Spm. nr. S 490

8) Til klima-, energi- og bygningsministeren af:

Lars Christian Lilleholt (V) (medspørger: Eva Kjer Hansen (V) ) :

Hvad er ministerens forklaring på, at udgifterne til PSO-afgiften er steget med 1,4 mia. kr. i 2012, når det blev aftalt i energiforliget, at PSO-afgiften kun skulle stige med 100 mio. kr.?

Værsgo.

Tak for det. Hvad er klimaministerens forklaring på, at udgifterne til PSO-afgiften er steget med 1,4 mia. kr. i 2012, når det blev aftalt i energiforliget, at PSO-afgiften kun skulle stige med 100 mio. kr.?

Ministeren.

Med fare for at gentage mig selv må jeg altså sige, at det er en misforståelse, hvis man mener, at det med energiaftalen er aftalt, hvor meget den samlede PSO udgør år for år, navnlig fordi den samlede PSO – det tror jeg at spørgeren er bekendt med – afhænger af tidligere initiativer og vil svinge med elprisen.

Det er korrekt, at PSO-udgifterne er steget med 1,35 mia. kr. fra 2011 til 2012, men stigningen skyldes altså kun i meget, meget begrænset omfang energiaftalen fra 2012, fordi de initiativer, som vi aftalte i 2012, ikke har materialiseret sig endnu. Implementeringen af initiativerne i energiaftalen ville ifølge beregningerne bag den samme aftale medføre en stigning på blot 100 mio. kr. i 2012, og faktisk er det reelle beløb lavere, end vi troede, fordi biogasudbygningen og ombygningen til biomasse ikke er gået så hurtigt, som det var forudsat.

Så stigningen i PSO'en skyldes altså ikke energiaftalen. Den er en konsekvens af meget lave elpriser på markedet, der gør, at pristillægget til VE-produktionen med en garanteret fast afregningspris samt tilskuddet til decentral kraft-varme bliver højere. Den del af PSO'en var slet ikke en del af energiaftalen. Men udviklingen i PSO-omkostningerne ligger, som jeg har sagt, regeringen på sinde, og derfor vil vi analysere det i forbindelse med den tilskuds- og afgiftsanalyse, som vi også har aftalt med Venstre i energiforliget.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

Da vi indgik energiaftalen, var det en klar forudsætning for Venstre, at PSO'en ikke måtte stige med mere end 100 mio. kr. i 2013. Ministeren kan læse sort på hvidt i et bilag til energiaftalen, at det forholder sig på den måde. Hvordan kan det så være, at PSO'en er steget med 1,4 mia. kr.? Mener ministeren ikke, at det giver anledning til at overveje nogle af de initiativer, der ligger i energiaftalen, når det er en så stor ekstraregning, der ender ude i de danske virksomheder?

Ministeren.

Jo, men de 1,4 mia. kr., som PSO'en er steget med, har intet at gøre med vores energiaftale. Det er ikke en regning, der er kommet på grund af vores energiaftale. Det er ikke en PSO-regning, der skal dække de vindmøller, biogasanlæg eller noget af det, som vi aftalte i sin tid, i 2012.

Den regning, der er kommet på 1,4 mia. kr., skyldes de investeringer, der er lavet under den tidligere regering. Det kan jeg jo ikke gøre noget som helst ved. Vi kunne teoretisk set sløjfe hele energiaftalen. Det ville ikke have nogen som helst virkning på PSO'en i dag. Det er jo først, når vi kommer langt længere hen i forløbet, at vi skal til at betale PSO af vores energiaftale, og det, jeg har givet tilsagn om, og det, jeg står ved, er, at vi, inden vi kommer dertil, har gennemanalyseret det og har overvejet en ændring, der gør, at vi forhåbentlig kan skåne vores elintensive erhverv mere. Det håber jeg i hvert fald.

Hr. Lars Christian Lilleholt.

Jeg må sige, at jeg er dybt forundret. Det er sådan, at vi indgår en energiaftale under nogle forudsætninger, og da må regeringen, ministeren og embedsmændene i Klima- og Energiministeriet jo have regnet på de forudsætninger. Og jeg må sige, at der må man da have lavet noget af en regnefejl, når man forventer en ekstra udgift på 100 mio. kr. og den så ender på 1,4 mia. kr.

Ministeren.

PSO'en stiger og falder jo over årene, afhængigt af hvad den almindelige elpris er, og den almindelige elpris på det nordiske marked afhænger rigtig meget af – det lyder lidt skørt – hvor meget det regner i Norge og Sverige, og hvor billig vandkraften bliver. Og derfor, og sådan har det altid været, er det svært at sige i det enkelte år, nøjagtig hvor høj PSO'en bliver, for det er svært at forudse, hvor høj elprisen bliver. Det, der er vigtigt, er jo, hvad den er hen over nogle år i gennemsnit.

Det er rigtigt, at vi havde nogle fremskrivninger for alle årene frem mod 2020, men det, der er den helt afgørende pointe – og det håber jeg ikke forundrer spørgeren – er, at den PSO, vi betaler i dag, og som vi betalte sidste år, og som vi betaler næste år, for langt, langt den største dels vedkommende er en PSO, som skyldes initiativer, som blev taget under den tidligere regering. Den har intet med vores energiaftale at gøre.

Så er det fru Eva Kjer Hansen som medspørger.

Det er meget underligt at opleve en minister, der synes, at det nærmest er underordnet, om det er 100 mio. kr. eller 1,4 mia. kr. Det synes jeg er utroligt. Det er lidt af et fejlskøn i forhold til de fremskrivninger, ministeriet har leveret. Men i forhold til debatten vil jeg gerne høre, hvornår ministeren blev opmærksom på, at det ikke bare ville være 100 mio. kr. i 2012, men et markant højere beløb, og måske endda de 1, 4 mia. kr. Hvornår blev ministeren opmærksom på det?

Ministeren.

Jeg er skam meget optaget af, hvad PSO'en er på; det skal spørgeren bestemt ikke være i tvivl om. Det eneste gode, man kan sige om det, at PSO'en stiger, er jo, at det er, fordi elprisen falder, og elprisen falder heldigvis mere, end PSO'en stiger. Men bortset fra det har vi selvfølgelig brug for at lave så gode fremskrivninger som overhovedet muligt.

Jeg får jo løbende kendskab til PSO'ens størrelse, efterhånden som elpriserne kommer ind på markedet, om jeg så må sige, og så får vi jo, ligesom udvalget gør, i Folketinget løbende kendskab til, hvordan PSO'en ligger. Men da det er meget svært at forudse spotpriserne på elmarkedet de næste år frem i tiden, er det også svært at lave helt præcise beregninger af PSO'en – sådan har det altid været, når man kigger på, hvordan det er gået med PSO'en, for den går op og ned. Men der er nogenlunde stabilitet, når man kigger på gennemsnittet.

Fru Eva Kjer Hansen.

Ministeren svarede desværre ikke på mit spørgsmål. Altså, jeg spurgte ikke til det der med de helt præcise vurderinger – det har jeg forstået kan være vanskeligt at forudse; jeg synes så, der er tale om markant store udsving, når vi taler om at gå fra 100 mio. kr. til 1,4 mia. kr. – men jeg spurgte til: Hvornår blev ministeren bekendt med, at beløbet ville være markant større end de 100 mio. kr., som var oplyst?

Ministeren.

Jeg er bange for, at jeg ikke kan svare på det spørgsmål sådan lige på stående fod, altså hvornår jeg fik kendskab til det, for det får man jo som regel bagudrettet. Men jeg vil da meget gerne oversende noget om, hvornår de forskellige informationer er tilgået os, for det foregår med en rimelig fast kadence i ministeriet.

Så er det hr. Lars Christian Lilleholt for det afsluttende spørgsmål.

Ministeren taler om, at PSO'en hen over årene går op og ned. Det er jo ganske sandfærdigt, men vi er jo nu i en situation, hvor PSO'en er historisk høj, og det må jo give anledning til, at man gør sig nogle overvejelser om, hvad man så kan gøre for at kompensere for det. Er der overhovedet nogen overvejelser om det? Giver det her ikke anledning til, at ministeren bør indkalde energiforligspartierne og kigge på, om ikke den samlede regning for den grønne omstilling er blevet for høj?

Ministeren.

Altså, igen: Jeg er stærkt optaget af, at vi får en så omkostningseffektiv omstilling som overhovedet muligt; det skal ingen være i tvivl om. Men de PSO-udgifter, vi har i dag, har altså ikke noget med energiforliget at gøre; for langt, langt størstedelens vedkommende er det en PSO, der knytter sig til de investeringer, vi allerede har foretaget, før energiforliget kom. Så dem kan vi, om jeg så må sige, ikke bare sådan lave om. For havvindmølleparkerne står derude, biogasanlæggene står derude, og dem kan vi jo ikke bare fjerne eller rive ned.

Så jeg går ud fra, at det, som spørgeren mener, er, om der er noget af det nye, vi har aftalt, som vi skal genoverveje. Der synes jeg det giver større mening at sige: Lad os nu kigge på, om PSO-systemet, som vi jo er blevet enige om, kan skrues sammen på en mere intelligent måde. Og lad os kigge på – som vi også er blevet enige om – om der er noget af den vedvarende energi, vi skal støtte i fremtiden, som vi kan få billigere.

Spørgsmålet er sluttet.

Men det næste spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren er også af hr. Lars Christian Lilleholt.