Spm. nr. S 122

1) Til udenrigsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Vil ministeren redegøre for, hvad han mener om Israels fremfærd i Gaza og den alvorlige humanitære krise, for, hvad regeringen vil gøre for at få belyst, om Israels aktioner er i strid med krigens love og den humanitære folkeret, og for, hvad regeringen vil foretage sig over for Israel, hvis det viser sig at være tilfældet?

Skriftlig begrundelse

Det bemærkes, at Enhedslisten bakker op om regeringens kraftige fordømmelse af Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, som målrettet gik efter at ramme uskyldige civile. Der henvises i øvrigt til debatindlægget »Opråb fra 140 danske læger: Vi opfordrer den danske regering til at tage klart afstand fra denne inhumane krigsførelse« i Politiken den 18. oktober 2023.

Værsgo.

Tak for det, og spørgsmålet lyder: Vil ministeren redegøre for, hvad han mener om Israels fremfærd i Gaza og den alvorlige humanitære krise, samt for, hvad regeringen vil gøre for at få belyst, om Israels aktioner er i strid med krigens love og den humanitære folkeret, og endelig for, hvad regeringen vil foretage sig over for Israel, hvis det viser sig at være tilfældet?

Ministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at understrege, at situationen i Israel og Palæstina er dybt, dybt alvorlig. Israel har været udsat for et barbarisk terrorangreb uden sidestykke, Israel har ret til at forsvare sig selv. Det er regeringens position, og det er, tænker jeg også, ethvert fornuftigt menneskes reaktion, og det skal selvfølgelig gå hånd i hånd med, at vi som venner af Israel understreger vigtigheden af respekten for folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

Den humanitære situation i Gaza er dybt kritisk, den forværres dag for dag. FN melder om 1,4 millioner internt fordrevne, akut mangel på vand, mad, elektricitet, medicin og brændstof. Det er også derfor, regeringen foreløbig har givet 50 mio. kr. i akut humanitær nødhjælp, for at imødekomme de voksende behov. Det er oven i de 115,6 mio. kr., som vi allerede har givet til humanitær bistand i Palæstina. EU har tredoblet sit humanitære bidrag, og det er selvsagt altafgørende, at nødhjælpen kan komme frem til de mennesker, der har brug for den. Det lykkedes jo så heldigvis i weekenden at få de første konvojer med nødhjælp ind i Gaza via grænseovergangen Rafah fra Egypten, og det er en start. Men der er behov for meget mere, og derfor støtter regeringen også op om de diplomatiske bestræbelser herpå. Jeg har bl.a. senest drøftet præcis det her spørgsmål med den egyptiske udenrigsminister.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg vil også starte med at sige, at der jo ikke er nogen tvivl om, at det barbariske angreb, som Hamas begik på Israel tilbage den 7. oktober, giver Israel en legitim ret til at forsvare sig selv. Men på samme måde som en besættelse selvfølgelig ikke kan legitimere den terror, der er foregået, så er pointen bare, at den terror, der er foregået, heller ikke kan berettige til eller legitimere krigsforbrydelser, og det er i virkeligheden den del af debatten, den del af problematikken, som jeg godt kunne tænke mig at vi fokuserer på. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at der er nogen i den her folketingssamling, der vil forsvare det, der er foregået, overhovedet ikke, for det er dybt forfærdeligt, og deri er vi jo enige. Så hvis vi kan parkere den og så forholde os til det, som er det, der nu sker i Gaza, og som netop også er det, som spørgsmålet går på, nemlig Israels fremfærd, vil det være godt, for ellers tror jeg, vi vil komme til at diskutere om noget her i salen, som vi ikke ved nok om.

