Spm. nr. S 399

2) Til udenrigsministeren af:

Steffen Larsen (LA):

Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som det amerikanske regeringsagentur The United States Commission on International Religious Freedom, der rådgiver den amerikanske præsident og udenrigsminister, har rejst af det danske forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund?

Værsgo.

Mange tak for det, formand. Og tak til ministeren for at komme. Spørgsmålet som stillet lyder: Hvordan forholder ministeren sig til den kritik, som det amerikanske regeringsagentur The United States Commission on International Religious Freedom, der rådgiver den amerikanske præsident og udenrigsminister, har rejst af det danske forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund?

Udenrigsministeren.

Tak for det. Først og fremmest noterer jeg mig jo, at den her amerikanske kommission, der bliver refereret til, som jo er en uafhængig kommission, og hvis udtalelser jo ikke bare kan oversættes til, at det så er noget, USA mener, ligesom den danske regering meget tydeligt fordømmer afbrænding af religiøse tekster som koranen.

Så er baggrunden jo den, som spørgeren også godt ved, at vi med loven om utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig betydning for et anerkendt trossamfund har taget bestik af en situation, hvor der med systematik skete forhånelser, der var med til bl.a. at skærpe terrortruslen mod Danmark. Derfor tilrettelagde vi et præcist indgreb uden af den grund at genindføre den tidligere blasfemiparagraf. For jeg er sådan set enig i – og jeg er jo her på linje med den her uafhængige amerikanske kommission – at en generel kriminalisering af blasfemi ikke er ønskværdig. Det er fuldt ud lovligt i Danmark og andre steder i verden for den sags skyld at kritisere religioner, og jeg synes også, at vi i Danmark har en stærk tradition for beskyttelse af religionskritik og satire, fordi det er fundamentale frihedsrettigheder, og det ændrer den nye lov ikke på.

Den nye bestemmelse er formuleret snævert. Den varetager andre hensyn end den tidligere blasfemiparagraf, og derudover fremgår det f.eks. af lovforslaget, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke er omfattet af forbuddet.

Så jeg synes sådan set, at vi med vores lovgivning har ramt den rette balance, og det ændrer denne udtalelse fra den her amerikanske kommission ikke på.

Hr. Steffen Larsen.

Jeg må konstatere, at der jo er forskel på at fordømme en gerning og så at forbyde en gerning og gøre den ulovlig. Men jeg vil gerne lige læse to citater op fra The United States Commission on International Religious Freedom. Det føste citat lyder:

Kriminalisering af blasfemi er den forkerte tilgang og ikke effektiv til at imødegå hverken sikkerhedsproblemer eller det underliggende had, som religiøse samfund oplever. Denne tilgang vil kun tjene til at udbrede skadelige stereotyper, der kan forværre situationen for religiøse minoriteter i Danmark.

Det andet citat lyder:

Alt for ofte undertrykker regeringer menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til international lov, i jagten på nationale sikkerhedsproblemer ... Danmark bør som demokrati ikke gå på kompromis med de grundlæggende rettigheder til at forvalte sådanne mål. Den danske regering skal i stedet arbejde sammen med lokalsamfund for at adressere religiøst motiveret had og intolerance og støtte religions- og trosfrihed.

Maner det ikke til eftertanke hos udenrigsministeren, når der kommer sådan en kritisk kommentar fra vores nærmeste allierede, særlig når det, de siger, er, at vi ikke bør gå på kompromis med det, hvilket vi jo gør, og at det kan blive årsag til flere sikkerhedsproblemer, og at man ikke får gjort noget ved det underliggende had eller det underliggende problem, som religiøse samfund oplever?

Udenrigsministeren.

Man skal jo lytte til alt, hvad der bliver sagt, uanset hvem afsenderen er, men det er altså at strække det for langt at sige, at der kommer en advarsel fra vores nærmeste allierede, for den her uafhængige kommission er ikke vores nærmeste allierede. Vores nærmeste allierede er USA. Jeg besøgte kort før jul min amerikanske kollega, og jeg skulle ikke lægge øre til nogen form for kritik. Der er tale om en uafhængig tværpolitisk kommission nedsat efter amerikansk lov for at rådgive den amerikanske præsident. Hvis det var sådan, at den rådgivning til præsidenten manifesterede sig sådan, at præsident Biden syntes, at Danmark var helt skævt på den, så ville jeg tro, at vi måske havde hørt det fra præsident Biden, men jeg er ikke blevet mødt med nogen amerikansk kritik overhovedet.

Hr. Steffen Larsen.

Jeg kan jo følge det lidt op. I Berlingske skriver juristen og direktøren for tænketanken Justitia, at danske regeringer adskillige gange har sluttet op om den amerikanske linje og skrevet under på dokumenter, der slår fast, at blasfemiforbud og begrænsninger af blasfemi er i strid med menneskerettighederne, og som opfordrer alle stater til at ophæve sådanne love. Det er en tilgang, som Danmark har forladt, hvorfor vi har svækket den demokratiske og frihedsorienterede front i en helt afgørende international værdikamp, hvor indsatsen er høj.

Maner det ikke også til eftertanke, når vi kan se, at amerikanerne – godt nok i det her led – går ud og siger, at vi gør det modsatte af, hvad vi egentlig selv har skrevet under på og støtter?

Udenrigsministeren.

Men vi har ikke nogen generel blasfemiparagraf i Danmark. Den blev afskaffet for nogle år siden, og regeringen har ikke genindført den. Det, regeringen har gjort, i øvrigt med opbakning i Folketinget, som jo ikke, går jeg ud fra, skal deponere sin holdning hos nogen organer nogen steder, er at foretage et målrettet indgreb for at afværge en helt konkret situation, hvor det de facto var sådan – de facto var sådan – at der fandt daglige systematiske krænkelser sted, og det kunne stort set isoleres til noget, der skete i Danmark og Sverige. Det er den situation, vi har forholdt os til. Og jeg må bare sige igen, at jeg intet sted, heller ikke i Washington, har mødt kritik af den måde, den danske regering har håndteret den her sag på.

Hr. Steffen Larsen for et afsluttende spørgsmål.

Med regeringens koranlov går Danmark i en europæisk sammenhæng, hvor 15 ud af 23 lande, jævnfør et svar til Retsudvalget, har mindre restriktive blasfemilove end Danmark – og det er altså blasfemilove, der bliver talt om her – nu enegang imod en generel tendens i retning af mere og ikke mindre ytringsfrihed. Loven er desuden blevet fordømt og kritiseret massivt, også af en bred skare af danske kunstnere og eksperter i jura og alle mulige andre.

Maner det ikke til eftertanke, at den største ros, vi får, er fra Hizbollah, OIC, Den Islamiske Samarbejdsorganisation, Vladimir Putin og den iranske regering? Giver det ikke bare en eller anden form for eftertanke, når det er dem, der roser os?

Udenrigsministeren.

Jeg er sådan set ikke ret meget i tvivl om, at når der f.eks. fra russisk side er udtrykt positive ord om det her, så ligger der alle mulige andre intentioner bag – det vil jeg tro. Så det er ikke en ros eller en støtte, jeg læner mig op ad. Jeg læner mig op ad bevidstheden om, at det, regeringen har gjort, er klogt. Og jeg har, må jeg sige, ikke bare en oplevelse af, man faktisk en viden om, at det indgreb, vi har foretaget med Folketingets opbakning, har jeg ikke hos nogen kolleger noget sted i verden mødt nogen kritik af.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udenrigsministeren, og jeg byder velkommen til spørgeren, fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.