Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 815

Mener ministeren, at der er sammenfald mellem beskrivelserne af den uvildige eksterne undersøgelse af Miljøstyrelsens sagsgange, som ministeren lovede under besvarelsen af MOF alm. del - samråd AI (2023-24) den 28. maj 2024, og som ministeren beskriver i dag? Der henvises til beskrivelsen i slides fra mødet i ministeriet den 2. april 2025, hvor der i slide to står: »7. I forbindelse med Taskforcens arbejde gennemføres også en ekstern analyse af Miljøstyrelsens arbejdsgange« i slide 2 fra møde den 2. april 2025, jf. MOF alm. del – bilag 362, beskrivelsen i ministerens svar på B 89 – spm. 20: »I forbindelse med taskforcens arbejde med at nedbringe Miljøstyrelsens sagspukkel for revurdering af virksomheder med direkte udledning af spildevand igangsættes en analyse af Miljøstyrelsens interne sagsgange i relation til revurderingsarbejdet, således at opbygning af sagspukler afhjælpes. Sagsgangsanalysen udarbejdes af et eksternt rådgivningsfirma og forventes afsluttet medio 2025. I dette arbejde vil indgå en analyse af et antal revurderingssager, der er repræsentative i forhold til forskellige grader af kompleksitet. Delafgørelser fra Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelsen til FMC (Cheminova A/S) vil indgå i analysen som et eksempel på en større og meget kompleks revurdering. Analysen skal føre til en optimeret proces for Miljøstyrelsens fremtidige revurderingsarbejde«, og ministerens besvarelse af MOF alm. del – samrådsspm. AP den 6. maj 2025, hvor ministeren oplyste, at gennemgangen er bestilt hos konsulenthuset Nextpuzzle. Derudover henvises til ministerens tidligere besvarelse af MOF alm. del – samråd AI (2023-24) den 28. maj 2024, hvor ministeren oplyste at ”5. få en uvildig undersøgelse af Miljøstyrelsens manglende revurdering af Cheminovas miljøgodkendelser«, og »Derudover har der også været debat i medierne, og på de møder jeg har haft med ordførerne, den tekniske gennemgang med mere, har der været ønske fra ordførerne om en uvildig undersøgelse. Og jeg vil derfor forslå, at vi får en uvildig undersøgelse af Miljøstyrelsens manglende revurdering af FMCs (tidligere Cheminova-virksomhed) miljøgodkendelser«, jf. MOF alm. del – bilag 504 (2023-24)?
Dato: 09-05-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: vand- og havmiljø

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 09-05-2025
Modtaget: 09-05-2025
Omdelt: 09-05-2025

Spm. om sammenfald mellem beskrivelserne af den uvildige eksterne undersøgelse om direkte udledning af spildevand

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version