Altså, som ministeren selv siger, udgør den eskalerende vold i både Israel og Gaza jo en massiv trussel for den civile befolkning i Gaza og i Israel, men også i de øvrige besatte områder. Det, der sker, er, at de internationale organisationer i vid udstrækning peger på, at det er en meget alvorlig humanitær krise, at de peger på, at det er noget, der kunne være krigsforbrydelser. Red Barnet kan berette om 2.000 døde børn over de seneste 18 dages bombardementer. Det er et barn pr. kvarter, det tal er næsten ikke til at begribe, hospitaler, klinikker, store dele af den civile infrastruktur er ramt af de her bombardementer, der er manglende forsyninger af medicin osv. Det, der er det store spørgsmål her, er jo i virkeligheden, om der også set med regeringens øjne er en grænse for, hvor langt man kan fortsætte med det, der sker, uden at det bevæger sig ind i noget, som er ude af proportioner, og det i virkeligheden bevæger sig over i noget, som kunne være krigsforbrydelser, og i så fald, hvordan Danmark så stiller sig.

Ministeren.

Nu bliver formuleringen brugt, om vi ikke lige kan parkere det her, altså Hamas' terrorangreb, og så snakke om alt det andet. Men det er jo nok det, vi ikke rigtig kan. Altså, jeg tror, vi er nødt til at erkende, at der er en ekstrem kompleksitet i det her. Der sidder lige nu i omegnen af 200 gidsler i Hamas', i Islamisk Jihads og muligvis også i nogle helt andre autonome aktørers vold, og der er et ønske om at få noget humanitær hjælp ind. Den grænseåbning, der fandt sted i weekenden, var jo efter gensidig aftale, initieret af USA, både med Egypten og Israel. Det er nu helt afgørende, at der bliver lukket op for den her situation, og det er også der, regeringen står, og det er derfor, vi har doneret penge. Og jeg er med på, at taletiden er udløbet, og derfor skal jeg så også slutte af med af at sige, at jeg ikke er klar til her i dag at stå og lave en folkeretlig analyse af den her situation.

Spørgeren.

Når jeg bruger ordet parkere, er det i den konkrete spørgetimesituation, som vi er i lige nu. For spørgsmålet handler om det, der foregår i Gaza i øjeblikket, og som jeg sagde indledningsvis: En besættelse kan ikke retfærdiggøre, på nogen måde, den terror, der er begået. Den terror, der er begået, kan heller ikke berettige uproportionalitet og krigsforbrydelser.

Det går jeg ud fra regeringen er enig i. Og mit spørgsmål går i virkeligheden på, om ikke regeringen også er af den opfattelse, at krigens love skal overholdes uanset det bestialske angreb. Det er det, der er pointen i spørgsmålet. Det er det, der er forespørgslen til regeringen, for regeringen har været temmelig tavs i den offentlige debat på den front.

Ministeren. Der er 30 sekunder.

Ja, og så kan jeg rette op på den skade, jeg forvoldte på taletidsreglerne før, ved at svare meget klart på det spørgsmål, der blev stillet. Det er et ja – hvis man kan huske spørgsmålet. Altså, skal krigens love respekteres? Ja.

Spørgeren.

Det er jeg glad for at vi er enige om. Det afsluttende spørgsmål er så: Hvad vil regeringen foretage sig over for Israel? Det er for så vidt ikke, at vi her i spørgetimen kan afklare, hvorvidt der er begået krigsforbrydelser eller ej, men vil Danmark understøtte processer, der kan få belyst, om der er begået krigsforbrydelser, fra begge sider, og hvad vil man foretage sig, i tilfælde af at det skulle afdækkes, at der er foregået krigsforbrydelser, og at Israel er skyldig i sådanne? Hvad vil regeringen så foretage sig?

Ministeren.

Altså, først og fremmest bruger vi vores politiske energi – idet jeg dog ikke tror, man skal oversælge vores konkrete betydning, men vi har jo en stemme i verdenssamfundet – på at bidrage til at få løsnet op på det helt konkrete.

Det er derfor, vi har foretaget en bevilling og også understøttet det i EU. Det er derfor, jeg selv har ført samtaler med den jordanske og den egyptiske udenrigsminister, og også med den saudiske og den israelske. Det budskab, der alle steder lyder fra os, er, at vi er Israels ven og vi står på Israels side – ret til modangreb – men man skal tænke sig om; det er også i Israels egen interesse. Og der skal udvirkes løsninger, der sikrer humanitær adgang med nødhjælp.

Dermed tak til både spørgeren og udenrigsministeren.

Det næste spørgsmål er til en ny minister. Det er til finansministeren, og spørgeren er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.