Spm. nr. S 292

1) Til udenrigsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Mener ministeren, at det vil være et egnet sanktionsinstrument i fordømmelsen af de folkeretsstridige bosættelser på Vestbredden, at Danmark – på linje med hvad USA’s præsident Joe Biden har bebudet – udsteder indrejseforbud til ekstremistiske israelske bosættere, der har begået vold mod civile palæstinensere, og er ministeren enig med spørgeren i, at spørgsmål om internationale sanktioner for brud på folkeretten henhører under udenrigsministerens og ikke under udlændinge- og integrationsministerens ressortområde?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »U.S. Prepared to Issue Visa Bans on Israeli »xtremists« Attacking Palestinians in West Bank, Biden Says« (oversat fra engelsk: »USA er klar til at udstede visumforbud til israelske »ekstremister«, der angriber palæstinensere på Vestbredden, siger Biden«) på haaretz.com den 18. november 2003 og til ministerens skriftlige svar på spørgsmål nr. S 246, hvor ministeren henviser til, at spørgsmål om indrejse i Danmark hører under udlændinge- og integrationsministerens ressortområde.

Værsgo.

Tak. Og tak for at møde op i salen endnu en gang. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det vil være et egnet sanktionsinstrument i fordømmelsen af de folkeretsstridige bosættelser på Vestbredden, at Danmark – på linje med hvad USA’s præsident Joe Biden har bebudet – udsteder indrejseforbud til ekstremistiske israelske bosættere, der har begået vold mod civile palæstinensere, og er ministeren enig med spørgeren i, at spørgsmål om internationale sanktioner for brud på folkeretten henhører under udenrigsministerens og ikke under udlændinge- og integrationsministerens ressortområde?

Udenrigsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at understrege, at situationen på Vestbredden er dybt bekymrende, og det har vi også haft lejlighed til at udveksle synspunkter om tidligere.

I løbet af de seneste uger er spændingerne på Vestbredden eskaleret. Siden den 7. oktober er over 240 palæstinensere blevet slået ihjel, og antallet af angreb begået af bosættere mod palæstinensere har været rekordhøjt. Danmarks holdning er ganske klar: Bosættelserne er ulovlige under folkeretten. De udgør en væsentlig barriere for fred, og der er intet – som i intet – der kan retfærdiggøre bosætternes vold mod civile palæstinensere. Og derfor tager jeg skarpt afstand fra disse voldelige handlinger, som terroriserer de palæstinensiske samfund. Det kan i øvrigt også bidrage til at eskalere en i forvejen uhyre anspændt konflikt.

Israel har som besættelsesmagt et ansvar for at beskytte den palæstinensiske befolkning og sikre, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar. Udbredt straffrihed på området her er desværre med til at underminere forsøg på at deeskalere situationen på Vestbredden.

De her holdninger har Danmark ved flere lejligheder rejst over for Israel, både bilateralt og sammen med EU.

Så til spørgsmålet. Altså, vi fører som udgangspunkt vores sanktionspolitik gennem FN og EU. Fælles sanktioner vil også blive koordineret i EU-regi. Det skyldes dels ønsket om at stå sammen om brug af sanktionsinstrumentet og koordinere vigtige udenrigspolitiske spørgsmål med EU-kredsen, dels at tiltag vil være mere effektive, hvis hele EU står bag.

Jeg har noteret mig, at den amerikanske udenrigsminister, Blinken, i går annoncerede, at USA vil indføre nye visumrestriktioner for individer, der er involveret i aktiviteter, som bidrager til at underminere fred, sikkerhed og stabilitet på Vestbredden. Det er ikke noget, der endnu har været drøftet i EU-kredsen, men det er naturligvis noget, som jeg gerne vil være med til at drøfte i EU-regi. Og fælles tiltag på området her bør tages inden for den EU-ramme, som er den relevante, frem for enegang i de enkelte medlemslande. Det er i øvrigt min tilgang generelt til hele det her spørgsmål om Israel-Palæstina.

Jeg er enig med spørgeren i, at spørgsmål om internationale sanktioner for brud på folkeretten henhører under mit ressort. Spørgsmål om indrejse i Danmark hører dog under udlændinge- og integrationsministerens ressort. Det er også nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 246. Og derfor skal spørgsmål om eventuelle visumrestriktioner selvfølgelig koordineres tæt. Tak.

Spørgeren.

Tak for det. Som ministeren selv er inde på, er der ikke nogen tvivl om, hvorfor det her er et relevant tiltag. Netop som ministeren siger, er situationen på Vestbredden blevet ganske alvorligt forværret siden den 7. oktober, hvor Hamas begik sit terrorangreb. Det er både besættelsesstyrker og svært bevæbnede bosættere, som har øget deres aggressioner og overgreb på palæstinensere på Vestbredden. Der er daglige razziaer, veje bliver afspærret osv., og faktisk er dødstallet for palæstinensere på Vestbredden siden den 7. oktober og alene frem til den 24. november lige så højt, for ikke at sige højere, end det samlet set var i hele 2022, som er i øvrigt angives som det værste år siden 2006. På den måde er der al mulig grund til at se relevansen i det her.

Når vi så tager spørgsmålet op som et sanktionsspørgsmål og derfor noget, der i vores øjne henhører under udenrigsministerens ressort, er det jo netop, fordi vi fra dansk side har været meget aktive i hele sanktionspakketilgangen i EU-regi i forhold til Rusland. Siden jeg stillede spørgsmålet til ministeren om den amerikanske tilgang, er det jo blevet endnu mere aktuelt, idet det er gået fra at være en idé til at være en politik. Som ministeren også er inde på, har den amerikanske administration i nat dansk tid besluttet, at der skal nægtes indrejse. Så kan man sige, at indrejsespørgsmålet ressortmæssigt ligger i et andet ministerium end udenrigsministerens, men ikke desto mindre kan det være en del af en sanktionspakke.

Jeg anerkender fuldt ud behovet for at gøre det her i EU-kredsen, så mit spørgsmål vil måske mere præcist være: Vil den danske regering løfte det her konkrete spørgsmål om indrejseforbud, men også det bredere spørgsmål om sanktioner over for staten Israel, ind i EU-kredsen?

Udenrigsministeren.

Altså, først og fremmest synes jeg, det er så uendelig vigtigt, at vi har en fælles EU-position. Jeg vil gerne lige bare bruge et kort øjeblik på det, for der er mange, der siger: Hvis vi ikke kan blive enige om noget, skulle vi så ikke bare lade være med at blive enige, og så kører hvert land ligesom sin egen Israel-Palæstina-politik? Det tror jeg vil underminere Europas mulighed for at søge indflydelse, og det gælder sådan set både i forhold til de lande, der går og leger med overvejelser om, om man lige nu og her ud af ingenting skulle anerkende staten Palæstina, selv om den jo for så vidt ikke er en realitet, men en vision, og i forhold til de lande, der eventuelt kunne sige: Skal vi ikke indføre nogle restriktioner eller sanktioner over for Israel?

Jeg tror, vi har brug for at gøre de her ting sammen, og at vi er nødt til at gøre det holistisk. Det er også derfor, jeg var meget omhyggelig, da jeg sagde, at jeg gerne vil være med til at drøfte de her spørgsmål i EU-kredsen.

Spørgeren.

Jeg er overhovedet ikke uenig med udenrigsministeren i, at der er massivt brug for, at man også koordinerer det her i EU-regi, og jeg anerkender også fuldt ud, at det, EU-kredsen kan blive enige om, kan være stærkere. Det forudsætter naturligvis, at der er nogen, som sætter barren højt, så den position, som EU samlet set får, flytter noget i forhold til der, hvor virkeligheden er. Der er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Enhedslisten mener, at Danmark og EU-kredsen i høj grad har ført dobbeltstandarder. Så helt konkret vil jeg høre: Vil ministeren aktivt løfte det her ind i EU-kredsen for at starte sanktionspakker over for staten Israel i EU-regi?

Udenrigsministeren.

Helt konkret vil ministeren, eller vil jeg – jeg hader at omtale mig selv i tredje person ental, det er jo helt vanvittigt – meget gerne være med til at bidrage til, at vi får en drøftelse af de her spørgsmål i EU-kredsen. Men det kan man ikke oversætte til, at jeg så kommer her og foreslår, at vi lige gør det her. For det kommer jo an på, i hvilken kontekst og ramme det sker. Hvad er det i øvrigt for et sanktionsregime, vi har i forhold til ledende figurer i Hamas-bevægelsen? Er det robust nok? Hvad ville det være for et signal, vi sendte, hvis man nu sagde, at nu laver vi sådan nogle sanktioner i forhold til nogle bosættere på Vestbredden, samtidig med at vi er tavse i forhold til et sanktionsregime over for til Hamas? Så man må sige, at der florerer mange idéer for nærværende, og det er jo alt sammen også aktualiseret af, at hele den her konflikt, alle konflikters konflikt, på ny står højt på den politiske dagsorden, og det skal vi læne os ind i med balance.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Tak. Landets statsminister har på et tidspunkt i sommer udtalt, at i hendes øjne må der ikke komme et A4-ark ind mellem Europa og USA, når det gælder udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Vil det også være tilfældet her, og vil det så på den måde kunne være noget, hvor man kunne løfte, hvad USA lige nu gør, ind i en europæisk kontekst for også at sørge for, at der på det punkt ikke er et A4-ark, der kan mases ind? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål handler om, at naturligvis skal sanktioner også gælde Hamas. Det giver sig selv. Det er der nok ikke nogen tvivl om at alle kan blive enige om. Det store spørgsmål er: Hvad kan man blive enige om, når det gælder sanktioner over for staten Israel?

Udenrigsministeren.

Jeg er ikke lige bekendt med den helt konkrete reference til statsministeren og det der A4-ark. Det kommer nok også lidt an på, hvad vej man vender det der ark, altså om det er på højkant eller på langs, eller hvad det er. Vi fører vores egen udenrigspolitik, og det gør vi med stor bevidsthed om, hvem vores tætteste allierede er, og vi lægger rigtig meget vægt på at føre den koordineret i EU.

En blind kan jo se – undskyld udtrykket – at det stritter lidt i EU. Jeg tror, at det, der må være vores bidrag, er at læne os ind i det, med henblik på at vi får udviklet en fælles EU-politik i forhold til Israel og Palæstina, som på et enormt forfærdeligt bagtæppe ville kunne bidrage til, at en sag, der internationalt har været forsømt i et årti eller to, kunne få noget ny fremdrift. Der skal de her spørgsmål om, hvordan man adresserer bosættervolden, som er en reel problemstilling på Vestbredden, selvfølgelig også med ind på bordet.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udenrigsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.