Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love

(Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.)

§ 1

I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 6. marts 2020, som ændret ved lov nr. 1050 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 1 a ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ændres »EU-/EØS-land eller Schweiz« til: »EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland«, og i stk. 3, 4. pkt., ændres »for personer fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark« til: »optjent i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland, for personer, der er skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2«.

3. I § 3, stk. 1, ændres »42.000 kr.« til: »53.901 kr.«

4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »53.901 kr.«: »Fra 2029 udgør første seniorpræmie et engangsbeløb på 63.080 kr.«

5. I § 3, stk. 2, ændres »25.000 kr.« til: »32.074 kr.«

6. I § 3, stk. 2, indsættes efter »32.074 kr.«: »Fra 2029 udgør anden seniorpræmie et engangsbeløb på 37.420 kr.«

§ 2

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1456 af 10. december 2024 og § 11 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og senest ændret ved § 1 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før § 30, § 30, overskriften før § 32 b, § 32 b og kapitel 4 c ophæves.

2. § 66, stk. 2, 4. pkt., §§ 68 og 69 ophæves.

§ 3

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

1. Overskriften før § 28, § 28, overskriften før § 28 a og § 28 a ophæves.

§ 4

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 7 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 37 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:

1. I § 13 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

§ 5

I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden, som ændret ved § 2 i lov nr. 2190 af 29. december 2020 og § 40 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Uanset denne lovs § 5, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Seniorpensionsenhedens alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 6

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 437 af 6. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. § 41, stk. 8, ophæves.

2. § 48, stk. 7, ophæves.

Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.

3. I § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 8« til: »efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 7«, i stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2 og 3«, i stk. 12, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til: »stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

4. I § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til: »barsel, eller«, og i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem, eller« til: »hjem.«

5. § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves.

6. 49, stk. 8, ophæves.

7. § 50 ophæves.

8. I § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.

9. I § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til: »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.

10. I § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til: »hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller« til: »§ 56.«

11. § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.

12. § 53, stk. 20-26, ophæves.

13. I § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022«.

14. I § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til: »barsel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til: »hjem.«

15. § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.

16. § 55, stk. 7 og 8, ophæves.

17. § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til: »stk. 1 og 2«.

18. § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves.

19. § 57, stk. 6-9, ophæves.

20. § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.«

21. § 60, stk. 9 og 10, ophæves.

22. § 62 c ophæves.

23. I § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til: »m.v., eller«, og i § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller« til: »m.v.«

24. § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves.

25. § 73, stk. 10 og 11, ophæves.

26. § 74 affattes således:

»§ 74. Efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

27. I § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til: »stk. 6-9«.

28. § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.

29. I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 2, 1. og 2. pkt.«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2«, i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder »stk. 8« til: »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

30. I § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller delpension« til: »eller ledighed«.

31. I § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 6«.

32. § 74 c, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

33. I § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension«.

34. I § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 6«.

35. § 74 e, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

36. § 74 i, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

37. I § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til: »stk. 2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til: »stk. 3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves.

38. § 74 j, stk. 10-12, ophæves.

Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 10 og 11.

39. I § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«.

40. I § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-9«.

41. I § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3« til: »jf. dog § 74 b, stk. 3«.

42. § 74 l, stk. 3-9, ophæves.

Stk. 10-14 bliver herefter stk. 3-7.

43. I § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til: »stk. 4 og 5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og i stk. 14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 3-5«.

44. § 74 l, stk. 15, ophæves.

Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 8 og 9.

45. I § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

46. § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves.

47. I § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14« til: »stk. 3-7«.

48. I § 74 l indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.«

49. I 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, og »stk. 3-7« ændres til: »stk. 3«.

50. § 74 m, stk. 3-6, ophæves.

Stk. 7-19 bliver herefter stk. 3-15.

51. I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1 og 2«.

52. I § 74 m, stk. 9, der bliver stk. 5, udgår »at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og«.

53. I § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til: »stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til: »stk. 1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres to steder »stk. 16« til: »stk. 12«, i stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til: »stk. 8 og 9«, og i stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til: »stk. 1-9«.

54. I § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

55. § 84, stk. 11 og 12, ophæves.

§ 7

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 1 a affattes således:

»§  1 a. Fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a og 2 b«.

3. § 2 a, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 1-6.

4. I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 1, 1. og 2. pkt.«, i stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk. 5, nr. 2« til: »§ 77, stk. 6, nr. 2« og »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.

5. Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b. Personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4, kan med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den 31. december 2023 blive tilmeldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivningen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.«

6. I § 7, stk. 1, indsættes efter »fleksydelse«: », jf. dog § 2 b«.

7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5« til: »§ 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 b«.

8. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

9. § 17, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 2-9.

10. I § 17, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«, »stk. 5 og 6« ændres til: »stk. 3 og 4«, og i 2. pkt. ændres »stk. 11« til: »stk. 9«.

11. I § 17, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 11« til: »stk. 4 og 9«, i stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«, i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«.

12. § 17, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.

13. I § 17, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«.

14. I § 17 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 6.«

15. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 11«, i stk. 6, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 12«, og i stk. 9, 1. og 2. pkt., udgår »og 11«.

16. § 18, stk. 11-13, ophæves.

Stk. 14 bliver herefter stk. 11.

17. I § 28, stk. 2, udgår »delpension,«.

18. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse for perioder omfattet af § 2 b.«

§ 8

I lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 4 og 5, og § 2 ophæves.

Ikrafttræden m.v.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 6, nr. 26-45, 47, 49-54, § 7, nr. 1-11, 13 og 15-18, træder i kraft den 1. juli 2026.

Stk. 3. § 6, nr. 46 og 48, § 7, nr. 12 og 14, og § 8 træder i kraft den 1. december 2026, og har virkning for finansåret 2027.

Stk. 4. Tekstanmærkning nr. 173 til § 17 i Finansloven for 2025 ophæves den 1. juli 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til hensigt at forhøje den skattefri seniorpræmie.

Derudover indeholder lovforslaget et regelforenklingsforslag, som skal give Udbetaling Danmark kompetence til at undtage borgere fra obligatorisk Digital Selvbetjening, hvis borgeren i forvejen er Digital Post-fritaget.

Lovforslaget indeholder desuden en række tekniske ændringer.

Forhøjelsen af den skattefri seniorpræmie er en udmøntning af et delelement fra den politiske aftale, Aftale om Reform af personskat (2023) indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) med Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige. Det indebærer en forhøjelse af både første års og anden års seniorpræmie i 2026 og igen i 2029.

Det indebærer en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie i både seniorpræmiens første år på 14.540 kr. i alt og andet år på 8.553 kr. i alt (2025-niveau).

For at mindske grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, foreslås det desuden med lovforslaget, at løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, der er optjent på Færøerne eller i Grønland, også skal kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i forbindelse med en ansøgning om seniorpræmie. Dette vil gøre det muligt for borgere i Danmark at tage arbejde på Færøerne og i Grønland, og fortsat kunne optjene ret til seniorpræmien, såfremt personen opfylder betingelserne herfor. På den måde sidestilles arbejde på Færøerne og i Grønland med arbejde i EU-/EØS-landene eller Schweiz.

Derudover foreslås et regelforenklingsforslag, som består i at forenkle administrationen for undtagelse fra krav om digital selvbetjening.

Der er i dag en særlig arbejdsdeling mellem Udbetaling Danmark og kommunerne, hvor kommunerne bl.a. vejleder og hjælper fremmødte borgere med anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger på Udbetaling Danmarks sagsområder. Det er derfor kommunerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt en person kan undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder.

Som følge af nye regler om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening, som blev indført ved lov nr. 603 af 31. maj 2023, foreslås det at forenkle reglerne for undtagelse fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks myndighedsområde, så personer, der i forvejen er fritaget fra digital post, har ret til at blive undtaget fra digital selvbetjening i Udbetaling Danmark uden at blive henvist til afgørelse herom i kommunen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie og optjening af løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse på Færøerne og i Grønland

2.1.1. Gældende ret

Efter § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie udbetales den skattefrie seniorpræmie til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller senere. Seniorpræmien udbetales i det første og andet år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2-3, at retten til seniorpræmie er betinget af, at personen i det første og andet år efter opnåelsen af folkepensionsalderen skal have haft mindst 1.560 løntimer pr. år. Opgørelsen begynder fra det tidspunkt, personen opnår folkepensionsalderen.

Der gælder endvidere et lønkrav, hvor den gennemsnitlige månedlige timeløn skal være mindst 136,81 kr. (2024-niveau) og 142,15 kr. (2025-niveau).

Seniorpræmien udbetales automatisk af Udbetaling Danmark, hvis personen opfylder betingelserne herfor, dog med undtagelse af visse persongrupper, f.eks. selvstændige, som skal ansøge om seniorpræmien. Det skyldes, at seniorpræmie til selvstændige bl.a. udbetales på baggrund af oplysninger om virksomheden på det tidspunkt, hvor oplysningerne fremgår af årsopgørelsen.

Det følger af lovens § 3, at den første seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 48.555 kr. (2025-niveau), hvis personen har opfyldt beskæftigelseskravet på mindst 1.560 løntimer inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, og den anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 28.902 kr. (2025-niveau), hvis personen har haft 1.560 løntimer inden for en periode fra den 13. til den 24. måned efter tidspunktet for opnåelsen af folkepensionsalderen.

Seniorpræmien er skattefri og medfører ikke fradrag i ydelser efter anden lovgivning. Derudover reguleres seniorpræmien en gang årligt, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

De 1.560 løntimer omfatter ikke kun timer, der er optjent i Danmark, men også løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, optjent i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, jf. § 2, stk. 2, i lov om en skattefri seniorpræmie. Det er en betingelse for at medregne sådanne timer, at personen enten er fuldt skattepligtig i Danmark ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, eller at personen er omfattet af reglerne om grænsegængere i kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af den nævnte periode. Det betyder, at både fuldt skattepligtige personer, øresundspendlere og pendlere bosat i Tyskland kan medregne beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz.

Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse nr. 859 af 16. juni 2022 om en skattefri seniorpræmie fastsat regler om medregning af arbejde og indkomst for personer fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 3, i lov om social pension. Beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, hvor der ikke sker indberetning af indkomst og løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, medregnes til opfyldelse beskæftigelseskravet, hvis personen fremlægger dokumentation herfor, jf. bekendtgørelsens § 11. Det er tidspunktet for beskæftigelsens udførelse, der er afgørende for, om beskæftigelsen kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

En person, som ønsker at medregne løntimer eller overskud fra selvstændig virksomhed fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, skal efter bekendtgørelsens § 13, stk. 3 og 4, ansøge om seniorpræmie. Personer, der har haft beskæftigelse som lønmodtager i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, kan f.eks. dokumentere sine løntimer ved lønsedler, ansættelseskontrakt eller årsopgørelse af statslig skattemyndighed.

En person, som har selvstændig virksomhed i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, og som udbetaler overskud eller via virksomheden udbetaler løn til sig selv, skal i forbindelse med ansøgning om seniorpræmie selv dokumentere, at vedkommende udøver selvstændig virksomhed i optjeningsperioden, f.eks. ved at være registreret som selvstændig erhvervsdrivende i et register tilsvarende CVR-registeret og samtidig har været registreret for at indbetale moms eller lignede i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz. Dokumentation for løntimer fra selvstændig virksomhed kan f.eks. være oplysninger fra en udenlandsk skattemyndighed, virksomhedsregistre eller ved revisorpåtegnet årsregnskab.

Færøerne og Grønland står uden for de Europæiske Fællesskaber og er heller ikke omfattet af EØS-samarbejdet. Færøerne og Grønland sidestilles derfor i forhold til Danmarks internationale forpligtigelser med andre tredjelande. Det betyder, at beskæftigelse udført på Færøerne og i Grønland ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på 1.560 timer. Færøerne og Grønland har egne love på beskæftigelsesområdet, da de har hjemtaget disse dele, og er derfor ikke omfattet af lov om en skattefri seniorpræmie.

Med lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie (Midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge af covid-19) blev der i § 1 a indført et midlertidigt beskæftigelseskrav på 1.040 mod de normale 1.560 timer årligt for optjening af ret til seniorpræmie. Hensigten var at afbøde for de negative konsekvenser, som spredningen af covid-19 kunne have haft for de personer, der var i gang med at optjene ret til en skattefri seniorpræmie. Det indebar, at personkredsen i gennemsnit skulle arbejde 20 timer om ugen i stedet for 30 timer i hele optjeningsperioden for at opnå ret til en skattefri seniorpræmie.

Bestemmelsen vedrører alene optjening af seniorpræmie for personer født i 1. halvår af 1954, idet denne halvårsårgang nåede folkepensionsalderen på 65½ år i 2. halvår af 2019 og dermed var de eneste, som var i gang med optjening af den skattefri seniorpræmie for beskæftigelse det første år efter folkepensionsalderen i perioden fra og med den 1. marts til og med den 30. juni 2020. Det vil sige personer, hvor perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020 indgik i personens 12 måneders optjeningsperiode for ret til seniorpræmie.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den skattefri seniorpræmie kommer de personer til gode, som vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet i et eller to år efter, at de har nået folkepensionsalderen.

Som del af udmøntningen af den politiske aftale Reform af personskat (2023), foreslås den skattefri seniorpræmie forhøjet i både 2026 og i 2029. Udmøntningen indeholder en forhøjelse af både første og anden seniorpræmie.

På den baggrund foreslås det, at første præmie forhøjes med 5.346 kr. i 2026 og med yderligere 9.179 kr. i 2029 (2025-niveau). Anden præmie foreslås forhøjet med 3.172 kr. i 2026 og med yderligere 5.346 kr. i 2029 (2025-niveau).

Formålet med forhøjelsen er at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen.

Det skønnes således, at en forhøjelse af første præmie vil komme knap 12.000 seniorer til gode, og at anden præmie vil komme knap 9.000 seniorer til gode.

Som konsekvens af et løbende fokus på grænsehindringer mellem Færøerne, Grønland og Danmark foreslås det, at løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent på Færøerne og i Grønland kan blive medregnet i opgørelsen af beskæftigelseskravet for optjening af ret til seniorpræmie efter lovens § 1.

Forslaget vil medføre, at personer med skattepligt i Danmark, som er i beskæftigelse efter pensionsalderen, kan optjene løntimer ved beskæftigelse på Færøerne og i Grønland til brug for udbetaling af seniorpræmie.

Forslaget vil betyde, at personer, som ønsker at medregne løntimer eller overskud fra selvstændig virksomhed, skal ansøge om seniorpræmie og fremlægge den fornødne dokumentation for beskæftigelsen på Færøerne eller i Grønland. På den måde sidestilles Færøerne og Grønland med EU-/EØS-landene og Schweiz. Det forventes, at der vil blive fastsat regler herom i bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie.

Det foreslås, at § 1 a i lov om en skattefri seniorpræmie om midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge af covid-19, ophæves. Det skyldes, at perioden 1. marts til 30. juni 2020 ikke længere er aktuel til at optjene seniorpræmie. Bestemmelsens anvendelse er dermed udtømt, og foreslås derfor ophævet.

2.2. Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark bl.a. skal henvise borgere, der har behov for personlig bistand til brug af digitale selvbetjeningsløsninger på Udbetaling Danmarks sagsområder, til kommunen.

Efter § 3, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark skal kommunen i fornødent omfang yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale selvbetjeningsløsninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.

Efter § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske digitalt. Af § 13, stk. 2, fremgår, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital kommunikation på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at ansøgninger og meddelelser m.v. om bl.a. børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, opkrævning af underholdsbidrag, børne- og ungeydelse, pension, boligstøtte og barselsdagpenge, som varetages af Udbetaling Danmark, skal indgives til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed inden for eget myndighedsområde.

Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom. Kommunens afgørelser kan påklages til den relevante klageinstans på området, jf. § 13, stk. 4 og 5.

Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. fastsat regler om, at hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, skal kommunen tilbyde, at en konkret ansøgning eller meddelelser m.v. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.

Desuden er der i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsat regler om, at kommunen kan træffe afgørelse om, at afgørelser om undtagelse fra krav om digital selvbetjening skal gælde for alle fremtidige ansøgninger og meddelelser m.v. vedrørende den ydelse, borgeren søger om. Reglerne er fastsat for at undgå, at borgeren skal henvende sig til kommunen hver gang, der er behov for kommunikation med Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden vedrørende en løbende ydelse eller ansøgning om supplerende ydelser eller tilskud inden for et lovområde, f.eks. efter lov om social pension.

Reglerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, afspejler arbejdsdelingen mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i forhold til hjælp og vejledning af borgerne, som fremgår af §§ 2 og 3 i lov om Udbetaling Danmark.

Efter § 13, stk. 4 og 5, i lov om Udbetaling Danmark kan kommunens afgørelser påklages til henholdsvis Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientklager.

Det fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, f.eks. ved tekniske udfordringer med selvbetjeningsløsningen, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Der kan for eksempel være tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens. Borgere med særlige behov kan for eksempel også være borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv. Der foreligger særlige forhold for disse borgere, hvis myndigheden vurderer, at hjælp eller medbetjening konkret vurderes ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digital ansøgning, anmeldelse eller indberetning mv. Disse regler svarer til den øvrige lovgivning, som blev fastsat i forbindelse med indførelse om krav om digital selvbetjening.

Tilsvarende regler gælder ved ansøgning om seniorpension hos Seniorpensionsenheden, jf. §§ 4-6 i lov om Seniorpensionsenheden og §§ 1, stk. 2, og § 7 i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 552 af 2. juni 2014, som fastsætter regler om obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder, at Udbetaling Danmark kun i ekstraordinære situationer kan acceptere ikke-digitale meddelelser fra borgeren i de tilfælde, hvor kommunen ikke har truffet afgørelse om undtagelse fra digital selvbetjening. Det gælder f.eks., hvis Udbetaling Danmark vurderer, at det kan blive afgørende for en korrekt udbetaling til borgeren, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 158 som fremsat side 36.

Hvis Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden tager imod en ansøgning eller meddelelse mv. fra en borger, der ikke er indgivet digitalt ved brug af en eksisterende selvbetjeningsløsning, selv om borgeren ikke er blevet undtaget fra krav om digital selvbetjening, vil Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden eventuelt henvise borgere til kommunen med henblik på en afgørelse om en egentlig undtagelse fra krav om digital selvbetjening, også i forhold til eventuelle fremtidige henvendelser på samme sagsområde.

Ved lov nr. 603 af 31. maj 2023 om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening blev det fastsat, at hvor der i særlovgivningen findes regler om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening har fysiske personer, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at blive tilbudt det i den pågældende særlovgivning hjemlede alternativ til digital selvbetjening. Anmodningen skal indgives i overensstemmelse med reglerne i den pågældende særlovgivning.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden henvise personer, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, til kommunen, for at kommunen kan afgøre, om personen skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks eller Seniorpensionsenhedens sagsområder.

For at sikre, at borgeren ikke unødigt henvises fra Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden til kommunen i de tilfælde, hvor borgeren er blevet fritaget for Digital Post, foreslås det, at der i lov om Udbetaling Danmark og i lov om Seniorpensionsenheden fastsættes regler om, at fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning hos Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden har ret til at benytte Udbetaling Danmarks eller Seniorpensionsenhedens alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, uanset at kommunen ikke har truffet afgørelse om at undtage personen for krav om digital selvbetjening.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden ikke behøver at henvise borgere, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, til kommunen med henblik på en afgørelse om en egentlig undtagelse fra krav om digital selvbetjening.

Der vil efter forslaget kun skulle tilbydes et alternativ til obligatorisk digital selvbetjening, såfremt borgeren anmoder om dette. Der fastsættes med forslaget dog ikke formkrav til borgerens anmodning om betjening på anden vis. Borgeren vil f.eks. ved telefoniske henvendelse til Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden kunne anmode om at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, såfremt borgeren er fritaget fra Digital Post. Borgeren vil også som hidtil kunne anmode om undtagelse fra digital selvbetjening på grundlag af en fritagelse fra Digital Post på Udbetaling Danmarks eller Seniorpensionsenhedens sagsområder ved henvendelse i kommunen.

Personer, der er fritaget fra Digital Post, fremgår af DP-registret, som både kommunerne, Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden har adgang til, dog med en vis forsinkelse.

For personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil de eksisterende regler om krav om digital selvbetjening og undtagelse herfra fortsat gælde.

Der henvises til bemærkningerne til §§ 4 og 5.

