Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

(Prioritering af sager for Tvistighedsnævnet om seksuel chikane)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, § 2 i lov nr. 1659 af 30. december 2024 og § 7 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:

1. I § 64, stk. 6, indsættes efter »nævnets virksomhed,«: »om behandling af sager om seksuel chikane og om prioritering af disse sager,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Medarbejdere skal ikke udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det kræver, at der gøres op med den kultur, der findes på nogle arbejdspladser.

På baggrund af omfattende medieomtale af personlige historier om seksuel chikane i forskellige brancher indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter den 4. marts 2022 "Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen".

Med aftalen er den daværende regering og arbejdsmarkedets parter enige om 17 initiativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Hovedparten af de initiativer, der krævede lovændringer, blev implementeret med lov nr. 324 af 28. marts 2023 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser (Udmøntning af "Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser" og forlængelse af hjemmel til smileyordningen).

Som ét af de 17 initiativer blev det aftalt, at der i regi af Børne- og Undervisningsministeriet skulle etableres et udvalgsarbejde med parterne om etablering af en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces (fast track) til de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane.

Tvistighedsnævnet har ikke på det nuværende lovgrundlag mulighed for generelt at behandle sager om seksuel chikane forud for andre sager. Ordningen forudsætter på den baggrund indførelse af en udtrykkelig lovhjemmel.

2. Baggrund

2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende ret særlige bestemmelser om Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane, herunder hjemmel til, at nævnet generelt vil kunne behandle sager vedrørende seksuel chikane forud for øvrige sager.

Tvistighedsnævnet behandler, i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper om god forvaltningsskik og lighedsgrundsætningen, som udgangspunkt de sager, som nævnet modtager, i den rækkefølge, som de er modtaget, således at den ældste sag behandles først. Konkrete omstændigheder kan dog begrunde, at en sag af hensyn til parten eller andre private eller offentlige interesser har hastende karakter og derfor kan opprioriteres og behandles forud for øvrige sager.

Tvistighedsnævnets sagsbehandling m.v. er i øvrigt reguleret i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2023 om Tvistighedsnævnet.

Tvistighedsnævnets virksomhed er omfattet af forvaltningslovens regler, herunder bestemmelser om tavshedspligt, samt straffelovens regler om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Det fremgår af § 19, stk. 3, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet, at nævnets møder er offentlige, medmindre formanden på grund af særlige forhold i den enkelte sag bestemmer andet. Nævnets medlemmer er i øvrigt underlagt bestemmelser om tavshedspligt, og der er derfor mulighed for en fortrolig proces for behandling af bl.a. sager om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets og Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er forudsat i "Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen", at der skal etableres en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces til Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane fra elever og lærlinge m.v.

I "Forslag til fast tracks i de faglige udvalgs og Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane - Rapport fra udvalget om fast tracks i de faglige udvalg og Tvistighedsnævnet", som blev offentliggjort den 22. januar 2024, fremgår bl.a., at Tvistighedsnævnet, som behandler tvistigheder mellem elever og lærlinge m.v., og oplæringsstedet, på det nuværende lovgrundlag ikke har mulighed for generelt at behandle sager om seksuel chikane forud for andre sager, da Tvistighedsnævnet skal følge de almindelige forvaltningsretlige principper om ligebehandling. Det betyder, at etablering af et prioriteret sagsbehandlingsspor for alle sager om seksuel chikane forudsætter indførelse af en udtrykkelig lovhjemmel.

En udtrykkelig hjemmel til, at sager om seksuel chikane kan behandles forud for andre sager, vil ifølge rapporten bidrage til at sikre en bedre retsstilling for elever og lærlinge m.v., der har været udsat for seksuel chikane. Dette er en målsætning med initiativerne i trepartsaftalen, og det kan bidrage til at understøtte en kulturforandring på den enkelte arbejdsplads. Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at tvister vedrørende seksuel chikane mellem elever eller lærlinge m.v. og oplæringsvirksomheder vil løses hurtigere, hvilket vil styrke retssikkerheden for parterne i netop disse sager.

