Spm. nr. S 402

3) Til udenrigsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Hvad mener ministeren om Sydafrikas indbringelse af Israel for Den Internationale Domstol i Haag for brud på FN’s folkedrabskonvention, og hvilke overvejelser gør ministeren sig i lyset af det sydafrikanske initiativ, i forhold til at den danske regering fortsat betegner den israelske krig i Gaza som legitimt selvforsvar, samt Danmarks ansvar for at forebygge, forhindre, standse og straffe folkedrab?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Folkeretsjurist om Sydafrikas folkedrabsanklage: »Israels legitimitet står på spil«« bragt den 3. januar 2024 på Informations hjemmeside.

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet til udenrigsministeren lyder: Hvad mener ministeren om Sydafrikas indbringelse af Israel for Den Internationale Domstol i Haag for brud på FN’s folkedrabskonvention, og hvilke overvejelser gør ministeren sig i lyset af det sydafrikanske initiativ, i forhold til at den danske regering fortsat betegner den israelske krig i Gaza som legitimt selvforsvar, samt Danmarks ansvar for at forebygge, forhindre, standse og straffe folkedrab?

Udenrigsministeren.

Tak for det spørgsmål. Jeg har selvfølgelig noteret mig, at Sydafrika har anlagt en sag mod Israel ved Den Internationale Domstol for brud på folkedrabskonventionen. Det første skridt i den her sag er et retsmøde om såkaldte foreløbige foranstaltninger, der finder sted den 11.-12. januar i år, hvor Sydafrika vil anmode Den Internationale Domstol om at udstede en række foreløbige foranstaltninger, som parterne i givet fald skal følge, indtil domstolen har haft mulighed for at pådømme sagens substans. For at gøre det kort vil jeg sige, at det selvfølgelig er en sag, vi følger med interesse, ligesom vi følger andre sager ved ICJ med interesse, uanset at Danmark ikke er part i sagen. Og vi har i øvrigt heller ikke nogen lang og stor tradition for at intervenere i sager. Vi støtter derimod ICJ som FN's primære juridiske organ og har respekt for dens afgørelser, og det vil vi også have i den her sag.

Spørgeren.

Tak for det. Hvis man kigger på Udenrigsministeriets egne udtalelser om Danmarks støtte til ICJ, forlyder det, at Danmark siden etableringen i 1998 har været en af domstolens stærkeste støtter i form af politisk, økonomisk og praktisk bistand. Kampen for at forhindre straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser er en central udenrigspolitisk målsætning for Danmark. Og det har været regeringens og også ministerens faste replik, når vi her og i offentligheden har diskuteret den i manges øjne meget entydige og ensidige opbakning til Israels krig i Gaza, at det ikke er op til politikere at afgøre, hvorvidt der begås folkemord, men at man må overlade det til juristerne.

Et af de allervigtigste spørgsmål bliver jo i den her retssag, hvorvidt Israel har haft til hensigt at begå folkedrab, så man derfor kan lave de foranstaltninger, der nu skal gøres i den henseende. Jeg er helt med på, at det må man vente med, men eftersom det har været og, antager jeg, fortsat er regeringens opfattelse, at det skal man overlade til juristerne, var det så ikke en idé, at man fra dansk side i virkeligheden gik ind og intervenerede og støttede og bakkede op om det sydafrikanske initiativ? Det kan godt være, at der ikke er en lang tradition, men ikke desto mindre er det kun et par måneder siden, Danmark intervenerede til fordel for Gambias indbringelse af Myanmar for ICJ for muligt folkedrab. Så det kunne i virkeligheden også udlægges, som at det ville være i fin forlængelse af den tradition, at man faktisk bakker op om det, netop fordi det er så afgørende, at det er jurister, der ser på det her. Men også fordi det politisk er en vigtig tilkendegivelse, at man faktisk tager risikoen for folkedrab dybt alvorligt og derfor også bakker op om det initiativ, Sydafrika har taget.

Udenrigsministeren.

