Det talte ord gælder.

Kære nye danskere. 

Hjerteligt velkommen til Folketingets statsborgerskabsdag.   

I dag fejrer vi jer, der har fået dansk statsborgerskab inden for de senere år.   

Først skal vi underholdes en times tid. Bagefter er der åbent hus i Folketinget, hvor I kan tale med nogle af de politikere, der har givet jer dansk indfødsret. 
-----

At blive dansk statsborger er stort. Det er mere end at få en nyt pas.  

Det betyder også, at I nu endnu kommer tættere på de værdier, der har formet det danske samfund. 

Frihed, demokrati og fællesskab. 

Danmark er et lille land med et stort hjerte. Vi stoler på hinanden. Vi har tillid til de offentlige myndigheder. Vi elsker at hygge os.   

Det kunne næsten lyde, som om danskerne er indadvendte og selvtilfredse. At vi lever i et Torneroseland. 

Men det er et helt forkert.  

Danmark er en stolt, gammel søfartsnation. Vi er vant til at handle og indgå i relationer med mennesker fra andre lande. 

I dag har Danmark et åbent vindue ud mod omverdenen. Vi samarbejder tæt med lande, som vi deler værdier med. I Norden, i EU og i Nato.   

Det gør vi, fordi vi har erkendt, at store udfordringer ikke kender til landegrænser, men skal løses i fællesskab. Det gælder miljø, klima, energiforsyning og fred og udvikling.  

Der findes et særligt bånd mellem Danmark og de andre nordiske lande. Dette bånd bruger vi til sammen at fremme en international dagsorden i globale spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og klima. 

Selv om Danmark er et lille land, deltager vi aktivt i det internationale samarbejde. Vi giver 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand og lever dermed op til FN’s målsætning. 

Danmark er målt på størrelse et af de største donorlande til Ukraines frihedskrig mod Rusland. 

Vi hjælper militært, økonomisk og yder bistand til civilbefolkningen, der lider hårdt under krigen. 

Om få dage markerer vi 80-årsdsdagen for Danmarks befrielse. Under den tyske besættelse fra 1940 til 1945 prøvede danskerne selv at leve fem år i ufrihed. 

Det er nok en af forklaringerne på den store danske opbakning til Ukraine. Både blandt partierne i Folketinget og blandt befolkningen. 

Vi går ind for en international retsorden, hvor lande – også de store – respekterer nationale grænser og landes suverænitet.
-----

Som danskere kan vi glæde os over, at vi lever i et dejligt og fredeligt land. 

Vores levestandard er høj. Vi behøver ikke tage Visa-kortet frem, når vi skal en tur på sygehuset, eller når vores børn skal have en uddannelse. 

Vi kan sige og skrive, hvad vi mener. Vi kan forsamles med dem, vi vil. 

Det er privilegier, som vi kan takke grundloven for.  
  
Grundloven fra 1849 giver både frihed og pligter. Den regulerer vores adfærd over for hinanden, så vi har nogle spilleregler for, hvordan vi lever sammen. 

Danmark har udviklet sig helt utroligt, siden grundlovens fædre satte sig for at omdanne Danmark fra enevælde til demokrati.  

Det danske velfærdssamfund ville ikke findes, hvis det ikke var for demokrati, politiske partier og frivillige foreninger. Vi har stærke demokratiske institutioner og tillid mellem borgere og stat. 

Ved siden af de officielle institutioner har vi i Danmark et rigt foreningsliv, hvor frivillige engagerer sig og gør noget for andre.  

40% af danskerne deltager i frivilligt arbejde. Det svarer til, at cirka 2,3 millioner danskere. Det gør de ved at sidde i lokale bestyrelser. Eller de løser praktiske opgaver – laver kaffe i ældreklubben, er besøgsvenner eller vasker tøj, når lilleputholdet har spillet fodbold.     

Når vi engagerer os i de frivillige foreninger, lærer vi en grundlæggende sandhed: Vi er stærkere sammen end hver for sig.   

Det er gennem vores fællesskaber og det aktive medborgerskab, vi former og udvikler det danske samfund. 

Alle de steder, hvor I færdes til daglig, kan I være med til at bestemme og gøre en forskel. 

I bidrager sikkert allerede i jeres nærmiljøer. I beboerforeninger. På jeres arbejde. Eller i jeres børns skole. 

Foreninger gør noget godt for mødet mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet. 

Vi kommer til at forstå hinanden bedre. Vi bliver mere tolerante. Vi lærer at arbejde sammen. 

Vi lever i individualismens tidsalder. Vi fortæller om vores liv og vores oplevelser på sociale medier. Vi opfordres til at følge vores drømme og udtrykke vores egne holdninger. 

Men vi skal huske, at samfundet ikke består af individer. Et samfund er fællesskaber. Og det er i fællesskaber, vi skaber de resultater, som former den nære og den store verden. 

Intet af det, vi sætter pris på, er opnået alene. Vores skoler, vores sundhedssystem, vores demokrati. 

Alt er skabt af mennesker, der har arbejdet sammen. 
-----

Med jeres statsborgerskab har I fået rettigheder og privilegier i det danske samfund.

Den største ret, man får som dansk statsborger, er stemmeretten. 

Friheden og retten til selv at bestemme er privilegier, som vi måske tager for givet her i Danmark. 

Men det er en ret, som mennesker i mange andre lande sætter livet på spil for at opnå. 

Faktisk er det kun knap 2 ud af 10 mennesker på jorden, der lever i et fuldt demokrati. Så det gælder om at værdsætte og værne om det danske folkestyre. 

Demokrati er ikke faldet ned fra himlen. Det er skabt af mennesker og skal hele tiden fornyes og holdes i live. 

Det skal vi gøre sammen. Både gamle og nye danskere. 

Hvis man tager demokratiet for givet, er vi i fare for at miste det.
-----    

I kommer mange steder fra, men nu vil I Danmark. 

I har bestået en statsborgerskabsprøve og svaret rigtigt på spørgsmål om dansk kultur, historie og samfundsforhold. 

I har aflagt troskab til Danmark og det danske samfund.    

Vi har givet noget til jer. Vi forventer, at I giver noget tilbage. 

Et statsborgerskab er både en ret og en pligt. En pligt til at engagere sig og bidrage til samfundet.  

Jeg håber, I bliver glade for at være statsborgere i Danmark.