2.3. Genopretning af mangelfulde tilmeldinger til fleksydelsesordningen

2.3.1. Krav om indbetaling af fleksydelsesbidrag

2.3.1.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.

Det følger videre af bestemmelsens stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.

Der er i lovens § 2 a nævnt en række overgangssituationer, hvor anciennitetskravet kan opfyldes på anden vis.

Det drejer sig i stk. 1 om personer, der er født før den 1. marts 1952, som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Det drejer sig i stk. 2 videre om personer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Det drejer sig i stk. 3 endvidere om personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født før den 1. juli 1964, og som har været uafbrudt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt har betalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at en person, der er omfattet af stk. 3, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis personen inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får personen et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis en person fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Det drejer sig i stk. 5 yderligere om personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32 år.

Det drejer sig i stk. 6 endeligt om personer, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er fritaget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at de har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I disse tilfælde ligestilles medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.

Efter bestemmelsens stk. 7, kan Udbetaling Danmark undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene nævnt ovenfor er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

Efter bestemmelsens stk. 8. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om bidragsfrie perioder efter stk. 4.

Der er med hjemmel i § 2, stk. 3, og § 2 a, stk. 8 i lov om fleksydelse i § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 bl.a. fastsat regler om, at lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan fraviges efter reglerne i bl.a. stk. 2, hvorefter en person kan få beregnet anciennitet efter reglerne i stk. 4, hvis personen er født før den 1. juli 1966, på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke har kunnet opnå eller fastholde job på normale vilkår, og har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i revalideringstilbud m.v.

Det følger videre af bestemmelsens stk. 3, at det er en forudsætning for at være omfattet af stk. 2, at personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opfylde betingelserne om anciennitet i lovens § 2 a. Der skal være betalt uafbrudt bidrag til fleksydelsesordningen fra den 1. juli 2001 eller fra den 1. i måneden efter den første visitation til et fleksjob.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 4, at en person, der er omfattet af stk. 2, kan opfylde kravet til optjeningstid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst fleksydelsesalderen. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst være 5 år.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 9, at en person kan, jf. lovens § 2 a, stk. 4, få en bidragsfri periode, hvis personen

1) er født senest den 31. december 1975 og inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag før det fyldte 35. år, der ikke er betalt tilbage, eller

2) er født den 2. juli 1960 eller senere og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage.

Der er i lov om fleksydelse og bekendtgørelse om fleksydelse ikke nævnt yderligere regler om fravigelse af reglerne om anciennitet eller regler om bidragsfri perioder.

2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår under pkt. 2.3.1.1, er det kun i begrænset omfang muligt at fravige anciennitetskravet på mindst 30 år eller have bidragsfri perioder.

Som det fremgår under pkt. 1., i lovforslagets almindelige bemærkninger har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstateret en fejl i det system, der understøtter videregivelsen af oplysninger til Udbetaling Danmark om fleksjobvisiterede. Fejlen vedrører leverancer af data til Udbetaling Danmark om fleksjobvisiterede i perioden 2015-2022.

Fejlen betyder, at de berørte personer ikke er blevet tilmeldt og informeret om deres mulighed for at indbetale - og senere overgå - til fleksydelse. De berørte personer vil derfor som udgangspunkt ikke kunne tilskrives perioder med indbetaling af fleksydelsesbidrag, og vil derfor have et bidragsmæssigt "efterslæb", hvis de senere tilmeldes fleksydelsesordningen.

Det betyder, at ved at tilmelde sig fleksydelsesordningen er der efter gældende regler et krav om, at de skal efterbetale fleksydelsesbidrag for periode fra visitationen til et fleksjob indtil tidspunktet for indtræden i fleksydelsesordningen.

Dette er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke rimeligt, da den manglende tilmelding til fleksydelsesordningen skyldes en fejl i det it-system i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der understøtter videregivelsen af oplysninger til Udbetaling Danmark om fleksjobvisiterede.

Det er således ikke forhold hos den berørte person, som er årsag til den manglende tilmelding, og det er således den offentlige myndighed, der bør bære ansvaret for den opstået fejl og dermed den manglende betaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås derfor, at retstilstanden genoprettes således, at de berørte personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4 i lov om fleksydelse, med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den 31. december 2023 vil kunne blive tilmeldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivningen vil ske uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.

Forslaget betyder, at de berørte personer anciennitetsmæssigt vil blive stillet som om, de var blevet korrekt tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forslaget betyder videre, at de berørte personer ikke vil skulle efterbetale det manglende fleksydelsesbidrag for den periode, hvor de berørte personer ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.3.2.2.

2.3.2. Udbetaling Danmarks opkrævning af fleksydelsesbidrag

2.3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 1-3, i lov om fleksydelse, at en kommune uden samtykke fra borgeren meddeler Udbetaling Danmark, at den har visiteret en borger til fleksjob. Kommunen oplyser datoen for visitationen i meddelelsen. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Udbetaling Danmark og har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob. Udbetaling Danmark orienterer borgeren om tilmeldingen og om muligheden for udmeldelse.

Teknisk sker tilmeldingen ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på kommunens vegne sender meddelelsen til Udbetaling Danmark.

En person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke er tilmeldt fleksydelsesordningen, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Udbetaling Danmark. Tilmeldingen har virkning, fra den 1. i måneden efter at Udbetaling Danmark har modtaget henvendelsen.

Det følger af bestemmelsens stk. 5, at Udbetaling Danmark skal registrere alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen.

Det følger af lovens § 5, at borgeren skriftligt skal meddele Udbetaling Danmark, hvis denne vil melde sig ud af fleksydelsesordningen eller ikke ønsker tilmelding.

Det følger af lovens § 7, stk. 1, at Udbetaling Danmark opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Udbetaling Danmark indtil overgangen til fleksydelse højst skal opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5. Efter overgangen til fleksydelse opkræver Udbetaling Danmark bidrag, indtil personens ret til fleksydelse ophører.

Det følger af lovens § 8, at fleksydelsesbidraget på årsbasis er et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om sygedagpenge højst kan ydes pr. dag. I 2025 udgør beløbet 1.793 kr. pr. kvartal svarende til 6.812 kr. i 2025.

Det følger af lovens § 10, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr. Med hjemmel heri er der i bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse fastsat nærmere regler herom.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, at når Udbetaling Danmark får meddelelse om, at en kommune har visiteret en person til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal Udbetaling Danmark orientere personen om, at denne bliver tilmeldt fleksydelsesordningen med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 2, at Udbetaling Danmarks orientering efter § 1 som minimum skal indeholde oplysning om bl.a. vilkårene for fortsat tilmelding, betingelserne for at modtage fleksydelse og bidragsopkrævning.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, skal indbetale fleksydelsesbidrag til Udbetaling Danmark fra den dato, hvor tilmeldingen får virkning, jf. § 1 og lovens § 4.

2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår under pkt. 2.3.2.1 er der efter gældende regler et krav om, at personen skal efterbetale fleksydelsesbidrag for periode fra visitationen til et fleksjob indtil tidspunktet for indtræden i fleksydelsesordningen.

Udbetaling Danmark har tillige pligt til at tilmelde visiterede personer til fleksjobordningen til fleksydelsesordningen og denne tilmelding har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob.

Som anført ovenfor under pkt. 2.3.2 er det efter beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke forhold hos den berørte person, som er årsag til den manglende tilmelding, og det er således den offentlige myndighed der bør bære ansvaret for den opstået fejl og dermed den manglende betaling af fleksydelsesbidrag.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle opkræve fleksydelsesbidrag for perioder, hvor en fleksjobvisiteret fejlagtigt ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle opkræve fleksydelsesbidrag af personer, som fejlagtigt ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen og som nu ønsker at blive omfattet af fleksydelsesordningen.

Forslaget vil videre betyde, at Udbetaling Danmark kun vil kunne udelade at opkræve fleksydelsesbidrag af de berørte personer frem til og med den 31. december 2023. Herefter vil Udbetaling Danmark skulle opkræve fleksydelsesbidrag efter fleksydelseslovens almindelige regler.

Forslaget vil endvidere betyde, at berørte personer, som allerede måtte have besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen inden den hermed foreslåede ordning kan få virkning og dermed har betalt fleksydelsesbidrag, uden de almindelige tilbagebetalingsregler i lovens § 31 finder anvendelse vil kunne få indbetalte fleksydelsesbidrag indtil den 31. december 2023 tilbagebetalt og dermed vil blive omfattet af godskrivningsperioden med tilhørende fritagelse for at betale fleksydelsesbidrag. Tilbagebetalingsadgangen begrundes med, at hvis pågældende havde været bekendt med muligheden for godskrivningsperioden, ville pågældende formentlig have valgt ikke at betale fleksydelsesbidrag.

Dette svarer i princippet til overvejelserne bag § 7, stk. 1, i lov om fleksydelse, hvoraf det fremgår, at fleksydelsesbidrag først opkræves, når Udbetaling Danmark konstaterer, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse. Viser det sig ikke at være tilfældet, vil eventuelt indbetalte fleksydelsesbidrag blive tilbagebetalt til personen ud fra den betragtning, at der har været tale om en fejlopkrævning.

2.3.3. Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

2.3.3.1. Gældende ret

Det følger af § 31 i lov om fleksydelse, at en person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører. Bidraget skal som hovedregel overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

Fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant, hvis

1) personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

2) personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, i lov om fleksydelse, er udmeldt af fleksydelsesordningen og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,

3) personen emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse eller

4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.

En person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, uden at have fået fleksydelse, skal have det indbetalte bidrag tilbage kontant.

Dør en person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2, betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.

Det følger af § 32 i lov om fleksydelse, at tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om sygedagpenge, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag.

2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ovenfor under pkt. 2.3.1.2 foreslået, at personer, som uretmæssig ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen i forbindelse med visitationen til fleksjobordningen, kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og få godskrevet den anciennitet frem til og med 2023, som de ville havde fået ved korrekt tilmelding (godskrivningsperiode).

Udgangspunktet for den berørte gruppe er således, at de vil få beregnet anciennitet i fleksydelsesordningen uden betaling af fleksydelsesbidrag.

Det følger af de allerede gældende regler, at en person tilmeldt fleksydelsesordningen under visse forudsætninger kan få tilbagebetalt indbetalte fleksydelsesbidrag.

