• 0

L 211 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven.

(Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 29-04-2009

Fremsættelsestale af lovforslag

20081_l211_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (29. april 2009)

Justitsministeren (Brian Mikkelsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)

(Lovforslag nr. L 211).

Siden sensommeren 2008 har der navnlig i hovedstadsområdet været en række voldelige episoder med brug af skydevåben mv. mellem forskellige grupper med formodet tilknytning til rocker- og bandemiljøet.


Opgør mellem disse grupperinger, bl.a. om kontrollen over de kriminelle markeder mv., er ikke et nyt problem, og der har i de senere år været stor fokus på at bekæmpe dette uvæsen. Den seneste udvikling, hvor opgør udkæmpes i gaderne med skyderier mv., der også rammer helt tilfældige almindelige borgere, som færdes på gaden i deres egen by, har imidlertid efter regeringens opfattelse skabt en ny situation, som truer det normale samfundsliv i de berørte områder, og hvor samfundet må sige fra med ekstraordinært skrappe modforholdsregler.


På denne baggrund fremlægger regeringen hermed forslag til markant skærpede straffe, bedre efterforskningsredskaber for politiet, initiativer med henblik på at sikre hurtig indsættelse af dømte til afsoning samt flere andre tiltag med henblik på at skabe sikkerhed og tryghed for borgerne.


Lovforslaget er led i udmøntningen af regeringens bandepakke. Lovforslagets hovedpunkter er følgende:


Det foreslås at indføre en særlig bestemmelse om fordobling af straffen for visse alvorlige forbrydelser, når den pågældende forbrydelse begås med baggrund i et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af personer, og hvor der flere gange som led i opgøret enten er anvendt skydevåben, eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begået brandstiftelse efter straffelovens § 180 (ny § 81 a i straffeloven).


Den foreslåede bestemmelse, der som sagt lægger op til en fordobling af straffen i de omhandlede tilfælde, vil kunne indebære, at der i nogle tilfælde bliver tale om at udmåle straffe, som er strengere end straffene for forbrydelser, som ellers i almindelighed anses for grovere. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at overtrædelser omfattet af den foreslåede bestemmelse foretages som led i et gensidigt voldeligt opgør, der efter sin karakter kan være en helt meningsløs trussel mod det normale samfundsliv i de berørte områder, bl.a. fordi skyderier mv. på åben gade kan ramme helt tilfældige almindelige borgere, som færdes der.


Det foreslås endvidere, at alle overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder - herunder bl.a. også ulovlig besiddelse mv. af skydevåben på bopælen - skal kunne straffes efter straffeloven, og det foreslås, at strafferammen forhøjes til fængsel indtil 6 år (straffelovens § 192 a). Det forudsættes, at straffen for grove våbenlovsovertrædelser som udgangspunkt fordobles i forhold til den straf, der ville være blevet udmålt efter de gældende regler.


Det foreslås endvidere at indføre en minimumsstraf på 1 års fængsel for under særlig skærpende omstændigheder at besidde ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade mv. Minimumsstraffen vil desuden omfatte tilfælde, hvor det drejer sig om andre våben end skydevåben og eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.


De foreslåede strafskærpelser på våbenområdet omfatter alle grove overtrædelser, uanset om den konkrete overtrædelse har baggrund i et verserende væbnet opgør eller ej. Regeringen lægger herved vægt på, at det drejer sig om forbrydelser, som potentielt indebærer betydelig fare for menneskers liv eller helbred, hvor der normalt ikke vil være nogen undskyldende omstændigheder, og som er uforenelige med almindelige borgeres ønske om at leve i et fredeligt og trygt samfund, hvor man ikke skal være bange for at blive et tilfældigt skudoffer.


Regeringen har samtidig besluttet at anmode Straffelovrådet om fremadrettet at vurdere det principielle spørgsmål om, på hvilken måde lovgivers ønske om at tilkendegive, hvordan straffen for visse lovovertrædelser bør være i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kan udtrykkes i lovgivningen med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt, der har den endelige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt konkrete sag. Straffelovrådet vil i den forbindelse også skulle vurdere spørgsmålet om minimumsstraffe.


Den foreslåede strafferamme med et maksimum på 6 års fængsel for grove våbenlovsovertrædelser vil i givet fald også indebære, at der efter omstændighederne vil være mulighed for bl.a. telefonaflytning i de sager, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.


I tilknytning til den foreslåede generelle bestemmelse om grove overtrædelser af våbenlovgivningen foreslås det endvidere, at der skal være mulighed for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen i de sager, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.


Det foreslås endvidere at skærpe straffen i tilfælde, hvor nogen på anden måde end ved vold eller trussel om vold lægger hindringer i vejen for, at politi, brandvæsen mv. kan udføre deres hverv, som f.eks. hvis de forhindres i at nå frem til brændende huse eller nødlidende personer med vejblokader eller "fysiske blokader" (straffelovens § 119, stk. 3). Strafmaksimum foreslås forhøjet fra fængsel i 6 måneder til fængsel i 1 år og 6 måneder.


Regeringen finder, at det i lyset af de voldelige opgør og den omfattende kriminalitet med tilknytning til rockergrupper og bander mv. er vigtigt, at dømte rocker- og bandemedlemmer mv. varetægtsfængsles, hvis der er grundlag for det, eller indsættes til afsoning hurtigst muligt efter, at dommen er blevet endelig.


Det foreslås i den forbindelse, at der indføres en ny regel om adgang til varetægtsfængsling efter fældende dom på grundlag af retshåndhævelseshensyn under hensyntagen til, at den dømte har et aktivt tilhørsforhold til rockergrupper eller bander mv., når den pågældende rockergruppe eller bande deltager i voldelige konflikter, hvor der flere gange er brugt skydevåben mv. Bestemmelsen vil omfatte tilfælde, hvor den pågældende er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage, uanset om den pågældende lovovertrædelse har baggrund i det verserende opgør.


Det er forudsat, at bestemmelsen alene anvendes i klare tilfælde, hvor det skønnes, at der utvivlsomt foregår et gensidigt opgør som nævnt i bestemmelsen, og hvor der skønnes ikke at være tvivl om, at den tiltalte har et aktivt tilhørsforhold til en gruppe, som deltager i det aktuelle opgør.


Desuden foreslås det at ændre straffuldbyrdelsesloven, sådan at en ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen ikke imødekommes, hvis hensynet til politiets forebyggende virksomhed - jf. politilovens almindelige bestemmelser herom - taler imod udsættelse. Ved vurderingen af, hvad hensynet til politiets forebyggende virksomhed kræver, skal der dels lægges vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisiko i sammenhæng med karakteren af den begåede kriminalitet, dels lægges vægt på, om den dømte på grundlag af politiets foreliggende oplysninger må antages at have en sådan tilknytning til en gruppe af personer, der udviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldelig karakter, at der er et væsentligt politimæssigt behov for, at den pågældende påbegynder afsoning uden udsættelse.


Det foreslås endvidere at ændre straffuldbyrdelsesloven, sådan at bl.a. ansøgninger om afsoning på bopælen med såkaldt elektronisk fodlænke normalt ikke tillægges opsættende virkning, hvis hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at afsoningen påbegyndes uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning. Bestemmelsen vil indebære, at afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke i praksis normalt ikke vil være mulig i sådanne tilfælde.


Efter forslaget vil det være politiet, der skal underrette Kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets forebyggende virksomhed taler imod udsættelse, opsættende virkning mv. Det er forudsat, at en sådan meddelelse til Kriminalforsorgen baseres på foreliggende oplysninger og kun gives, når der skønnes at være et klart politimæssigt behov. Det kan således ikke forventes, at politiet i samtlige sager, hvor nogen idømmes en ubetinget fængselsstraf, vil tage særlige skridt med henblik på at efterforske ethvert muligt tilhørsforhold til f.eks. en rockergruppe eller en bande mv.


I tilknytning til de foreslåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven foreslås det at ændre forvaltningsloven, sådan at der ikke er ret til aktindsigt for så vidt angår oplysninger, der er indhentet for at belyse hensynet til politiets forebyggende virksomhed i medfør af de foreslåede nye bestemmelser herom i straffuldbyrdelsesloven.


Med henblik på at sikre politiet et effektivt redskab til bl.a. at forhindre såkaldte bandevagter i at skabe frygt og chikanere folk på gaden (f.eks. med kropsvisitering af forbipasserende mv.) vil Justitsministeriet ved en ændring af den såkaldte ordensbekendtgørelse i medfør af politiloven skabe adgang for politiet til at meddelte såkaldte zoneforbud (tidsbegrænset forbud mod at opholde sig inden for en radius af 500 m fra en bestemt lokalitet), og lovforslaget indeholder i tilknytning hertil en ændring af politiloven, hvorefter overtrædelse af sådanne zoneforbud vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.