Tilsynsrådet vedrørende beskæftigelsen af de indsatte

Rådet har til opgave at drøfte spørgsmål om beskæftigelse af de indsatte i fængselsvæsenets anstalter, herunder beskæftigelsens forhold til det private erhverv.

Direktøren for Direktoratet for Kriminalforsorgen er rådets formand. Justitsministeren beskikker for 4 år ad gangen rådets øvrige 8 medlemmer, hvoraf 2 skal være medlem af Folketinget.

Reglerne om tilsynsrådet findes i Justitsministeriets cirkulære om forretningsorden for tilsynsrådet vedrørende beskæftigelsen af indsatte på matrikler under kriminalforsorgen. 

Du kan læse mere om tilsynsrådet på Justitsministeriets hjemmeside.