase er der på forsiden et billede af Dybbøl Mølle og på bagsiden en indskrift af sognepræst Thordur. Thomasson: »Tvende Gange skudt i Grus, Atter rejst som Møllehus. Vogter for et Mindebo, Selv en Bavta dansk og tro. Speid saa langt dit Øje naar, Grav ved Grav i Marken staar. Danske Mænd gav Livet hen Troskab holder Skansen end. Taaredugget Ærekrans Slaar om Dybbøls Navn sin Glans Slægter dø, men Sproget binder Fremtid gror af dyre Minder.« 

Billede af 30 kvindelige politikere på vej til Samtaleværelset

Præsidiet har besluttet at bestille et portræt af 30 kvinder, som har haft betydning for kvinders demokratiske virke i rigsfællesskabet siden 1915. Maleriet skal også hænge i Samtaleværelset og skal være omtrent lige så stort som Herman Vedels ”Fra forhandlingerne om grundloven 5. juni 1915”, som måler 3,67 x 5,88 m. Hensigten med de to ens formater er at symbolisere en form for kunstnerisk dialog mellem de to portrætter, hvoraf det nyeste kan tolkes som et svar på, hvad der bl.a. kom ud af 1915-grundloven. 

Et udvalg af historikere har hjulpet Folketinget med at udpege de 30 kvinder til portrættet. Ud over danske politikere er der også valgt to politikere fra Færøerne og Grønland, som ikke har været medlem af Folketinget, men som har spillet en væsentlig rolle i den demokratiske udvikling i rigsfællesskabet. 

Hvilken kunstner der skal male portrættet, afgøres i en konkurrence, som Folketingets Kunstudvalg udskriver. Her får tre indbudte kunstnere mulighed for at præsentere deres bud på, hvordan portrættet kan tage sig ud.