Udvalget for Småøers arbejde

Udvalget for Småøer arbejder med småøernes vilkår og udvikling. Dette omfatter at arbejde med udfordringer som færgedrift, adgang til skoler og læger, indkøbsmuligheder og andre vigtige forhold, der har betydning for befolkningen på småøerne.

Større

Opgaver og ansvar

Udvalget for Småøer bliver nedsat af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Udvalget for Småøer består af 12 medlemmer, som også er medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer, og har samme formand og næstformand.
 
Udvalget for Småøer er et slags underudvalg med særlig fokus på småøerne. Spørgsmål og samrådsspørgsmål bliver stillet via Udvalget for Landdistrikter og Øer og opgøres ikke særskilt.
 
Arbejdet i Udvalget for Småøer skal ses i lyset af de særlige forhold, som gælder for småøerne. På småøerne bor små helårssamfund med befolkninger på mellem 20 og 1.200 indbyggere. Småøerne er meget afhængige af færgeforbindelsen til fastlandet og andre basale rammer for at opretholde levedygtige lokalsamfund.

Basale rammer er f.eks. skole, læge, sundheds- og ældrepleje, beredskab, købmand og mobil- og bredbånd.
Udvalget behandler f.eks. sager om færgedriften til småøerne og færgetakster, skoletilbud, mobil- og bredbåndsdækning, bosætning og arbejdspladser, turisme og planlovens og naturbeskyttelseslovens betydning for småøerne.

Fagministerier

Småøernes forhold omfatter i praksis mange politikområder og fagministre. Den centrale ministerie er Kirkeministeriet med Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde i spidsen., som bl.a. afgiver en årlig regional- og landdistriktspolitisk redegørelse til Folketinget, og som færgedriften til småøerne hører under.

Organisationer

Den væsentligste forening på udvalgets område er Sammenslutningen af Danske Småøer. 
Sammenslutningen af Danske Småøer

Høring
I folketingsåret 2022-23 holdt udvalget i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer en åben høring om landbrug på småøerne. Udvalget ønskede bl.a. at få afdækket, hvilke udfordringer landmændene på de små øer oplever, og hvilke løsninger man kan bidrage med politisk.

Andet møde
Den 8. februar 2023 holdt udvalget møde med Sammenslutningen af Danske Småøer for at drøfte emner, der optager de 27 småøer i Danmark. Udvalget drøftede bl.a. færgefart til småøerne, herunder landevejsprincippet, brændstofstigninger og generelle takststigninger, overgangen til grønne færger, støtte til unge øboere under uddannelse, landbrug på småøerne, planloven, boliger og dagligvarebutikker.

Rejse
Den 30. og 31. august 2023 var udvalget på sin årlige studietur, der gik til småøerne Agersø og Omø, der hører under Slagelse Kommune. Formålet med besøget var at holde sig orienteret om vilkårene for og udviklingen på Agersø og Omø og høre om livet på øerne og de udfordringer, der kan være forbundet med at leve på en småø. Udvalget mødtes med øernes beboerforeninger og hørte bl.a. om øernes havne, om udvikling af turismen, om udfordringerne med indsatsen for at fremme bosætning og med færgedrift og busdrift på fastlandet, om ældrepleje og akuthjælpere og om arbejdet med grundvandsbeskyttelse. Herudover holdt udvalget borgermøder på begge øer, hvor det inviterede øboerne til debat om udfordringerne ved at bo på en småø. Udvalget blev ledsaget på studieturen af Sammenslutningen af Danske Småøer og borgmesteren i Slagelse Kommune.

Udvalget er nedsat af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Udvalget har et tværfagligt fokus på de danske småøers vilkår og udvikling.

Temamøder, ekspertmøder og andre møder
Den 1. december 2021 havde udvalget et møde med Sammenslutningen af Danske Småøer. På mødet drøftedes forskellige emner af aktuel og særlig relevans for de danske småøer, herunder bl.a. puljen til almene boliger, evaluering af planloven, lånemuligheder, puljen til de grønne færger og affald på småøer.

Den 3. december 2021 havde udvalget et møde med indenrigs- og boligministeren om evalueringen af planloven i forhold til småøerne.

Rejse
Udvalgets årlige studietur gik til Limfjordsøerne Egholm, Fur og Venø den 9. og 10. juni 2022. Formålet med studieturen var at få viden om udviklingen på øerne, herunder aktuelle udfordringer, initiativer og aktiviteter inden for turisme, erhverv, miljø, kultur, bosætning, transport m.v.
Udvalget var bl.a. på rundvisning på Egholm og besøgte stedet, hvor man påtænker at bygge den tredje limfjordsforbindelse. Udvalget blev af Egholm Beboerforening præsenteret for projektet Egholm Park, der vil omlægge landbrugsjord til naturarealer.
Udvalget var desuden på rundvisning på Fur, besøgte Fursund Turistinformation og holdt et borgermøde på Fur Kro, hvor udvalget havde inviteret øens beboere til diskussion om glæder og udfordringer ved at bo på en ø som Fur.
På Venø hørte udvalget om erhvervsudvikling på øen, bl.a. hos virksomheden Venø Seafood. Udvalget besøgte desuden Venø Efterskole, Venø Kirke og Venø Havn.
Udvalget havde møder med beboerforeninger, Sammenslutningen af Danske Øer m.fl. undervejs på studieturen. 

Udvalget for Småøer er nedsat af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Udvalget har et særligt tværfagligt fokus på de danske småøers vilkår og udvikling. 

Temamøder, ekspertmøder og andre møder

Den 24. marts 2021 havde udvalget et møde med miljøministeren om affaldsproblematikken på småøerne.

Udvalget mødtes den 14. april 2021 med Sammenslutningen af Danske Småøer. På mødet blev drøftet emner af aktuel og særlig relevans for de danske småøer såsom muligheder for at teste for covid-19 på småøerne, sommerpakke for 2021, landevejsprincippet, affaldsordninger på småøerne m.v.   

Rejse

Udvalgets årlige studietur gik til Anholt den 24.-26. august 2021. Formålet med turen var at blive orienteret om forholdene på Anholt og få indsigt i de udfordringer og initiativer, der er på øen. På turen holdt udvalget bl.a. møde med borgerforeningen og grundejerforeningen på Anholt, foreningen SæsonErhverv Anholt, Sammenslutningen af Danske Småøer og borgmesteren for Norddjurs Kommune. Udvalget besigtigede desuden kystsikringen på Anholt, besøgte museet, kirken, redningsstationen og Anholt Bageri og Gartneri. 

 
  • 1 høring

Udvalget deltog i Sammenslutningen af Danske Småøers Kommunekonference den 11. november 2019, hvor nedsættelse af færgetakster, bosætning på øerne og realkreditfinansiering var nogle af de temaer, som blev drøftet. 

Udvalget var den 26. og 27. august 2020 sammen med Udvalget for Landdistrikter og Øer på studietur til Aarø og Mandø. Formålet med turen var at få indsigt i den udvikling og de udfordringer og initiativer, som pågår på småøerne. Turen startede på Aarø, hvor udvalgene vil lejlighed til at besøge Aarø fiskerøgeri, Aarø campingplads, Årø Vingård, Aarø Bryg og Brummers Gaard, for at høre om arbejdet som erhvervsdrivende og turismen på en lille ø. Udvalget mødte også bestyrelsen for Aarø beboerforening og inviterede til borgermøde for at få indsigt i livet på Aarø. Efterfølgende gik turen til Mandø, hvor udvalget mødtes med Mandø Fællesråd og desuden inviterede til borgermøde for at høre om de fælles projekter, initiativer og udfordringer, der er på øen. Udvalget var sluttelig på rundtur i Mandø by og besøgte de lokale erhvervsdrivende og foreninger, som bl.a. kunne orientere om turismen, jordbrugernes forhold og Mandøs historie.

 

Studietur

  • Udvalget besøgte Fejø, Femø og Askø den 7. og 8. juni 2018. Formålet med studieturen var bl.a. at høre om erfaringerne med at nedsætte færgetakster for gods og passager på færgeruterne til Fejø, Femø og Askø. Udvalget afholdt under studieturen borgermøder på alle tre øer.

Event på Folkemødet

  • Udvalget afholdt den 15. juni 2018 i et samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer en event på Folkemødet på Bornholm. Eventet handlede om erhverv og iværksætteri på småøerne.
 

Studieture

Udvalget foretager flere gange om året studieture til danske småøer. Formålet er at få et indtryk af de udfordringer, der er på de små øer i forhold til at sikre de basale rammer for lokalsamfundene, jf. eksemplerne nævnt ovenfor, og høre om, hvilke initiativer der bliver taget for at imødegå disse udfordringer.   

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Her inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet.
Lovforslag
Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.
Udvalgsmøde
De fleste af Folketingets udvalg holder møde en gang om ugen. Alle faste udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale.
Udvalgssekretær
Hvert folketingsudvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget.