§ 20-spørgsmål S 639 Om at indføre en afklaringsgaranti på max et år.

Til: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Dato: 04-01-2021
Samling: 2020-21
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 04-01-2021
Endelig besvarelse 12-01-2021
Spørgsmålets ordlyd:
Er ministeren åben over for at indføre en afklaringsgaranti på max et år for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, i jobafklaring og selvforsørgere, hvor det er lægeligt eller socialfagligt vurderet, at der er tvivl om deres fremtidige arbejdsevne i forhold til at kunne bestride ordinært arbejde?
Skriftlig begrundelse:
Afklaringen skal efter max et år føre frem til en vurdering af, om borgeren skal visiteres til fleksjob eller revalidering. Enhedslisten får løbende henvendelser fra kronisk syge eller medborgere med handicap, der fastholdes i årelange afklaringsforløb uden stillingtagen til deres arbejdsevne, som kan berette til f.eks. fleksjob. Kommunernes og Ankestyrelsens begrundelse herfor er, at deres arbejdsevne ikke er så væsentligt nedsat, at det berettiger til fleksjob. Dette på trods af at disse syge og handicappede i flere år af deres læger er vurderet til at have et varigt nedsat funktionsniveau. De har ofte været i langvarige praktikforløb, der viser, at de kun kan arbejde på væsentligt nedsat tid (mellem 18 og 21 t/u effektivt). Det betyder, at de i årevis har været hensat til forsørgelse på kontanthjælp eller kontanthjælpslignende niveau. Blandt denne gruppe er bl.a. personer, der tidligere har arbejdet på fuld tid, men er blevet ramt af sygdom/nedslidning og derfor ikke længere kan varetage deres hidtidige arbejdsområde. De er af kommunen blevet raskmeldt til ofte urealistiske eller ikke eksisterende jobmuligheder på væsentligt nedsat tid. Nogle kunne potentielt øge deres arbejdsevne gennem en revalideringsindsats, men de tilbydes meget sjældent dette. Begrundelsen er, at de blot kan stille sig til rådighed for ufaglært arbejde på nedsat tid. Hvis det lykkes dem at finde beskæftigelse på væsentligt nedsat tid, som der ikke er mange af, er det ofte til en meget lav løn, der ikke vil ligge meget over kontanthjælpsniveauet. De er ligeledes afskåret fra at kunne opnå ret til dagpenge, selv om de opfylder beskæftigelseskravet, da de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet på henholdsvis 30 eller 37 t/u, hvilket er forudsætningen for at få ret til dagpenge. Alternativet ved arbejdsløshed er derfor igen enten kontanthjælp eller intet forsørgelsesgrundlag, hvis de har en ægtefælle, der tjener mere end 2 x kontanthjælpssatsen eller har mere end formuereglerne i aktivloven foreskriver.
Dokumentdato: 12-01-2021
Modtaget: 12-01-2021
Omdelt: 13-01-2021

Svar på spm. nr. S 639: Er ministeren åben over for at indføre en afklaringsgaranti på max et år for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, i jobafklaring og selvforsørgere, hvor det er lægeligt eller socialfagligt vurderet, at der er tvivl om deres fremtidige arbejdsevne i forhold til at kunne bestride ordinært arbejde?

Svar på spm. nr. S 639 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 04-01-2021
Modtaget: 04-01-2021
Omdelt: 04-01-2021

Er ministeren åben over for at indføre en afklaringsgaranti på max et år for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, i jobafklaring og selvforsørgere, hvor det er lægeligt eller socialfagligt vurderet, at der er tvivl om deres fremtidige arbejdsevne i forhold til at kunne bestride ordinært arbejde?

Er ministeren åben over for at indføre en afklaringsgaranti på max et år for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, i jobafklaring og selvforsørgere, hvor det er lægeligt eller socialfagligt vurderet, at der er tvivl om deres fremtidige arbejdsevne i forhold til at kunne bestride ordinært arbejde? (pdf-version)
Html-version