Det er sådan i Danmark, at det er Rigspolitiet, der udsteder tilladelser til eksport af forsvarsmateriel, og så skal Udenrigsministeriet høres i alle sager om direkte eksport til Israel og især om eksport via et andet land. Her foretager vi så en konkret udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering. Når danske virksomheder er underleverandører til bi- og multilaterale samarbejdsprojekter om f.eks. F-35-programmet, foregår eksportkontrollen som regel alene med USA som modtager, da det på ansøgningstidspunktet jo er helt ukendt, hvor de her fly ender op. Der er det så, vi foretager en rammevurdering. Den foretager vi for så vidt angår EU-, EFTA- og NATO-lande, og den bygger på en vurdering af forholdene i landene samt deres evne til at gennemføre effektiv eksportkontrol, og det revurderes løbende i lyset af udviklingen.
Aktuelt er det så sådan, at når vi snakker de her rammegodkendelser, omfatter de ikke – selv om jeg nævnte EU, EFTA og NATO – Tyrkiet, fordi Tyrkiet jo konkret er involveret i konflikten i Syrien. Men ellers er det sådan, at når vi har lavet en rammevurdering, bliver vi ikke hørt, når der er tale om en kendt slutbruger uden for de omfattede lande. Det er vores vurdering, at det her er helt i overensstemmelse med vores EU-retlige og internationale forpligtelser. For en uddybning af det kan jeg henvise til et svar, jeg har givet til Udenrigsudvalget på spørgsmål 59, hvor jeg sådan mere omfattende har redegjort for dansk praksis for eksportkontrol.
Vi lægger stor vægt på dansk deltagelse i F-35-programmet. Det er afgørende for vores sikkerhed. Det foregår i tæt samarbejde med vores vigtigste allierede, og det er sådan set baggrunden for, at vi administrerer området på den måde, vi administrerer det på.