Spm. nr. US 4

Tak for det. Jeg sad og tænkte på noget. Jeg er jo ikke ligefrem uddannet journalist, så jeg kan stille spørgsmål, ligesom Kåre Quist er, men jeg har et dronerelateret spørgsmål, måske ikke på den måde, statsministeren forventer. Droner har ligesom for de fleste andre optaget mig igennem lang tid. Jeg hører også, at det nu omtales som en luftobservation. Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig at få det helt ned på jorden.

I Allerød ligger der en virksomhed, der hedder Weibel, og Weibel har i en årrække lavet radarer, bl.a. så man kan opdage droner. Det kræver en hel del ekspertise; det er der ikke nogen tvivl om. Det så jeg selv, da jeg besøgte dem for år tilbage. Det er også en ekspertise, der tager tid at opbygge. Ingeniører med 10 års erfaring med komplicerede radarer er ikke noget, der bare lige hænger på træerne. Heldigvis har jeg observeret, at Weibel er ret dygtige. De ansætter gladelig folk med erfaring, og de tilpasser fleksible ordninger til den enkelte medarbejder, og de ved også, at det er vigtigt, når man skal arbejde med noget, man er passioneret om. De sætter pris på deres seniorer. Det synes jeg vi bakker alt for lidt op om herinde på Christiansborg. Vi har gjort noget, og der er noget mere på vej, men faktum er, at kun 30 pct. af danskerne stadig væk arbejder, når de når deres pensionsalder. Vi gør alt for lidt for dem, der arbejder sent i livet.

Det er let at forestille sig, hvor meget erfaring der går ud ad døren, når seniorer går på pension, om det er en virksomhed som Weibel, i forsvarsindustrien, inden for it, i det offentlige sundhedsvæsen, eller hvad det nu kunne være. I dag fortæller de økonomiske vismænd så, at råderummet slet ikke er så stort, som regeringen siger – hele 32 mia. kr. mindre frem mod 2030, end Finansministeriet har regnet med. Så vi har brug for de seniorer, og vi har brug for at gøre meget mere her i Folketinget. Derfor er jeg også nødt til at spørge statsministeren, hvorfor regeringen ikke har seniorers potentiale lidt mere på radaren.

Statsministeren.

Nåh, det var derfor, vi skulle starte med radaren; det hele går op i en højere enhed. Det her tror jeg ikke at vi behøver at være uenige om. Jeg synes jo kun, at det er godt, og jeg er meget, meget taknemlig over de seniorer, der vælger at blive ved med at arbejde i vores land. Det gælder, hvad enten man er offentligt ansat eller privat ansat eller man er selvstændig. Der er stadig flere seniorer, der arbejder, og jeg tror nok, at der egentlig er to grunde. Den ene er, at det går godt i dansk økonomi, og at der nok også er nogle arbejdsgivere, der måske er lidt bedre til at holde på deres seniorer og tilrettelægge en lidt mere fleksibel arbejdsuge. Jeg tror også, at det er, fordi vi har fjernet nogle af de barrierer eller modregningsregler, der var.

Hvorom alting er, er det en meget, meget skattet arbejdskraft. Altså, en pædagog, der har 42 års erfaring, elsker de fleste børnefamilier jo at aflevere deres barn til. Og nu bliver der nævnt en privat virksomhed her, som i øvrigt gør det rigtig godt. Så hvad vi kan finde på sammen, der gør, at det er lettere, vil jeg meget, meget gerne være med til at diskutere. Jeg synes så også, at det er vigtigt, at hvis man er nedslidt og virkelig ikke kan arbejde mere, har man også muligheden for at kunne trække sig tilbage. Det er en anden diskussion. Men at gøre det bedre for landets seniorer at blive på arbejdsmarkedet vil jeg gerne være med til at diskutere.

Fru Mona Juul.

Det lyder rigtig godt, for der er ikke nogen tvivl om, at dem, der ikke kan, heller ikke skal. Det er jeg enig i. Men vores fokus er meget på den del frem for på dem, der kan og vil og har lyst.

Jeg har også en anden observation. Det er ikke en luftobservation, som jeg nu har valgt at kalde det med dronerne. Det er bare en observation. Den er, at skattelettelser jo virker. De virker, i forhold til at flere vil arbejde mere, end hvis de ikke fik pengene. De virker, i forhold til at dygtige folk deler ud af deres erfaring i længere tid. De virker simpelt hen, og større skattelettelser virker endnu mere – på arbejdsudbud, på vækst og på at holde på ekspertise. Jeg synes bare, at diskussionen om skattelettelser eller velfærd er for unuanceret. Hvis man nu lige lægger ideologien lidt på hylden i et kort øjeblik, kan man se, hvad der virker. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at statsministeren var med til at bekræfte, at skattelettelser bare virker supergodt – ikke bare godt, men supergodt – i forhold til at belønne og holde på god, dansk arbejdskraft, og at større lettelser virker endnu bedre på det.

Statsministeren.

Det er måske lige i overkanten at sige, at lad os lægge ideologien væk, og så bede mig om at svare på det. Jeg er ikke bange for at tage skatteinstrumentet i brug. Jeg er under alle omstændigheder smerteligt bevidst om, at danskerne arbejder meget, vi betaler også meget i skat, og det er jo årsagen til, at vi kan have et stærkt velfærdssamfund, og samtidig lave den oprustning af vores forsvar, som er helt afgørende. Men jeg tror ikke, at vores ideologiske udgangspunkt er helt ens. For mig at se er der jo selvfølgelig også noget med ret og rimelighed i forhold til, hvordan man vælger at lave skattelettelserne og til hvilke grupper. Jeg vil ikke lægge skjul på, at noget af det, jeg er glad for at vi har gennemført, er det her forhøjede beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, fordi jeg jo selvfølgelig godt ved, at hvis man er alene med sine børn, kan det godt være svært at få økonomien til at hænge sammen.

Jeg er socialdemokrat, jeg går op i, at folk har et arbejde, og at de kan forsørge deres familier, så jeg er ikke bange for skattelettelser, men jeg synes, det skal være rimeligt, og jeg synes selvfølgelig, at det skal være i en balance med de andre hensyn, vi har som samfund, den grønne omstilling, den markante oprustning af vores forsvar og selvfølgelig også nogle velfærdsprioriteter. Det siger sig selv.

Fru Mona Juul.

Ja, men man skal jo prøve at se, om man kan få statsministeren til at ændre bare lidt i ideologien der. Men jeg har også en observation mere, nemlig at de økonomiske vismænd i dag præcis melder, at det der med råderummet ikke holder. Regeringen har jo samtidig haft en del strøtanker om f.eks. pensionsalderen, og der tænker jeg jo så bare, at det med vismændenes melding i dag kræver en ny tanke.

Så hvornår er det, regeringen kommer med en økonomisk plan? Hvad har man tænkt sig at spare på? Jeg håber da ikke, det først er efter et valg regeringen vælger at komme med en plan for Danmark.

Statsministeren.

Nej, det er bestemt ikke meningen. Vi forestiller os at fremlægge vores økonomiske plan i starten af det nye år. Jeg har ikke planer om at udskrive valg inden da. Men det er jo ikke sådan, at en økonomisk plan kan stå alene, og at det er den, der løser alle problemer. For nu er vi i jantelovens land, men jeg vil da tillade mig at være lidt stolt af, hvor godt det går for dansk økonomi. Vi har oplevet den højeste beskæftigelse nogen sinde, mens jeg har være statsminister, vi har en meget, meget lav arbejdsløshed, vi har en lav offentlig gæld, rigtig mange danske familier har det godt, vi har nogle meget, meget dygtige eksportvirksomheder, og vi har kunnet udbygge vores velfærdssamfund, samtidig med at vi har lavet en historisk oprustning.

Så det går godt for dansk økonomi. Vi skal jo være meget opmærksomme på, hvad der sker i resten af verden, og der er jo også nogle af de markeder, vi er meget afhængige af, som har nogle helt andre og dårligere betingelser, end dansk økonomi har. Men det er da ret fantastisk, hvor godt det går i dansk økonomi i forhold til mange andre.

Så siger vi tak til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.