Spm. nr. S 649

1) Til udenrigsministeren af:

Pelle Dragsted (EL) (medspørger: Trine Pertou Mach (EL)):

Hvad er regeringens holdning til, at EU endnu ikke har leveret på sine løfter til Ukraine om leverancer af ammunition, og vil regeringen arbejde for en aftale mellem EU-landene, der sikrer, at europæiske våbenproducenter ikke eksporterer deres ammunition ud af EU, indtil EU har leveret på sine løfter til Ukraine?

Værsgo.

Mange tak for det. Jeg læser spørgsmålet op:

Hvad er regeringens holdning til, at EU endnu ikke har leveret på sine løfter til Ukraine om leverancer af ammunition, og vil regeringen arbejde for en aftale mellem EU-landene, der sikrer, at europæiske våbenproducenter ikke eksporterer deres ammunition ud af EU, indtil EU har leveret på sine løfter til Ukraine?

Udenrigsministeren.

Tak for det. Holdningen først: Det ser vi på med stor alvor, fordi militær støtte, ikke mindst ammunitionsstøtte, til Ukraine i den her fase er ganske afgørende. Det er jo også i det lys, at vi så sent som i går kom med en 16. dansk donationspakke og for kort tid siden i øvrigt har fremlagt en oprustning af vores kapacitet og yderligere ressourcer til Ukrainefonden. Der blev jo stillet en million artillerigranater i udsigt med en årsfrist, som sådan set udløber lige om lidt, og hvor man nedslående må konstatere, at det når vi ikke.

Nedenunder kan man så lidt mere positivt konstatere, at der sker en kapacitetsopbygning, der gør, at der vil være en produktionskapacitet i Europa nu til at kunne levere, altså fremadrettet, i den størrelsesorden, som man lovede historisk. Så noget er der sket.

Men som sagt: Vi ser på det med stor alvor, og det er jo derfor, at vi satser på tre ting. Vi donerer mere nu og her. Vi skal købe mere ind sammen. Det arbejder Danmark på. Tjekkiet spiller her en meget positiv rolle. Og så skal vi opruste; det er jo et ord, vi næsten havde vænnet os af med at bruge, men det skal vi. Vi skal øge kapaciteten i den europæiske forsvarsindustri, og derfor er det også positivt, at Kommissionen i sidste uge lancerede en ny forsvarsindustriel strategi, hvor der også indgår et forslag om, at Rådet i helt ekstraordinære tilfælde kan aktivere en krisemekanisme, som kan betyde, at man kan prioritere specifikke ordrer af en særlig type forsvarsmateriel til f.eks. Ukraine eller EU's egne lagre forud for andet.

Det der forslag, der så ligger i spørgsmålet, om sådan mere vidtgående at sige, at nu laver vi en slags våbenembargo ud af Europa, er ikke på bordet. Det er også national kompetence, så det er ikke et skridt, jeg kan se for mig at nogen vil tage.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og tak for besvarelsen og også for fuld anerkendelse af den store indsats, som vi gør fra dansk side i at støtte Ukraine i deres modstandskamp.

Jeg var i Kyiv for 2 uger siden sammen med Europaudvalget, og der mødtes vi jo med både civilsamfundsrepræsentanter, fagbevægelse, ministre, parlamentsmedlemmer, ngo'er, og budskabet, som kom fra hver og en, uanset hvem og hvor de befandt sig i det politiske spektrum i Ukraine, var entydigt: Send ammunition. Det var jo umiddelbart, efter at den ukrainske by Avdijivka var faldet og vi så den her russiske offensiv og også nogle meget store ukrainske tab. Og de begrundede en del af de her tilbageslag med manglen på ammunition.

Samtidig kunne man læse i europæiske medier, at europæiske våbenproducenter eksporterer omkring 40-60 pct. af de våben, de producerer, ud af Europa. Det er selvfølgelig på den baggrund, at vi fra Enhedslistens side har rejst det her, i øvrigt sammen med andre europæiske allierede, både på europæisk niveau og nu altså også over for regeringen, om ikke, at vi skylder Ukraine at tage det, ja, vidtgående skridt og sige: Indtil vi har leveret på løfterne til Ukraine om den her million stykker ammunition, kan vi altså ikke acceptere, at europæiske våbenproducenter eksporterer til andre lande i verden, som ikke står med det samme behov – altså at vi ligesom under corona tager et lidt mere drastisk skridt og griber ind og siger, at den våbenproduktion, der er, skal gå til Ukraine, indtil EU har leveret på sine løfter, og dermed kan gøre Ukraine i stand til at forsvare sig selv mod den russiske offensiv, som de desværre oplever lige nu.

Udenrigsministeren.

Hvis man laver en parallel til corona, tror jeg også, at man lige skal indtænke nogle af de reaktioner, der var fra resten af verden ved den måde, vi greb det an på. Jeg møder stadig og så sent som i sidste uge reaktioner i Afrika på, at vi i den periode måske tog et lidt – hvad skal man kalde det? – regionsegoistisk perspektiv ned over tingene. Der er klart forskel på våben og vacciner, idet våben dog her er en slags vaccination mod et russisk overgreb.

