Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(Indførelse af en statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed for ATP og LD Fonde, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og ved § 3 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Staten kan stille en garanti for afholdelse af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde i forhold til opgaver, jf. stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.«

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »af«: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra«.

3. § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

4. § 2 b affattes således:

»§ 2 b. Personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tilfælde, hvor de modtager følgende:

1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, jf. § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte«.

6. I § 9 a, stk. 2, ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« til: »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om«, og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes: »ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

7. I § 21, stk. 2, nr. 5, ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til: »F&P Arbejdsgiver«.

8. I § 23 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til: »kontrolprocedurer og«.

9. § 23 b, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9 bliver herefter nr. 8.

10. Efter § 23 c indsættes:

»§ 23 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.«

11. § 24 a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

12. I § 24 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

13. I § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 23 c«: », 23 d«.

14. I § 27 c, 1. pkt., udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4«.

15. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og efter »§ 23 c, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

§ 2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

2. § 59, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter til stk. 4.

3. § 59, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen sker efter forhandling med social- og boligministeren.«

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »2« til: »3«, og »Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

2. § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

3. I § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, ændres »Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.

4. I § 4 c, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til: »kontrolprocedurer og«.

5. § 4 c, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Nr. 9 bliver herefter nr. 8.

6. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til fondens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af fondens risici og aktiviteter.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.«

7. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 4 b-4 d« til: »§§ 4 b-4 e«, og »§ 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j« ændres til: »§§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j«.

8. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 4 d, stk. 2 og 3,«: »§ 4 e, stk. 1,«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i lov Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 5-6 og 12.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves og afløses af nye regler udstedt i medfør af samme lovs § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

I dette lovforslag foreslås det at gennemføre en række ændringer vedrørende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Arbejdsmarkedets Tillægspension yder i dag teknisk og administrativ bistand på omkostningsdækket basis til en lang række ordninger i henhold til lov. Det gælder f.eks. til Udbetaling Danmark, Seniorpensionsenheden, Arbejdsmarkedets Erhvervsskikring m.v. Det foreslås at indføre en finansieringsgaranti, som garanterer Arbejdsmarkedets Tillægspension betaling for afholdte udgifter til implementeringen, såfremt et lovforslag ikke vedtages af Folketinget og dermed bortfalder.

I en række tilfælde er det bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er bemyndiget til at udstede nærmere regler på et område. Kompetencen foreslås flyttet således, at det er beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension udsteder nærmere regler. Herudover foreslås forældede henvisninger ophævet. Det drejer sig om, at der i ATP-loven henvises til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og overgangsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, som er ophævede ordninger samt delpension efter lov om delpension, hvor der pr. 1. januar 2026 ikke er omfattede personer.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er blevet nedlagt. Som følge heraf foreslås det, at det i stedet vil være F&P Arbejdsgiver, der indstiller en person til repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/101 (DORA-forordningen).

Efter dialog mellem Beskæftigelsesministeriet, Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Tillægspension vurderes det, at det er hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension for at sikre finansiel stabilitet på centrale områder skal være omfattet af regler for it-og cybersikkerhed, som medvirker til at sikre et tilsvarende niveau af cybersikkerhed, som gælder for de øvrige danske pensionsselskaber. Det foreslås, at der gives bemyndigelse til Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler, der afspejler en række relevante krav i DORA-forordningen, som gælder for de øvrige og på centrale områder sammenlignelige pensionsvirksomheder på det finansielle område, og som består i etablering af en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici.

Finanstilsynet foreslås udpeget som tilsynsmyndighed til at påse Arbejdsmarkedets Tillægspensions overholdelse af bestemmelsen, da denne angår den finansielt regulerede del af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det foreslås, at Finanstilsynet kan sanktionere overtrædelser af bestemmelsen.

Kravet om aktuarens beretning blev i 2019 ophævet for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. I stedet blev der gennemført nye rapporteringer til Finanstilsynet, der tidligere sikredes alene ved aktuarens beretning. Tilsvarende skete ikke for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det skyldes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af Solvens II-reglerne (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed). For Arbejdsmarkedets Tillægspension er der via bekendtgørelser implementeret tilsvarende regler om nye rapporteringer. Som følge heraf foreslås kravet om aktuarens beretning ophævet.

I en række tilfælde er det bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der er bemyndiget til at udstede nærmere regler på et område. Kompetencen foreslås flyttet således, at det er beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, udsteder nærmere regler.

Der er på baggrund af ønske fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behov for at ændre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Det foreslås derfor blandt andet at ændre i beskæftigelsesministerens bemyndigelse om fastsættelse af takstopkrævning. Bemyndigelsen forventes blandt andet at ville blive anvendt til at fastsætte særskilte takster for de enkelte delafgørelser om blandt andet anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskadesag, varigt mén og tab af erhvervsevne. Hermed vil der blive skabt større gennemsigtighed og overensstemmelse i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings reelle administrative omkostninger ved behandlingen af de enkelte delafgørelser.

LD Fonde (tidligere Lønmodtagernes Dyrtidsfond) administrerer og investerer opsparing for lidt over 1 mio. danskere i to separate fonde, som forvalter henholdsvis indefrosne dyrtidsmidler og tilgodehavende feriemidler. De to fonde er særskilte økonomiske enheder under LD Fonde, som har en samlet formue på ca. 46 mia. kr.

Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder regler, der har til formål at sikre betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området. LD Fonde er endvidere underlagt de regler, som følger af NIS 2-loven.

LD Fonde er imidlertid ikke omfattet af reglerne i DORA-forordningen, som moderniserer og harmoniserer reglerne inden for it- og cybersikkerhed på tværs af den finansielle sektor med henblik på at mindske risikoen for navnlig cyberangreb.

På baggrund af LD Fondes forretningsmodel, som bl.a. indebærer en høj grad af outsourcing af kritiske, vigtige funktioner og aktiviteter, samt forvaltning af en væsentlig formue, vurderer regeringen, at det bør sikres, at LD Fonde omfattes af regler for it- og cybersikkerhed svarende til de krav, der stilles efter DORA-forordningen.

De foreslåede ændringer i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond tager sigte på at fastsætte krav, der modsvarer DORA-forordningens krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, og som opfylder og erstatter NIS 2-lovens krav til cybersikkerhed. Det foreslås, at Finanstilsynet, efter forhandling med beskæftigelsesministeren, bemyndiges til at fastsætte regler herom, og at Finanstilsynet skal føre tilsyn med LD Fondes overholdelse af reglerne. Det foreslås desuden, at Finanstilsynet kan sanktionere overtrædelser af bestemmelsen.

Lovforslaget indeholder endvidere enkelte ordensmæssige ændringer af reglerne om indstilling af medlemmer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse. Ændringerne har ingen materiel betydning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Statslig finansieringsgaranti til Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.1.1. Gældende ret

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder ikke bestemmelser om statens mulighed for at stille garanti for finansiering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, såfremt et lovforslag ikke vedtages af Folketinget og dermed bortfalder.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension er oprettet med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med ATP-loven.

Ifølge lovens § 1, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension varetage administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov.

Udover den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har som følge af sin kerneopgave efter § 1, stk. 1, i ATP-loven, har Arbejdsmarkedets Tillægspension til opgave at levere administrativ og teknisk bistand, jf. lovens § 1, stk. 2, til en række ordninger, der er organiseret i selvejende institutioner, herunder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark samt de statslige ordninger Barsel.dk og Feriekonto.

Denne administration sker i form af administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, lov om Lønmodtagernes Garantifond, lov om Seniorpensionsenheden, lov om Udbetaling Danmark, barselsudligningsloven og lov om ferie.

Bistanden på omkostningsdækket basis indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opnår en økonomisk gevinst eller indregner risikopræmie ved opgavevaretagelsen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension - og dermed medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension - derfor heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under opgavevaretagelsen.

Staten har efter gældende ret hjemmel til at stille finansieringsgaranti for Arbejdsmarkedets Tillægspension og de selvejende institutioner på de statslige administrationsområder, fordi finansieringsansvaret for områderne ligger hos staten. Beskæftigelsesministeriet har derfor i en række tilfælde stillet en finansieringsgaranti inden for en aftalt ramme, hvis det har været nødvendigt at påbegynde det lovforberedende arbejde, før lovforslaget er vedtaget.

Der er i dag hjemmel til at afholde udgifter til lovforberedende arbejde, herunder udgifter til tilretning og udvikling af it-understøttelse m.v. i anmærkningen til finanslovens § 17.41.10. Det bemærkes, at der ikke er afsat en særskilt bevilling til formålet. Der vil derfor skulle tilvejebringes finansiering, såfremt garantien skal indfries.

Efter gældende regler har staten ikke hjemmel til at stille en tilsvarende finansieringsgaranti på de områder, der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne - typisk sagsområder, der tidligere er varetaget af kommunerne. På samme måde er der efter gældende ret heller ikke mulighed for at stille en tilsvarende finansieringsgaranti på de områder, der finansieres af arbejdsmarkedets parter. Det nuværende lovgrundlag giver således ikke mulighed for, at staten formelt kan stille finansieringsgaranti på de kommunalt finansierede områder eller de områder, der finansieres af arbejdsmarkedets parter. I en række tilfælde har Beskæftigelsesministeriet efter dialog med Finansministeriet stillet en garanti for, at staten vil medvirke til at finde en hensigtsmæssig løsning, der inden for en aftalt ramme kompenserer Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis et lovforslag mod forventning ikke bliver vedtaget.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for 2025. Parterne vil styrke rammerne for samarbejdet mellem staten og kommunerne i relation til konstruktionen af Udbetaling Danmark. Der er enighed om at etablere en hjemmel til udstedelse af en statslig finansieringsgaranti i forbindelse med det lovforberedende arbejde på det kommunale administrationsområde i Udbetaling Danmark, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget og dermed bortfalder.

