Fremsat 19-03-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 30-04-2025
Betænkning afgivet 22-05-2025
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-05-2025
3. behandlet, vedtaget 03-06-2025
Ministerområde:
Skatteministeriet
Lovforslaget udmønter dele af aftale om »Iværksætterpakken« af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Det foreslås, at en aktionær ikke beskattes af nye lånebeløb i det omfang, aktionæren har tilbagebetalt tidligere lån.
Det foreslås videre at give mulighed for rentefri henstand, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse.
Endvidere foreslås det at følge op på en early warning fra Skattestyrelsen om fradrag for yderen af en løbende ydelse.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den del af lovforslaget, der følger op på en early warning, foreslås at have virkning fra fremsættelsestidspunktet. De øvrige ændringer skal have virkning fra den 1. januar 2026.
Vedtaget
For stemte 100 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Jeppe Søe (UFG))
imod stemte 1 ( Christian Rabjerg Madsen (S))
hverken for eller imod stemte 0
Ved en fejl stemte Christian Rabjerg Madsen (S) imod forslaget.