Fremsat den 15. april 2021 af Morten Messerschmidt (DF),
Liselott Blixt (DF), Rene Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afholdelse af en vejledende folkeafstemning om
epidemiloven
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2021 at afholde en vejledende folkeafstemning om
epidemiloven.
Bemærkninger til forslaget
Regeringens lovforslag nr. L 134
(epidemiloven) blev fremsat den 22. december 2020 og vedtaget den
23. februar 2021. Selv om der har været en vis folkelig
interesse for loven, er det forslagsstillernes opfattelse, at den
store og brede befolkning slet ikke har opdaget, hvilken lovgivning
der er vedtaget med epidemiloven, og at denne lov på mange
måder kan være problematisk i forhold til
retssikkerheden. Forslagsstillerne mener derfor, at befolkningen
bør gives mulighed for at tage stilling til epidemiloven ved
en vejledende folkeafstemning, der afholdes efter ca. 6
måneders oplysning og debat om loven.
Epidemiloven
indeholder både magtbeføjelser, mangel på
mindretalsbeskyttelse, mangel på parlamentarisk kontrol,
mangel på erstatning ved ikkeekspropriative indgreb og mangel
på domstolsprøvelse af påbud om
tvangsundersøgelse og tvangsbehandling. Særlig
problematisk er det ifølge forslagsstillerne, at
- loven giver
politiet ret til under anvendelse af den fornødne magt at
sikre, at påbud efter loven gennemføres og opretholdes
(§ 22),
- der mangler en
mindretalsbeskyttelse, der indebærer, at to femtedele af
Folketinget (mindst 72 medlemmer) kan modsætte sig en
ministers forslag om udmøntning af en bemyndigelse i
loven,
- der ikke alene
mangler en parlamentarisk kontrol med udmøntningen af visse
bemyndigelsesbestemmelser i loven, men også med individuelle
påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele om
indlæggelse (§ 14) og behandling (§ 18),
- der mangler en
erstatningsmulighed for foranstaltninger, der ikke er
ekspropriative (der burde være mulighed for at yde
erstatning, hvis f.eks. en person har lidt et dokumenteret tab som
følge af en foranstaltning efter loven), og
- der mangler en
automatisk domstolsprøvelse i tilfælde, hvor borgere
er blevet påbudt tvangsundersøgelse (§ 13)
og/eller tvangsbehandling (§ 18), hvilket kan foregå ved
en magtanvendelse.
Bekymringer og forbehold for
loven
Juraprofessor ved Københavns
Universitet og forsker i katastroferet Kristian Lauta ser hele
processen omkring tilblivelsen af den nye epidemilov som rodet:
»Problemet med at vedtage en så omfattende og
indgribende lov under de forhold, som vi er i nu, er, at alle de
stemmer, vi skal have ind i debatten, er travlt beskæftigede
med faktisk at håndtere den krise, vi er midt i,«
udtalte Kristian Lauta i Information den 22. februar 2021 i
artiklen »Efter rodet proces: Eksperter foreslår i 11.
time at udskyde epidemilov«. Desuden udtalte han i samme
artikel: »Konsekvensen er, at vi får øget risiko
for, at loven kan misbruges i fremtiden, og at vi potentielt
får sænket retssikkerheden for den enkelte borger. Den
her lov handler ikke om covid-19, men om alle fremtidige
regeringers håndtering af alle fremtidige epidemier. Det
stiller helt andre krav til, hvordan vi bør diskutere
den«.
Derudover kunne Jyllands-Posten den 18.
februar 2021 i artiklen »Tilbageholdte papirer
afslører styrelses forbehold mod tiltag i ny
epidemilov« beskrive, hvordan regeringen i månedsvis
har ligget inde med Sundhedsstyrelsens faglige rådgivning om
epidemitiltag uden at dele disse forbehold med Folketinget.
Følgende fremgår af artiklen:
»Sundhedsstyrelsen, den øverste
sundhedsfaglige myndighed i landet, undsiger i dokumenterne flere
af de tiltag, som den nye lov indeholder - f.eks.
besøgsforbud på landets plejehjem. Allerede i
september skrev styrelsen, at det bør overvejes, om
sådan et forbud kan gøres gældende i forhold til
ældre, som bor i egen plejebolig, og som kan lukke en
ægtefælle ind ad havedøren.
»Ud fra et sundhedsfagligt perspektiv
afspejler ovenstående en situation, som kan ligestilles med
at bo i samme husstand, hvor man jo heller ikke vil begrænse
adgang for f. eks. ægtefæller,« lød
det.
Sundhedsstyrelsen har også undsagt en
helt ny beføjelse, som åbner for, at hele forsamlinger
- f.eks. festgæster og fodboldfans - kan påbydes at
gå i isolation, hvis de har været et sted med smitte.
Styrelsen kan ikke se, »hvilken forskel sådanne regler
skal kunne gøre« i praksis. Alligevel er det ved at
blive vedtaget. Styrelsen anbefaler også at videreføre
muligheden for tvangsvaccination, som et politisk flertal ellers er
ved at afskaffe.
Sundhedsstyrelsens faglige bidrag har ligget i
Sundhedsministeriet siden efteråret 2020, men kommer
først frem nu - blot få dage før epidemilovens
planlagte vedtagelse i Folketinget.
K og EL kritiserer, at det ikke er blevet lagt
frem før nu.«
Den bekymring, som juraprofessor Kristian
Lauta udtrykker, og Sundhedsstyrelsens forbehold for forskellige
tiltag i epidemiloven bør ifølge forslagsstillerne
tages alvorligt. Det er bl.a. sådanne bekymringer og
forbehold, der gør, at forslagsstillerne ønsker, at
der afholdes en vejledende folkeafstemning om epidemiloven, ikke
fordi forslagsstillerne bestrider, at Folketinget
selvfølgelig er i sin gode, legitime ret til at tromle loven
igennem Folketinget med endog ganske komfortable flertal, men
simpelthen for at sikre, at man blandt danskerne har en
følelse af at være blevet taget med på
råd.
Vejledende folkeafstemninger
Grundloven omtaler ikke vejledende
folkeafstemninger, så derfor kan Folketinget til enhver tid
beslutte at afholde en sådan, hvor Folketinget spørger
vælgerne til råds. Som det fremgår af ordet
vejledende, har politikerne ikke pligt til at følge
vælgernes afgørelse og er ikke bundet af udfaldet af
en sådan afstemning. Skal beslutningen være bindende,
må man følge grundlovens bestemmelser.
En vejledende folkeafstemning er kun blevet
brugt af Folketinget én gang, nemlig i 1986, hvor
vælgerne stemte om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken.
Resultatet blev, at Danmark tiltrådte EF-pakken (ft.dk).
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afholdelse af en vejledende folkeafstemning om epidemiloven.
(Beslutningsforslag nr. B 294)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.