Det synes jeg på en eller anden måde er en underlig slutning, altså at vi kun skulle støtte de internationale domstoles organer og deres uafhængighed, hvis vi ligesom vælger offensivt at intervenere i sager, hvor vi ikke har viden eller en vurdering af, at vi deler påstanden. Det afgørende er jo, at vi har en international domstolsinstans, det afgørende er, at både det land, der indbringer sagen, Sydafrika, og at i øvrigt også i Israel accepterer, at sagen pågår, og det afgørende er, at Danmark understøtter de her konstruktioner. Det har vi så gjort omkring f.eks. Den Internationale Straffedomstol ved to gange i årets løb at give ekstraordinære bevillinger og sekundere folk ind. Så vi støtter organet, og derfor vil vi også med interesse følge den her sag. Men vi er ikke der, hvor vi i Danmark ligesom har indtaget den position, at Israel har brudt folkeretten.

Fru Trine Pertou Mach.

Jeg anerkender, at regeringen ikke har indtaget den position. Ikke desto mindre har man da indtaget positionen, at det er vigtigt at få afdækket, om der er begået det, før man drager den konklusion. Man vælger også i alle mulige andre sammenhænge at lytte meget grundigt til de internationale røster, der er, med hensyn til vurderingen af, at der kan være tale om folkedrab eller krigsforbrydelser osv. Nu handler det her så om folkedrabskonventionen, så lad os forholde os til det.

Hvad er grunden til, at man fra dansk side ikke – ligesom man gjorde i november måned med Gambias sag mod Myanmar – bakker op om det og politisk tilkendegiver, at man mener, at det er vigtigt, at de rette organer ser på de her sager?

Udenrigsministeren.

Det er jo, fordi vi har en anden aktuel vurdering af, hvad der er sagens substans. Altså, hvis det var sådan, at jeg sad inde med en viden om eller havde en meget stærk formodning om, at der var tale om et folkedrab, så ville vi jo intervenere i den her sag. Men det er ikke den vurdering, vi har. Det er jo ikke det samme, som at vi ikke understøtter – og derfor noterer jeg mig også den her sag – at man bruger de internationale domstolsorganer til at få afdækket de her ting. Det støtter vi, og vi støtter det forhold, at de her domstole findes, og vi sørger for bevillinger til dem. Men man kan godt støtte dét uden at intervenere i sagerne.

Så har vi jo i øvrigt, hvad spørgeren også udmærket godt ved, hele vejen igennem – også over for Israel direkte og i alle internationale fora – understreget vigtigheden af respekt for folkeretten, herunder den humanitære folkeret, proportionalitetsprincip og andet.

Så er det fru Trine Pertou Mach med et afsluttende spørgsmål.

Det anerkender jeg at ministeren og regeringen har gjort løbende. Jeg konstaterer jo også, at rigtig mange andre røster i det internationale samfund siger, at der faktisk er en overhængende fare for, at Israel bevæger sig på den forkerte side af de konventioner og spilleregler, der er.

Danmark har et ansvar for at forebygge, forhindre, standse og straffe et folkedrab. Den første del af den sætning er jo det, som det her spørgsmål, som jeg stiller, går på. Skal Danmark ikke tage et medansvar? Vi ved jo udmærket godt, hvad der sker, når den her sag bliver åbnet; der kan komme foranstaltninger, der gør, at Israel skal bremse sin krig.

Jeg bliver nødt til at spørge ministeren: Er det på grund afde forlydender, der er, om, at det israelske udenrigsministerium har bedt ambassader rundtomkring i verden påpege over for regeringer, herunder den danske, at man ikke ønsker, at Danmarks intervenerer til fordel for Sydafrikas sag?

Udenrigsministeren.

Jeg har ikke været i nogen dialog med den israelske ambassade om den her konkrete sag. Det kan jeg sige med sikkerhed. Vi tager et medansvar. Altså, det er jo bl.a. derfor, at vi ved den seneste afstemning i FN's Generalforsamling stemte for en resolution, der opfordrer til umiddelbar humanitær våbenhvile. Det er derfor, at vi alle de steder, hvor vi deltager, understreger vigtigheden af, at man overholder folkeretten, herunder den humanitære folkeret, og jeg har også selv gjort det bilateralt over for den israelske minister og i andre møder, jeg har deltaget i.

Men man kan jo godt tage det medansvar og politisk intervenere internationalt, uden at man af den grund skal intervenere i retssager, der rejses i andre lande. Det helt afgørende er, at vi støtter de her domstolsorganer, deres uafhængighed og deres mulighed for at håndtere de her sager.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udenrigsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.