Folketingets formands tale i Dansk Erhverv på toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine

(Det talte ord gælder)

Kære alle sammen 

Jeg er glad for, at Dansk Erhverv med dagens arrangement hjælper os alle sammen med at huske Ukraines frihedskrig. Vi må aldrig glemme den.   

Der bliver talt meget om krigstræthed i både USA og Europa. 

Mit svar er, at så længe ukrainerne bider tænderne sammen og kæmper videre, er at hjælpe det mindste, vi kan gøre. Vores træthed er ingenting sammenlignet med de prøvelser, ukrainerne er udsat for.   

Der er nu to år siden, Putin indledte en fuldskala krig mod Ukraine. 

De billeder, vi så på TV, forekom uvirkelige. Kilometer lange køer med tanks og andre armerede køretøjer parate til at køre mod Kyiv. Heldigvis trak russerne sig tilbage fra området ved hovedstaden. Det ville også have været et blodbad med masser af civile ofre. 
 
Med krigen lærte vi byer i Ukraine at kende, som de færreste af os nogensinde havde hørt om før. Som Butja og Bakhmut. Begge byer er blevet symboler på voldsomme kampe og russiske grusomheder.   

Rusland gik til angreb på Ukraine for at knægte ukrainernes ret til at vælge, hvor de vil høre til. Nemlig i den europæiske familie. Med de værdier, som vi sætter højt i Vesten: Frihed, demokrati og national selvbestemmelse. 

Derfor er Ukraines kamp også Danmarks kamp. 

Ukraine er et stort land i forhold til Danmark. Men Ukraine er et lille land sammenlignet med Rusland. Verdens største land med næsten 150 millioner indbyggere. 
Det er nok derfor, vi danskere har let ved at sætte os i ukrainernes sted.  

Det er David mod Goliat. Men som historien i Det Gamle Testamente viser, kan den lille besejre den store. Med snilde og vilje. 

Men Ukraine kan ikke vinde alene. Det er rasende dyrt at føre krig. Sammen med medlemsstaterne i EU og andre ligesindede støtter Danmark økonomisk og militært. Danmark har også givet tilsagn om at hjælpe med at genopbygge Ukraine, når våbnene er blevet tavse. 

Som formand for Folketinget er jeg i den unikke historiske situation, at jeg har alle mine kolleger i ryggen, når jeg taler Ukraines sag. I udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål er der ellers tradition for skillelinjer. 

Danmark støtter Ukraine, fordi vi står på demokratiets side. 
Når man tror på en international retsorden med national selvbestemmelse, kan man kun stå last og brast med Ukraine. 

Det har Folketinget gjort lige siden krigens start. Der er heldigvis ingen sprækker i opbakningen.  

Krigen mellem Ukraine og Rusland er ikke kun en kamp mellem to lande. Det er en krig på liv og død mellem demokrati og diktatur. Mellem frihed og underkastelse. 

Ukraine er en ung nation. Landet blev selvstændigt i 1991 ved en folkeafstemning. 90 procent gik ind for uafhængighed af Rusland. 

Det ukrainske demokrati er ikke perfekt. Langt fra. Landet lider blandt andet under en udbredt korruption. Men det går den rigtige vej ifølge den årlige opgørelse fra organisationen Transparency International, der arbejder for at komme korruptionen til livs.   

Lige nu har Ukraine nok at gøre med at vinde krigen. Men landets parlament har alligevel fundet tid og overskud til at forbedre parlamentariske arbejdsgange ved hjælp fra Folketinget og andre ligesindede parlamenter.  

Ukraine har bedt om råd og inspiration til at blive bedre til at styre finanslovsprocessen og øge parlamentets kontrol med statens penge. 

Jeg er stolt over, at Folketinget er blevet bedt om at bistå Ukraines parlament. Vi har noget at byde på. 
Vi har en lang demokratisk tradition. Vi er gode til at være enige om, hvordan vi kan være uenige på en konstruktiv måde. Danmark er ifølge Transparency International også det mindst korrupte lande i verden. 

Vores hjælp gør også Ukraine attraktivt for udenlandske investorer og samarbejdspartnere den dag, krigens trængsler er forbi. Internationale virksomheder holder sig ofte tilbage med at anbringe penge i lande, hvor forholdene ikke er i orden. Eller hvor der er penge under bordet. 
Ved at rådgive Ukraines parlament fremmer vi landets demokratiske udvikling. Vi baner samtidig vej for, at Ukraine på sigt kan blive optaget i EU. Det er dér, hvor Ukraine selv ønsker at være.  

Folketinget er ikke ukendt med rollen som demokratisk fødselshjælper. Vi har mange års erfaring med at hjælpe spirende demokratier med at slå rod og vokse sig stærke. 

Ved at gøre det hjælper vi også os selv. Vi gør Europa mere tryg. Det er sjældent, at to demokratiske lande går i krig med hinanden. 
 
Det er vigtigt, at vi bliver ved med at tale om Ukraine. Det er ikke nok, at Ukraines har en plads i vores hjerter. Støtten skal ud gennem munden. Den skal høres. Den offentlige samtale og den folkelige opbakning betyder, at Folketingets partier kan tale med én stemme, når det gælder Ukraine.  

Lige nu har Ukraine brug for al den hjælp, de kan få. Både økonomisk og militært. 

Men Ukraine har også brug for politisk støtte. Vi skal blive ved med at vise, at vi er på Ukraines side. At deres kamp også er vores kamp. 

Jeg er overbevist om, at Ukraine vinder sin overlevelseskamp mod den russiske aggressor. 

Samtidig lover Ukraines vilje til at udvikle sit demokrati godt for deres fremtid i EU. Det er ved at opfylde kriterierne om demokrati, retsstat og markedsøkonomi at landet kan komme i betragtning. 

Dér er Ukraine ikke endnu. Men vi skal vise, at vi på sigt vil byde dem velkommen i EU.  

Det er ved at stå bag Ukraine, vi kan hjælpe David med at besejre Goliat.

Tak for ordet.