Der er også internationale forsyningskæder. Vi køber også våben uden for EU. At lave sådan en embargo vil i virkeligheden have sådan en sanktionslignende karakter. Det er som sagt national kompetence. Det er uden for rækkevidde.

Jeg synes snarere, at man skal vende det om, for der kører jo også en anden diskussion i spejlbilledet på det her, der handler om: Skal vi nu, når vi leverer våben til Europa, sørge for at producere det hele selv? Altså, der kommer jo også sådan nogle nationalistiske interesser frem, hvor man bliver lidt i tvivl om, hvad det egentlig er, der er det vigtige her. Er det at skaffe ammunition til Ukraine og våben til Ukraine, eller er det at understøtte egen nationale forsvarsindustri?

Vores take på det er, at vi skal gøre alt, hvad der er muligt, og det handler om at samordne vores indkøb. Det handler om at få leveret nogle ordrer ind til den europæiske våbenindustri, som også er ved at bygge op, for vi er politisk hundrede procent enige om, at der skal leveres.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det er klart, at det vil være et kontroversielt skridt at tage, men det, jeg oplever ukrainerne sige, når jeg er dernede – og det er jo ganske rigtigt – er: Der mangler ikke ammunition i verden, det kommer bare ikke til os på slagmarken. Og der må jeg bare sige, at jeg sådan tænker, at det er fint med langsigtede planer om at få produktionen op og få opbygget det europæiske forsvar, men det hjælper bare ikke på den situation, Ukraine står i lige nu. Det er derfor, vi fra Enhedslistens side synes, at regeringen burde tage de her skridt, som kunne garantere, at Ukraine fik adgang til den ammunition, som de har så meget brug for.

Udenrigsministeren.

Jeg har forstået intentionen bag forslaget, og vi ser jo sådan set ens på det, vi gerne alle sammen vil opnå, nemlig at levere på vores løfter. Og det er gået for langsomt i europæisk kontekst; lige præcis på det her felt har vi i dansk sammenhæng ikke noget at skamme os over. Noget af det, der har været en barriere, fornemmer jeg, har også været modviljen mod at engagere sig uden for Europa, altså i virkeligheden at bruge den her industrielle oprustning som en slags protektionistisk opbygning af egen kapacitet, og der kæmper vi jo benhårdt for, at det handler om at sætte den ene ting i centrum, der handler om at få våben frem. Hvis det kræver, at vi også har samarbejder, der rækker ud over EU, så skal vi gøre det, og det bidrager vi konkret til. Der tror jeg, at det ville være lidt uhensigtsmæssigt, hvis man i skyggebilledet på det sagde, at i mellemtiden er der så ikke nogle af vores partnere, vi i øvrigt handler med, som kan modtage europæiske våben. Altså, det er en international opgave, der skal løses, og det danske take er, at vi skal bruge hele det globale marked til at kunne løfte det ansvar.

Så byder jeg velkommen til medspørger fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi er jo langt hen ad vejen i det danske Folketing fuldstændig og oprigtigt enige om, at det er nødvendigt med den militære støtte til Ukraine og også, at der skal være mere af den. Jeg kan også høre på dialogen indtil nu, at vi jo også – det er ikke så overraskende – er enige om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at stoppe den russiske krigsmaskine og ikke løbe fra de løfter, vi har givet Ukraine. Jeg vil så ikke gentage det, som hovedspørgeren ligesom lagde op til her, men dog alligevel bare konstatere, at regeringspartierne i Europa-Parlamentet faktisk også stemte imod, at man stoppede eksporten af ammunition ud af EU ud over det, der skulle gives til Ukraine, indtil der er leveret på løfterne.

Jeg ved, at ministeren går meget op i den her europæiske samling på den udenrigspolitiske scene, og det har jeg egentlig fuld respekt for, selv om vi ikke enige om detaljerne i det. Men hvis ikke man fra dansk side arbejde for at få en egentlig aftale på plads, hvad er der så andre muligheder, som regeringen ser, for at man fra europæisk side kan intensivere, så man kan få leveret på de løfter, man har givet Ukraine?

Udenrigsministeren.

Tak for det. Jamen der er mange ting at gøre. Først og fremmest handler det jo om, at landene – for at sige det ligeud – skal komme til lommerne og lægge nogle ordrer hos industrien, som er ved at opbygge sin kapacitet. Man skal passe på med tal – specielt efter sin hukommelse og specielt i Folketingssalen – men man stillede jo en million i udsigt, og det ender vel med, at man leverer godt halvdelen. Men alle de tal, jeg har, indikerer også, at der nu fremadrettet er en produktionskapacitet i Europa, der matcher behovet mere end det, man historisk stillede i udsigt. Så fremadrettet er der opbygget kapacitet.

Der skal jo ske mere her, og det er det, der ligger i den strategi, der blev lanceret i sidste uge, som også skaber en mulighed for – og det er jo et forslag, der skal foldes nærmere ud – at man sådan set kan gå ind og prioritere specifikke ordrer i særlige situationer. Så skal man pulje sin indkøbskraft, og så skal man lade være med at have sådan noget som: Buy european. Det har der været forskellige syn på. Det danske synspunkt er, at vi skal opbygge en europæisk kapacitet, men vi kan ikke have sådan en klausul, der hedder, at det kun er ammunition eller våben i det hele taget, der er produceret i Europa, der sendes til Ukraine. For der er noget, der er vigtigere end noget andet, og det, der er vigtigt nu og her, er, at der kommer materiel frem.

Fru Trine Pertou Mach.

Jeg er fuldstændig enig med ministeren i, at man selvfølgelig er nødt til at lave nogle prioriteringer, og det er også det, der ligger bag vores spørgsmål og vores opfordring her, altså at tro, at man kan gøre mere, at man kan sætte produktionshjulene i gang til bare at producere endnu mere og endnu hurtigere uden egentlig at bryde med den måde, som fordelingen er på. Det er i virkeligheden det, der ligger bag vores opfordring; det er jo på den korte bane måske at ændre på den prioritering af, hvordan fordelingen af eksport ser ud, og prioritere Ukraine som hovedmodtager, indtil løfterne er indfriet. Og så kan den øgede produktion så i øvrigt bruges til det, man har givet af løfter til resten af verden.

Udenrigsministeren.

Nu skal vi jo heller ikke prøve at tale os væk fra hinanden, for vi står jo sådan set samme sted. Et af de forslag, der ligger i det forslag til strategi, der blev lanceret sidste uge, og som vi alle sammen har brug for at sætte os nærmere ind i, er jo det her forslag om en krisemekanisme, som under visse nærmere omstændigheder skal gøre det muligt at prioritere specifikke ordrer af en bestemt type forsvarsmateriel. Man kan sige, at det i sit sigte jo nærmer sig en anden vej, altså det, som Enhedslisten også efterspørger, nemlig at man så at sige kan gå ind og påvirke produktionskapaciteten med et bestemt mål for øje. Det har jo det samme potentielle formål som det at sige, at hvis der er produceret noget, som kan bruges i Ukraine, så må man ikke sælge det til andre end ukrainerne.

Det er vi åbne over for at kigge på. Og vi skal gøre det med en balance for at respektere, hvad der er national kompetence, og det forhold, som også er relevant, nemlig at Europa jo indgår i en global økonomi. Det er også derfor, jeg trak den parallel – eller det var hr. Pelle Dragsted, der gjorde det – til et vaccineområde. Altså, vi indgår jo også i nogle internationale forsyningskæder, hvor der er andre end os, der også har nogle interesser, og hvis vi skal kunne trække på dem, skal de jo også kunne trække på os.

Så siger vi tak til medspørger fru Trine Pertou Mach. Det sidste spørgsmål til udenrigsministeren i dette spørgsmål bliver stillet af hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi anerkender fuldstændig, at det er national kompetence, og det er derfor, forslaget var, at man indgik en frivillig aftale mellem EU-landene om at målrette sin produktion. Det kan selvfølgelig ikke være bindende, men det kunne måske alligevel være noget, der forpligtede landene moralsk på det her. Det er spændende med krisemekanismen. Den glæder vi os til at høre udfoldet.

Forleden dag – det var i mandags – fortalte Politiken om en europæisk våbenproducent, som faktisk havde tilbudt at sende 400.000 stykker ammunition, men EU's Forsvarsagentur havde været for langsomme til at svare på henvendelsen, og derfor er den gået til anden side. Hvad gør regeringen for at sikre, at sådan noget ikke sker? Det er lidt fortvivlende, når man samtidig snakker med ukrainere, som mister deres nære i skyttegravene, fordi de ikke kan få adgang til den ammunition.

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Så synes jeg, at vedkommende skulle ringe til os. For vi har ikke nogen barrierer, i forhold til hvor vi køber ind. Vi har jo så at sige tømt vores egne hylder, og derfor er det store hovedindhold i den donationspakke på 2,3 mia. kr., der blev lagt frem i går, at vi finansierer indkøb, og det gør vi i høj grad i samarbejde med andre. Så hvis der er kapaciteter derude, skal de frem i lyset. Det er jo sådan set også i forbindelse med det arbejde, som i stadig bedre udstrækning, men nok med et tempo, som ikke tilfredsstiller dansk utålmodighed i den her sag, at der sker en koordinering, en markedsdialog, en afdækning, en opbygning af kapacitet. For selvfølgelig er det meget, meget uhensigtsmæssigt, hvis man havner i en situation, hvor vi faktisk er nogle, der har betalingsvilje, og der er noget, man kunne betale for, og det så ikke leveres.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udenrigsministeren, og det bliver stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.