Domstolenes opgaver
Domstolene er den dømmende magt i Danmark. De afgør, om personer har overtrådt landets love, og afgør uoverensstemmelser mellem to parter i civile sager.
Alle har ret til en retfærdig rettergang. Det står i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det betyder bl.a., at en retssag skal afgøres inden for en rimelig tidsperiode og ved en domstol, der er uafhængig og upartisk.
Domstolenes uafhængighed er bestemt i den danske grundlov. Grundloven deler nemlig magten i tre for at forhindre magtmisbrug.
- den lovgivende magt (Folketinget og regeringen)
- den udøvende magt (regeringen)
- den dømmende magt (domstolene)
Det er Folketinget, der vedtager Danmarks love. Regeringen regerer ud fra lovene. Men hverken Folketinget eller regeringen kan dømme på baggrund af de vedtagne love. Kun domstolene kan afgøre, hvordan lovene skal fortolkes, og dømme ud fra dem. Dommerne må kun rette sig efter, hvad der står i loven og det forarbejde, der ligger til grund for den. De må ikke lade sig påvirke af Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer i en sag.
Se den europæiske menneskerettighedskonvention
Se grundlovens kapitel 6 om domstolene
Domstolenes uafhængighed
Grundlovens kapitel 6 handler om domstolene. Her står der bl.a.: »Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov«. Det betyder, at Folketinget og regeringen ikke umiddelbart kan blande sig i domstolenes arbejde.
Kun med en lovændring kan Folketinget eller regeringen ændre på domstolenes kompetence, sagsbehandling eller organisation.
Regeringen kan heller ikke afsætte en dommer – det kan kun en anden dommer. Kunne regeringen fyre en dommer, ville domstolene ikke længere være uafhængige. Så ville regeringen måske kunne presse en dommer til at dømme på en bestemt måde i en sag ved f.eks. at true med at fyre eller forflytte vedkommende.
Straffesager og civile sager
I en straffesag tiltales en person for en forbrydelse efter straffeloven. Domstolen skal tage stilling til, om vedkommende har begået forbrydelsen – og i så fald straffe vedkommende efter paragrafferne i straffeloven.
I en civil sag sagsøger en civil part en anden part og vil have vedkommende dømt til at betale et beløb, anerkende en rettighed, sagsøgeren mener at have over for den sagsøgte og foretage en bestemt handling eller stoppe med at foretage den.
Civile parter kan være privatpersoner og erhvervsdrivende, virksomheder, stat og kommuner og dødsboer og konkursboer.
Se straffeloven
-
Folketinget
- Det danske parlament kaldes Folketinget. Det består af 179 folketingsmedlemmer. De 175 vælges i Danmark, to vælges i Grønland og to vælges på Færøerne.
-
Regeringen
- Regeringen er landets udøvende magt. Regeringen består af en række ministre og har til opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.
-
Grundloven
- Grundloven er Danmarks forfatning. Det er den vigtigste lov i Danmark, og ingen lov må være i strid med den.
-
Menneskerettigheder
- EU-Domstolen har i sin domspraksis anerkendt principperne i Europarådets europæiske menneskerettighedskonvention. Respekten for menneskerettighederne bekræftes i præamblen til fællesakten fra 1986 og er siden indarbejdet i artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).