Lovforslaget udmønter denne del af aftalen og har til formål, at staten kan stille sikkerhed for at afholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, hvis et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand til de selvejende institutioner, som ofte bistår de ansvarlige ressortministerier i det lovforberedende arbejde før, et lovforslag er fremsat for at sikre den bedst mulige implementering af den indgåede politiske aftale. Det er ofte nødvendigt at påbegynde implementering i form af udvikling og tilpasning af it-systemer, inden lovforslaget er vedtaget, herunder, hvis en regelændring eller en ny ordning skal kunne træde i kraft inden for den politisk aftalte tidshorisont. Dette sker typisk på baggrund af de ansvarlige ressortministeriers anmodning om et estimat for tidshorisonten samt økonomien for implementeringen af den konkrete opgave.

Staten har ikke hjemmel til at stille finansieringsgaranti til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lovforberedende arbejde på de kommunalt finansierede områder og områder, der finansieres af arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer teknisk og administrativ bistand på omkostningsbaseret basis og har derfor ikke selv mulighed for at dække omkostninger til lovforberedende arbejde i tilfælde, hvor et lovforslag bortfalder. Det er først med vedtagelsen af et lovforslag, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har sikkerhed for finansiering.

Kommunerne kompenseres udelukkende for faktiske regelændringer. Det betyder, at kommunerne ikke har mulighed for at rejse krav om kompensation ved de årlige forhandlinger (DUT) med staten til at få dækket omkostningerne til det lovforberedende arbejde i de tilfælde, hvor et lovforslag ikke bliver til noget.

På samme måde har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke sikkerhed for dækning af afholdte udgifter til lovforberedende arbejde, hvis et lovforslag på et område, der skal finansieres af arbejdsmarkedets parter, falder bort.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at lovhjemlen etableres i ATP-loven, således at finansieringsgarantien vil omfatte udgifter ved lovforberedende arbejde i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgavevaretagelse både i forhold til nye og eksisterende ordninger og opgaver efter lovens § 1, stk. 2.

Lovhjemlen vil omfatte garanti, der stilles på det statslige område, således at der er et eksplicit lovgrundlag i ATP-loven, der omfatter både det statslige, det kommunale område og området, der vedrører arbejdsmarkedets parter.

Det vil betyde, at det vil være staten, der vil kunne afholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, uanset om udgiften hører under det statslige, det kommunale eller det partsfinansieret administrationsområde, i de tilfælde, hvor lovforslaget mod forventning ikke vedtages i Folketinget. Forslaget vil dække finansieringsgarantier til både lovændringer af allerede overførte lovområder og ved tilførsel af nye opgaver og det vil også dække lovforberedende arbejde, i de tilfælde, hvor et lovforslag kun delvist vedtages. Med lovforslaget vil de ansvarlige ressortministerier få en bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter til det lovforberedende arbejde for ordninger på deres ressortområde.

Eventuelle udgifter i tilfælde af, at et lovforslag ikke vedtages, vil som udgangspunkt skulle afholdes inden for de på finansloven fastsatte rammer på de ansvarlige ressortministeriers område. Den specifikke finansiering fastlægges efter konkret drøftelse mellem Finansministeriet og det pågældende ressortministerium.

2.2. Ændring af bemyndigelsesbestemmelser

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse har hjemmel til at bestemme og udstede visse regler om Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Bestyrelsens udstedelse af regler sker i praksis ved udstedelse af bekendtgørelser, der underskrives af formanden for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og formanden for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter således nærmere regler om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de som lønmodtagere mv. efter reglerne i § 2, stk. 1, i ATP-loven, har erhvervet medlemskab og senere overgår til at være selvstændigt erhvervsdrivende. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har benyttet bemyndigelsesbestemmelsen til at udstede bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan herudover bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., i ATP-loven. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at fastsætte de nærmere regler om kapitalisering af mindre pensioner med tillæg af bonuspension. Kapitaliseringsgrænsen forventes at skulle opdateres årligt. Bestemmelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan endvidere bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., i ATP-loven, udbetales ved opnået folkepensionsalder, jf. § 9 a, stk. 2, i ATP-loven. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at fastsætte de nærmere regler om tidspunktet for kapitalisering af mindre pensioner med tillæg af bonuspension. Bestemmelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter nærmere regler om beregning af bidrag, jf. § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter endvidere nærmere regler om tillæg til bidraget, som betales af sikringspligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede, jf. § 58 b, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelserne er i praksis anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter desuden bidragssatserne branchevis for hvert kalenderår, jf. § 58, stk. 2. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 2, stk. 2, 2. pkt., § 9, stk. 1, 3. pkt., og § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, så det fremover er beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til at udstede de nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås også, at ændre bestemmelserne i § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, så det fremover er beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til at udstede de nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsen i de nævnte bestemmelser i ATP-loven blive ensrettet med en række andre bemyndigelsesbestemmelser, så det fremover vil være Finanstilsynet eller beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til at udstede de nærmere regler.

Der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring i bemyndigelsernes indhold. Hensigten med ændringerne er alene at flytte bemyndigelsen til at udstede regler til beskæftigelsesministeren, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Baggrunden for, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås at have en indstillingsret, er, at bestyrelserne fortsat skal have et administrativt råderum til at indstille visse rammer for ATP-ordningen og arbejdsskadesikringsordningen, herunder den praktiske håndtering af udbetalinger af mindre pensionsbeløb og fastsættelse af årlige bidrag. Indstillingsretten er videre begrundet i, at det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som besidder kompetencen og i øvrigt via administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilgang til den fornødne fagkompetence til at vurdere, hvordan fordelingen mellem de enkelte virksomheder og brancher bør være i forhold til bidragsfastsættelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette gælder også i forhold til at vurdere behovet for opkrævning af særskilte tillæg i de enkelte brancher.

2.3. Ophævede ordninger og forældede henvisninger

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende § 2 a i ATP-loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse er omfattet af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v., blev kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophævet. I kapitel 9 b var fastsat nærmere regler om midlertidig arbejdsmarkedsydelse til personer, hvis toårige dagpengeret ville udløbe eller var udløbet.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse, der blev udbetalt til ledige, hvis dagpengeret udløb som følge af en afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer, der modtog midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er i henhold til de gældende regler i ATP-loven omfattet af ATP-ordningen.

Det fremgår af ATP-lovens § 2 b, at følgende personer efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

Bestemmelsen blev indsat ved ændringslov nr. 1057 af 20. december 1995, hvor bestemmelsen vedrørte personer, der modtager overgangsydelse, efterløn eller delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og personer, der er omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13, eller af lov om delpension. Formålet var at give mulighed for, at personer, der modtager overgangsydelse, efterløn, delefterløn, førtidspension og delpension, frivilligt kunne tilslutte sig ATP-ordningen, således at denne personkreds fik mulighed for at foretage en pensionsopsparing på linje med lønmodtagere i beskæftigelse.

Henvisningen til § 14, jf. § 13 i lov om social pension om førtidspension blev ophævet i forbindelse med, at førtidspensionister ved lov nr. 284 af 25. april 2001 blev obligatoriske medlemmer af ATP med virkning fra 1. januar 2003.

Delefterløn blev indført med virkning fra januar 1995 og gav økonomisk kompensation til medlemmer, både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som kunne overgå til efterløn, men som ønskede at fortsætte arbejdslivet på nedsat arbejdstid. Medlemmer, der allerede var overgået til efterløn, havde også mulighed for at overgå til delefterløn. Delefterlønsordningen blev ophævet ved lov nr. 276 af 12. maj 1999.

Overgangsydelse var en midlertidig ordning indtil udgangen af 1998 hvor langtidsledige i aldersgruppen 55-59 år havde mulighed for at vælge overgangsydelse frem til overgang til efterløn. Indtil udgangen af 1996 kunne langtidsledige medlemmer i alderen 50-54 år ligeledes vælge at modtage overgangsydelse i stedet for dagpenge. Ved lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov nr. 1058 af 20. december 1995, blev muligheden for at overgå til overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50- til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Overgangsydelse var endeligt udfaset i 2006.

Lov om delpension omfatter lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959. Personer i denne gruppe kan få delpension i alderen 60 til 65 år, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpensionsordningen, som er reguleret i lov om delpension er under afvikling og er endeligt udfaset pr. 1. januar 2026, idet der ikke vil kunne være personer, der er i målgruppen for denne lov. Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

De gældende regler om efterløn, herunder om efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse fremgår af kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gældende regler om fleksydelse fremgår af lov om fleksydelse.

2.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den sidste person, der kunne være omfattet af ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har forladt ordningen den 1. juli 2018, og det har ikke været muligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.

Derfor foreslås det, at bestemmelsen i § 2 a, stk. 1, i ATP-loven ændres, så der ikke længere henvises til ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Da ordningen med overgangsydelse blev endeligt udfaset i 2006, foreslås det på denne baggrund, at overgangsydelse udgår af § 2 b, nr. 1. Da ordningen med delpension vil være endeligt udfaset i 2026, foreslås det på denne baggrund, at § 2 b, nr. 4, om delpension udgår af bestemmelsen.

2.4. Ændring i repræsentantskabet som følge af nedlæggelse af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

2.4.1. Gældende ret

Den gældende § 21 i ATP-loven fastsætter sammensætningen samt indstillings- og udpegningsretten i repræsentantskabet blandt organisationerne på arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Det fremgår af § 21, stk. 1, at repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand. Det fremgår videre af stk. 2, nr. 5, at en arbejdsgiverrepræsentant udpeges efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er nedlagt som følge af et ønske fra Finans Danmarks bestyrelse om at samle sektorens arbejdsgiverfunktioner i de to interesseorganisationer, Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver. Denne beslutning indebærer, at Finans Danmark nu varetager arbejdsgiverrollen for banker, realkreditinstitutter og datacentraler, mens F&P Arbejdsgiver har overtaget ansvaret for forsikrings- og pensionsområdet. Denne omstrukturering betyder, at Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver er parter ved forhandlinger om overenskomster inden for deres respektive områder. Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver har i forbindelse med lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en samarbejdsaftale om fordelingen af repræsentationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås som følge af Finans Danmark/Arbejdsgivers og F&P Arbejdsgivers gensidige aftale, at F&P Arbejdsgiver overtager indstillingsretten til Arbejdsmarkedets Tillægspensions repræsentantskab fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

2.5. Skærpede krav til it- og cybersikkerhed for Arbejdsmarkedets Tillægspension

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler om it- og cybersikkerhed for Arbejdsmarkedets Tillægspension i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, jf. lovens § 23 b, stk. 1, nr. 8.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1393 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bekendtgørelsens bilag 4 fastsætter blandt andet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en it-sikkerhedspolitik, der skal fastlægge den ønskede risikoprofil på it-området samt indeholde en overordnet stillingtagen til alle væsentlige forhold vedrørende it-sikkerheden set under hensyn til omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions it-anvendelse.

Bekendtgørelsen fastsætter videre, at direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal sikre, at it-sikkerhedspolitikken efterleves, og at politikken uddybes i konkrete procedurer. Dertil skal direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension sikre, at der udarbejdes en it-beredskabsplan, at denne afprøves, og at resultatet afrapporteres.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af krav til cybersikkerhed efter NIS 2-loven, da Arbejdsmarkedets Tillægspension og de lovbaserede ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, er vurderet at udgøre offentlige forvaltningsenheder under den centrale forvaltning. NIS 2-loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet).

DORA-forordningen moderniserer og harmoniserer reglerne inden for it- og cybersikkerhed på tværs af den finansielle sektor. Forordningen fastsætter blandt andet regler, der skal styrke den operationelle modstandsdygtighed i virksomhedernes it-teknologi og hermed mindske risikoen for navnlig cyberangreb, begrænse skaden og prioritere genoptagelsen af aktiviteter i tilfælde af et cyberangreb.

Forordningen indeholder regler om it-risikostyring, indberetning af større it-relaterede hændelser til myndighederne, test af cybersikkerhed, udveksling af oplysninger og efterretninger om cybertrusler og sårbarheder. Desuden indeholder forordningen regler om styring af it-tredjepartsrisici i virksomhederne, herunder om de kontrakter, der indgås mellem en it-leverandør og finansielle enheder samt en ny ordning om overvågning af it-leverandører, som er kritiske for den finansielle sektor på EU-niveau.

Forordningen indeholder en liste over de kategorier af enheder, der omfattes af forordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af de nævnte kategorier og er dermed ikke omfattet af forordningen.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af de krav, der følger af DORA-forordningen, men Beskæftigelsesministeriet vurderer efter dialog med Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager finansiel aktivitet i forbindelse med forvaltning af pensionsformuen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension på centrale områder skal medvirke til at sikre et niveau af cybersikkerhed for at sikre finansiel stabilitet, som svarer til det, som de øvrige danske pensionsselskaber skal leve op til efter forordningen.

Imidlertid har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke samme systemiske indvirkning på den finansielle sektor som eksempelvis banker og pengeinstitutter, og det vil derfor ikke være forventningen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle efterleve alle krav fra DORA-forordningen eller alle krav, der måtte blive fastsat ved efterfølgende underliggende retsakter. Dette vil også være i overensstemmelse med den proportionalitetsvurdering, der fremgår af DORA-forordningens betragtning nr. 21 i forhold til arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions udmøntning vil skulle ske i overensstemmelse med øvrige pensionsvirksomheders anvendelse af DORA-forordningen, så Arbejdsmarkedets Tillægspension på centrale områder vil følge samme branchestandard.

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af NIS 2, er det vigtigt, at reglerne tager højde for, at der ikke sker dobbeltimplementering i Arbejdsmarkedets Tillægspension af de EU-retlige krav, der følger af henholdsvis DORA og NIS 2. Det er således væsentligt, at de regler, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af, er koordineret både i forhold til indholdet i de krav, som Arbejdsmarkedets Tillægspension vil blive omfattet af og i forhold til det efterfølgende tilsyn med overholdelse af reglerne, således at der ikke vil ske dobbelttilsyn.

Det foreslås på denne baggrund, at der gives bemyndigelse til Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren administrativt at fastsætte regler, som vil skulle sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indfører og vedligeholder en standard for digital operationel modstandsdygtighed, som i relevant omfang vil svare til det, den øvrige pensionsbranche er underlagt, jf. forslagets § 1, nr. 10.

De gældende regler i ATP-loven om kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it-sikkerhedsområdet erstattes således med en bemyndigelsesbestemmelse til administrativt at fastsætte krav om en forvaltnings- og kontrolramme, der vil medvirke til at sikre en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forvaltnings- og kontrolrammen skal kunne indgå i et generelt risikostyringssystem og vil skulle stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter. Forvaltnings- og kontrolrammen foreslås alene at skulle omfatte de aktiviteter, der omfattes af ATP-lovens § 1, stk. 1, og dermed de aktiviteter, der vedrører indbetaling og udbetaling af tillægspension herunder også Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det er den samme afgrænsning, der i dag gælder for anden finansiel regulering af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og dermed for Finanstilsynets gældende tilsynsrolle over for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De DORA-afledte krav vil dermed ikke skulle gælde for de aktiviteter, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lovens § 1, stk. 2, som vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov. Disse ordninger og opgaver er underlagt NIS2-loven.

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er direkte omfattet af DORA-forordningen, foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen tager højde for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil indgå i det EU-retlige samarbejde i medfør af DORA-forordningen på området som f.eks. indberetning af hændelser og trusselsbaserede penetrationstests.

Det foreslås, at det vil fremgå af bemyndigelsesbestemmelsen, hvilke hovedområder der vil kunne fastsættes nærmere regler om. Det foreslås således, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Det er forventningen, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat regler om de centrale områder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension bør følge proportionale branchestandarder for pensionsvirksomheder inden for digital operationel modstandsdygtighed. Det forventes at ville være inden for styring af it- og cyberrisici, herunder krav til interne styredokumenter og organisatorisk struktur, tredjepartsrisici og ledelsesansvar.

Det forventes, at reglerne vil komme til at indeholde krav om vedtagelse af en strategi for styring af it-tredjepartsrisici, ligesom der vil kunne fastsættes konkrete krav til kontraktlige ordninger på it-området, herunder til kontrakternes indhold. Der vil blive fastsat regler om informationsudveksling, da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke omfattes af de tilsvarende regler i DORA-forordningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil dermed kunne udveksle oplysninger og efterretninger om cybertrusler på linje med andre aktører i den finansielle sektor.

Endelig foreslås det, at der vil blive fastsat nærmere regler om indholdet af rammen for styring af it- og cyberrisici inklusive krav til strategier og politikker samt intern forvaltning og organisering af risikostyring på området for digital operationel modstandsdygtighed. Der vil hermed være mulighed for at fastsætte bestemmelser om ledelsesforankring og indholdet af interne styredokumenter samt mere konkrete krav til foranstaltninger til it- og cybersikkerhed.

Det foreslås i § 1, nr. 13, at Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions overholdelse af de foreslåede krav til en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Det skal ses i lyset af, at Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af DORA-forordningen og tillige fører it-tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås videre i forslagets § 1, nr. 15, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions overtrædelser af de DORA-afledte bestemmelser vil være strafbelagt med bøde på samme måde som den øvrige regulering, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Som følge af lovforslaget vil ATP skulle gennemføre aktiviteter, der sikrer en effektiv og forsvarlig styring af it- og cyberrisici. Det indebærer at gennemføre passende og forholdsmæssige foranstaltninger i it-systemer med henblik på at kunne efterleve de skærpede krav.

ATP skønner, at der vil være engangsudgifter til implementering svarende til i alt 14 mio. kr. (2025-pl) i 2025-2026 samt årlige driftsudgifter fra 2026 og frem på ca. 6,5 mio. kr.

Udgifterne i ATP finansieres af det eksisterende ATP-bidrag, hvor en større andel af de indbetalte bidrag vil blive anvendt på administration.

2.6. Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Finanstilsynet

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 24 a, stk. 1, i ATP-loven, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Den ansvarshavende aktuar har til ansvar at varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Dette svarer til de funktioner, som varetages af en ansvarshavende aktuar i et livsforsikringsselskab og en tværgående pensionskasse.

Den ansvarshavende aktuar fungerer som et selvstændigt kontrolorgan i forhold til ledelsens arbejde. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i ATP-loven nævnte krav, og skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Det fremgår af lovens § 24 a, stk. 4, at den ansvarshavende aktuar årligt skal indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Beretningen skal udarbejdes efter de retningslinjer, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013, om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med de ændringer, som følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, svarer reglerne om udarbejdelse og indsendelse af aktuarberetningen i ATP-loven og i bekendtgørelsen om den ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension til de regler, der før 2019 var gældende for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser i lov om finansiel virksomhed og den tilknyttede bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar.

De tidligere regler for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser blev ændret i 2019, og kravet om at indsende en beretning til Finanstilsynet for disse blev ophævet med lov nr. 552 af 7. maj 2019 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 189 som fremsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. Baggrunden for, at kravet blev ophævet, var, at indberetningen blev indført forud for ikrafttræden af Solvens II (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed) og på et tidspunkt, hvor der ikke var anden overvågning end den ansvarshavende aktuar. Med implementeringen af Solvens II blev der gennemført nye rapporteringer til Finanstilsynet, der tidligere sikredes alene ved aktuarens beretning.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af Solvens II-reglerne, men der er for Arbejdsmarkedets Tillægspension via ATP-loven og tilhørende bekendtgørelser implementeret tilsvarende regler om nøglefunktioner og rapporteringer til Finanstilsynet, som svarer til Solvens II-reguleringen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Der er således i dag en række nyere rapporteringer til Finanstilsynet fra aktuarfunktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Rapporteringerne er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1393 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørelse nr. 1600 af 12. december 2023 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension og bekendtgørelse nr. 1390 af 24. november 2016 om indberetning og offentliggørelse af oplysninger for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af reglerne, at aktuarfunktionen er ansvarlig for en række rapporteringer, herunder en række dengang nye rapporteringer til Finanstilsynet, f.eks. en rapport om solvens og finansiel situation, en uddybende rapport om solvens og finansiel situation og kvantitative indberetningsskemaer. Derudover stilles der krav om, at aktuarfunktionen mindst en gang årligt afleverer en rapport til direktionen i selskabet.

Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren, herunder en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold. Den særskilte beretning indgår i den årlige beretning under afsnittet om aktuarmæssige forhold, ligesom Finanstilsynet også i den årlige beretning forholder sig til de øvrige indsendte rapporter og kvantitative indberetninger.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund af dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og Finanstilsynet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension i relation til de forpligtelser, som de er omfattet af i forhold til afrapporteringskrav, skal sidestilles med de krav, der følger af regler, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet af i forhold til afrapporteringskrav.

Det foreslås derfor, at den ansvarshavende aktuar ikke længere vil skulle indsende en årlig beretning til Finanstilsynet. Ophævelsen af reglen vil ikke få betydning for de øvrige krav til en ansvarshavende aktuar, som følger af ATP-loven eller de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat på baggrund af bemyndigelsen i § 24 a, stk. 5, som bliver stk. 4, jf. forslaget til § 1, nr. 11.

Finanstilsynet vil som konsekvens heraf heller ikke længere kunne fastsætte nærmere regler om den ansvarshavende aktuars årlige beretning, og reglerne om den ansvarshavende aktuars beretning i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil dermed bortfalde automatisk som følge af ophævelsen af bekendtgørelsens hjemmel.

Ophævelsen skal ses i forlængelse af, at Finanstilsynet modtager de relevante oplysninger om aktuarens virke gennem anden rapportering.

2.7. Ændring af beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om takststruktur for betaling for behandling af arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen

2.7.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter lov om arbejdsskadeskring og om, hvorvidt tilskadekomne eller efterladte har ret til ydelser efter loven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen som klageinstans. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af sager omfattet af lov om arbejdsskadeskring betales af forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer, og selvforsikrede forsikringsenheder for så vidt angår ulykker, og af arbejdsgiverne via bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt angår erhvervssygdomme.

Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler for taksternes størrelse, aconto opkrævning og efterfølgende regulering i en bekendtgørelse. Reglerne for Ankestyrelsen fastsættes efter forhandling med social- og boligministeren.

Bemyndigelsen er blandt andet anvendt til at fastsætte taksternes størrelse i bekendtgørelse nr. 1250 af 27. november 2024 om takster for administration pr. 1. januar 2025 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Bekendtgørelsen opdateres årligt.

Bemyndigelsen er også anvendt til at fastsætte nærmere regler om opkrævning og efterregulering m.v. af taksterne for administrationen i bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v. Det følger blandt andet af bekendtgørelsen, at taksterne for ulykkessager opkræves i form af et acontobeløb hos forsikringsselskaber m.v. en gang årligt på baggrund af forventede antal anmeldelser med efterregulering det efterfølgende år. I forhold til erhvervssygdomme betales administrationen via de bidrag, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver hos arbejdsgiverne.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaberne m.fl. har siden den nuværende takststrukturs indførelse oplevet en række udfordringer ved strukturen for takstfastsættelse. Strukturen opleves som kompleks og administrativ tung at administrere for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Strukturen har medført relativt store udsving i taksterne på ulykkesområdet fra år til år, ligesom det kan være vanskeligt for forsikringsselskaberne m.fl. at gennemskue, hvordan taksterne fastsættes. Derudover kan det virke urimeligt, at forsikringsselskaberne skal betale samme takst for en forholdsvis simpel afvisningssag som for en anerkendelsessag, hvor der også træffes afgørelse om anerkendelse af mén og erhvervsevnetab.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsbranchen har ønsket, at takststrukturen gøres mere transparent og enkel, og at taksterne i højere grad afspejler de administrative omkostninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring reelt har haft ved den enkelte sag. Der har i den forbindelse blandt andet været ønske om, at selskaberne skal betale mindre i forholdsvis simple afvisningssager, hvor der alene træffes afgørelse om, at skaden ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring og mere for sager, hvor der også skal tages stilling til og træffes afgørelser om eventuel godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne m.v.

For så vidt angår Ankestyrelsen, har styrelsen oplyst, at det også i forhold til Ankestyrelsens administration er hensigtsmæssigt med en mere justerbar takststruktur, herunder f.eks. ved at give mulighed for at fakturere mere end én gang om året. Dette vil styrke forudsigeligheden i Ankestyrelsens økonomistyring.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven justeres, så det f.eks. ikke længere vil skulle være et krav, at taksterne beregnes pr. anmeldt sag. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen vil fortsat ske efter forhandling med social- og boligministeren.

Med forslaget opretholdes bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration og om, hvordan taksterne for administration af sager på arbejdsskadesområdet beregnes og opkræves. Beskæftigelsesministeren vil herefter blandt andet kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om taksternes størrelse, kadence for opkrævning, opkrævningsmetode og eventuel efterregulering.

Bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til at fastsætte særskilte takster for de enkelte delafgørelser om anerkendelse eller afvisning af en arbejdsskadesag, varigt mén og tab af erhvervsevne m.v. Hermed vil der blive skabt større gennemsigtighed i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings reelle administrative omkostninger ved behandlingen af de enkelte delafgørelser. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte mere fleksible opkrævningskadencer, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Bemyndigelsen vil desuden åbne mulighed for at tilpasse takststrukturen, f.eks. hvis der sker ændringer i sagssammensætningen. Tilpasningen af takststrukturen vil skulle ske inden for rammerne af bemyndigelsen og vil fortsat skulle opfylde de forpligtelser og krav, som følger af blandt andet regnskabs- og budgetlovgivningen eller anden offentligretlig lovgivning.

Forslaget vil være i overensstemmelse med kravet i bekendtgørelse nr. 1240 af 25. november 2019 om regnskaber m.v. for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at der skal indføres et mere retvisende indtægtskriterium, hvor indtægterne i regnskabet i højere grad skal afspejle det udførte arbejde i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når det fornødne datagrundlag foreligger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at sagsbehandlingssystemet ANS har de nødvendige forudsætninger til at kunne implementere og systemunderstøtte en ny takststruktur.

Det bemærkes, at lovforslaget forudsætter ændring af bl.a. bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v. samt bekendtgørelse om takster for administration pr. 1. januar 2025 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Bekendtgørelsesændringerne vil blive udstedt snarest efter lovforslagets vedtagelse og stadfæstelse med forventet ikrafttræden samtidigt med lovforslaget. Det betyder, at fristen for offentliggørelse af bekendtgørelser med erhvervsrettet lovgivning på 4 uger før ikrafttræden forventeligt ikke kan overholdes for disse bekendtgørelser i 2025.

2.8. Skærpede krav til it-og cybersikkerhed for LD Fonde

2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler om it- og cybersikkerhed i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at LD Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, jf. lovens § 4 c, stk. 1, nr. 8.

Der er i medfør af loven fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bekendtgørelsens bilag 3 fastsætter blandt andet, at LD Fonde skal have en it-sikkerhedspolitik, der skal fastlægge den ønskede risikoprofil på it-området og indeholde en overordnet stillingtagen til alle væsentlige forhold vedrørende it-sikkerheden under hensyn til omfanget og kompleksiteten af LD Fondes it-anvendelse.

Bekendtgørelsen fastsætter videre, at direktøren for LD Fonde skal sikre, at LD Fondes it-sikkerhedspolitik efterleves, og at politikken uddybes i konkrete procedurer. Dertil skal direktøren for LD Fonde sikre, at der udarbejdes en it-beredskabsplan, at denne afprøves og at der er regler for afrapportering af resultatet af afprøvningen til LD Fondes bestyrelse, direktion og eventuelt andre.

LD Fonde er endvidere undergivet de krav til cybersikkerhed, som følger af NIS 2-loven. NIS 2-loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet).

Reglerne om it- og cybersikkerhed for den finansielle sektor følger af DORA-forordningen. Forordningen har til formål at modernisere og harmonisere reguleringen af it- og cybersikkerhed på tværs af den finansielle sektor og fastsætter blandt andet regler, der skal styrke den operationelle modstandsdygtighed i virksomhedernes it-teknologi. Formålet hermed er at mindske risikoen for cyberangreb, begrænse skaden og prioritere genoptagelsen af aktiviteter i tilfælde af et cyberangreb.

DORA-forordningen indeholder regler om it-risikostyring, jf. artikel 5-16, indberetning af større it-relaterede hændelser til myndighederne, jf. artikel 19-21, test af cybersikkerhed, jf. artikel 24-27, og udveksling af oplysninger samt efterretninger om cybertrusler og sårbarheder, jf. artikel 45. Desuden indeholder forordningen regler om styring af it-tredjepartsrisici i virksomhederne, herunder om de kontrakter, der indgås mellem en it-leverandør og finansielle enheder, samt en ny ordning om overvågning af it-leverandører, som er kritiske for den finansielle sektor på EU-niveau, jf. artikel 28-44.

DORA-forordningen indeholder en liste over de kategorier af enheder, der omfattes af forordningen. LD Fonde er ikke omfattet af de nævnte kategorier og er dermed ikke omfattet af forordningen.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

LD Fonde er ikke omfattet af DORA-forordningen. Imidlertid vurderer Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra LD Fonde og dialog med Finanstilsynet, at det er hensigtsmæssigt, at LD Fonde efterlever standarder for digital operationel modstandsdygtighed for at sikre finansiel stabilitet, som gælder for sammenlignelige enheder i den finansielle sektor efter DORA-forordningen. I vurderingen er der lagt vægt på LD Fondes forretningsmodel, som indebærer en høj grad af outsourcing af kritiske, vigtige funktioner og aktiviteter, ligesom LD Fonde er ansvarlige for forvaltningen af en væsentlig formue.

Det foreslås på den baggrund, at LD Fonde skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i LD Fondes generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til fondens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af fondens risici og aktiviteter. Det foreslås videre, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de pågældende foranstaltninger, som LD Fonde skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme.

Af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fremgår det, hvilke hovedområder der vil kunne fastsættes nærmere regler om, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Det forventes, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om vedtagelse af en strategi for styring af it-tredjepartsrisici, herunder konkrete krav til kontraktlige ordninger på it-området og til kontrakternes indhold. Det forventes desuden, at der fastsættes regler om informationsudveksling, idet LD Fonde ikke er omfattet af de tilsvarende regler i DORA-forordningen. LD Fonde vil dermed kunne udveksle oplysninger og efterretninger om cybertrusler på linje med andre aktører i den finansielle sektor.

Desuden forventes det, at der fastsættes nærmere regler om organisering af risikostyring, herunder på området for digital operationel modstandsdygtighed. Endelig vil der være mulighed for at fastsætte bestemmelser om ledelsesforankring og indholdet af interne styredokumenter samt mere konkrete krav til foranstaltninger til it- og cybersikkerhed. Idet DORA-forordningen og NIS 2-loven i nogen grad regulerer samme område, vil det i forbindelse med fastsættelsen af reglerne for LD Fonde skulle sikres, at der ikke sker dobbeltimplementering af de EU-retlige krav, der følger af henholdsvis DORA-forordningen og NIS 2-loven. Det er således væsentligt, at de regler, som LD Fonde vil blive omfattet af, er koordinerede i forhold til både indholdet i de krav der stilles til it- og cybersikkerhed mv., og til tilsynet med overholdelse af reglerne.

Der lægges med forslaget op til, at Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med LD Fondes overholdelse af de foreslåede regler, herunder krav til en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Dette skal ses i lyset af, at Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af DORA-forordningen. Finanstilsynet fører i forvejen tilsyn med LD Fondes overholdelse af regler på it-området.

Med forslaget vil LD Fondes overtrædelse af de bestemmelser, der modsvarer DORA-forordningens krav til effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici være strafbelagt med bøde. Dette gælder også for så vidt angår de regler, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Samlet set vil de foreslåede regler medvirke til at sikre en mere effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici i LD Fonde. Reglerne vil erstatte de hidtil gældende regler i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it- og sikkerhedsområdet.

Som følge af lovforslaget vil LD Fonde skulle gennemføre aktiviteter, der sikrer en effektiv og forsvarlig styring af it- og cyberrisici. Det indebærer at gennemføre passende og forholdsmæssige foranstaltninger i it-systemer og systemer med henblik på at kunne efterleve de skærpede krav.

LD Fonde skønner, at der vil være engangsudgifter til implementering svarende til i alt 7,5 mio. kr. (2025-pl) i 2025-2026 samt årlige driftsudgifter fra 2026 og frem på 1,3 mio. kr. (2025-pl).

Udgifter til LD Fondes implementering og drift dækkes af medlemmernes opsparede dyrtidsmidler henholdsvis feriemidler. De økonomiske konsekvenser vil således indirekte ramme de medlemmer, hvis midler forvaltes af LD Fonde, fordi en andel af midlerne anvendes på implementering og drift.

2.9. Ordensmæssige ændringer af reglerne for indstilling af medlemmer til LD Fondes bestyrelse

2.9.1. Gældende ret

Ifølge den gældende § 4, stk. 1, nr. 1-3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ledes fonden af en bestyrelse, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række faglige organisationer. Ifølge ordlyden af § 4, stk. 1, nr. 1, indstiller Landsorganisationen i Danmark 2 medlemmer til bestyrelsen, ifølge ordlyden af nr. 2 indstiller FTF 1 medlem til bestyrelsen og ifølge ordlyden af nr. 3 indstiller Akademikernes Centralorganisation 1 medlem til bestyrelsen.

Landsorganisationen i Danmark og FTF fusionerede den 1. januar 2019 til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Endvidere har Akademikernes Centralorganisation skiftet navn til Akademikerne.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås af ordensmæssige grunde at ændre lovens § 4, stk. 1, således, at de relevante organisationer vil fremstå med deres nuværende navne.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer, idet Fagbevægelsens Hovedorganisation efter praksis i dag indstiller 3 medlemmer til LD Fondes bestyrelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

En række initiativer i lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser, herunder bl.a. forslaget om finansieringsgaranti samt ophævelse af henvisning i loven til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, overgangsydelse og delpension, som alle er ophævede.

Med forslaget til § 1, nr. 2, 5 og 6, flyttes bemyndigelsen til at udstede bekendtgørelser fra ATP's bestyrelse til beskæftigelsesministeren. Forslaget vurderes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, som holdes inden for Beskæftigelsesministeriets egen ramme.

Med de foreslåede regler vedr. DORA vil Finanstilsynet fremadrettet føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions overholdelse af de foreslåede krav til en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici, udover den nuværende opgave med LD Fonde. Finanstilsynet vurderer, at det vil medføre et øget ressourceforbrug på op til 0,5 årsværk, som afholdes inden for Finanstilsynets egen ramme.

Den foreslåede ophævelse af kravet om den ansvarshavende aktuars beretning i § 24 a, stk. 4, i ATP-loven, skønnes af ATP at medføre en mindre administrativ lettelse for ATP svarende til 0,2 mio. kr. (2025-pl) årligt fra 2026 og frem. Dermed vil en mindre andel af de indbetalte ATP-bidrag skulle anvendes på administration.

Med de foreslåede regler vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om takstopkrævning mv. Taksterne for sagsbehandling betales af både offentlige og private arbejdsgivere. Det forventes, at ministeren som følge af den ændrede bemyndigelse på bekendtgørelsesniveau vil opdele takstopkrævningen i én eller flere af de forskellige delafgørelser, som sagsbehandlingen kan omfatte. Opdelingen af taksten vil kunne medføre en omfordeling af de samlede sagsbehandlingsudgifter fra ulykkesområdet til erhvervssygdomsområdet - uden at de samlede udgifter ændres.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning har mindre betydning i forhold til lovforslaget.

I forhold til de foreslåede ændringer i ATP-loven, er der i vurderingen lagt vægt på, at ændringerne hverken er rettet mod borgere eller erhvervsliv.

I forhold til de foreslåede ændringer i lov om arbejdsskadesikring, er der i vurderingen lagt vægt på, at disse bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ingen eller i meget begrænset omfang betydning i relation til bemyndigelsesbestemmelserne, da de alene vedrører beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse.

Med de foreslåede regler vedrørende AES, vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om takstopkrævning mv. Taksterne for sagsbehandling betales af både offentlige og private arbejdsgivere. Det forventes, at ministeren som følge af den ændrede bemyndigelse på bekendtgørelsesniveau vil opdele takstopkrævningen i én eller flere af de forskellige delafgørelser, som sagsbehandlingen kan omfatte. Opdelingen af taksten vil kunne medføre en omfordeling af de samlede sagsbehandlingsudgifter fra ulykkesområdet til erhvervssygdomsområdet - uden at de samlede udgifter ændres.

I forhold til de foreslåede ændringer i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er der i vurderingen lagt vægt på, at ændringerne hverken er rettet mod borgere eller erhvervsliv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima eller miljømæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Arbejdsmarkedets Tillægspension og LD Fonde er ikke omfattet af DORA-forordningen. Det er imidlertid vurderingen efter dialog mellem Beskæftigelsesministeriet, Finanstilsynet og henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og LD Fonde, at det er hensigtsmæssigt, at de to enheder efterlever tilsvarende standarder for sammenlignelige enheder i den finansielle sektor. I forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er der lagt vægt på dens rolle i det danske pensionssystem, herunder administration af en betydelig pensionsformue. I forhold til LD Fonde er der lagt vægt på fondens forretningsmodel med en høj grad af outsourcing af kritiske, vigtige funktioner og aktiviteter, samt forvaltning af en væsentlig formue. Lovforslaget supplerer gennemførelsen i Danmark af DORA-forordningen ved at fastsætte nationale regler for henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og LD Fonde, der er relevante og proportionelle med DORA-reglerne for finansielle virksomheder.

Arbejdsmarkedets Tillægspension, de lovbundne ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension og LD Fonde er omfattet af NIS 2-loven, som ligeledes stiller en række krav til cybersikkerhed. De foreslåede ændringer i ATP-loven tager sigte på at supplere disse krav, så den finansielt regulerede del af Arbejdsmarkedets Tillægspension efterlever yderligere krav og dermed følger branchestandarden for pensionsvirksomheder i den finansielle sektor med hensyn til it- og cyberrisici. De foreslåede ændringer i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond tager sigte på at fastsætte krav, der modsvarer DORA-forordningens krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, og som opfylder og erstatter NIS 2-lovens krav til cybersikkerhed.

Der vil i forbindelse med den efterfølgende udmøntning af kravene i bekendtgørelse for henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og LD Fonde blive taget højde for eventuelle overlap mellem de to regelsæt med henblik på at sikre, at der ikke sker overimplementering af de EU-retlige krav til cybersikkerhed.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om ændring af ATP-loven og lov om arbejdsskadesikring har i perioden fra den 20. juni til den 22. august 2025 (63 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Ankenævnet for ATP, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cereda, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, FerieKonto, Finanstilsynet, Finans Danmark, Foreningen af Kommunal Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, LD Fonde, Lønmodtagernes Garantifond, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SMVdanmark, SAND, Sedgwick, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har i perioden 27. august til 24. september 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), AK-Samvirke, Ankenævnet for ATP m.m., Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, ASE, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKonto, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension (F&P), Forhandlingsfællesskabet, Frie, FSR - danske revisorer, FTFa, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsskatteretten, LD Fonde, Lederne, Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST), Parasollen, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis til en række opgaver, der er reguleret ved lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven, og afsnit 2.1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår i forhold til de selvejende institutioner med at forberede implementeringen af nye regler. Det sker også forud for et lovforslags vedtagelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog ikke mulighed for at afholde udgifter til implementering forud for vedtagelsen af lovforslag, da de ikke indberegner risikopræmie eller avance i deres priser.

Det lovforberedende arbejde omfatter perioden fra, at en politisk aftale er indgået til, at et lovforslag skal vedtages i Folketinget. Det lovforberedende arbejde består af alle de opgaver, som Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår med i denne periode. Det omfatter således afdækning af tekniske og økonomiske konsekvenser af en politisk aftale i forbindelse med ændring af eksisterende opgaver, tilførsel af nye opgaver og drøftelser af udkast til lovforslag. Det dækker også over eventuelt påbegyndt it-implementering eller -tilretning, der sættes i værk inden lovens vedtagelse.

ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder ikke bestemmelser om garantistillelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget i Folketinget og dermed bortfalder.

Beskæftigelsesministeriet har i en række tilfælde efter dialog med Finansministeriet givet en sådan garanti for, at staten ville medvirke til at kompensere Arbejdsmarkedets Tillægspension for de udgifter, de måtte have haft, hvis et lovforslag mod forventning ikke blev vedtaget.

Det foreslås, at der i ATP-loven indsættes et nyt § 1, stk. 4, hvorefter staten kan stille en garanti for afholdelse af de udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde i forhold til opgaver omfattet af § 1, stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.

Med lovforslaget vil staten således kunne stille garanti til dækning af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforberedende arbejde på områder, jf. § 1, stk. 2, såfremt lovforslaget ikke vedtages. De selvejende institutioner, der er omfattet af bestemmelsen, er alle selvejende institutioner, der ved lov har fået tillagt opgaver, jf. § 1, stk. 2. Dertil er nogle opgaver henlagt direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lov.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være staten, der vil skulle afholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde, uanset om udgiften hører under det statslige, det kommunale eller det partsfinansieret administrationsområde, i de tilfælde, hvor lovforslaget mod forventning ikke vedtages i Folketinget.

Forslaget til bestemmelsen vil skulle dække finansieringsgarantier til både lovændringer af allerede overførte lovområder og ved tilførsel af nye opgaver. Det vil også skulle gælde i de tilfælde, hvor lovforslaget kun delvist vedtages.

Bestemmelsen vil ikke omfatte udgifter til gennemførelse af lovgivning til selve pensionsordningen - Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i ATP-loven, at personer, der, som lønmodtagere i henhold til stk. 1, har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, efter eget ønske kan bevare deres medlemskab, selvom de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås at ændre bemyndigelsen således, at der i § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »af« »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra«.

Det vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indstille de nærmere regler om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren, som på baggrund heraf udsteder de nærmere regler. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er omfattet af ATP-ordningen under arbejdsløshed, hvis pågældende har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller er omfattet af artikel 64 eller 65 i EF-forordningen nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Af lovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget vil betyde, at bestemmelsen ikke længere vil indeholde henvisning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da denne ordning er ophævet.

Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende § 2 b i ATP-loven, at følgende personer efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

Lov om delpension omfatter lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959. Personer i denne gruppe kan få delpension i alderen 60 til 65 år, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen er under afvikling, og man skal være født før 1. januar 1959 for at kunne benytte sig af denne ordning. Ordningen vil være udfaset pr. 1. januar 2026.

De gældende regler om efterløn, herunder om efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse fremgår af kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gældende regler om fleksydelse fremgår af lov om fleksydelse.

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden for at gå på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50- til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Ordningen er endeligt udfaset i 2006.

Der henvises til almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.

Som følge af, at overgangsydelse og delpension fremgår af lovens § 2 b, selv om det ikke længere er ordninger, der har betydning, er der behov for at opdatere bestemmelsen.

Det foreslås at nyaffatte § 2 b således at, personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tilfælde, hvor de modtager: 1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, efter § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen ikke vil indeholde henvisninger til overgangsydelse og delpension, som ikke længere har betydning.

Nyaffattelsen sker på baggrund af lovtekniske hensyn og vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at tillægspension udbetales i form af egenpension månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. dog § 9 a, stk. 2. Det fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., at fremsættes anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a.

Efter lovens § 9, stk. 1, 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder. Bestyrelsen kan således fastsætte en nominel grænse for, hvornår en pension enten skal udbetales som et kapitaliseret engangsbeløb eller udbetales for en længere periode for en effektiv administration ved udbetaling af mindre pensionsbeløb.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme,« til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte,«.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler til beskæftigelsesministeren om, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitalisererede engangsbeløb. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen vil kunne beslutte og indstille regler om, og hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 9 a i ATP-loven kan udbetaling af tillægspensionen udskydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Tillægspensionen forhøjes for hver måned, hvor udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med de tariffer, der fastsættes en gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. De indstillede årlige tariffer fastsættes i overensstemmelse med § 8 c, stk. 2.

Efter den gældende § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepensionsalder og således ikke kan udskydes efter reglerne i § 9 a, stk. 1.

Bestemmelsen er i praksis anvendt som en bemyndigelsesbestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke kan udskydes og udbetales ved opnået pensionsalder, selvom bestemmelsens ordlyd lægger op til en administrativ beslutning. Bestemmelsen er således udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme« ændres til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte« og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes »ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

Første del af det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke vil kunne udskydes, men udbetales ved opnået folkepensionsalder. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen kan beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren.

Anden del af det foreslåede vil præcisere, at pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, ikke kan udskydes, men skal udbetales ved opnået folkepensionsalder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 5, i ATP-loven, at arbejdsgiverrepræsentanterne i ATP's repræsentantskab udpeges med 1 person efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver har i forbindelse med lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en samarbejdsaftale om fordelingen af repræsentationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås, at i § 21, stk. 2, nr. 5, ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til »F&P Arbejdsgiver«.

Det foreslåede vil medføre, at F&P Arbejdsgiver fremover vil skulle indstille relevante personer til én post til repræsentantskabet i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 23 b i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Da § 23 b, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er der som følge heraf behov for at ændre i den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås således, at i § 23 b, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolprocedurer,« til »kontrolprocedurer og«.

Det foreslåede vil være konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, og vil ikke have indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det foreslås at ophæve § 23 b, stk. 1, nr. 8.

Det foreslåede ses i sammenhæng med, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet foreslås reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det vil betyde, at it-sikkerhedsområdet alene vil være reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-loven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

For en nærmere beskrivelse af DORA-lignende krav til it- og cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspension henvises til lovforslagets punkt 2.5.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal etablere og vedligeholde et passende niveau for digital operationel modstandsdygtighed, der modsvarer DORA-forordningens krav til pensionsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det foreslås således, at der efter § 23 c indsættes en ny § 23 d.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici.

Det vil betyde, at forvaltnings- og kontrolrammen skal kunne dække de aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i forbindelse med administration af selve tillægspensionsordningen i overensstemmelse med § 1, stk. 1, i ATP-loven herunder også Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det præciseres dermed, at forvaltnings- og kontrolrammen ikke skal dække aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører i forbindelse med administration af ordninger og opgaver henlagt ved anden lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven. Forvaltnings- og kontrolrammen skal heller ikke dække aktiviteter i helt eller delvist ejede dattervirksomheder.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter.

Det vil betyde, at foranstaltninger, der vil indgå i den foreslåede forvaltnings- og kontrolramme, også vil kunne indgå i et eksisterende risikostyringssystem, der varetager risikostyring på et bredere område, herunder f.eks. investeringsrisici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede interne systemer og for at sikre synergier mellem håndtering af risici på flere områder.

Det EU-retlige proportionalitetsprincip vil også skulle gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspensions opfyldelse af de DORA-lignende krav, så der på tilsvarende vis som for pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, der er direkte omfattet af DORA, vil skulle foretages en konkret vurdering af de relevante risici i Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontekst, før det fastlægges, hvilke foranstaltninger, der er nødvendige.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have en effektiv og betryggende forvaltnings- og kontrolramme som omtalt i stk. 1, krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Det foreslåede vil indebære, at der administrativt vil skulle fastsættes regler, der vil angive, hvilke foranstaltninger og krav fra DORA-forordningen om it- og cyberrisikostyring og kontrol- og sikringsforanstaltninger, der vil skulle gælde tilsvarende for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Eventuelle fremtidige ændringer i forordningen vil ikke umiddelbart finde anvendelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil skulle anvendes til at sikre, at i det omfang ændringer til DORA-forordningen er relevante for Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil der skulle ske en opdatering af bekendtgørelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om krav til strategier og politikker på området for digital operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering af it-risikostyring. Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der vil skulle gælde på området for digital operationel modstandsdygtighed, herunder, men ikke begrænset til, krav til organisering og indhold af styredokumenter på området.

Den foreslåede bestemmelse vil være baseret på DORA-forordningen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Derudover foreslås det, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici samt krav til bestyrelsens involvering i risikostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslutninger på området samt løbende undervisning af bestyrelsen. Bestyrelsen vil således som led i deres overordnede og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skulle vurdere alle væsentlige risici og gennem fastsættelse af politikker styre håndteringen af it- og cyberrisici, ligesom bestyrelsen gennem løbende rapportering vil skulle kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DORA-forordningen opstiller en række krav til styring af IKT-tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det digitale operationelle område. I det omfang, der fastsættes krav til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der modsvarer de gældende krav i bekendtgørelse nr. 1534 af 6. december 2024 om outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil de tilsvarende krav i bekendtgørelsen skulle ophæves for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det forventes ydermere, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om informationsudveksling. Det er hensigten, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på den baggrund vil kunne indgå i eventuelle relevante systemer for informationsudveksling, der måtte blive oprettet i Danmark i henhold til DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle rapportere væsentlige hændelser og cybertrusler i overensstemmelse med de krav, der fastsættes i NIS2-loven. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er omfattet af DORA-forordningen, vil eventuelle indberetninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle indgå i det fælleseuropæiske samarbejde om hændelser. Finanstilsynet forventes dog parallelt at skulle modtage orientering herom i det omfang, det er relevant i forhold til ATP-lovens regler om it- og cyberrisici. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil dermed ikke blive pålagt at rapportere dobbelt, hvilket vil være med til at sikre, at der ikke vil ske dobbeltimplementering af de forskellige regelsæt og EU-krav til cybersikkerhed.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen til § 1, nr. 15, om straf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 24 a, stk. 4, i ATP-loven, skal den ansvarshavende aktuar årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Et tilsvarende krav for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser om at indsende en beretning til Finanstilsynet blev ophævet i 2019. Det foreslås derfor, at det tilsvarende krav, der gælder for Arbejdsmarkedet Tillægspension ligeledes udgår.

Det foreslås derfor, at § 24 a, stk. 4, ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at den ansvarshavende aktuar ikke længere årligt vil skulle udarbejde og indsende en beretning til Finanstilsynet. Reglerne om aktuarens beretning i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil automatisk bortfalde som følge af den foreslåede ophævelse af hjemmelsbestemmelsen.

Finanstilsynet modtager i dag via den ansvarshavende aktuars beretning information om realiserede margener på risikoelementer samt informationer om risikogevinster og sammensætning af passiver på et granuleret niveau.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om rimelige og betryggende forudsætninger i § 18, stk. 2, i ATP-loven.

Ligeledes indeholder den ansvarshavende aktuars beretning informationer om Arbejdsmarkedets Tillægspensions anvendte diskonteringsrentekurve, analyser af restlevetider og levetidsforbedring i Arbejdsmarkedets Tillægspensions levetidsmodel, statistisk analyse af bestandens afvigelse fra Finanstilsynets levetidsbenchmark samt opgørelse af værdien af pensionsforpligtelserne under EIOPAs rentekurve og Finanstilsynets levetidsbenchmark.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende tilsyn med kravet om tilstrækkelige hensættelser i § 19, stk. 2, i ATP-loven.

De nævnte informationer anses af Finanstilsynet for at være relevante informationer for tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysningerne stadig kan tilgå Finanstilsynet, f.eks. ved at de fremadrettet indgår i den årlige aktuarrapport, som indsendes til Finanstilsynet, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ophævelse af kravet om aktuarens beretning vil indebære et behov for at justere bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension for at sikre klarhed om, hvilke informationer Finanstilsynet skal modtage for at kunne varetage sine tilsynsforpligtelser. En sådan justering vil understøtte en ensartet tilgang og regulering på tværs af pensionssektoren for at sikre ensartede og sammenlignelige vilkår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i § 24 a, stk. 1-5, herunder hvilke krav en ansvarshavende aktuar skal opfylde for at kunne blive ansvarshavende aktuar.

Det foreslås, at der i § 24 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

Med det foreslåede vil henvisningen i bestemmelsen ændres som følge af den foreslåede ophævelse af § 24 a, stk. 5, jf. forslaget til § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring og har ingen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8.

Det foreslås, at i § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 23 c« », 23 d«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremadrettet vil skulle påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder de DORA-lignende krav, som foreslås fastsat, jf. forslaget til § 1, nr. 10. Herved vil det blive sikret, at Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions efterlevelse af de DORA-lignende krav vil indgå på lige vilkår i Finanstilsynets gældende tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestemmelsen vil blandt andet også indebære, at den tavshedspligt, som Finanstilsynet er pålagt i medfør af § 27 f i ATP-loven, vil finde tilsvarende anvendelse for oplysninger vedrørende cybersikkerhed, ligesom reglerne om offentliggørelse af Finanstilsynets afgørelser, vil finde tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet på baggrund af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 27 c, i ATP-loven, at Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrettes om beretningens indhold.

Det foreslås, at i § 27 c, 1. pkt., udgår »og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 11, hvori lovens § 24 a, stk. 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 32 a, stk. 1, i ATP-loven, at overtrædelse af § 23 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, § 24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5.

Det foreslås, at i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og efter »§ 23 c, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring i henvisningen til § 23 b, stk. 1, er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 9, som vil betyde, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet vil fremgå af § 23 d, jf. forslaget til § 1, nr. 10.

Den foreslåede indsættelse af § 23 d, stk. 1, i henvisningerne i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at overtrædelse af § 23 d, stk. 1, vil være strafbelagt i medfør af § 32 a, stk. 1, 2. pkt. Den strafbare handling vil f.eks. kunne bestå i ikke at have fastsat en ramme for styring af it- og cyberrisici. Straffen vil kunne være bøde. Det foreslåede vil videreføre, at de bestemmelser, der strafbelægges, i straffeniveau og indhold vil være strafbelagt med bøde på samme måde som den øvrige regulering, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

I forhold til beregningen af bidrag fremgår det af den gældende § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter de nærmere regler om beregning af bidrag.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte regler i en selvstændig bekendtgørelse om beregningen af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Beregningen sker på grundlag af en risikovurdering (branchehenføring) af virksomhederne og på grundlag af antallet af fuldtidsstillinger i virksomhederne. Opgørelsen af antallet af fuldtidsstillinger foretages på grundlag af ATP-indbetalingerne i forhold til de for de enkelte virksomheders relevante ATP-bidragssatser, som omregnes til antal fuldtidsstillinger.

Det lovmæssige grundlag for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår af bemærkningerne til lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler om arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren, som efter indstilling fra bestyrelsen fastsætter de nærmere regler om beregning af arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i beregningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

I forhold til bidragssatserne fremgår det af den gældende § 58, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte regler i en selvstændig bekendtgørelse om de årlige bidragssatser, fordelt på de enkelte brancher ud fra en vurdering af det forventede niveau vedrørende udgifter til erhvervssygdomme i de enkelte brancher.

De årlige bidragssatser er senest fastsat af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse i bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i § 58, stk. 2, at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til at fastsætte de årlige bidragssatser overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse til beskæftigelsesministeren, som fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår efter indstilling fra bestyrelsen. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i beregningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte bemyndigelsen til at udstede de årlige bidragstakster fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

Det fremgår af den gældende § 58 b, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt kan opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme.

Formålet med bestemmelsens 1. pkt. er at skabe mulighed for løbende at sikre den økonomiske sammenhængskraft til dækning af udgifterne ved erhvervssygdomme i de forskellige hovedbranchegrupper, som fremgår af lovens § 58 a, stk. 2. Selv med de enkelte branchegruppers størrelse kan det ikke udelukkes, at der vil være brancher, der kan blive nødlidende. Det kan blandt andet opstå, hvis der er store udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en branche med beskæftigelsesmæssig nedgang. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har derfor med bestemmelsen hjemmel til årligt at opkræve et særligt tillæg til bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v. i tidligere anmeldte skader i sådanne brancher.

Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter regler herom. Reglerne er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det lovmæssige grundlag for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår af bemærkningerne til lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i § 58 b, stk. 3, 2. pkt., at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen overføres fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren vil herefter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne fastsætte regler om, at der kan opkræves særskilte tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration i brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i reglerne for fastsættelsen af de særskilte tillæg i forhold til det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte bemyndigelsen til at udstede bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 59, stk. 4, 1. pkt., at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Det følger videre af § 59, stk. 4, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at der betales for behandlingen af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Det foreslås, at § 59, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede vil medføre, at det ikke længere vil være et krav, at betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter den gældende § 59, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, regler for taksternes størrelse, aconto opkrævning og efterfølgende regulering, herunder efter forhandling med social- og boligboligministeren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse én gang årligt, herunder efter forhandling med social- og boligboligministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.

Det foreslås, at § 59, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes »Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen sker efter forhandling med social- og boligministeren.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at beskæftigelsesministeren fortsat bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan taksten for betalingen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold efter lov om arbejdsskadesikring beregnes og opkræves, herunder taksternes størrelse, kadence for opkrævning, opkrævningsmetode og eventuel efterregulering, men at rammerne herfor bliver mere brede og derfor indeholder det nødvendige tilpasningsrum ift. ændringer i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens sagssammensætning, drift m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vil fortsat skulle opfylde de forpligtelser og krav, som følger af bl.a. regnskabs- og budgetlovgivningen samt anden offentligretlig lovgivning. Disse regler vil derfor fortsat gælde uændret med forslaget.

Bemyndigelsen forventes anvendt til, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der fastsættes én takst pr. delafgørelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af forhold omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Det gælder både førstegangsafgørelser, genoptagelser og de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner. Det forventes videre, at taksten fortsat vil blive opkrævet forskudsvist som hidtil, men med de nye regler sker opkrævningen baggrund af et skøn over det forventede antal afsluttede delafgørelser i det kommende budgetår. Endelig forventes, at taksten fremover skal indtægtsføres i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings regnskab, allerede når en delafgørelse er truffet. Den forventede nye takstruktur vil skabe større transparens og sikre, at forsikringsselskaberne m.fl. i højere grad betaler for de administrative omkostninger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har haft ved sagsbehandlingen i den enkelte sag. Dette vil i overvejende grad svare til den takststruktur, som i dag anvendes af Ankestyrelsen, hvor betalingen for Ankestyrelsens administration beregnes på grundlag af en takst pr. delafgørelse, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt., i den gældende bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v.

Med forslaget forventes takststrukturen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at blive udmøntet ved en takststruktur, der opdeler takstopkrævningen i én eller flere af de forskellige delafgørelser, som sagsbehandlingen af en ulykkes- eller erhvervssygdomssag kan bestå af. Dette vil f.eks. kunne omfatte delafgørelser om anerkendelse eller afvisning af ulykken eller erhvervssygdommen, hvorvidt skaden har medført varige mén og erhvervsevnetab, der medfører ret til godtgørelse eller erstatning, og i givet fald størrelsen heraf.

Hvis en sag afvises, vil der alene blive opkrævet en takst for behandlingen af anerkendelsesspørgsmålet. Hvis sagen anerkendes, vil der også blive opkrævet én takst for hver af de øvrige delafgørelser, der måtte blive truffet. Hvis en sag genoptages, vil det afhænge af de nærmere omstændigheder, hvad der vil blive opkrævet takstbetaling for.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte mere fleksible opkrævningskadencer hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og/eller Ankestyrelsen, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Beskæftigelsesministeren kan ligeledes anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om overgangsordninger fra eksisterende takststruktur til den foreslåede nye takststruktur.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at fonden ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra en række organisationer. Ifølge nr. 1, indstiller Landsorganisationen i Danmark 2 medlemmer til LD Fondes bestyrelse.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1, at ændre »2« til »3«, og ændre »Landsorganisationen i Danmark« til »Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

Den foreslåede ændring vil være en kodificering af praksis, idet Fagbevægelsens Hovedorganisation allerede i dag indstiller 3 medlemmer til LD Fondes bestyrelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret, idet Landsorganisationen i Danmark sammen med Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd i 2019 fusionerede til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ændringerne vil således være en konsekvens heraf og har ingen materiel betydning.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at FTF indstiller 1 medlem til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse.

Det foreslås, at § 4, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret, idet Tjenestemændenes Fællesråd sammen med Landsorganisationen i Danmark i 2019 fusionerede til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ændringen har ingen materiel betydning.

Den foreslåede ændring skal læses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Akademikernes Centralorganisation indstiller 1 medlem til LD Fondes bestyrelse.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, at ændre »Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret med hovedorganisationens nuværende navn og har ingen materiel betydning.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 4 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er eller kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter, 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Det foreslås i § 4 c, stk. 1, nr. 7, at ændre »kontrolprocedurer,« til: »kontrolprocedurer og«.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning og er en konsekvens af, at § 4 c, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet i lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 5

Den gældende § 4 c, stk. 1, nr. 1-9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er angivet netop ovenfor, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 4. Det fremgår af § 4 c, stk. 1, nr. 8, at LD Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det fremgår af § 4 c, stk. 2, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

De nærmere regler om LD Fondes it-sikkerhed følger af bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

Overtrædelse af § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Det foreslås, at § 4 c, stk. 1, nr. 8, ophæves.

Den foreslåede ændring er en følge af, at betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet foreslås reguleret i § 4 e, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Ændringen medfører, at it-sikkerhedsområdet for LD Fonde alene vil være reguleret i § 4 e.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 4 og 6.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 4 c, stk. 1, nr. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, at LD Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Der er ikke bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der gennemfører krav til it- og cybersikkerhed i LD Fonde, svarende til krav i DORA-forordningen, som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at LD Fonde skal etablere og vedligeholde et passende niveau for digital operationel modstandsdygtighed, der modsvarer DORA-forordningens krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det følger af den foreslåede § 4 e, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds generelle risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til fondens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risici og aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 e, stk. 1, 1. pkt. vil indebære, at LD Fonde skal have en forvaltnings- og kontrolramme til styring af it- og cyberrisici, der skal forebygge it- og cybersikkerhedshændelser og minimere en hændelsesindvirkning på de tjenester, som LD Fonde forvalter.

Den foreslåede bestemmelse er baseret på DORA-forordningen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at kravene vil skulle gælde for LD Fonde som helhed, og dermed for de aktiviteter, der udføres af LD Fonde i medfør af § 1, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, dvs. forvaltning og administration af både dyrtidsmidler og tilgodehavende feriemidler, som LD Fonde varetager med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 e, stk. 1, 2. pkt., angiver, at foranstaltninger, der indgår i forvaltnings- og kontrolrammen, også vil kunne indgå i et eksisterende risikostyringssystem, der varetager risikostyring på et bredere område, herunder f.eks. operationelle risici og investeringsrelaterede risici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede interne systemer og for at sikre synergier mellem håndtering af risici på flere områder.

Med forslaget om, at forvaltnings- og kontrolrammen vil skulle stå i et rimeligt forhold til LD Fondes størrelse, samt arten, omfanget og kompleksiteten af LD Fondes risici og aktiviteter, vil det EU-retlige proportionalitetsprincip finde anvendelse i relation til LD Fondes efterlevelse af de DORA-lignende krav. Der vil således skulle foretages en konkret vurdering af de relevante risici i LD Fondes kontekst, før det fastlægges, hvilke foranstaltninger der er nødvendige, på tilsvarende vis som for tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor.

Det følger endvidere af den foreslåede § 4 e, stk. 2, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om indholdet af forvaltnings- og kontrolrammen, inklusive krav til strategier og politikker samt intern forvaltning og organisering af it- og cyberrisici, styring og rapportering af tredjepartsrisici samt informationsudveksling.

Forslaget vil sikre, at udmøntningen af den foreslåede § 4 e, vil skulle ske i overensstemmelse med anvendelse af DORA-forordningens regler i tilsvarende pensionsvirksomheder, således at LD Fonde på centrale områder vil skulle følge samme branchestandard. Idet LD Fonde ikke er omfattet af DORA-forordningen, og ikke har samme systemiske indvirkning på den finansielle sektor som eksempelvis banker og pengeinstitutter, er det forventningen, at LD Fonde ikke nødvendigvis vil skulle efterleve alle krav i DORA-forordningen eller alle krav, der måtte blive fastsat ved efterfølgende underliggende retsakter. Det følger desuden af DORA-forordningens artikel 4, at der for finansielle enheder gennemføres regler i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, under hensyntagen til deres størrelse og samlede risikoprofil samt karakteren, omfanget og kompleksiteten af deres tjenester, aktiviteter og operationer.

De foreslåede lovændringer indebærer, at der administrativt vil blive fastsat regler om, hvilke foranstaltninger og krav fra DORA-forordningen, der vil skulle gælde for LD Fonde.

Det er forventningen, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat centrale områder, hvor LD Fonde bør følge proportionale branchestandarder for tilsvarende pensionsvirksomheder inden for digital operationel modstandsdygtighed.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler med krav til robuste og veldokumenterede rammer for it-risikostyring, bl.a. i form af strategier og politikker på området for digital operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering af it-risikostyring. Herudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der skal gælde på området for digital operationel modstand, bl.a. krav til organisering og indhold af styredokumenter.

Det forventes derudover, at der fastsættes nærmere regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici, krav til bestyrelsens involvering i risikostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslutninger på området, samt løbende undervisning af bestyrelsen. Bestyrelsen vil således, som led i deres overordnede og strategiske ledelse af LD Fonde, fortsat skulle vurdere alle væsentlige risici, og gennem fastsættelse af politikker, styre håndteringen af it- og cyberrisici. Gennem løbende rapportering vil bestyrelsen skulle kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der fastsættes nærmere regler om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DORA-forordningen opstiller en række krav til styring af IKT-tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det digitale operationelle område. I det omfang, der fastsættes krav til LD Fonde, der modsvarer de gældende krav i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1534 af 6. december 2024 outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond og bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil disse skulle ophæves for LD Fonde.

Det forventes ydermere, at der fastsættes nærmere regler om informationsudveksling. Det er hensigten, at LD Fonde på den baggrund vil kunne indgå i relevante systemer for informationsudveksling, der måtte blive oprettet i Danmark i henhold til DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om, at LD Fonde vil skulle rapportere væsentlige hændelser og cybertrusler i overensstemmelse med de krav, der følger af NIS 2-loven. Eventuelle indberetninger til Finanstilsynet fra LD Fonde vil ikke skulle indgå i det fælleseuropæiske samarbejde om hændelser, der følger af DORA-forordningen, idet LD Fonde ikke er omfattet af forordningen. Finanstilsynet forventes dog parallelt at modtage orientering herom i det omfang, det er relevant i forhold til reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om it- og cyberrisici. Dermed pålægges LD Fonde alene at rapportere efter reglerne i NIS 2-loven, således at der ikke sker dobbeltimplementering af de forskellige regelsæt og EU-krav til cybersikkerhed.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler udstedt i medfør af § 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j samt kapitlerne 4 og 5.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at ændre »§§ 4 b-4 d« til »§§ 4 b-4 e«, og ændre »§ 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j« til »§§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j«.

Den foreslåede ændring vil dels indebære, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede § 4 e i bestemmelsen. Denne ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal påse overholdelsen af LD Fondes forvaltnings- og kontrolramme til sikring af en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici. Dette gælder også for så vidt angår de regler, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 e, stk. 2.

Finanstilsynets tilsyn vil således vedrøre LD Fondes overholdelse af krav, der modsvarer DORA-forordningens krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, og som opfylder og erstatter NIS 2-lovens krav til cybersikkerhed.

Den foreslåede ændring af de oplistede bestemmelser §§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j, er en sproglig ændring.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 6.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde. Det gælder blandt andet § 4 c, stk. 1, nr. 8, hvoraf det følger, at LD Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det følger endvidere af den gældende § 14 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at i regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det følger således af § 22 i bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at overtrædelse af reglerne om LD Fondes it-sikkerhed, jf. § 4, stk. 2, nr. 3 i denne bekendtgørelse, straffes med bøde.

Ansvarssubjektet er LD Fonde.

Ved overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil Finanstilsynet ud fra et proportionalitetshensyn vurdere den rette reaktionsform i forhold til overtrædelsens karakter. Konstaterer Finanstilsynet en overtrædelse af loven, kan Finanstilsynet give en påtale, et påbud eller politianmelde LD Fonde. Ved vurderingen indgår bl.a. forhold vedrørende den konkrete overtrædelse, herunder om den er begået forsætligt eller uagtsomt, om det er en førstegangsforseelse eller en gentagelsessituation, om LD Fonde selv har gjort opmærksom på forholdet eller forsøgt at skjule det, samt hvor klart indholdet af den pågældende regel er.

Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 2. pkt., at der efter »§ 4 d, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 4 e, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede § 4 e, stk. 1, i straffebestemmelsen. Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af § 4 e, stk. 1, vil kunne straffes med bøde.

Med den foreslåede ændring vil LD Fondes overtrædelse af de bestemmelser, der modsvarer DORA-forordningens krav til effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici være strafbelagt med bøde. Dette gælder også for så vidt angår de regler, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 4 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

Med forslaget vil LD Fondes overtrædelse af de bestemmelser, der modsvarer DORA-forordningens krav til effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici være strafbelagt med bøde.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i lov Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 5-6 og 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, i ATP-loven, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 2.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 9, stk. 1, 3. pkt. og § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 5 og 6.

Med det foreslåede vil regler udstedt i medfør af § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af lovens § 24 a, stk. 5, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension forblive i kraft, indtil den ophæves.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af regler udstedt i medfør af § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves og afløses af nye regler udstedt i medfør af samme lovs § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves og afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved forslaget til § 2, nr. 1.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves og afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3 i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved forslaget til § 2, nr. 2 og 3.

Det bemærkes, at ATP-loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 38, stk. 1, hvorfor dette heller ikke vil være tilfældet for de ændringer, der foreslås med lovforslaget.

Det følger dog af § 38, stk. 2, i ATP-loven, at danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab.

Det følger endvidere af § 38, stk. 3, i ATP-loven, at lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af ATP. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland. De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsskadesikring ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 90 i lov om arbejdsskadesikring.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov