Spm. nr. US 6

Tak for det, formand, og jeg skal beklage, at jeg kom for sent. Jeg var opholdt andetsteds, men kunne på vej herind høre noget af den debat, som statsministeren har haft med de andre partiformænd, og når jeg sådan sidder og hører det i en sammenhæng, hæfter jeg mig ved, hvor meget den her regering i virkeligheden er magtesløs over for. Altså, man er ikke i stand til at sætte lås på Kærshovedgård, selv om folk i Midtjylland lever i ængstelse og bekymring og nogle mister deres familiemedlemmer. Man er tilsyneladende ikke i stand til at gøre noget ved fødevarepriserne og den sociale ubalance, der opstår af det.

Man kan slette nogle sms'er. Ja, det kan man finde ud af, men på hovedparten af områderne er den her regering jo nærmest magtesløs. Det er et billede, som også får mig til at tænke på den debat, der just var med hr. Pelle Dragsted i forhold til fødevarepriserne. Da Dansk Folkeparti jo for, jeg tror mere end 3 år siden foreslog, at vi dog gjorde ligesom vores naboer Tyskland og Sverige og reducerede fødevaremomsen for at imødegå den stigning, vi allerede på det tidspunkt kunne se ville komme, og som jo bare er eksploderet siden hen, så fik vi at vide, at det kunne man ikke på grund af noget it og teknik. Man sidder jo tilbage med en regering, som hele tiden skubber dårlige undskyldninger foran sig på alle de områder, som virkelig betyder noget for rigtig mange danskere.

Når jeg ser min indbakke, Messenger, Instagram osv., som jeg virkelig synes er vigtige steder at være, selv følge med og selv svare, fordi man får en fornemmelse af, hvad der rører sig derude, så er det jo præcis det, der bekymrer folk: den lukkethed, som vi ser i forhold til sms'er, den udlændingepolitik, som sejler fuldstændig, og så det svigt i forhold til de mange danskere, som ikke kan fylde indkøbskurven op. Hvad er egentlig statsministerens svar til alle dem, der sidder med en følelse af, at vi har en magtesløs regering?

Statsministeren.

Det er, at det heldigvis ikke er rigtigt. Hvis vi tager det, som jeg tror ligger både spørgeren og mig meget, meget på sinde, nemlig udlændingepolitikken, så kom der jo mange flere asylansøgere til Danmark, dengang Dansk Folkeparti havde ansvaret. Vi kan sagtens være uenige om ting, vi er uenige om, men vi burde jo sådan set glæde os over det, når noget går godt.

Dengang Dansk Folkeparti havde flertallet sammen med bl.a. fru Inger Støjberg, kom der mange flere asylansøgere hertil, og der blev ikke udsendt ret mange mennesker herfra. Vi har fået styr på det nu. Det er et klart fremskridt. Så er det der omkring fødevarepriser. Ja, det er træls, at de fødevarepriser er steget. Det er de altså også i andre europæiske lande. Det er bare, når det ligesom bliver hevet ind, at man andre steder har et anderledes momssystem; ja, men man har jo stadig væk også mange steder højere inflation og fødevarepriser, så det er i mine øjne ikke sådan, at der er ét greb, der kan løse det. Det er derfor, vi gør flere ting på samme tid.

Hvis man er folkepensionist og elafgiften bortfalder de næste par år, kan man mærke det. Den folkepensionist, der har fået en permanentgørelse af den forhøjede ældrecheck, kan jo mærke det. Når det lige om lidt, forhåbentlig, efter en finanslovsaftale er sådan, at den mad, man får bragt hjem, hvis man har behov for det, koster mindre, så kan man mærke det. Jeg kommer aldrig til at påstå, at vi har løst alle problemer, men jeg kan da se, at vi på en række områder har et Danmark, der er stærkere end dengang, nogle andre havde ansvaret, f.eks. at så mange danskere er i arbejde. For hvis der er noget, der betyder noget for danskernes privatøkonomi, for deres frihed og for deres muligheder, så er det jo, at mor og far er i arbejde, og der er heldigvis også langt flere danskere nu, der går på arbejde, end vi så tidligere.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vælger at fokusere på fødevarepriserne, for jeg synes, det er så vigtigt. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes, det er fattigt, at man giver en skattelettelse, som man gør på elafgiften, hvilket jeg egentlig grundlæggende synes er godt, men som danskerne jo så ikke kommer til at mærke, fordi den så skal gå til at kompensere for, at man ikke har været i stand til at få inflationen under kontrol. Det er jo rigtigt, at inflationen også er der i andre lande, bevares, men de gør så også det, der er det fornuftige, nemlig at sænke fødevaremomsen, fjerne punktafgifterne og fjerne den regulering, som gør fødevarerne dyrere.

Danmark er i dag det næstdyreste land i EU at være forbruger i. Ud af 10 kr., som statsministeren, jeg og alle andre danskere lægger for indkøbskurven, går hver tredje i statskassen – hver tredje. Hvad med at lempe på det tryk i stedet for at lave sådan en lille knibtangsmanøvre, som det er at have fjernet elafgiften, lige indtil folketingsvalget så er overstået? Hvorfor ikke gøre noget strukturelt for at hjælpe danskerne?

Statsministeren.

Det er lige præcis det strukturelle, som har den største betydning. Derfor kan man jo godt også gøre noget med enkeltelementer. Det lønløft, vi har givet f.eks. i den offentlige sektor, er jo strukturelt. Det har både betydet, at der i mine øjne er en række er vores allerallervigtigste medarbejdere, der nu får mere løn for at gå på arbejde, og det er vigtigt, og det betyder også noget i forhold til de stigende fødevarepriser. Hvis man er social- og sundhedsassistent, er det da vigtigt, at der er kommet et lønløft. Det er da rigtig, rigtig vigtigt endda. Det er ikke alene vigtigt, i forhold til at man kan betale, når man skal gå ned i supermarkedet, det er også rigtig vigtigt, i forhold til at vi nu har færre rekrutteringsproblemer i den offentlige sektor. Det betyder noget for vores gamle mennesker, om der er en sygeplejerske på arbejde, når man bliver indlagt, og om vi formår at fastholde vores dygtige social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Så vi har givet et lønløft, vi har givet nogle skattelettelser, og der er forhandlet gode overenskomster. Vi synes bare ikke, det er nok.

Så kan man jo godt sige: Jo, jo, men det er jo bare sådan en lille ting med elafgiften. Men for en børnefamilie er det flere tusinde kroner. Det er da noget, man kommer til at kunne mærke, ligesom når vi sænker betalingen for ældremad. Der kan man jo godt stå kan sådan lidt næsten hovskisnovski, synes jeg, fra spørgerens side og sige: Er det ikke ligegyldigt? Det er da ikke ligegyldigt. For hvis man er afhængig af at få bragt mad udefra, er det da rigtig godt, at den pris kommer ned. Det er jeg glad for at vi foreslår at bruge flere millioner kroner på.

Hr. Morten Messerschmidt.

Man sænker elafgiften i 2 år. Der får de danske familier lidt flere penge i lommen, og dem skal de så bruge på fødevarer, hvor priserne er fuldstændig eksploderet. Hvad er det fede ved at få en skattelettelse, som allerede er allokeret til noget, man skal? Alle mennesker skal jo spise. Det er jo dejligt med lønløftet. Det har vi bakket op om. Men det er jo ikke kun fødevarerne, der er stiger. Det bliver dyrere at bo, det bliver dyrere at lade sig befordre. Danmark tror jeg nærmest er det dyreste land i Vesten – måske med Liechtenstein eller sådan et eller andet milliardærparadis som undtagelse – at bo i. Jeg synes, det er for fattigt, hvad regeringen gør, og at man ikke engang spejler det, der foregår i vores nabolande, forstår jeg slet ikke. Man kan selvfølgelig glæde sig over, at folk, som bor her i Østdanmark så kan få kan de der par tusinde kroner mere ved lavere elafgift. Det er godt, for så kan man køre over Øresundsbroen og handle i Sverige, for de kan godt finde ud af det at have billigere fødevarer. I Sønderjylland kan man selvfølgelig også gøre det. Der kan man lige køre til Fleggaard og bruge de der penge. Men hvad med dem, der bor i Roskilde, på Fyn eller i Nordjylland? De må så bare se pengene fra elafgiften fordufte, fordi statsministeren er magtesløs i forhold til at gøre noget ved fødevarepriserne.

Statsministeren.

Hvorfor gennemførte Dansk Folkeparti egentlig ikke et lønløft, da man havde muligheden? Hvorfor gennemførte man ikke at fjerne momsen på fødevarer, da man havde muligheden? Sagen er, at man gjorde ingen af delene. Til gengæld lukkede man markant flere asylansøgere ind i Danmark. Lad os nu lige få proportionerne på plads.

Har vi et problem i Danmark med stigende fødevarepriser? Ja. Har vi tænkt os at gøre noget ved det? Ja, det kan spørgeren – jeg skulle til at sige bande på, men det må man ikke sige i Folketingssalen – stole på at vi gør. Jeg vil ikke anerkende, at det nærmest er ligegyldigheder, når vi fjerner punktafgifter, når vi fjerner elafgiften, når vi reducerer forældrebetalingen i daginstitutioner, reducerer betalingen for de ældre, og når vi hæver en ældrecheck. Det er ikke ligegyldigheder. Det kommer til at have en reel betydning. Er vi færdig, er alle problemer løst? Nej, men så lad os tage fat på den opgave. (Morten Messerschmidt (DF): Det har bare ikke noget med fødevarepriser gøre).

Tak for det. Så siger vi tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.