Spm. nr. S 607

1) Til udenrigsministeren af:

Trine Pertou Mach (EL):

Mener ministeren, at Danmark lever op til sin forpligtelse til at forhindre folkedrab i henhold til folkedrabskonventionen, eller bør Danmark træffe særlige foranstaltninger henset til Den Internationale Domstols kendelse af 26. januar 2024 i Sydafrikas folkedrabssag mod Israel?

Det første spørgsmål går til udenrigsministeren, som jeg byder velkommen til, og det er stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at Danmark lever op til sin forpligtelse til at forhindre folkedrab i henhold til folkedrabskonventionen, eller bør Danmark træffe særlige foranstaltninger henset til Den Internationale Domstols kendelse af 26. januar 2024 i Sydafrikas folkedrabssag mod Israel?

Udenrigsministeren.

Egentlig kunne jeg svare meget kort med et ja, for jeg vil gerne svare bekræftende på, at Danmark lever op til sine forpligtelser. Når det så er sagt, vil jeg også gerne benytte lejligheden til at sige, at vi ser med stigende bekymring på den katastrofale humanitære situation i Gaza, særlig Rafah, som udspiller sig. Derfor giver det selvfølgelig også anledning til bekymring og gav anledning til bekymring, da ICJ fandt grundlag for at pålægge Israel foreløbige foranstaltninger. Men jeg er også bare nødt til at fremhæve, at ICJ ikke har afsagt nogen dom om, at Israel har begået folkedrag. ICJ har ikke pålagt Israel at standse alle militære operationer, sådan som Sydafrika ellers havde bedt om det, og Israel har en ret til at forsvare sig. Det er ligesom grundudgangspunktet, som skal trækkes frem.

Det rokker så ikke ved, og det får vi så også lejlighed til at diskutere yderligere, også på det næstfølgende spørgsmål, at der er en situation, der kalder på, og det er jo helt hinsides juraen, at det internationale verdenssamfund siger til Israel, at nu skal der skiftes modus, og det er også derfor, at Danmark appellerer om, at en humanitær våbenhvile påbegyndes. Danmark har altså på linje med 25 andre EU-lande sendt et meget klart signal til Israel om ikke at indlede en landmilitær operation i Rafah.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak. Det er fuldstændig korrekt, at Den Internationale Domstol ikke har afsagt nogen endelig dom i sagen – det er slet ikke det, vi diskuterer her. Det er det, at man har antaget sagen. Sydafrika har med andre ord sandsynliggjort, at i hvert fald nogle af de handlinger, Israel begår i Gaza, kan opfylde kriterierne for folkedrab, som det er defineret i folkedrabskonventionen. Og ifølge dommerne kan der altså være plausibel eller rimelig grund til at tro, at Israel gennem sin krigsførelse kan være skyldig i handlinger, der allerede er eller kan føre til folkedrab. Derfor har domstolen jo så pålagt Israel en række foranstaltninger for at ophøre med de handlinger mod den palæstinensiske befolkningsgruppe i Gaza.

Med andre ord står Israel anklaget for det, som nogle kalder forbrydelsen over alle forbrydelser, i hvert fald en af de værste forbrydelser, man kan komme i tanke om. Danmark har også underskrevet folkedrabskonventionen, og derfor er vi også som stat forpligtet til at forhindre og straffe folkedrab. Og det centrale spørgsmål her er ikke at konkludere, hvad domstolen måtte konkludere, men hvad Danmark konkret har gjort, og hvad man har tænkt at man vil gøre, når vi netop som stat er forpligtet til at forhindre og straffe folkedrab. Har man truffet nogen foranstaltninger for at leve op til den forpligtelse? Har man haft en diplomatisk dialog med Israel – ret direkte – om, hvad det her betyder? Er der overvejelser i regeringen om, hvordan man kan forhindre sin egen danske medindflydelse eller sit medansvar for det her i form af et stop for våbenhandel eller et stop for andre former for samkvem med Israel? Har man presset Israel til at gennemføre de foranstaltninger, som domstolen har pålagt Israel, og som Israel skulle rapportere tilbage om i mandags?

Hvad har man foretaget sig fra dansk side for at sikre, at Danmark ikke kommer på kant med de forpligtelser, vi har i folkedrabskonventionen?

Udenrigsministeren.

Tak for det. Nu vælger jeg så at forholde mig, kan man sige, liberalt til det ræsonnement, som bliver strammet meget, meget voldsomt op, med, at der er en sag og der er nogle foreløbige foranstaltninger, og så har spørgeren også næsten konkluderet på, at Israel har brudt konventionen. Det kan man ikke lægge til grund.

Jeg kan sige helt overordnet, at vi har et betydeligt engagement i den her sag, som jo ikke er med afsæt i en følelse af en juridisk forpligtigelse, men som nok så meget er drevet af politik og humanitære overvejelser, som har sat sig i, at vi har stemt for resolutioner i FN, der har skullet fremme en humanitær våbenhvile, at vi har deltaget meget aktivt i EU for at fremme en fælles EU-position, som nu også er der – næsten; altså alle EU-lande på nær ét – med et meget klart signal også til Israel om ikke at indlede en landmilitær operation i Rafah. Og så bruger vi også meget energi uden på nogen måde at overspille vores indflydelsesmuligheder på at fremme en dialog i det internationale samfund, der kan føre til, at den her ting skifter modus, så der på en og samme tid sker frigivelse af gidsler, mere humanitær adgang til Gaza, pause i kamphandlingerne og indledning af et spor frem mod en varig løsning.

Spørgeren.

Ministeren har jo sagt det her, hver gang vi har haft diskussionen. Jeg vil gerne gentage, at der er ingen, der drager konklusioner om, hvilken konklusion Den Internationale Domstol vil nå frem til. Det, der er hele pointen i folkedrabskonventionen, er jo, at man skal forhindre folkedrabet, og ikke bare om nogle år konkludere, at der måske er, måske ikke er blevet begået folkedrab. Så er det jo ligesom for sent. Vores forpligtelse som stat består i at forhindre folkedrab. Det er det, det handler om. Og jeg er rundet af en politisk ideologi, hvor det med at forhindre folkedrab er virkelig, virkelig væsentligt. Det troede jeg også det var for udenrigsministeren. Så spørgsmålet er igen: Hvilke foranstaltninger har den danske regering truffet for at sikre, at Danmark ikke overtræder konventionen?

Udenrigsministeren.

Men det har jeg jo sådan set gjort rede for. Altså, vi arbejder internationalt for at fremme en position, som forhindrer, at en humanitær katastrofe eskalerer. Og hvis man lægger til grund, at en del af den humanitære katastrofe – og det gør jeg så ikke, men det gør spørgeren næsten implicit – også rummer et brud på nogle konventioner, så skal man jo bare glæde sig yderligere over det. Men det er jo ikke det, der er det drivende. Det drivende er, at det på alle måder altså er – og så siger jeg det jo meget mildt – uhensigtsmæssigt, at vi har en situation i Gaza, som er den, vi har aktuelt. Og derfor er man nødt til at prøve at fremme en løsning, der dæmmer op for det.

Fru Trine Pertou Mach med et afsluttende spørgsmål.

Jamen det er jeg uenig med udenrigsministeren i. Det, der er pointen, er i virkeligheden: På hvilken side ønsker ministeren at Danmark skal stå, når historien bliver skrevet om de her måneder og det, der foregår i Gaza; den krig, som Israel fører? Altså, ord som stigende bekymring, mere bekymring og forventning om, at Israel overholder, er ganske enkelt ikke nok. Der er brug for noget regulær handling; der er brug for, at Danmark regulært handler og sætter Israel stolen for døren, ikke bare alene som stat, men også i EU-regi, som regeringen, altså udenrigsministeren, siger. Men hvad er det konkret for handlinger, man vil foretage, for at forhindre det, der foregår?

Udenrigsministeren.

Jeg forstår ikke helt det der med, at man skal stå på en side. Jeg synes, man skal stå på noget. Og det, man skal stå på, er jo den internationale ret, herunder den internationale humanitære folkeret. Og så skal man stå på menneskehedens side. Hvis man står på det, når man også den konklusion, at det internationale verdenssamfund er nødt til at skabe et pres, og det er jo på Israel, men det er jo ikke kun på Israel, men at skabe et pres på den her situation, som gør, at der dæmmes op for den humanitære katastrofe, at gidsler frigives, og at der kommer gang i et forløb, der kan føre til en mere varig løsning af det her, som i sig selv vil dæmme op for enhver risiko for, at der begås brud på konventioner.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er ligeledes til udenrigsministeren og bliver ligeledes stillet af fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.