Det betyder som udgangspunkt, at den berørte pensionsgruppe ikke vil kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag for godskrivningsperioden, da der netop ikke er indbetalt fleksydelsesbidrag.

Det foreslås imidlertid, at det kommer til at fremgå af loven, at den del af anciennitetsopgørelsen, der vedrører godskrivningsperioden, ikke vil kunne tilbagebetales til personen ved en eventuel senere udmelding af ordningen.

2.3.4. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse vedr. håndtering af covid-19, om efterløn og fleksydelse vedr. indfasning af den tre-årige efterløns- og fleksydelsesperiode og forhøjelse af efterløns- og fleksydelsesalderen og om delpension

2.3.4.1. Gældende ret

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, er der i kapitel 11 a fastsat nærmere regler om ret til efterløn. Det fremgår af lovens § 74, stk. 1, at efterlønsalderen er 60 år, og i stk. 2 fremgår en række særregler om efterlønsalderen for forskellige aldersgrupper, der blev indsat ved lov nr. 1540 af 20 december 2006. Desuden er der i forhold til f.eks. reglerne om efterlønnens størrelse og reglerne om fradrag for pension fastsat særlige regler for de respektive aldersgrupper nævnt i lovens § 74, stk. 2.

Disse regler er en konsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år, jf. lov nr. 1586 af 20. december 2006. Desuden blev efterlønsalderen gradvist forhøjet til 62 år i perioden fra og med 2019 frem til og med 2022.

Desuden blev fleksydelsesalderen, jf. 1 a, stk. 2, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025 tilsvarende gradvist forhøjet, jf. lov nr. 1544 af 20. december 2006. Lov om fleksydelse indeholder tilsvarende særregler om fleksydelsesalderen for forskellige aldersgrupper som gældende for efterlønsordningen.

Ved lov nr. 1541 af 20. december 2006 blev der desuden indført regler om udfasning af delpensionsordningen, jf. lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015. Herefter kan kun lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959, få delpension, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension kan udbetales til personer i alderen 60 til 65 år. Det betyder, at den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og lov om delpension vil derfor ikke længere have betydning.

Lovændringerne var en delvis udmøntning af aftale af 20. juni 2006 mellem regneringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (Velfærdsreformen).

Ved aftale af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre (Tilbagetrækningsreformen) blev der bl.a. indført regler om en fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og afkortning af efterlønsperioden fra fem til tre år. Disse ændringer blev indført ved lov nr. 1365 af 28. december 2011.

Desuden blev fleksydelsesalderen og fleksydelsesperioden tilsvarende henholdsvis forhøjet og afkortet, jf. lov nr. 1367 af 28. december 2011.

Efterløn- og fleksydelsesperioden er 3 år for personer født efter den 30. juni 1959, som tidligst er eller ville kunne være overgået til efterløn eller fleksydelse den 1. juli 2023 eller senere.

Det bemærkes, at folkepensionsalderen efterfølgende gradvist er blevet forhøjet fra 65 til 69 år, jf. lov nr. 1386 af 28. december 2011 og lov nr. 2203 af 29. december 2020.

Yderligere er der ved lov nr. 831 af 14. juni 2022 i efterlønsordningen indført regler om, at en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, ikke medfører fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.

I forbindelse med covid-19 situationen i 2020 og 2021 blev der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indført en række særlige midlertidige regler om bl.a. suspension af dagpengeforbrug, forlængelse af dagpengeperioden, særlige regler om lempelig adgang til dagpengesystemet, herunder uden forudgående medlemskab, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige, mulighed for forlængelse af beregningsperioden for selvstændige erhvervsdrivende med over- eller underskud for indkomståret 2020, suspension af G-dagsordningen, suspension af mindsteudbetalingsreglen ved ledighed, der skyldes hjemsendelse eller arbejdsfordeling, hvor arbejdsgiveren er fritaget for at betale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag), særlig ret til dagpenge i forbindelse med arbejdsfordeling herunder den midlertidige arbejdsfordelingsordning, bedre uddannelsesmuligheder m.v.

2.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De under pkt. 2.3.2.1 nævnte forhøjelser af efterløns- og fleksydelsesalderen, samt afkortning af efterløns- og fleksydelsesperioderne betyder, at en række særregler for forskellige aldersgrupper i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning, da de nævnte aldersgrupper alle er overgået til folkepension og derfor ikke længere kan modtage efterløn eller fleksydelse.

Desuden er der i tilknytning til disse aldersgrupper i efterløns- og fleksydelsesordningerne fastsat særlige regler om f.eks. fradrag for pension og efterlønnens størrelse, som dermed heller ikke har nogen indholdsmæssig betydning.

Det foreslås, at der gennemføres en ophævelse af disse reglerne, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning, da de aldersgrupper, som er nævnt i disse regler ved denne lovs ikrafttræden, vil have opnået folkepensionsalderen.

Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, jf. § 9, stk. 2.

Lov om delpension vil ikke længere have betydning ved udgangen af 2025, da den sidste person vil have forladt ordningen. Det foreslås, at regler om delpension i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse ophæves med ikrafttræden den 1. juli 2026 da de ikke længere har indholdsmæssig betydning på dette tidspunkt.

De under pkt. 2.3.4.1 nævnte regler om, at arbejde inden for sundhedsvæsenet i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024 ikke medfører fradrag i efterlønnen, er ikke længere aktuelle.

Det foreslås derfor endvidere, at reglerne herom udgår af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning. Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026, jf. § 9, stk. 2.

De under pkt. 2.3.4.1 nævnte særlige midlertidige regler om bl.a. suspension af dagpengeforbrug, forlængelse af dagpengeperioden i forbindelse med covid-19 situationen i 2020 og 2021, har ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Det foreslås derfor endeligt, at disse regler ophæves, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning, da de perioder, hvor der var iværksat særlige regler i forbindelse med covid-19 situationen i 2020 og 2021, ikke længere er aktuelle. Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, jf. § 9, stk. 1.

2.3.5. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som led i håndteringen af covid-19 og flygtninge fra Ukraine

2.3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 30, stk. 1, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af den 21. oktober 2024 under overskriften »Merindtægter relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse. Det fremgår af stk. 2-7, hvordan merindtægt efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten skal indberettes, og af stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsatte nærmere regler om indberetningsordningen m.v. Det fremgår af § 32 b, stk. 1, i lov om social pension under overskriften »Merindtægter relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension. Det fremgår af stk. 2-7, hvordan merindtægt efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten skal indberettes, og af stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.

Det fremgår af § 28 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024 under overskriften »Merindtægt relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Det fremgår af stk. 2-7, hvordan merindtægt efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten skal indberettes, og af stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.

Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler efter §§ 30, stk. 8, og 32, stk. 8, i lov om social pension, samt efter § 28, stk. 8, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i bekendtgørelse nr. 712 af 26. april 2021 om indberetning af covid-19-relateret indtægt. Bekendtgørelsen angår indberetning af indtægten, dokumentation, indberetning m.v. ved dødsfald og kontrol af indberetning.

I kapitel 4 c i lov om social pension, er fastsat regler under overskriften om »Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse«. Kapitlet omfatter § 32 l, hvor det fremgår af stk. 1, at ved den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.

Det fremgår videre af § 32 l, stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Det fremgår videre af § 32 l, stk. 2-6, hvordan indtægten efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten kan indberettes, og af stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.

Det fremgår af § 28 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. under overskriften »Indtægter relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«, at ved den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det fremgår videre af § 28 a, stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Det fremgår videre af § 28 a, stk. 2-6, hvordan indtægten efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten kan indberettes, og af stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.

Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler efter §§ 32, stk. 7, i lov om social pension, samt efter § 28 a, stk. 7, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i bekendtgørelse nr. 845 af 14. juni 2022 om bekendtgørelse om indberetning af indtægt fra arbejde knyttet til midlertidig ordning om opholdstilladelse til ukrainere. Bekendtgørelsen angår indberetning af indtægten, dokumentation, indberetning m.v. ved dødsfald og kontrol af indberetning.

2.3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De midlertidige regler i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-19-relateret merindtægt ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtidspension og seniorpension, er ikke længere aktuelle.

Det foreslås derfor, at reglerne herom ophæves, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, jf. lovslagets § 9, stk. 1.

De midlertidige regler i lov om social pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtids- og seniorpension fra merindtægt fra ansættelsesforhold i velfærdssektoren, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er ikke længere aktuelle.

Det foreslås derfor, at reglerne herom ophæves, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning. Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Seniorpræmien udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering på 100 procent. En forhøjelse af seniorpræmien skønnes at medføre statslige merudgifter på 86,8 mio. kr. i 2026 (2025-pl), 87,7 mio. kr. i 2027, 89,3 mio. kr. i 2028 og 246,7 mio. kr. i 2029 før tilbageløb, jf. tabel 1. Efter tilbageløb og adfærd er den årlige merudgift 56,3 mio. kr. i 2026, 57,1 mio. kr. i 2027, 47,9 mio. kr. i 2028 og 161,2 mio. kr. i 2029 (2025-pl).

Forhøjelsen vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser, herunder administrative udgifter i Udbetaling Danmark og har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser forudsættes det, at forhøjelsen af seniorpræmien vil berøre omtrent 19.700 modtagere i 2026 stigende til over 20.600 i 2029. Heraf udgør adfærdsvirkningen et begrænset antal modtagere.

Det foreslås endvidere, at arbejde på Færøerne og i Grønland skal tælle med i opgørelse af løntimer ift. berettigelse til seniorpræmie. Forslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser i form af ydelsesmæssige udgifter til seniorpræmien, men forslaget skønnes at medføre merudgifter for staten på 0,1 mio. kr. fra 2026 (2025-pl) og frem til administration i Udbetaling Danmark. Udgiften afholdes inden for Beskæftigelsesministeriets ramme. Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Endeligt vurderes den foreslåede ophævelse af § 1 a, om midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet, i lov om en skattefri seniorpræmie ikke at være forbundet med økonomiske konsekvenser, da virkningen af bestemmelsen udløb den 30. juni 2020.

Forslaget vedrørende fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening vurderes ikke at medføre økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.

De bevillingsmæssige konsekvenser af den del af lovforslaget, der vedrører den lovmæssige opfølgning på aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar 2024 og tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025, består i, at personer, der i perioden fra og med 2015 til og med 2022 er blevet tilmeldt fleksjobordningen, men som ved en fejl ikke samtidig blev tilmeldt fleksydelsesordningen, kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og få godskrevet den anciennitet frem til og med 2023, som de ville have fået ved korrekt tilmelding.

Det blev i forbindelse med aktstykke nr. 58 af 7. december 2023 skønnet, at forslaget vil indebære en direkte samlet statslig mindreindtægt fra fleksydelsesbidrag på 2,1 mio. kr. i 2023 (2023-pl).

De forventede statslige mindreindtægter på 2,1 mio. kr. (2023-pl) blev afholdt på lov om tillægsbevilling for 2023 på den opførte bevilling på § 17.56.11. Fleksydelse og blev finansieret via en nedskrivning af den opførte bevilling på § 17.19.79. Reserver og budgetregulering.

Udbetaling Danmark skønnede i 2023, at forslaget ville medføre økonomiske konsekvenser i form af administrative udgifter på samlet set 0,9 mio. kr. (2025-pl) til systemtilretning og sagsbehandling mv.

De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser af lovforslaget for kommuner og regioner forhandles med de kommunale og regionale parter.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne.

Endeligt har ophævelse af uaktuelle covid-19- og Ukraine-bestemmelser ikke økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner, stat eller regioner.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet relevante og nødvendige systemtilpasninger relaterer sig til eksisterende systemer.

Det bemærkes dog, at forslag vedrørende opfølgning på tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025 i forhold til princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling, at den foreslåede genopretningsproces ikke kan understøttes af automatisk sagsbehandling, da sagsbehandlingen i en vis grad vil ske manuelt. Dette anses dog for uproblematisk, da der er tale om en mindre gruppe borgere.

Videre bemærkes det, at for den del af lovforslaget, der vedrører at løntimer fra arbejde på Færøerne og i Grønland skal tælle med i beskæftigelseskravet til seniorpræmie, i forhold til princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling, at den foreslåede ordning ikke kan understøttes automatisk, idet rigsfællesskabet ikke gør brug af samme skatteregister. Det medfører, at sagsbehandling skal ske manuelt. Den foreslåede ordning vurderes kun at ville vedrøre en begrænset persongruppe årligt, og sidestiller i øvrigt disse personer, med personer, som har optjent løntimer i EU-/EØS-landene eller Schweiz.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Optjening af løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse på Færøerne og i Grønland vil medføre en begrænset administrativ byrde for borgerne.

Forslaget vedrørende opfølgning på tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025 betyder, at de berørte personer skal forholde sig til Udbetaling Danmarks henvendelse om genopretning af deres retstilstand og give Udbetaling Danmark besked om, hvorvidt de ønsker at blive tilmeldt fleksydelsesordningen eller ej.

Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser for borgerne.

6. Konsekvenser for Rigsfællesskabet

Lovforslaget vil fjerne, hvad der kan opfattes som en grænsehindring inden for Rigsfællesskabet. Lovforslaget vil sikre, at løntimer ved beskæftigelse på Færøerne og i Grønland kan medregnes til seniorpræmie for personer med ret hertil efter lov om en skattefri seniorpræmie. I forhold til se-niorpræmieordningen sidestilles Færøerne og Grønland derved med EU-/EØS-lande og Schweiz.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige aspekter.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni 2025 til den 22. august 2025 (63 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkeds Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer, Danske patienter, Danske Seniorer, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Danske Revisorer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Horesta, HK Danmark, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kommunerne Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse KRIFA, Lederne, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, PensionDanmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Danmark, Sundhedskartellet, TEKNIO Arbejdsgivere, Udbetaling Danmark, Ældresagen og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om en skattefri seniorpræmie, at seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Med lov nr. 1050 af 30. juni 2020 om ændring af lov om en skattefri seniorpræmies blev der som følge af covid-19, § 1 a indført en midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet til optjening af seniorpræmien. Det indebar at beskæftigelseskravet i en begrænset periode blev nedsat til 1.040 løntimer.

Det foreslås at ophæve § 1 a i lov om en skattefri seniorpræmie.

Forslaget er en konsekvens af, at den pågældende periode (1. marts 2020 til 30. juni 2020) for optjening af løntimer ikke længere er aktuel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 2.1.

Til nr. 2

Efter § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie har personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, ret til første og anden seniorpræmie, såfremt personen har haft beskæftigelse i de første to år efter opnåelse af folkepensionsalderen. For hver optjeningsperiode skal personen have haft beskæftigelse i minimum 1.560 løntimer.

Arbejde udført på Færøerne og i Grønland tæller efter gældende regler ikke med i optjening af løntimer.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at ændre »EU-/EØS-land eller Schweiz« til »EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland«.

Derudover foreslås i stk. 3, 4. pkt., at ændre »for personer fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark« til: »optjent i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland, for personer, der er skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2«.

Det betyder, at arbejde eller indkomst optjent på Færøerne eller i Grønland i lighed med arbejde og indkomst optjent i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz vil kunne medregnes, hvis personen er skattepligtig i Danmark, hvor skattepligten består i løbet af optjeningsperioden i § 1.

Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om medregning af arbejde og indkomst fra Færøerne eller Grønland for personer, der er skattepligtige i Danmark.

Til nr. 3 og 4

Det følger af gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om en skattefri seniorpræmie, at første seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 42.000 kr. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 25.000 kr.

Den skattefri seniorpræmie reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen skete første gang den 1. januar 2020, jf. § 72 d, stk. 7.

I 2025 beløber den første seniorpræmie sig til 48.555 kr. og anden seniorpræmie til 28.902 kr.

Det foreslås i § 3 stk. 1, at ændre »42.000 kr.« til »53.901 kr.«. Videre foreslås det efter »53.901 kr.«., at indsætte »Fra 2029 udgør første seniorpræmie et en-gangsbeløb på 63.080 kr.«.

Derved forhøjes første seniorpræmie med 5.000 kr. i 2026 og med yderligere 8.585 kr. i 2029.

Til nr. 5 og 6

De foreslås, i stk. 2, at ændre »25.000 kr.« til »32.074 kr.«. Videre foreslås det efter »32.074 kr.«., at indsætte »Fra 2029 udgør anden seniorpræmie et engangsbeløb på 37.420 kr.«."

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af §§ 30 og 32 b i lov om social pension, begge bestemmelser med overskriften »Merindtægter relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-19-relatered merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtidspension og seniorpension.

Det fremgår af kapitel 4 c i lov om social pension, som omfatter overskriften »Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse« og § 32 l, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtids- og seniorpension fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at overskriften før § 30, § 30, overskriften før § 32 b, § 32 b og kapitel 4 c ophæves.

Forslaget vil betyde, at undtagelserne for nedsættelse af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtidspension og seniorpension på grund af merindtægt for arbejde, som er relateret til covid-19, vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil videre betyde, at undtagelsen for nedsættelse af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse og førtids- og seniorpension på grund af merindtægt fra arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Af gældende regler i § 66 i lov om social pension fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk. 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til almindelig førtidspension.

Af gældende regler i § 68 i lov om social pension fremgår det, at uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

Af gældende regler i § 69 fremgår det, at for enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg. Efter stk. 2 udbetales ventetillæg for andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1. Efter stk. 3 udbetales en venteydelse for personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, Efter stk. 4. nedsættes ventetillæg og venteydelse for pensionisten, der ikke opfylder betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension.

Der er tale om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til lov om social pension, som ikke længere anvendes som hjemmel for udbetaling af pension.

Det foreslås derfor, at § 66, stk. 2, 4. pkt., og §§ 68 og 69, ophæves.

Forslaget betyder, at de nævnte bestemmelser - uden indholdsmæssig betydning - udgår af lov om social pension.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 28 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., under overskriften »Merindtægt relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det fremgår af lovens § 28 a, under overskriften »Indtægter relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det foreslås, at overskriften før § 28, § 28, overskriften før § 28 a og § 28 a ophæves.

Forslaget vil betyde, at den midlertidige undtagelse for nedsættelse af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck på grund af merindtægt for arbejde, som er relateret til covid-19, vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil videre betyde, at den midlertidige undtagelse for nedsætteles af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck på grund af merindtægt fra arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.

Til § 4

Til nr. 1

§ 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark indeholder bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren på Udbetaling Danmarks sagsområder kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske digitalt, og om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital kommunikation på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom.

Det fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Det foreslås i § 13, at der indsættes et nyt stk. 7, hvoraf det fremgår, at uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.

Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle tage imod en ansøgning eller meddelelse fra en borger, som er fritaget fra Digital Post, uden at skulle henvise borgeren til kommunen med henblik på at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte et alternativ til den digitale selvbetjeningsløsning. Anmodningen kan f.eks. ske telefonisk til Udbetaling Danmark, men den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i kommunen, som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a. om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder. Der er således ingen formkrav til anmodningen, og det fremgår af DP-registret, som både kommunen og Udbetaling Danmark har adgang til, om borgeren er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Det foreslåede vil indebære, at personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil være omfattet af de gældende krav om at benytte Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder. Det betyder, at personer, som ikke er fritaget fra Digital Post, og som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder, fortsat vil skulle henvende sig hos kommunen med henblik på en afgørelse herom, med mindre Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling Danmark.

Til § 5

Til nr. 1

§ 5, stk. 1 og 2, i lov om Seniorpensionsenheden indeholder bemyndigelse til at, beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og borgere skal ske digitalt, og regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital kommunikation på Seniorpensionsenhedens sagsområde.

Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden, at afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagområder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen skal give Seniorpensionsenheden besked, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom.

Det fremgår af § 6, stk. 4 og 5, i lov om Seniorpensionsenheden, at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt eller hvis Seniorpensionsenheden vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Det foreslås i § 6, at der indsættes et nyt stk. 4, hvoraf det fremgår, at uanset denne lovs § 5, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret til at benytte Seniorpensionsenhedens alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.

Forslaget vil betyde, at Seniorpensionsenheden vil skulle tage imod en ansøgning eller meddelelse fra en borger, som er fritaget fra Digital Post, uden at skulle henvise borgeren til kommunen med henblik på at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens område.

Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte et alternativ til den digitale selvbetjeningsløsning. Anmodningen kan f.eks. ske telefonisk til Seniorpensionsenheden, men den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i kommunen, som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a. om digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde. Der er således ingen formkrav til anmodningen, og det fremgår af DP-registret, som både kommunen og Seniorpensionsenheden har adgang til, om borgeren er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.

Det foreslåede vil indebære, at personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil være omfattet af de gældende krav om at benytte Seniorpensionsenhedens selvbetjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde. Det betyder, at personer, som ikke er fritaget fra Digital Post, og som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde, fortsat vil skulle henvende sig hos kommunen med henblik på en afgørelse herom, med mindre Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 6, stk. 4 og 5, i lov om Seniorpensionsenheden.

Til § 6

Til nr. 1

Efter § 41, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf. lovens § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel.

Det foreslås, at § 41, stk. 8, ophæves.

Forslaget betyder, at muligheden for optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse af personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 48, stk. 7, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge efter stk. 6, under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 48, stk. 7, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om dagpengenes størrelse under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

§ 48, stk. 9-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder henvisninger til § 48, stk. 8, stk. 9, nr. 1 og 2, og til § 55, stk. 5, nr. 2-4.

Det foreslås, at i § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 8« til »efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres til »stk. 7«, i stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til »nr. 2 og 3«, i stk. 12, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til »stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«.

Forslaget betyder, at henvisninger i § 48, stk. 9-12, til § 48, stk. 8 og 9, vil blive ændret til stk. 7 og 8 som følge af, at lovens § 48, stk. 7, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Forslaget betyder videre, at en henvisning i lovens § 48 til § 55, stk. 5, nr. 2-4, vil blive ændret til nr. 2 og 3 som følge af, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 15.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 48 fortsat vil være korrekte.

Til nr. 4

Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4.

Det foreslås, at i § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til »barsel, eller«, og i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem, eller« til »hjem.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 49, stk. 3, at beregningsperioderne kan forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 49, stk. 3, nr. 1, 2 eller 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 5, om, at lovens § 49, stk. 3, nr. 4, vil blive ophævet som følge af, at bestemmelsen angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, som ikke anvendes længere.

Til nr. 5

Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk. 3, nr. 1, 2, 3 eller 4.

§ 49, stk. 3, nr. 4, omfatter perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af beregningsperioderne ved modtagelse af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af beregningsperioden som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 49, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Det foreslås, at § 49, stk. 8, ophæves.

Forslaget betyder, at et medlems mulighed for at vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020, vil udgå af loven.

Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og anvendes derfor ikke længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter lovens § 50 kan indtægt i ikke-medlemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70.

Det foreslås, at § 50 ophæves.

Forslaget betyder, at muligheden for, at indtægt i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af dagpengesatsen og reglerne om faste satser, hvis der ikke foreligger et indtægtsgrundlag, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjening af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har haft mindst 1.924 løntimer et deltidsforsikret medlem dog mindst 1.258 løntimer, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse.

Det foreslås, at i § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til betingelsen om et vist antal løntimer for at kunne genoptjene dagpengeretten gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter § 53, stk. 15, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.

Det foreslås, at i § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.

Henvisningerne foreslås rettet, da de er forkerte. Henvisningerne til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, burde rettelig have været henvisninger til stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2.

Forslaget betyder, at de fejlagtige henvisninger til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, i § 53, stk. 15, 1. pkt., vil blive rettet til de korrekte henvisninger.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da der i praksis er blevet administreret i overensstemmelse med de regler, som var tiltænkt.

Til nr. 10

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Det foreslås, at i § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til »hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller« til »§ 56.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 53, stk. 17, at perioderne forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 53, stk. 17, nr. 1, 2, 3 eller 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 11, om, at lovens § 53, stk. 17, nr. 5, vil blive ophævet.

Til nr. 11

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

§ 53, stk. 15, nr. 5, omfatter perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af optjeningsperioderne som følge udbetaling af dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Til nr. 12

Efter § 53, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, som ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og som har drevet selvstændig virksomhed opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Efter lovens § 53, stk. 21, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 22, skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet og beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter lovens § 53, stk. 23, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 24, kan en person uanset manglende opfyldelse af medlemskravet på 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet og i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregning af dagpengesatsen. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.

Efter lovens § 53, stk. 25, kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år og kravene om opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

Efter § 53, stk. 26 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet kan vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 53, stk. 20-26, ophæves.

Forslaget betyder, at de nævnte regler om særlig adgang til arbejdsløshedsdagpenge vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da § 53, stk. 20-26, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden bl.a. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning for arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås at skulle udgå, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til »barsel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til »hjem.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 55, stk. 5, at perioder efter § 55, stk. 5, nr. 1, 2 og 3 ikke medregnes i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 15, om, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, vil blive ophævet.

Til nr. 15

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

§ 55, stk. 5, nr. 4, omfatter perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af referenceperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i dagpengeforbruget fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter medlemmer med ret til dagpenge efter stk. 8 den 31. december 2020.

Efter lovens § 55, stk. 8, har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden og eventuel forlænget dagpengeperiode fra 1. november 2020 til 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber fra 1. november 2021 til 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra 1. januar til 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 55, stk. 7 og 8, ophæves.

Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55, stk. 7, om, at visse perioder ikke skulle indgå i beregningen af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 7, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at de midlertidige regler i § 55, stk. 8, om forlængelse af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 8, vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at allerede erhvervede forlængelser af dagpengeperioden ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. registreres indberettede løntimer siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden. Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8, er udløbet.

Det foreslås, at § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55 a, stk. 1, 2. pkt. om, at løntimer for medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, ikke skal registreres på en beskæftigelseskonto, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 16, om, at lovens § 55, stk. 8, vil blive ophævet. Ændringen af henvisningen i § 55 a, stk. 1, 4. pkt., vil således heller ikke have en indholdsmæssig betydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 55 a fortsat vil være korrekte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter § 56 a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden ved opgørelsen af, om medlemmet skal have karens. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af sygdom, barsel og støtte efter barnets lov eller lov om social service finder ikke anvendelse i visse perioder i 2020 og 2021.

Efter lovens § 56 a, stk. 10, medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Reglerne om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af støtte efter barnets lov eller efter lov om social service, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen om, at løntimer er lagt i visse perioder ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at arbejde ved deltagelse i en arbejdsfordelingsordning ikke kan medregnes til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

§ 57, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, at ret til midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed kun gælder én gang og om karakteren af det arbejde, der kan udføres under det midlertidige ophør.

§ 57, stk. 8 og 9, indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør af drift af selvstændig virksomhed og om, at medlemmet ikke samtidig kan modtage kompensation under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 57, stk. 6-9, ophæves.

Forslaget betyder, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Efter § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt

b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.

Forslaget betyder, at det vil udgå af loven, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betydningen af arbejde for størrelsen af ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da lov om børnepasningsorlov ikke længere finder anvendelse.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændringer i forhold til hidtil gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter § 60, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår udbetaling af supplerende dagpenge til et fuldtidsforsikret medlem i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.

Efter lovens § 60, stk. 10, medregnes udbetaling af den forlængede dagpengeperiode på højst 320,66 timer efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra 1. november 2021 til 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 60, stk. 9 og 10, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til medregning af perioden med ret til supplerende dagpenge for udbetalte supplerende dagpenge i visse perioder vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at forlængelsen af dagpengeperioden med højst 320,66 timer ikke indgår i opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter § 62 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem få udbetalt dagpenge under uddannelse til den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt i forbindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås, at § 62 c ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om udbetaling af dagpenge under deltagelse i uddannelse i forbindelse med en arbejdsfordeling eller en midlertidig arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.

Det foreslås, at i § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til »m.v., eller«, og i § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller« til »m.v.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 63, stk. 1, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 24, om, at lovens § 63, stk. 1, nr. 6, vil blive ophævet som følge af, at nr. 6 angår jobsøgning i en tidligere periode, og derfor ikke anvendes længere.

Til nr. 24

Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.

Efter stk. 1, nr. 6, må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes, at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed, i en periode fra 2022 til 2023.

Det foreslås, at § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om selvforskyldt ledighed ved manglende jobsøgning i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledighed vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Efter § 73, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indgår supplerende dagpenge udbetalt i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020.

Efter stk. 11 medregnes ikke udbetaling af den forlængede dagpengeperiode efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ved opgørelsen af perioder med ret til supplerende dagpenge som deltidsforsikret medlem. Medlemmer omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i visse perioder i 2021 og 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 73, stk. 10 og 11, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelserne, som har betydning for ret til supplerende dagpenge i 2020-2022, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter § 74, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er efterlønsalderen 60 år. Det følger af stk. 2, at efterlønsalderen dog er forskellig alt efter, hvornår pågældende er født.

Det følger videre af lovens § 74, stk. 3, at for personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at § 74 affattes, således, at efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Forslaget vil betyde, at reglerne om efterlønsalderen og efterlønsperiodens varighed skrives sammen, og at særregler for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni 1959.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 2-6. § 74 a, stk. 1, nr. 4, indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 8-11.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6« til »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til »stk. 6-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.

Til nr. 28

Efter § 74 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Det følger videre af lovens § 74 a, stk. 3, at medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves.

Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension, og derfor ikke længere kan modtage efterløn, og reglerne derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. I § 74 a, stk. 7, henvises til § 74 a, stk. 2-4. I § 74 a, stk. 9, 1. pkt., henvises to steder til § 74 a, stk. 8, og i § 74 a, stk. 12., henvises til § 74 a, stk. 5.

Efter § 74 a, stk. 11, 2. pkt. anses et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom ikke for at opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til »stk. 2, 1. og 2 pkt.«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til »stk. 2«, i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder »stk. 8« til »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5.« til »stk. 3«.

Ændringerne af henvisninger har ingen indholdsmæssig betydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Ændringerne af henvisninger skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, som betyder at stk. 4-12 vil blive stk. 2-10.

Ophævelsen af § 74 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., betyder, at reglen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ordningen med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløb endeligt ved udgangen af 2018, og reglen derfor ikke længere anvendes.

Til nr. 30

Efter § 74 c, stk. 1. 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan overgang til efterløn ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller delpension« til »eller ledighed«.

Forslaget betyder, at muligheden for at overgå til efterløn fra delpension vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Efter § 74 c, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes efterløn efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 6«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 c fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om ophævelse af § 74 a, stk. 2 og 3, der vil betyde, at stk. § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Til nr. 32

Efter § 74 c, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, anmode herom inden delpensionens bortfald.

Det foreslås, at § 74 c, stk. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at en delpensionist, som måtte ønske at overgå til efterløn, skal have indgivet ansøgning herom inden 31. december 2025.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Efter § 74 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og det derfor ikke længere vil være relevant at fastsætte nærmere regler om delpension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Efter § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6.

Det foreslås, at i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 6«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 35 at ophæve lovens § 74 e, stk. 6.

Til nr. 35

Efter § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandører.

Det foreslås, at § 74 e, stk. 6, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode i 2023 og 2024 vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Efter § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.

Det foreslås, at § 74 i, stk. 2, ophæves.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter lovens § 74 e, stk. 6, om undtagelse for fradrag i efterlønnen på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode i 2023 og 2024.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen om undtagelse for fradrag på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 35, om, at § 74 e, stk. 6, vil blive ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

I § 74 j, henvises flere steder til en eller flere af bestemmelserne i § 74 j, stk. 3-13.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til »stk. 2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til »stk. 3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve lovens § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Det fremgår af § 74 j, stk. 10-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages fradrag i efterløn for visse pensionsordninger for medlemmer, der er født før den 1. januar 1956. De nærmere regler fremgår af bestemmelserne.

Det foreslås, at § 74 j, stk. 10-12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om pensionsfradrag i efterlønnen opdelt på forskellige aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer omfattet af forslaget vil være overgået til folkepension. Pågældende vil derfor ikke længere kunne modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Efter § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter § 74 j, stk. 12.

Det foreslås, at i § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministerens hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af beskæftigelseskravet for optjening af lempeligt fradrag for pension i efterlønnen vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve § 74 j, stk. 10-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Efter § 74 k, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne i § 74 j, stk. 2-12, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at i § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til »stk. 2-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 k fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 38, om, at § 74 j, stk. 10-12, vil blive ophævet.

Til nr. 41

I § 74 l, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3« til »jf. dog § 74 b, stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet.

Til nr. 42

§ 74 l, stk. 3 og 5-8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandler efterlønnens størrelse for medlemmer født før 1. juli 1959, herunder at der er løntimekrav. Stk. 9 omhandler hvordan løntimekravet i stk. 5-8 kan opfyldes.

Efter § 74 l, stk. 4, har et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 3-9, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om efterlønnens størrelse for forskellige aldersgrupper, og opgørelsen af de deri nævnte løntimekrav, vil udgå af loven.

Dette vil ikke have indholdsmæssig betydning, da reglerne angår personer der har nået folkepensionsalderen, og reglerne derfor ikke længere anvendes.

Forslaget betyder videre, at reglen om overgang fra delpension til efterløn udgår af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

I § 74 l, stk. 10, stk. 13 og 14, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 8, og § 74 l, stk. 11 og 12.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til »stk. 4 og 5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og i stk. 14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til »stk. 3-5«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Forslaget skal videre ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 44

Efter § 74 l, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 15, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om, at det er en betingelse for at få beregnet efterløn, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

I § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 1-3.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 l fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 46

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil udgå af loven.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 74 l, stk. 16, 2. pkt. allerede er gennemført ved § 1, nr. 4, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningen til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 4, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 47

I § 74 l, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 l, stk. 5-14.

Det foreslås, at i § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14« til »stk. 3-7«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 l fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.

Til nr. 48

Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l, stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at i § 74 l indsættes som stk. 10, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af efterlønnen i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af efterlønnen end den anførte.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for 2027.

Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 74 l, stk. 10, allerede er gennemført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 9, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfører, at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige henvisninger.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 1, nr. 5, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 49

I § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 m, stk. 3-7 og stk. 8.

Det foreslås at i 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, og »stk. 3-7« ændres til »stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 7 og 8 bliver stk. 3 og 4.

Til nr. 50

Det fremgår af § 75 m, stk. 3-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., under hvilke betingelser medlemmer i forskellige aldersgrupper, der alle er født den 30. juni 1959 eller tidligere, kan optjene ret til en skattefri præmie.

Det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6, ophæves.

Forslaget betyder, at særreglerne om optjening af den skattefri efterlønspræmie for medlemmer, der er født den 30. juni 1959 eller tidligere, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension. Pågældende kan derfor ikke længere modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 51

I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 m, stk. 2-6. I § 74 m, stk. 8, 1. pkt., henvises til § 74 m, stk. 1-6.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet.

Til nr. 52

Efter § 74 m, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Det foreslås, at i 74 m, stk. 9, som bliver stk. 5, udgår »at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og«.

Forslaget betyder, at det ikke vil fremgå af loven, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Forslaget betyder videre, at det fortsat vil fremgå, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53

I § 74 m, stk. 10, stk. 12, stk. 16, 1. pkt., stk. 17, 1. pkt., stk. 18 og stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til en eller flere bestemmelser i § 74, stk. 1-14, 16 og 17.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til »stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til »stk. 1 og 2«, i stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til »stk. 1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres to steder »stk. 16« til »stk. 12«, i stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til »stk. 8 og 9«, og i stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til »stk. 1-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, hvor det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6, ophæves, og som vil betyde, at stk. 7-19 bliver stk. 3-15.

Til nr. 54

I § 75, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 5.

Det foreslås, at i § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til »stk. 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 75, stk. 3, fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.

Til nr. 55

Efter § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en arbejdsgiver under visse betingelser fritages for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og kan i stedet betale en godtgørelse.

Efter § 84, stk. 12, skal en arbejdsgiver ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden (reglen trådte i kraft den 19. januar 2021) til og med den 18. marts 2021.

Det foreslås, at § 84, stk. 11 og 12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for at betale godtgørelse fra den 19. januar 2021 til og med den 18. marts 2021, vil udgå af loven.

Forslaget vil videre ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 1 a i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, er fleksydelsesalderen 60 år. Det følger af stk. 2, at efterlønsalderen dog er forskellig alt efter, hvornår pågældende er født.

Det følger videre af lovens § 1 a, stk. 3, at for personer, der er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at § 1 a affattes således, at fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Forslaget betyder, at reglerne om fleksydelsesalderen og fleksydelsesperiodens varighed skrives sammen, og at særregler for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni 1959.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.

Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 a« til »og §§ 2 a og 2 b«.

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af kravet om 30 års anciennitet i fleksydelsesordningen vil skulle tages hensyn til godskrivningsperioden i forslaget til ny § 2 b.

Godskrivningsperioden vil således indgå i opgørelsen af anciennitetskravet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til nr. 3

Efter § 2 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan personer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen.

Det følger videre af lovens § 2 a, stk. 2, at personer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tidspunkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

Det foreslås, at § 2 a, stk. 1 og 2, ophæves.

Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension, og derfor ikke længere kan modtage fleksydelse, og reglerne derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt. og stk. 8, i lov om fleksydelse henvises til forskellige bestemmelser i § 2 a, stk. 1-5.

I § 2 a, stk. 6, henvises til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at i § 2 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. og 2. pkt.« til »stk. 1, 1. og 2. pkt.«, i stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk. 5, nr. 2« til »§ 77, stk. 6, nr. 2« og »stk. 1-4« ændres til »stk. 1 og 2«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », stk. 1-4« til »stk. 1 og 2«, og i stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til »stk. 2«.

Henvisningen i stk. 6 foreslås rettet, da den er forkerte. Henvisningen til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. burde rettelig have været en henvisning til § 77, stk. 6, nr. 2.

Forslaget betyder, at den fejlagtige henvisning til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil blive rettet til den korrekte henvisning. Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da der i praksis er blevet administreret i overensstemmelse med de regler, som var tiltænkt.

Den foreslåede ændring af henvisningerne i lovens § 2 a, stk. 4, 7 og 8, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 2 a fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 3, hvor det foreslås, at § 2 a, stk. 1 og 2, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 3-8 bliver stk. 1-6.

Til nr. 5

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse, at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det 30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst 30 år.

Det følger af § 4, stk. 1-3, at kommunen meddeler Udbetaling Danmark, at den har visiteret en borger til fleksjob.

Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse med virkning fra den 1. i måneden efter visitationen til fleksjob.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at efter § 2 a indsættes § 2 b, 1. pkt., om, at personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4, kan med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den 31. december 2023 blive tilmeldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4.

Forslaget betyder, at de berørte personers retstilstand vil blive genoprettet således, at de berørte personer vil kunne blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og vil kunne få godskrevet anciennitet frem til og med 2023 (genopretningsperioden).

Forslaget betyder videre, at de berørte personer anciennitetsmæssigt vil blive stillet som om, de var blevet korrekt tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forslaget betyder videre, at de berørte personer vil få godskrevet perioden ved opgørelsen af deres anciennitetskrav for ret til fleksydelse. Har en berørt person ikke været tilmeldt korrekt i en periode på f.eks. 3 år, vil disse 3 år blive medregnet i anciennitetsopgørelsen, jf. endvidere 2. pkt.

Det foreslås videre indsat en ny § 2 b, 2. pkt., hvorefter godskrivningen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.

Forslaget betyder, at de berørte personer ikke vil skulle indbetale fleksydelsesbidrag for den periode, som de bliver godskrevet efter forslaget til § 2 b, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 7 og 18.

Til nr. 6

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om fleksydelse, at Udbetaling Danmark opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene ret til fleksydelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, indsættes efter »fleksydelse« », jf. dog § 2 b«.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle opkræve fleksydelsesbidrag af personer, som fejlagtigt ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen, og som nu ønsker at blive omfattet af fleksydelsesordningen.

Forslaget vil videre betyde, at Udbetaling Danmark kun vil kunne udelade at opkræve fleksydelsesbidrag af de berørte personer frem til og med den 31. december 2023. Herefter vil Udbetaling Danmark skulle opkræve fleksydelsesbidrag efter fleksydelseslovens almindelige regler.

Forslaget vil endvidere betyde, at berørte personer, som allerede måtte have besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen inden den hermed foreslåede ordning kan få virkning og dermed har betalt fleksydelsesbidrag, vil kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag, der er indbetalt indtil den 31. december 2023, og dermed blive omfattet af godskrivningsperioden med tilhørende fritagelse for at betale fleksydelsesbidrag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til nr. 7

Efter § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om fleksydelse skal Udbetaling Danmark indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4 og 5.

Det foreslås, i § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5« til »§ 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 b«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forslaget vil således betyde, at Udbetaling Danmark ikke skal opkræve bidrag for en periode, der godskrives efter den foreslåede § 2 b.

Ændringen af henvisningerne fra § 2 a, stk. 4 og 5, til § 2 a, stk. 2 og 3, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 3, om, at § 2 a, stk. 1 og 2, vil blive ophævet, og at det vil betyde, at § 2 a, stk. 3-8, bliver stk. 1-6.

Til nr. 8

Efter § 17, stk. 1, i lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog § 17, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at i § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 75, stk. 3, fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, om, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet.

Til nr. 9

Efter § 17, stk. 2, i lov om fleksydelse kan en person, der er født før den 1. januar 1956, få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.

Det følger videre af lovens § 17, stk. 3, at en person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.

Det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, ophæves.

Forslaget betyder, at regler om fleksydelsessatsens størrelse for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I § 17, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om fleksydelse henvises til forskellige bestemmelser i § 17.

Det foreslås i § 17, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til »stk. 1«, »stk. 5 og 6« ændres til »stk. 3 og 4«, og i 2. pkt. ændres »stk. 11« til »stk. 9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 17 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.

Til nr. 11

I § 17, stk. 5, 1. pkt., stk. 7 og stk. 8, 1. pkt., henvises til forskellige bestemmelser i § 17.

Det foreslås at i § 17, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 6 og 11« til »stk. 4 og 9«, i stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«, i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 17 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.

Til nr. 12

Fleksydelsens størrelse fremgår af § 18, stk. 1-3, i lov om fleksydelse.

Efter lovens § l8, stk. 8, reguleres beløbene i lovens § 18, stk. 4-6, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 17, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 18, stk. 8, 2. pkt., vil udgå af loven.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere periode og derfor ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 17, stk. 8, 2. pkt. allerede er gennemført ved § 2, nr. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 17. Det medfører, at henvisningen til § 17 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026. Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 2, nr. 1, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 13

Efter § 17, stk. 10, i lov om fleksydelse fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen efter stk. 4-6.

Det foreslås, at i § 17, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 17 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.

Til nr. 14

Fleksydelsens størrelse fremgår af § 17, stk. 1-3, i lov om fleksydelse.

Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbene i lovens § 17, stk. 4-6, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at i § 17 indsættes som stk. 10, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 6.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af fleksydelsen i henhold til lov om fleksydelse.

Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering af fleksydelsen end den anførte.

Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for 2027.

Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 17, stk. 10, allerede er gennemført ved § 2, nr. 2, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 17. Det medfører, at henvisningerne til § 17 i lov om fleksydelse, som fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1. december 2026.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige henvisninger.

Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om ophævelse af § 2, nr. 2, i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Til nr. 15

I § 18, stk. 5, 3 pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 18, stk. 11 og 12.

Det foreslås, at i § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 11«, i stk. 6, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 12«, og i stk. 9, 1. og 2. pkt., udgår »og 11«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 18 fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 16, hvor det foreslås, at § 18, stk. 11-13.

Til nr. 16

Det fremgår af § 18, stk. 11-13, i lov om fleksydelse, at der skal foretages fradrag i fleksydelse for visse pensionsordninger for personer, der er født før den 1. januar 1956. De nærmere regler fremgår af bestemmelserne.

Det foreslås, at § 18, stk. 11-13, ophæves.

Forslaget betyder, at reglerne om fradrag for pension i fleksydelsen for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 28, stk. 2, i lov om fleksydelse kan krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse tilbageholdes i delpension, pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og i fleksydelsen.

Det foreslås, at i § 28, stk. 2, udgår »i delpension,«.

Forslaget betyder, at reglen om tilbageholdelse af for meget udbetalt fleksydelse i delpension vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 31 i lov om fleksydelse, at en person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at »1. pkt. finder ikke anvendelse for perioder omfattet af § 2 b.«.

Forslaget betyder, at det kommer til at fremgå af loven, at den del af anciennitetsopgørelsen, der vedrører godskrivningsperioden, ikke vil kunne tilbagebetales til personen ved en eventuel senere udmelding af ordningen.

Det bemærkes i den sammenhænge, at det allerede følger af de gældende regler, at en person tilmeldt fleksydelsesordningen under visse forudsætninger kan få tilbagebetalt indbetalte fleksydelsesbidrag.

Det vil som udgangspunkt betyde, at den berørte pensionsgruppe ikke vil kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag for godskrivningsperioden, da der netop ikke er indbetalt fleksydelsesbidrag.

Forslaget betyder videre, at dette tydeligt kommer til at fremgå af loven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesordningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesordningen.

Til § 8

Efter lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag ophæves § 74 l, stk. 16, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 17, stk. 8, 2. pkt., i lov om fleksydelse. Det fremgår af lovens § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1.

Efter lovens § 1, nr. 5, og § 2, nr. 2, indsættes som § 74 l, stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som § 17, stk. 12, i lov om fleksydelse, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og efter § 17, stk. 8, i lov om fleksydelse.

Efter lovens § 12 træder loven i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Det foreslås, at § 1, nr. 4 og 5, og § 2 i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ophæves.

Med dette lovforslags § 6 og § 7 ophæves flere stk. i både § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i § 17 i lov om fleksydelse, og ændringerne træder i kraft den 1. juli 2026, jf. dette lovforslags § 9, stk. 2.

Det medfører, at henvisningerne i § 1, nr. 4 og 5, og § 2, nr. 1 og 2, ikke længere vil være korrekte den 1. december 2026, når lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag træder i kraft.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at § 8 vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringerne vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 6, nr. 46 og 48, og § 7, nr. 12 og 14.

Til § 9

Det foreslås i lovens stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3.

Forslaget betyder, at seniorpræmie forhøjes med de politisk aftalte niveauer og at løntimer fra arbejde på Færøerne og i Grønland skal tælle med i optjening til præmien.

Videre medfører forslaget, at uaktuelle regler i lov om social pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedr. covid-19 situationen ophæves pr. 1. januar 2026.

Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden - på lige fod med kommunerne - får kompetence til at undtage borgere fra obligatorisk digital selvbetjening, hvis borgeren i forvejen er fritaget fra obligatorisk Digital Post.

Regler, der er udstedt i medfør af § 13, stk. 9, som bliver stk. 10, i lov om Udbetaling Danmark, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af bemyndigelsen

Forslaget betyder videre, at forslagene om ophævelse af uaktuelle regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende covid-19 situationen træder i kraft den 1. januar 2026.

Det foreslås i stk. 2, at § 6, nr. 26-45, 47, 49-54, § 7, nr. 1-11, 13 og 15-18, træder i kraft den 1. juli 2026.

Forslaget betyder, at forslagene om at ophæve uaktuelle regler om efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og om fleksydelse i lov om fleksydelse ophæves med virkning fra den 1. juli 2026, idet de aldersgrupper, som disse regler omfatter, vil have opnået folkepensionsalderen på dette tidspunkt og dermed ikke længere vil have ret til efterløn eller fleksydelse.

Forslaget betyder videre, at særregler om delpension efter lov om delpension i efterløns- og fleksydelsesreglerne ophæves med virkning fra 1. juli 2026, idet de aldersgrupper, som delpensionsordningen omfatter, vil have opnået folkepensionsalderen på dette tidspunkt og dermed ikke længere vil have ret til efterløn eller fleksydelse, og da delpensionsordningen ved udgangen af 2025 ikke længere have betydning, da den sidste person vil have forladt ordningen.

Det foreslås i stk. 3, at § 6, nr. 46 og 48, § 7, nr. 12 og 14, og § 8 træder i kraft den 1. december 2026, og har virkning for finansåret 2027.

De foreslåede ændringer af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse, der fremgår af dette lovforslags § 6, nr. 46 og 48, og § 7, nr. 12 og 14, er allerede er gennemført ved § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af lov nr. 630 af 11. juni 2024, at loven træder i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 17 i lov om fleksydelse, som ændres med lov nr. 630 af 11. juni 2024. Det medfører, at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og til § 17 i lov om fleksydelse ikke længere vil være korrekte, når lov nr. 630 af 11. juni 2024 træder i kraft den 1. december 2026.

I dette lovforslag foreslås det korrigeret ved at ophæve bestemmelserne med de forkerte henvisninger i lov nr. 630 af 11. juni 2024, jf. lovforslagets § 8, og indsætte bestemmelserne med de korrigerede henvisninger ved dette lovforslags § 6, nr. 44 og 46, og § 7, nr. 12 og 14.

Forslaget til stk. 3 betyder, at korrektionen vil skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.

Forslaget til stk. 3 betyder videre, at der vil kunne tages hensyn til, at de administrerende myndigheder vil have behov for en vis periode til at tilpasse de administrative systemer til den kommende mindreregulering af satserne. Desuden er visse ydelser forudbetalt således, at f.eks. udbetalingen af ydelse for januar 2027 allerede sker i slutningen af december 2026. For at dette skal kunne lade sig gøre, vil det være nødvendigt, at de foreslåede regler om mindre regulering af ydelser skal træde i kraft den 1. december 2026 og med virkning for finansåret 2027

Det foreslås i stk. 4, at tekstanmærkning nr. 173 til § 17 i Finansloven for 2025 ophæves den 1. juli 2026.

Med aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar 2024 og Finansloven for 2025 er der tilvejebragt materiel hjemmel i form af henholdsvis tekstanmærkning nr. 171 for 2023, tekstanmærkning nr. 171 for 2024 og tekstanmærkning nr.173 for 2025 til, at Udbetaling Danmark så hurtigt som muligt har haft mulighed for at genoprette de berørte personers rettigheder i forhold til fleksydelsesordningen således, at de berørte personer har kunnet blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og fået godskrevet anciennitet frem til og med 2023. Det har ligeledes været muligt, at berørte personer, som allerede havde besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen inden den hermed foreslåede ordning kunne få virkning og dermed havde betalt fleksydelsesbidrag, har kunnet få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt og dermed kunne blive omfattet af godskrivningsperioden og derfor ikke skulle betale fleksydelsesbidrag for perioden. Med aktstykkerne er endvidere fastsat, at den del af anciennitetsopgørelsen der vedrører godeventuel senere udmelding af ordningen.

Aktstykkerne er udarbejdet for at kunne igangsætte genopretningsarbejdet vedrørende de berørte personer forud for denne lovs ikrafttræden.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og de øvrige love ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af Riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov