L 28 Forslag til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love. (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2025-26
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 31-10-2025
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:

Lovforslaget er en del af aftalen om Reform af personskat (2023) og indebærer en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie. Derudover foreslås:
• At arbejde i Grønland og på Færøerne skal tælle med i optjeningen til seniorpræmien.
• At indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed kan omregnes til arbejdstimer og tælle med.
• At Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden får mulighed for at fritage borgere fra digital selvbetjening, hvis de allerede er fritaget fra Digital Post.
• At der foretages tekniske justeringer i lovgivningen, bl.a. fjernelse af forældede regler.

Hovedparten af lovforslaget skal træde i kraft 1. januar 2026, dog således, at visse dele har andre ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter.