L 211 Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven.

(Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-04-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 07-05-2009
Betænkning afgivet 20-05-2009
2. behandlet/henvist til udvalg 26-05-2009
Betænkning afgivet 27-05-2009
Tillægsbetænkning afgivet 27-05-2009
3. behandlet, vedtaget 29-05-2009
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovens formål er at styrke indsatsen mod bandekriminalitet for at skabe sikkerhed og tryghed for borgerne. Loven indfører således markant skærpede straffe, bedre efterforskningsredskaber for politiet og initiativer med henblik på at sikre en hurtig indsættelse af dømte til afsoning. Der indføres bl.a. en fordobling af straffen for visse alvorlige forbrydelser, som begås i gensidige opgør mellem grupper under anvendelse af skydevåben. Endvidere straffes overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder efter straffeloven med fængsel indtil 6 år, og der indføres en minimumsstraf på 1 års fængsel for under særlig skærpende omstændigheder at anvende, besidde, bære m.v. ulovlige skydevåben, andre våben eller eksplosivstoffer.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 98 stemmer (V, S, DF, SF og KF) mod 8 (RV, EL og LA).
Sambehandlet med: