Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2025

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4, og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, DD, M, KF, DF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 2 indsættes:

»01. I § 12 B, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ydelse«: », jf. dog 6. pkt«.

02. I § 12 B, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:

»Der skal ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der alene overdrages aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8.«

03. I § 12 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »indgangsværdi«: », jf. dog 6. pkt«.

04. I § 12 B, stk. 3, indsættes som 6. pkt.:

»Skal der ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse efter stk. 2, 6. pkt., skal der ikke føres saldo.««

[Undtagelse fra kravet om at foretage kapitalisering af den løbende ydelse og føre saldo ved overdragelse af visse aktier]

2) Efter nr. 4 indsættes:

»05. I § 12 B, stk. 6, 3. pkt., ændres »medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst« til: »finder stk. 4 ligeledes tilsvarende anvendelse«.

06. I § 12 B, stk. 7, 2. pkt., og stk. 9, 2. pkt., ændres »fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst« til: »finder stk. 5 ligeledes tilsvarende anvendelse«.«

[Justering af reglerne om afståelse af retten til den løbende ydelse og overdragelse af forpligtelsen til at betale de løbende ydelser]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT):

3) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 12 B indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring henstand med betaling af skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvis af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for aftaleåret. Der skal ved modtagelse af en ydelse afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2. Renten opgøres månedligt sammen med afdraget, når der modtages en ydelse. Afdrag på henstandsbeløbet og renter forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales afdrag på henstandsbeløbet og renter efter 7. pkt. ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renter efter 7. og 10. pkt. kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet og renter efter 7. pkt. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb og ikkebetalte renter, jf. 7. pkt., forfalder til betaling efter påkrav. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, frafaldes kravet på det ikkebetalte henstandsbeløb og renter efter 7. pkt. Anvender den skattepligtige virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og ophører de løbende ydelser endeligt, inden saldoen bliver nul eller negativ, reduceres kontoen for opsparet overskud med et beløb svarende til det opsparede overskud, der kan henføres til det ikkebetalte henstandsbeløb. Kontoen for opsparet overskud kan ikke reduceres til mindre end nul som følge af 15. pkt. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.«

[Henstandsordning med forrentning]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I stk. 3 ændres »nr. 3, 5 og 6« til: »nr. 01, 02, 03, 04, 3, 05, 06, 5 og 6«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Til nr. 01 og 03

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør en løbende ydelse helt eller delvis vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere.

Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse, jf. stk. 2, 1. pkt. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale, jf. 2. pkt.

Parterne skal endvidere hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3, 1. pkt.

De med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændringer af ligningslovens § 12 B, stk. 4 og 5, medfører, at der vil være situationer, hvor der ikke er behov for, at der foretages en kapitalisering af den løbende ydelse eller føres saldo.

Med det med ændringsforslaget foreslåede nr. 01 foreslås det i ligningslovens § 12 B, stk. 2, 1. pkt., at indsætte », jf. dog 6. pkt« efter »ydelse«, og med det foreslåede nr. 03 foreslås det i stk. 3, 1. pkt., at indsætte », jf. dog 6. pkt« efter »indgangsværdi«.

Dermed vil der i ligningslovens § 12 B, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., blive gjort opmærksom på undtagelserne i henholdsvis stk. 2, 6. pkt., og stk. 3, 6. pkt., jf. de foreslåede nr. 02 og 04.

Der er således tale om konsekvensændringer, og de foreslåede nr. 01 og 03 indebærer derfor ikke materielle ændringer.

Til nr. 02 og 04

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør en løbende ydelse helt eller delvis vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere.

Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forbindelse med indgåelsen af aftalen foretage en kapitalisering af den løbende ydelse, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt. Det skal fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse, jf. 4. pkt.

Af 5. pkt. følger, at parterne senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det indkomstår, hvori aftalen indgås, skal indgive meddelelse til Skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt. foretagne fordeling.

Parterne skal endvidere hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret anvendes som indgangsværdi, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 3, 1. pkt. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år, jf. 2. og 3. pkt.

I stk. 4 er det reguleret, hvordan ydelserne skal behandles hos modtageren, og hvornår modtageren henholdsvis skal medregne de betalte ydelser og kan foretage fradrag, og i stk. 5 er det reguleret, hvornår sælgeren henholdsvis kan foretage fradrag og skal medregne ydelserne.

Det bemærkes, at ophører den løbende ydelse endeligt, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan modtageren ikke foretage fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig. Ved endeligt ophør, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal yderen desuden ikke medregne beløbet, i det omfang det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre ligningslovens § 12 B, stk. 4, således at modtageren af en løbende ydelse ikke vil skulle medregne de betalte ydelser, der overstiger den kapitaliserede værdi, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig.

Samtidig foreslås det at ændre ligningslovens § 12 B, stk. 5, således at yderen af en løbende ydelse ikke vil kunne fradrage det negative beløb og de betalte ydelser som nævnt i stk. 5, 2. og 3. pkt., i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C.

De med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændringer af ligningslovens § 12 B, stk. 4 og 5, medfører, at der vil være situationer, hvor der ikke er behov for, at der foretages en kapitalisering af den løbende ydelse eller føres en saldo.

Det vil typisk være tilfældet ved overdragelse af aktier, der for begge parter er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8.

De aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8, er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier. Efter aktieavancebeskatningslovens § 8 skal selskaber m.v. ikke medregne gevinst og tab på de omfattede aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, mens der ved koncernselskabsaktier forstås aktier, der ikke er datterselskabsaktier, og hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er eller kan sambeskattes, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B. Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i portføljeselskabet, idet porteføljeselskabet samtidig skal opfylde visse betingelser, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Med det med ændringsforslaget foreslåede nr. 02 foreslås det i ligningslovens § 12 B, stk. 2, at indsætte et 6. pkt.

Af det foreslåede 6. pkt. følger, at der ikke skal foretages en kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der alene overdrages aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8.

Parterne vil dermed ikke skulle foretage en kapitalisering af den løbende ydelse, hvis der alene overdrages aktier, der for både modtageren og yderen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8 og således for både modtageren og yderen er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier. Parterne vil som konsekvens heraf heller ikke skulle indsende meddelelse til Skatteforvaltningen om den indgåede aftale efter 5. pkt.

I sådanne tilfælde medregnes gevinst og tab ved overdragelsen ikke til den skattepligtige indkomst, og desuden skal den kapitaliserede værdi ikke lægges til grund ved opgørelsen af yderens anskaffelsessum, hvis aktierne efterfølgende ophører med at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8. Efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 1, skal aktier, der skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, således anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Den foreslåede undtagelse fra kapitaliseringen omfatter også tilfælde, hvor det er et udenlandsk selskab m.v., der modtager eller yder den løbende ydelse, og det udenlandske selskab ikke er skattepligtigt i Danmark.

Med det foreslåede nr. 04 foreslås det i ligningslovens § 12 B, stk. 3, at indsætte et 6. pkt.

Af det foreslåede 6. pkt. følger, at skal der ikke foretages en kapitalisering af den løbende ydelse efter stk. 2, 6. pkt., skal der ikke føres saldo.

Det foreslås således, at der ikke skal føres saldo i de tilfælde, hvor der ikke er foretaget kapitalisering efter det foreslåede stk. 2, 6. pkt., fordi der alene overdrages aktier, der både for modtageren og yderen er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier.

I sådanne tilfælde vil modtageren ikke i det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, skulle medregne det negative beløb og kan ikke, hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, fradrage et beløb svarende til saldoen i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.

Størrelsen af de modtagne ydelser vil således ikke påvirke den skattepligtige indkomst hos modtageren. Tilsvarende gør sig gældende for yderen.

Det bemærkes, at det ikke foreslås at ændre på, hvilke overdragelsesaftaler der er omfattet af ligningslovens § 12 B.

Ændringsforslaget vurderes at medføre positive administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Til nr. 2

Til nr. 05

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 6, 1. pkt., at afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Af 2. pkt. følger, at modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.

Af stk. 6, 3. pkt., følger, at føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst.

Af § 12 B, stk. 3, 4. pkt., følger, at saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre ligningslovens § 12 B, stk. 4, således at modtageren af en løbende ydelse ikke vil skulle medregne de betalte ydelser, der overstiger den kapitaliserede værdi, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1 foretagne overdragelse af aktivet ikke er skattepligtig.

Med ændringsforslaget foreslås det i ligningslovens § 12 B, stk. 6, 3. pkt., at ændre »medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst« til »finder stk. 4 ligeledes tilsvarende anvendelse«.

Dermed vil det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at ligningslovens § 12 B, stk. 4, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvor modtageren afstår retten til den løbende ydelse.

Det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse vil således, hvor der ikke føres saldo, fordi den løbende ydelse er endeligt ophørt, eller saldoen er blevet negativ, alene skulle medregnes, i det omfang der ikke er overdraget et aktiv som nævnt i det foreslåede § 12 B, stk. 4, 4. pkt.

Til nr. 06

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 7, 1. pkt., at sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse, dvs. afstår modtageren retten til den løbende ydelse, til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.

Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst, jf. stk. 7, 2. pkt.

Det følger af stk. 9, 1. pkt., at overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.

Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst, jf. stk. 9, 2. pkt.

Af § 12 B, stk. 3, 4. pkt., følger, at saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ændre ligningslovens § 12 B, stk. 5, således at yderen af en løbende ydelse ikke vil kunne fradrage de betalte ydelser, der overstiger den kapitaliserede værdi, i det omfang de udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C.

Det foreslås samtidig, at i det omfang det negative beløb og de betalte ydelser som nævnt i de foreslåede § 12 B, stk. 5, 2. og 3. pkt., i ligningsloven udgør vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og i det omfang yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for betaling af ydelsen, skal yderen ikke kunne foretage fradrag. Her vil anskaffelsessummen for aktivet i stedet skulle forhøjes til det faktisk betalte beløb.

Med ændringsforslaget foreslås det i ligningslovens § 12 B, stk. 7, 2. pkt., og stk. 9, 2. pkt., at ændre »fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst« til »finder stk. 5 ligeledes tilsvarende anvendelse«.

Dermed vil de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 12 B, stk. 5, 4. og 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, finde tilsvarende anvendelse, hvor modtageren afstår retten til den løbende ydelse til yderen, samt hvor yderen overdrager forpligtelsen til at betale de løbende ydelser.

I begge tilfælde vil der, hvor der ikke føres saldo, fordi den løbende ydelse er endeligt ophørt, eller saldoen er blevet negativ, alene kunne foretages fradrag for det af yderen betalte vederlag, i det omfang der ikke er overdraget et aktiv som nævnt i de foreslåede § 12 B, stk. 5, 4. og 5. pkt.

Til nr. 3

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør en løbende ydelse helt eller delvis vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere.

Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret, jf. stk. 1, 2. pkt.

Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse, og kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt.

Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen af modtageren af den løbende ydelses (sælgeren af aktivet) afståelsessum og indgår dermed ved en eventuel avance- eller indkomstbeskatning.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse, efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, efter begæring giver rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten ved salg af goodwill eller andet immaterielt aktiv.

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, 4. pkt., kan et beløb svarende til saldoen, dvs. differencen mellem den kapitaliserede værdi og de betalte ydelser, fradrages.

Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 4, 5. pkt. Det skyldes, at kravet på det ikkebetalte henstandsbeløb frafaldes, såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbeløbet. Det følger af afskrivningslovens § 40, stk. 7, 13. pkt.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, i ligningslovens § 12 B efter stk. 9 at indsætte et nyt stykke.

Med det foreslåede stk. 10, 1. pkt., giver Skatteforvaltningen efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten beregnet på baggrund af den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.

Dermed vil den skattepligtige kunne opnå henstand med avance-/indkomstbeskatningen, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse. Henstanden vil være rentefri.

Denne ordning vil omfatte alle aktiver, og det foreslås derfor samtidig at afskaffe den gældende særlige henstandsordning for goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. lovforslagets § 2.

Som udgangspunkt svarer den foreslåede henstandsordning til den gældende ordning for goodwill m.v. Der er dog foreslået enkelte ændringer, herunder at der vil skulle afdrages over en længere periode.

Med ændringsforslaget foreslås det at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 7, og dermed det foreslåede § 12 B, stk. 10, i ligningsloven.

Det foreslås alene at justere den med lovforslaget foreslåede henstandsordning, således at henstanden ikke vil være rentefri.

Det foreslås bl.a. at indsætte to nye punktummer i det med lovforslaget foreslåede stk. 10.

Af det med ændringsforslaget foreslåede stk. 10, 7. pkt., vil følge, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2.

Dermed vil henstandsbeløbet skulle forrentes med en årlig rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, der for 2025 er 5,8 pct. For 2023 var standardrenten 2,7 pct., og for 2024 var den 6 pct.

Goodwill m.v. vil være omfattet af den foreslåede ordning, og der vil således ikke længere kunne opnås rentefri henstand.

Renten vil ikke blive efterreguleret, hvis de løbende ydelser er endeligt ophørt, inden saldoen bliver nul eller negativ.

Endvidere bemærkes det, at særlig hvor de løbende ydelser betales over en længere periode, vil renterne kunne overstige især de første ydelser. Dette skal desuden ses i sammenhæng med den med lovforslaget foreslåede afdragsordning, hvor der ved modtagelse af en ydelse vil skulle afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, og således over en længere periode end efter den gældende ordning for goodwill m.v., jf. afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Af det med ændringsforslaget foreslåede stk. 10, 8. pkt., vil følge, at renten opgøres månedligt sammen med afdraget, når der modtages en ydelse.

Dermed vil renten skulle opgøres, når modtageren af den løbende ydelse (sælgeren) modtager en ydelse. Renten vil skulle opgøres månedligt til og med måneden, hvor ydelsen modtages.

Det nedbragte henstandsbeløb vil skulle danne grundlag for opgørelse af renten ved modtagelse af den næste ydelse, og der vil således ikke skulle betales renter af renterne efter det med ændringsforslaget foreslåede 7. pkt.

Hvis modtagerens betaling ikke dækker både afdrag på henstandsbeløbet og renter, vil beløbet blive anset for medgået til betaling af renter forud for afdrag på henstandsbeløbet.

Der foreslås derudover en række justeringer af flere af de øvrige med lovforslaget foreslåede bestemmelser.

Det foreslås, at renten efter det med ændringsforslaget foreslåede 7. pkt. ikke skal kunne fradrages, at renten skal forfalde og betales på samme tidspunkt som afdraget, og at kravet på renter påløbet efter modtagelse af den seneste (sidste) ydelse i lighed med det ikkebetalte henstandsbeløb vil blive frafaldet, såfremt de løbende ydelser endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ.

Derudover foreslås det bl.a., at renterne i forhold til rykkergebyr, grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen m.v. behandles på samme måde som henstandsbeløbet.

Det med ændringsforslaget foreslåede § 1, nr. 7, skal fortsat træde i kraft den 1. januar 2026 og finde anvendelse på gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået den 1. januar 2026 eller senere.

Økonomiske konsekvenser

Med ændringsforslaget foreslås det at justere den foreslåede mulighed for henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse, således at der påløber renter af den udskudte skat. Den med lovforslaget foreslåede rentefri henstandsordning skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 50 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd. Med den med ændringsforslaget foreslåede forrentning opvejes statens rentetab, ved at beskatningen udskydes, hvorved ordningen bliver provenuneutral for det offentlige.

Til nr. 4

Med lovforslagets § 1, nr. 3, 5 og 6, jf. § 5, stk. 3, foreslås en række ændringer af ligningslovens § 12 B som opfølgning på en early warning om fradrag for yderen af en løbende ydelse, der skal finde anvendelse for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået den 19. marts 2025 eller senere.

Med ændringsforslaget foreslås det i lovforslagets § 5, stk. 3, at ændre »nr. 3, 5 og 6« til »nr. 01-04, 3, 05, 06, 5 og 6«.

Dermed vil de med ændringsforslag nr. 1 og 2 foreslåede ændringer finde anvendelse for gensidigt bebyrdende aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået den 19. marts 2025 eller senere.

Ændringsforslag nr. 1 og 2 er en konsekvens af de øvrige ændringer, som foreslås som opfølgning på den omtalte early warning om fradrag for yderen af en løbende ydelse.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. marts 2025 og var til 1. behandling den 30. april 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 20. december 2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 105. Den 19. marts 2025 og den 11. april 2025 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 8 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-18. Udvalget forventer spørgsmål nr. 19 besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) Per Husted (S) fmd. Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Ammar Ali (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Carl Valentin (SF) Karsten Filsø (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.