Børne- og Undervisningsministeriet og Erhvervsministeriet er enige i rapportens konklusion om, at etablering af et såkaldt fast track i form af prioriteret sagsbehandlingsspor i Tvistighedsnævnet for alle sager om seksuel chikane med henblik på at implementere målsætningen i "Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen" forudsætter indførelse af en udtrykkelig lovhjemmel.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets og Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at en sådan udtrykkelig hjemmel indsættes sammen med de øvrige regler om Tvistighedsnævnets sagsbehandling i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet.

Det foreslås på den baggrund, at § 64, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser, ændres, således at erhvervsministeren efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser ligeledes kan fastsætte nærmere regler om Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane og om prioritering af disse sager.

Den foreslåede ændring vil indebære, at erhvervsministeren i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet skal etablere den nødvendige hjemmel til, at Tvistighedsnævnet vil skulle behandle sager vedrørende seksuel chikane forud for nævnets øvrige sager.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at erhvervsministeren ligeledes vil kunne fastsætte andre regler, der understøtter en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces for tvistigheder vedrørende seksuel chikane, hvis det på baggrund af udviklingen i modtagelse af sager eller lignende bliver nødvendigt. Det vil for eksempel kunne være yderligere regler, som er nødvendige for, at Tvistighedsnævnet i praksis kan behandle sagerne forud for nævnets øvrige sager, herunder udpege det fornødne antal nævnsmedlemmer til afvikling af møder m.v. Det bemærkes, at Tvistighedsnævnet på nuværende tidspunkt modtager et antal sager om seksuel chikane, som kan opprioriteres uden væsentlige administrative byrder, hvorfor en prioriteringsregel på nuværende tidspunkt vil være tilstrækkelig til implementering af ordningen. Der er imidlertid en sandsynlighed for, at antallet af sager vil stige, i takt med at opmærksomheden på området forøges. Bemyndigelsesbestemmelsen tager derfor højde for en senere ændret situation, som vil nødvendiggøre indførelse af et komplet parallelt sagsbehandlingsspor til behandling af sagerne om seksuel chikane.

Det bemærkes endvidere, at Tvistighedsnævnets skøn til at behandle øvrige særligt belastende sager forud for sager om seksuel chikane vil blive væsentligt indskrænket. Herudover vil forslaget efter omstændighederne og afhængigt af antallet af sager om seksuel chikane kunne medføre længere sagsbehandlingstid for nævnets øvrige sager, herunder sager med særligt belastende omstændigheder, f.eks. sager om mobning, vold, forskelsbehandling m.v. og sager, hvor en virksomhed, der drives i selskabsform, står foran en opløsning.

Som beskrevet i pkt. 2.1, anses processen for sagens behandling i Tvistighedsnævnet allerede for værende fortrolig, hvor sagen gør dette nødvendig. Erhvervsministeren vil til gennemførelse af trepartsaftalen foretage en ændring af § 19, stk. 3, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet, således at alle sager om seksuel chikane skal behandles fortroligt, dvs. således at møder i disse sager som udgangspunkt ikke er offentlige.

Selvom det altovervejende udgangspunkt med den foreslåede ordning således vil blive, at sager om seksuel chikane skal behandles før alle øvrige sager, vil der kunne opstå helt atypiske situationer, hvor Tvistighedsnævnets formand efter en konkret vurdering kan komme frem til, at en sag har en sådan atypisk og alvorlig eller hastende karakter, at det forvaltningsmæssigt ikke er forsvarligt at undlade at behandle sagen forud for andre sager, herunder sager om seksuel chikane.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have nævneværdige økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Det vurderes, at lovforslagets implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige er beskedne.

Tvistighedsnævnet vil skulle indrette nævnets håndtering af indkomne sager, så sager vedrørende seksuel chikane kan behandles før andre af nævnets sager i et fast track.

En elev eller lærling m.v. kan indgive et udfyldt klageskema digitalt. Klager fra elever og lærlinge m.v. vil typisk blive indgivet af eleven eller lærlingens fagforening. Der ændres ikke på klageproceduren, og det er vurderingen, at de eksisterende bestemmelser for indbringelse af klage til Tvistighedsnævnet er digitaliseringsklar.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Baseret på Tvistighedsnævnets nuværende modtagelse af sager vedrørende seksuel chikane, forventes lovforslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

En hurtig afklaring af tvister mellem en oplæringsvirksomhed og en elev eller lærling, forventes at have den positive effekt, at virksomheden hurtigere får vished om, hvorvidt virksomheden vil skulle betale erstatning eller godtgørelse til eleven eller lærlingen m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Baseret på Tvistighedsnævnets nuværende modtagelse af sager vedrørende seksuel chikane, forventes lovforslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne.

En hurtig afklaring af tvister mellem en oplæringsvirksomhed og en elev eller lærling m.v., forventes at have den positive effekt, at eleven eller lærlingen m.v. hurtigere får vished om, hvorvidt virksomheden vil skulle betale erstatning eller godtgørelse til eleven eller lærlingen m.v.

Eftersom Tvistighedsnævnet vil skulle prioritere sager vedrørende seksuel chikane, vil parter i øvrige sager kunne opleve en længere sagsbehandlingstid. Der kan eventuelt også ske en stigning i antallet af modtagne sager vedrørende seksuel chikane ved nævnet alt efter om fokus på området skærpes.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. maj 2025 til den 18. juni 2025 (34 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejderforbundet, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut - EVA, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-Forbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Oplysnings Forbund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Malermestre, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI Dansk Byggeri, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, FOA - Fag og Arbejde, Folkeligt Oplysnings Forbund, Foreningen af Private Udbydere, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NNF, Grakom Arbejdsgivere, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Danmark, HK/Kommunal, Horesta Arbejdsgivere, Insero, Institut for Menneskerettigheder, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Malerforbundet i Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danmark, SAMA, Serviceforbundet, SMVdanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknisk Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening og VUC Bestyrelsesforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke i gældende ret særlige bestemmelser om Tvistighedsnævnets behandling af sager om seksuel chikane, herunder hjemmel til, at nævnet generelt vil skulle behandle sager vedrørende seksuel chikane forud for øvrige sager.

Tvistighedsnævnets sagsbehandling m.v. er i øvrigt reguleret i bekendtgørelse nr. 1318 af 22. november 2023 om Tvistighedsnævnet.

Det foreslås, at det i § 64, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser, efter »nævnets virksomhed,« indsættes: »om behandling af sager om seksuel chikane og om prioritering af disse sager,«.

Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser herefter nærmere regler om Tvistighedsnævnets behandling af sager vedrørende seksuel chikane og om prioritering af disse sager.

Den foreslåede ændring vil indebære, at erhvervsministeren i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser skal etablere den nødvendige hjemmel til, at Tvistighedsnævnet vil skulle behandle sager vedrørende seksuel chikane forud for nævnets øvrige sager.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at erhvervsministeren ligeledes efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil kunne fastsætte andre regler, der understøtter en ensartet samt særlig hurtig og fortrolig proces for tvistigheder vedrørende seksuel chikane, hvis det på baggrund af udviklingen i antallet af modtagne sager eller lignende bliver nødvendigt. Det vil for eksempel kunne være yderligere regler, som er nødvendige for, at Tvistighedsnævnet i praksis kan behandle sagerne forud for nævnets øvrige sager, herunder udpege det fornødne antal nævnsmedlemmer til afvikling af møder m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen tager højde for en senere ændret situation, som nødvendiggør indførelse af et komplet parallelt sagsbehandlingsspor til behandling af sagerne.

Det bemærkes endvidere, at Tvistighedsnævnets skøn til at behandle øvrige særligt belastende sager forud for sager om seksuel chikane vil blive indskrænket. Herudover vil forslaget efter omstændighederne og afhængigt af antallet af sager om seksuel chikane medføre længere sagsbehandlingstid for nævnets øvrige sager, herunder sager med særligt belastende omstændigheder, f.eks. sager om mobning, vold, forskelsbehandling m.v. og sager, hvor en virksomhed, der drives i selskabsform, står foran en opløsning.

Som beskrevet i pkt. 2.1, anses processen for sagens behandling i Tvistighedsnævnet allerede for værende fortrolig, hvor sagen gør dette nødvendig. Erhvervsministeren vil til gennemførelse af trepartsaftalen ændre § 19, stk. 3, i bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet, således at alle sager om seksuel chikane skal behandles fortroligt, således at møder i disse sager som udgangspunkt ikke er offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om erhvervsuddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. herved § 72 i lov om erhvervsuddannelser.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov