L 28 Forslag til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love. (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2025-26
Status: Fremsat

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 08-10-2025

Fremsættelse: 08-10-2025

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

20251_l28_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

Beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om den skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.)

(Lovforslag nr. L 28)

Lovforslaget udmønter en del af aftale om Reform af personskat (2023), som blev indgået af et bredt flertal af Folketingets partier, hvor det foreslås at forhøje den skattefri seniorpræmie. Med lovforslaget forhøjes første præmie til 53.901 kr. i 2026 og til 63.080 kr. i 2029 (2025-niveau) og den anden præmie forhøjes til 32.074 kr. i 2026 og til 37.420 kr. i 2029 (2025-niveau).

Det foreslås videre, at arbejde i Grønland og på Færøerne skal tælle med i optjeningskravet i seniorpræmieordningen, og at timer som følge af omregning fra overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed i riget også kan kunne tælle med i kravet til seniorpræmien. Dette vil sidestille arbejde i disse dele af riget med arbejde i EU/EØS-lande og vil gøre det muligt for skattepligtige borgere i Danmark at tage arbejde i Grønland og på Færøerne og fortsat kunne optjene ret til seniorpræmie.

Som en del af samarbejdsprogrammet mellem KL og staten, jf. ØA24-ØA26, foreslås gennemført et regelforenklingsforslag. Med forslaget får Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden - på lige fod med kommunerne - kompetence til at undtage borgere fra obligatorisk digital selvbetjening, hvis en borger i forvejen er fritaget fra Digital Post. Det vil gøre det lettere for ikke-digitale borgere, der allerede er fritaget fra Digital Post at blive undtaget fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks og Seniorpensionsenhedens sagsområder uden at skulle henvende sig i kommunen.

Endvidere foreslås en række tekniske ændringer i ydelseslovgivningen, som blandet andet fjerner regler, der ikke længere anvendes.

Det foreslås, at hovedparten af lovforslaget træder i kraft 1. januar 2026, dog således, at visse dele har andre ikrafttrædelses- og virkningstidspunkter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.