§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 157 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 101

Mener ministeren, at brugen af genetisk slægtsforskning bør blive udvidet således, at metoden også skal kunne bruges til f.eks. at kunne identificere et uidentificeret lig, hittebørn eller lignende?

Justitsministeren

21-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 102

I forlængelse af historien i TV 2 mandag den 20. oktober 2025 om et syrisk forældrepar i Danmark, som er udvisningsdømt for mishandling af deres børn, men som fortsætter med at opsøge børnene samt ministerens offentlige udtalelse om, at »de syriske forældres handlinger er fuldstændig forkastelige«, vil ministeren så oplyse, om ministeren vil foretage sig noget konkret, som kan hjælpe børnene her og nu, eller om ministeren virkelig mener, at generelle foranstaltninger om øget meldepligt og forbud mod at eje en bil, der også rammer beboere på Kærshovedgård, som aldrig har begået noget kriminelt, yder børnene tilstrækkelig beskyttelse i den aktuelle sag?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 103

Er ministeren enig i, at det er helt uacceptabelt, at oligarker med bånd til præsident Vladimir Putins inderkreds gang på gang har fået ophævet eller frigivet indefrysninger for i alt et tocifret millionbeløb, sådan som en gennemgang af interne opgørelser hos Erhvervsstyrelsen foretaget af Finans har afsløret, og hvilke tiltag vil ministeren i givet fald iværksætte for at få det stoppet?

Erhvervsministeren

22-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 104

Vil ministeren tage initiativ til at indføre et generelt forbud mod råstofindvinding i og omkring nationale naturområder og nationalparker særligt i lyset af, at der i dag kan gives tilladelser inden for parkernes grænser, jf. ministerens svar på MOF alm. del – spørgsmål 1238 (folketingsåret 2024/2025)?

Miljøministeren

22-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 105

Vil ministeren sikre, at bestyrelserne for nationalparkerne, herunder fx i Nationalpark Skjoldungernes Land, får formel indflydelse på beslutninger om råstofplanlægning og udvinding inden for deres grænser?

Miljøministeren

22-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 106

Vil ministeren arbejde for, at der ved lov eller bekendtgørelse fastsættes ensartede nationale kriterier for, hvornår råstofudvinding kan anses for miljømæssigt forsvarlig – særligt i områder med store naturværdier – så vurderingerne ikke varierer fra region til region?

Miljøministeren

22-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 107

Vil ministeren tilsikre, at de enheder, der blev eller kan have været anvendt til sms’er eller dannet grundlag for lagring af sms’er i minksagen, ikke bortskaffes, men bevares til eftertiden, således at man med eventuelt fremtidig teknologi, der kan genskabe sms’er, fortsat vil have rådighed over disse?

Justitsministeren

22-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 108

Er ministeren enig med DI Byggeri og SMVdanmark i, at Etablissement- og Terrænkommandoens udbud vedrørende bygningsvedligeholdelse samt teknisk vedligeholdelse og eftersyn favoriserer større aktører?

Forsvarsministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 109

Hvad er ministerens holdning til uoverensstemmelsen mellem forsvarsforligets intention om, at muligheden for lokale udbud i forbindelse med kasernerenoveringerne skulle undersøges, og så Etablissement- og Terrænkommandoens udbud vedrørende bygningsvedligeholdelse samt teknisk vedligeholdelse og eftersyn?

Forsvarsministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 110

Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at der ikke vil ske lukning af jernbanestrækninger og markant svækkelse af togdriften i Danmark – særligt i Jylland – både før og efter 2030?

Transportministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 111

Mener ministeren, at statsbudgettet prioriteres fornuftigt, når pengene – jf. årets finanslov – bruges på at uddele skattelettelser og gøre fredagsslik billigere, samtidig med at børnefamilier i hele landet kæmper for at få enderne til at mødes i en tid med historisk høje fødevarepriser?

Finansministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 112

Vil ministeren redegøre for sin holdning til, om systemet fungerer tilstrækkeligt godt, når man ikke har frataget et syrisk ægtepar forældremyndigheden over parrets døtre, som de udgør en trussel imod, jf. artiklen »De udgør en trussel mod deres børns liv – alligevel opsøger forældrepar døtre igen og igen« fra TV 2 Nyhederne den 20. oktober 2025, og vil ministeren se på, om reglerne bør ændres, så der gives bedre muligheder for at fratage forældrene forældremyndigheden i sager som denne?

Social- og boligministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 113

Mener ministeren, at det er foreneligt med ambitionerne for Naturpark Svanegrund – Danmarks største naturpark – at der er fem havbrug i Horsens Fjord, som ikke kan opnå nye tilladelser, fordi de tilsammen har negativ påvirkning på Natura 2000-området i Horsens Fjord?

Miljøministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 114

Finder ministeren det rimeligt, at Kystdirektoratet efter stormfloden i oktober 2023 ophøjede en jordvold i Diernæs uden kystsikringsformål til et havdige, der fratager sommerhusejerne retten til erstatning, og vil ministeren herpå tage initiativ til at sikre, at ejerne får en kompensation, der afspejler de faktiske skader?

Miljøministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 115

Vil ministeren svare på, hvorfor han ikke mener, at man skal hjemsende syrere med en udvisningsdom, der bl.a. opholder sig på Kærshovedgaard, når over én million syrere ifølge UNHCR er hjemvendt siden Assads fald i december 2024, og når Østrig allerede har gennemført en hjemsendelse af en udvisningsdømt?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 116

Når DR tilsyneladende gentagne gange bruger fotos af alvorligt syge børn til at underbygge påstanden om, at børn dør af sult i Gaza, mener ministeren så, at det er udtryk for en faktabaseret journalistisk tilgang, eller mener ministeren snarere, at det er udtryk for forsøg på bevidst manipulation?

Kulturministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 117

Mener ministeren, at det giver mening at opretholde sondringen mellem åbne og lukkede væksthuse i Gartnerivejledningen, når der ifølge myndighederne i praksis ikke findes lukkede væksthuse i Danmark, og hvordan vil ministeren sikre gartneriernes retssikkerhed, når det er uforudsigeligt for dem, om de bliver kategoriseret som åbne eller lukkede væksthuse?

Miljøministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 118

Mener ministeren, at det er proportionelt, at selv få dråber vand i et væksthus – fx regnvand eller vand fra en vandslange – ifølge myndighederne kan betragtes som nedsivning, og at væksthuset dermed bliver kategoriseret som et åbent væksthus?

Miljøministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 119

Mener ministeren, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at man som gartneri i Danmark kan betragtes som et lukket væksthus på en tør og solrig mandag, mens man ifølge myndighederne er et åbent væksthus to dage senere på en regnfuld onsdag og dermed er underlagt andre regler end om mandagen ifølge Gartnerivejledningen?

Miljøministeren

23-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 120

Vil ministeren sikre, at den opdaterede vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt i forbindelse med dialog og samarbejde med patienters pårørende bliver færdig og offentliggjort som planlagt i januar 2026?

Indenrigs- og sundhedsministeren

24-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 121

Hvordan vil ministeren sikre, at uddannelsespolitiske beslutninger fremadrettet træffes med afsæt i solid, uafhængig evidens, når man fra juli 2026 nedlægger Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) – ovenikøbet i en tid, hvor hele uddannelsessystemet reformeres?

Uddannelses- og forskningsministeren

27-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 122

Mener ministeren, at Danmark bør bruge sit EU-formandskab aktivt til at få sat en stopper for den årlige tidsomstilling mellem sommer- og vintertid, som et flertal i Europa-Parlamentet allerede har stemt for at afskaffe i 2019?

Transportministeren

27-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 123

Hvad er ministerens holdning til hvidvask og fakturafabrikker i byggeriet, som afdækket i artiklen »Afsløring: Kæmpe svindelsag i 3F-branche koster statskassen millioner« bragt den 20. oktober 2025 på 3F’s hjemmeside?

Justitsministeren

27-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 124

Vil ministeren forklare det fuldstændig ubegribeligt ulogiske i at koble forskning sammen med administrative besparelser i staten og dernæst beslutte at nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som vil være et farvel til 25 års videnproduktion og videnindsamling og en reduktion af midler til evalueringer i en tid, hvor regeringen har vedtaget store reformer af både folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser?

Børne- og undervisningsministeren

28-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 125

Mener ministeren, at regeringens tiltag mod misbrug og ulovligt salg af opioider er tilstrækkelige til at vende den udvikling, hvor 11 unge sidste år mistede livet som følge af opioidmisbrug, og vil ministeren – hvis det ikke er tilfældet – tage initiativ til forhandlinger med Folketingets partier om yderligere tiltag allerede inden et folketingsvalg, så der kan handles i tide?

Justitsministeren

28-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 126

Hvad er ministerens holdning til, at DSB fra 1. januar 2026 fjerner Kaffe Ekspressen i IC-lyntog, selv om de nye IC5-togsæt først forventes sat i drift i 2027, og finder ministeren det hensigtsmæssigt, at passagererne i mellemtiden ikke har adgang til en bemandet service med kaffe og snacks?

Transportministeren

29-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 127

Hvad mener ministeren om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 128

Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Haderslev, Marie Skødt, på kommunalbestyrelsesmødet den 28. oktober udtaler følgende om kommunens brug af en imam i forebyggelsesarbejdet: »Skal vi virkelig afvise sådan en hjælp, bare fordi den kommer fra en muslim? Det er ikke danske værdier – det er frygt forklædt som politik«?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 129

Mener ministeren, at lærebogen »(Farve)blinde vinkler – om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis« af Iram Khawaja og Laila Lagermann (red.) bidrager til fremtidige fagpersoners mulighed for at identificere og modvirke social kontrol og parallelsamfund og til deres kompetence til at fremme demokratisk dannelse i daginstitutioner, skoler, sfo’er og ungdomsuddannelser?

Børne- og undervisningsministeren

29-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 130

I lyset af at ministeren har tidligere udtalt: »… hvis ikke demokratiet kommer ind med modermælken, som det gør i de fleste familier, så må det komme ind med skolemælken …«, mener ministeren så at lærebogen »(Farve)blinde vinkler – om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis« af Iram Khawaja og Laila Lagermann (red.) bidrager til at fremme denne dagsorden?

Børne- og undervisningsministeren

29-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 131

Hvordan vurderer ministeren de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af afskaffelsen af støtten til særlig vanskeligt stillede borgere med høje boligudgifter, som regeringen har fået gennemført, og hvordan kan regeringen forsvare, at familier med børn, der i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, mister støtten til at betale deres husleje?

Beskæftigelsesministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 132

Hvad vil ministeren gøre for at få priserne ned på danskernes mad og bekæmpe spekulation og unfair prissætning i supermarkederne?

Erhvervsministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 133

Vil regeringen hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen med Ørsted tabes af staten, så de ikke sidder tilbage med en millionregning, der vil ramme deres ældre, børn og velfærd?

Finansministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 134

Hvilke skridt kan og bør Danmark tage for at udvirke en løsladelse af den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja, der har siddet som fange i Bahrain siden 2011 som følge af sit arbejde for menneskerettigheder?

Udenrigsministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 135

Mener ministeren, at Israel på baggrund af den israelske regerings krigsforbrydelser i Gaza siden 2023 bør deltage i Det Europæiske Melodi Grand Prix i Wien i 2026, og vil ministeren opfordre DR til at arbejde for at udelukke Israel, når European Broadcasting Union holder generalforsamling i december 2025, og til at trække sig fra konkurrencen, medmindre Israel udelukkes i 2026?

Kulturministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 136

Vil ministeren sikre elektrificering af jernbanen nord for Aalborg – både af hensyn til borgerne i Vendsyssel og for at sikre mulighed for elektrificeret godstransport på skinner fra Skandinavien til resten af Europa – som foreslået af BRN-netværket (Business Region North Denmark)?

Transportministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 137

Vil ministeren være med til at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslen – såsom nedsunket underliv, bækkenproblemer, delte mavemuskler, bristninger og inkontinens – og som i dag alt for ofte står uden hjælp, f.eks. ved at arbejde for landsdækkende efterfødselsklinikker, så alle kvinder uanset bopæl kan få adgang til den nødvendige behandling og genoptræning?

Ministeren for ligestilling

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 138

Mener ministeren stadig, at regeringens kontanthjælpsreform »ikke vil føre til flere hjemløse«, nu hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at reformen »lader de allermest udsatte havne i en situation, hvor de ikke kan blive skrevet op til en bolig, fordi de ikke kan betale den«, og Venstre selv erkender, at reformen »gør, at nogle kan have svært ved at betale huslejen«, og agter ministeren nu at gøre noget, så udsatte borgere og børnefamilier ikke er hjemløse?

Beskæftigelsesministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 139

Hvordan kan ministeren acceptere, at reglerne for korttidsudlejning i praksis omgås på så systematisk vis, at et enkelt firma uden problemer kan leje 170 lejligheder ulovligt ud på Airbnb, og hvornår vil regeringen tage ansvar og sikre en reel indberetningspligt for udlejningsplatforme som Airbnb, sådan som vi i SF allerede har foreslået i vores beslutningsforslag, så vi kan få sat en stopper for disse systematiske lovovertrædelser?

Social- og boligministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 140

Er det ministerens holdning, at den planlagte motorvej mellem Næstved og Rønnede skal etableres i sin helhed som en fuld tosporet motorvej?

Transportministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 141

Hvad er ministerens holdning til den nye emballageafgift, der trådte i kraft den 1. oktober, og som volder erhvervsvirksomheder administrativt bøvl og ekstra udgifter, og som i sidste ende vælter højere priser over på landets forbrugere, og hvad vil ministeren konkret gøre for at afhjælpe konsekvenserne?

Miljøministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 142

Hvad er ministerens holdning til, at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i Sverige i stedet for i Danmark på grund af den forhøjede dieselafgift og indførelse af godstransportafgift, begge pr. 1. januar 2025, med det resultat, at statskassen står til at miste over en halv milliard kroner årligt, og mener ministeren, at en forhøjet brændstofafgift og indførelse af en godstransportafgift har været fornuftig?

Skatteministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 143

Hvad er ministerens holdning til, at Kolding Kommune ved at pålægge alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse« forbryder sig mod dagtilbudsaftalen fra 2017, hvoraf det fremgår, at staten og kommunerne som udgangspunkt ikke skal pålægge dagtilbuddene tiltag, som lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan, og hvad vil ministeren gøre for at indskærpe, at kommuner skal stoppe med at pålægge koncepter?

Børne- og undervisningsministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 144

Vil ministeren genoverveje indholdet i det statslige arbejdsprogram, således at vidensproduktion frakobles administrationsbesparelser, idet vidensproduktion helt logisk ikke kan være administration?

Finansministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 145

Er ministeren i lyset af nedlæggelsen af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) enig med børne- og undervisningsministeren i, at det er godt for udviklingen af vores samfund med en mindre grad af løbende statslig opfølgning og evaluering af reformer og politiske aftaler?

Uddannelses- og forskningsministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 146

Mener ministeren, at problemerne med ufrivilligt skolefravær var mindre i 80’erne?

Børne- og undervisningsministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 147

Mener ministeren, at de gældende regler for småjobs, fleksjobs og andre fleksible ansættelser bør forenkles, så det bliver lettere for virksomheder at tilbyde job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet?

Beskæftigelsesministeren

30-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 148

Hvorfor har ministeren ikke sørget for, at bistandsadvokater også er dækket af den nye strafskærpelse i straffelovens § 119?

Justitsministeren

31-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 149

Hvad mener ministeren om, at kriminelle bandemedlemmer valfarter til Kerteminde Kommune, og vil ministeren forholde sig til, hvor mange henholdsvis registrerede og dømte bandemedlemmer der er i Kerteminde Kommune, og hvordan udviklingen har været siden indførelsen af opholdsforbuddet i 2017?

Justitsministeren

31-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 150

Hvornår forventer ministeren at træffe afgørelse i sagen om Syddjurs Kommunes planveto over for Aarhus Kommunes vindmølleprojekt ved Vosnæs, og vil ministeren prioritere en hurtig afgørelse af hensyn til de mange naboer, som lige nu lever i uvished om deres bolig og omgivelser, mens sagen ligger stille i ministeriet?

Ministeren for byer og landdistrikter

31-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 151

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at DTU, som afdækket dokumentaren TV2-dokumentaren »Borte med blæsten«, har et tæt samarbejde med vindmølleindustrien, mens de fortsat har en central rolle i arbejdet med støjregulering og test af vindmøller?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

31-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 152

Hvad mener ministeren om, at Aarhus Kommune planlægger tre 150 m høje vindmøller helt op ad kommunegrænsen til Syddjurs i et område, som Syddjurs Byråd enstemmigt har udpeget som sårbart og fredningsværdigt, og finder ministeren, at det er rimeligt, at én kommune kan planlægge så massivt i et kystlandskab, der i høj grad påvirker nabokommunens borgere og natur?

Ministeren for byer og landdistrikter

31-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 153

Mener ministeren virkelig, at borgerne i Kangaatsiaq skal acceptere en lavere grad af tryghed og retssikkerhed, alene fordi Grønlands geografi og infrastruktur adskiller sig fra den danske, og kunne dette ikke imødegås ved at etablere en politistation i Kangaatsiaq?

Justitsministeren

31-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål S 154

Mener ministeren, at det er acceptabelt, at der skal gå op til 6 timer, før en person, der har begået et skyderi i Kangaatsiaq, bliver anholdt?

Justitsministeren

31-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 1

Om udvisningsdømte asylansøgere på Kærshovedgård.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 2

Om udsatte familier.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 3

Om der er en politisk styring af myndighederne.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 4

Om seniorers potentiale på arbejdsmarkedet og om skattelettelser.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 5

Om stigende fødevarepriser og om moms på fødevarer.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 6

Om stigende fødevarepriser.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 7

Om at skrue op for udfasningen af fossile brændsler i Danmark.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 8

Om kontanthjælpsreformens konsekvenser og om at tage imod sårede patienter fra Gaza.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

§20-spørgsmål US 9

Om udenlandske kriminelle.

Statsministeren

09-10-2025
(2025-26)

Din søgning gav 157 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200