Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland. (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 29.10.2015).

Forhandlingen er åbnet, og vi starter med Socialdemokraternes ordfører, hr. Jan Johansen. Værsgo.

Tak for det, formand. Det lovforslag, vi behandler her, er en genfremsættelse af lovforslag L 122 fra den 28. januar 2015, som vi fremsatte, da vi havde regeringsansvaret. Som vores ordfører også sagde dengang, lytter vi meget til vores partnere i rigsfællesskabet, så når det grønlandske selvstyre ønsker at justere i familieretlig lovgivning, som gælder for Grønland, så støtter vi naturligvis op om det.

Lovforslaget har to hovedelementer. For det første sættes forældreansvarslovgivningen i kraft for Grønland, og for det andet tillades ægteskab mellem to personer af samme køn.

I forhold til forældreansvarslovgivningen, der nu sættes i kraft på Grønland, betyder det bl.a., at det er barnets ret til begge forældre, der skal være det bærende element i afgørelsen om forældremyndighed m.v., og ikke forældrenes ret til barnet. Er der tvistigheder om forældremyndigheden, skal barnet inddrages i sagen og lyttes til. Forældre får som udgangspunkt fælles forældremyndighed over barnet, og de har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, barnet ikke bor hos.

Forældrenes ret til at revse deres barn ophæves. Det var for øvrigt Socialdemokraterne, der fik revselsesretten afskaffet her i Danmark tilbage i 1990'erne, og det er jo rigtig godt, at det nu også sker i Grønland.

Hvad angår lovforslagets anden del, betyder det, at et par af samme køn i Grønland nu får mulighed for at indgå ægteskab i stedet for registreret partnerskab på lige fod og med samme retsvirkning som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn.

Vi hilser alle tiltagene, der sigter mod at sikre børns tarv, hjertelig velkommen, og vi er stærke fortalere for, at par af samme køn kan indgå ægteskab, så vi er begejstret for, at det nu indføres på Grønland. Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Dengang forslaget blev fremsat, sad jeg selv i regeringen. Og noget af det, som vi har peget på, er behovet for også at få opdateret lovgivningen sådan helt generelt. I relation til den her familieretspakke så vi jo gerne, at børneloven, som er fra 1962, det vil sige en lov, som er mere end 53 år gammel, også blev opdateret, fordi den faktisk går ind og skaber en række diskriminationssager, bl.a. i forhold til det her med medmoderskab. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du [ret ej, det kommenteres senere. HAPR] synes, det er rimeligt, at der er så meget lovgivning, som er så forældet på det her område.

Ordføreren.

Tak. Nu er jeg ikke ordfører på området, men jeg synes også, det lyder, som om det er ret mange år siden, at der blev kigget på den. Men jeg skal sige, at jeg snakker med ordføreren på området om det, og så vil jeg prøve at få ham til at kigge på det.

Spørgeren, værsgo.

Mange tak. Børneloven bliver jo løbende opdateret i Danmark, og derfor synes jeg også, at det er enormt ærgerligt, at man ikke har fokus på også at få opdateret gældende lovgivning på Grønland, så jeg glæder mig til, at man vil bakke op om, at vi selvfølgelig får løftet hele justitsområdet og særlig familieretsområdet.

Ordføreren.

Tak. Jeg har lyttet.

Så er der et ønske om en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Jeg skal lige huske at sige, at vi ikke bruger direkte tale i Folketingssalen, men det kan man lære.

Værsgo, hr. Finn Sørensen.

Javel, fru formand. Det skal jeg rette mig efter.

Jeg vil gerne følge lidt op på fru Aaja Chemnitz Larsens spørgsmål, for der er et andet forhold, som der også er et ønske om at få opdateret, og det er jo det her med barnets ret, altså at man, hvis nu barnet er fyldt 10 år, så kan anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, om barnets bopæl eller samvær, og det handler om en bestemmelse om, at den forælder, som barnet har bopæl hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet. Det ville jo være en god styrkelse af børnenes rettigheder, hvis man fik skrevet det ind. Så hvis ordføreren ikke lige kan svare på, hvorfor man ikke har fulgt de her ønsker, så ville jeg da blive vældig glad for et tilsagn om, at det er noget, man vil se positivt på. Og det er jo ikke mindre vigtigt, når vi tænker på, at der lige er kommet en rapport, der fortæller noget om vanskelighederne på det her område med børns rettigheder.

Ordføreren.

Jamen jeg kan sige til hr. Finn Sørensen, at jeg har lyttet til, hvad hr. Finn Sørensen har sagt, og at jeg vil prøve at bringe det videre.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen så vil jeg da gerne takke for det og så håbe på, at det udmønter sig i udvalgsarbejdet – at vi kan få en bred enighed, hvor Socialdemokraterne også er med, om, at sådan en bestemmelse bør indarbejdes. Så tak for det.

Ordføreren.

Tak.

Så siger jeg tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Jeppe Jakobsen på vegne af Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som jeg har nævnt før her fra talerstolen, er en fornuftig udvikling for Grønland og den grønlandske befolkning et emne, vi bekymrer os meget om i Dansk Folkeparti. De seneste par dages debat har vist, at der stadig væk er lang vej at gå på denne front, især når det kommer til at sikre trygge vilkår for børns opvækst i Grønland, især i de mindre bygder, hvor der fortsat er store udfordringer med børn med psykiske og sociale problemer. Og for at gøre situationen værre oplever det grønlandske folk, at de offentlige myndigheder enten nøler eller slet ikke handler ved underretninger om børn i mistrivsel. På den baggrund har vi i Dansk Folkeparti også taget initiativ til en forespørgselsdebat med den ansvarlige minister for at holde snor i, at børns rettigheder respekteres og understøttes overalt i kongeriget.

Nærværende lovforslag er bestemt et skridt i den rigtige retning i bestræbelserne på at sikre rammerne for en tryg opvækst for de grønlandske børn. Med ikraftsættelsen af forældreansvarsloven skifter fokus, så afgørelser i sager om børn skal træffes ud fra barnets perspektiv, altså ud fra hvad der vurderes bedst for barnet. Ydermere er afskaffelsen af forældrenes ret til at revse deres børn også et stort skridt i den rigtige retning for de grønlandske børn.

Men som nævnt gør gode intentioner og de rigtige rammer det ikke alene, hvorfor vi i Dansk Folkeparti også vil følge op på, at der sker reelle forbedringer for de grønlandske børn, og fortsat holde regeringen til ilden for at sikre, at de grønlandske myndigheder lever op til det ansvar, der er dem pålagt, både i forhold til børnekonventionen og også de love og konventioner, som sættes i kraft med den forhåbentlige vedtagelse af nærværende lovforslag.

Jeg skal derfor meddele, at vi i Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget og fortsat vil holde et vågent øje med problemerne.

En kort bemærkning til Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak. Det glæder mig, at der fra Dansk Folkepartis side er fokus på de udfordringer, som ca. en tredjedel, eller hvad der svarer til 5.000 børn i Grønland oplever. Det er rigtig, rigtig positivt. Men jeg synes også, at det er rigtig vigtigt at kigge på, hvad det er, man selv kan gøre, og som jeg nævnte lige før, er der jo børneloven, men man kunne jo også pege på Barnets Reform, som kunne være noget, der kunne være med til at løfte familieretsområdet i Grønland. Er det noget, som Dansk Folkeparti vil være med til at arbejde videre på?

Ordføreren.

Det er bestemt noget, som vi i Dansk Folkeparti vil bidrage konstruktivt til. I Dansk Folkeparti mener vi, at alle børn i hele Kongeriget Danmark skal have de samme muligheder for en god og tryg opvækst.

Fru Aaja Chemnitz Larsen har ikke bedt om en yderligere bemærkning. Så går vi videre til fru Aleqa Hammond fra Siumut. Værsgo.

Jeg er rigtig glad for, at Dansk Folkepartis ordfører støtter op omkring lovpakken. Det er en lovpakke, som har været meget længe undervejs, og som vi har ventet på i mange år. Vi er også glade for, at der er en stor tilslutning til den.

Når vi snakker om retssikkerhed også for vores børns vedkommende, er det vigtigt, at retssikkerheden er en retssikkerhed, som rigsfællesskabet Danmark kan være stolt over. Men det kan man desværre ikke sige i 14 ud af 60 bygder i Grønland, hvor man ikke har en kommunefoged, som svarer til politiets repræsentant, og det har naturligvis også betydning for vores børn og vores familier og samfundet generelt.

Vil Dansk Folkeparti være med til at støtte op omkring, at forholdene på retsområdet i Grønland bliver forbedret til gavn også for vores børn?

Ordføreren.

Naturligvis skal man også som borger på Grønland leve i et samfund med en stor grad af retssikkerhed, så derfor vil vi i Dansk Folkeparti håndtere alle konkrete henvendelser med yderste alvorlighed.

Fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Nu hvor der er forhandlinger i gang om finansloven for næste år, vil jeg i den sammenhæng sige, at vores prioriteringer her i Folketinget har stor betydning for retssikkerheden i Grønland. På justitsområdet har mange af bygderne problemer, som rapporten vedrørende vores børn, som udkom i forgårs, refererer til, og i den sammenhæng er retssikkerheden af meget, meget stor betydning for det grønlandske samfund. Det er kun ved prioriteringer hernede, at der kan rettes op på tingene. Står Dansk Folkeparti bag ønsket om forbedringer på det område også?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne stå her og fortælle om vores konkrete prioriteringer i forhold til finansloven, men hvis det her er et stort ønske hos den grønlandske befolkning, tager vi det selvfølgelig også seriøst i Dansk Folkeparti, det er klart.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Også tak til ordføreren for den positive tilgang i forhold til at lytte til grønlandske ønsker. Jeg vil lige høre ordføreren, hvordan Dansk Folkeparti har det med de ønsker, der er blevet udtrykt af det grønlandske lovudvalg, som jeg kan forstå også er blevet tiltrådt af Inatsisartut. Vi har nævnt dem tidligere i debatten, men det er bare lige for at genopfriske det. Altså, det er jo spørgsmålet om, at retten i Grønland og rigsombudsmanden så vidt muligt skal tilbyde forældre og børn en børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det er rigtigt, at der er nogle geografiske udfordringer, men de mener jo fra lovudvalgets side, at man burde kunne lave en eller anden formulering, så det blev tilgodeset, plus de andre eksempler, jeg nævnte fra lovudvalgets indstillinger. Er det noget, Dansk Folkeparti vil se positivt på?

Ordføreren.

Som nævnt er det af allerstørste vigtighed for Dansk Folkeparti, at man som barn i hele kongeriget Danmark kan forvente at have de samme muligheder for en tryg og god opvækst, og det er fuldstændig ligegyldigt, om man i den henseende bor i Greve eller på Grønland.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg læser det sådan, at ordføreren så, i hvert fald som udgangspunkt, er positiv over for de indstillinger, der kommer, for de handler jo alle sammen netop om at ligestille grønlandske børn med danske børn.

Ordføreren.

Det er korrekt læst.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi videre til Venstres ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. For Venstre er det helt centrale ved dette lovforslag, at Grønlands selvstyre har anmodet om, at den familieretlige lovgivning på Grønland ajourføres, således at lovgivningen bringes på linje med lovgivningen i Danmark, nærmere bestemt lovgivningen om forældreansvar og om ægteskab mellem to personer af samme køn, som nu altså også sættes i kraft i Grønland.

Det betyder bl.a., at børn i Grønland vil opleve forbedret beskyttelse, fordi det bærende element i forældremyndighedssager fremover skal være barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet. Og det betyder selvfølgelig også, at par af samme køn får mulighed for at indgå ægteskab på lige fod med alle andre.

I Venstre har vi den opfattelse, at når Grønland selv henvender sig med et ønske om dansk lovgivningsmæssig hjælp til at understøtte ændringer som disse i Grønland, bakker vi selvfølgelig fuldt op om det. Og det gør vi naturligvis også i denne sammenhæng. Så jeg vil ikke gå nærmere i dybden med indholdet, men blot konstatere, at Venstre naturligvis støtter forslaget.

Fru Aaja Chemnitz Larsen, IA, for en kort bemærkning.

Mange tak. Med den her familieretspakke ser vi jo desværre et eksempel på en generel udfordring, nemlig at vi har en dansk lovgivning, og derudover får pillet et par enkelte rettigheder ud, så vi i virkeligheden får skabt en grønlandsk lovgivning, som er under den danske lovgivning. Det vil sige, at der bliver pillet nogle rettigheder ud, når det fremsættes som et grønlandsk lovforslag.

Det synes jeg er enormt ærgerligt, og jeg synes også, det er ærgerligt, at man sætter ambitionsniveauet ned i forhold til f.eks. konfliktmægling, som jo er gået fra at være et skal til at være et kan. Hvad synes du om den forskel, der er i ambitionsniveauet for konfliktmægling?

Jeg skal igen minde om, at vi ikke benytter direkte tiltale i Folketingssalen.

Ordføreren, værsgo.

Mig bekendt har lovforslaget, ligesom alle andre lovforslag, vi behandler, vedrørende Grønland, først været forbi det grønlandske selvstyre. Og derfor retter vi os selvfølgelig efter de forslag, der kommer fra det grønlandske selvstyre.

Der er ikke ønsker om yderligere korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Og vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Finn Sørensen.

Mange tak. Enhedslisten kan ligesom de foregående ordførere varmt støtte dette lovforslag. Det indeholder en helt nødvendig opdatering af bl.a. reglerne om forældreansvar, børnebeskyttelse, registreret partnerskab mellem par af samme køn og kriminalloven. Det er en rigtig god forbedring af grønlandske børns retsstilling. Ændringerne sker jo også efter ønske fra Grønlands Inatsisartut og naalakkersuisut, som enstemmigt indstiller forslaget til godkendelse.

Det skulle egentlig være trådt i kraft den 1. oktober 2015, men folketingsvalget i juni kom i vejen, og det er vigtigt, at vi lige får afklaret det, for jeg synes ikke, det er helt klart, hvornår loven som sådan træder i kraft, bortset fra enkelte bestemmelser, der er angivet en ikrafttrædelsesdato for.

De grønlandske myndigheder både på nationalt og kommunalt plan har en stor opgave med at sikre børnenes vilkår. Alt for mange børn lever under uacceptable forhold og vold og udsættes for overgreb. Det understreges bl.a. i børneombudsmandens seneste beskrivelser fra hendes besøg i Nordgrønland, som jo viser, at børnekonventionen i flere tilfælde er overtrådt. Og derfor er det jo så pokkers vigtigt, at vi med det her lovforslag kan tage nogle skridt til at sikre bedre rettigheder for de grønlandske børn. Det er jo vigtigt at handle systematisk og langsigtet, og at vi i rigsfællesskabet tilbyder at hjælpe grønlænderne med at ændre de uacceptable forhold. Og det mindste, vi kan gøre i første omgang, er jo i hvert fald at sikre, at grønlandske børn har de samme rettigheder som danske børn.

Så har jeg nævnt et par ting under de korte bemærkninger, som jeg gerne lige vil henlede opmærksomheden på igen. Vi synes i Enhedslisten, at man skal lytte til de forslag, der er kommet fra det grønlandske lovudvalg, som jo også er tiltrådt af Inatsisartut. Det er f.eks. forslaget om at ændre i anordningen § 32, stk. 1, hvor lovudvalget gerne vil have tilføjet, at retten i Grønland og rigsombudsmanden så vidt muligt skal tilbyde forældre og børn en børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det er noget, der er udeladt i lovforslaget med henvisning til, at vilkårene i Grønland ikke gør det muligt, men måske kunne man godt lave en eller anden formulering, der tilgodeså det ønske fra lovudvalgets side.

Der er også nogle bestemmelser i forældreansvarslovens § 35, som man gerne vil have indarbejdet. Det handler om barnets ret til, hvis det er fyldt 10 år, at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Og så er der en bestemmelse om, at den forælder, som barnet har bopæl hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet. Det foreslår man også indarbejdet på en måde, så disse rettigheder så vidt muligt skal imødekommes, selvfølgelig under respekt for de særlige grønlandske forhold.

Så er der en indstilling om nogle bestemmelser i forældreansvarslovens § 3 og § 17 om, hvad man skal gøre, hvis der er uenighed mellem forældrene om barnets bopæl. Også her har det grønlandske lovudvalg stillet nogle forslag om nogle ændringer, som man også bør tage højde for.

Så vi håber, at regeringen i det videre arbejde vil tilgodese de ønsker, der her er kommet.

Så er der jo den principielle diskussion til sidst, som ligger lidt uden for rammerne af det her lovforslag, men som vel er værd at hæfte sig ved. Det grønlandske lovudvalg har foreslået, at man i stedet for kongelige anordninger, der har den ulempe, at bemærkningerne ikke bliver oversat til grønlandsk, benyttede love vedtaget her i Folketinget – men selvfølgelig på de områder, hvor det er Folketinget, der har retten til at udstede love – der kun gælder for Grønland, hvilket også vil gøre det nemmere at tage højde for særlige grønlandske forhold.

Så Enhedslisten støtter lovforslaget, men vi synes også, det er rimeligt, at vi forholder os til de grønlandske ønsker, jeg netop har refereret til, og at vi gør, hvad vi kan, for at imødekomme dem.

Fru Aaja Chemnitz Larsen, IA, for en kort bemærkning. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. Vi ser jo, at der bl.a. på grund af den her manglende opdatering af børneloven sker en direkte diskrimination af par af samme køn.

I den her familieretspakke gives der heldigvis mulighed for, at der kan ske kirkelig vielse af par af samme køn. Men det betyder også, at fordi børneloven ikke er blevet opdateret, kan man ikke få det såkaldte medmoderskab, som man kan i Danmark. Og det vil sige, at hvis man er et par af samme køn, som bor i Danmark og flytter til Grønland, så kan et medmoderskab ikke anerkendes. Det betyder, at den ene af de to forældre er nødt til at være adoptivforælder til barnet.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der laves de her diskriminationer internt i rigsfællesskabet, og at vi netop ikke har fået en opdatering af børneloven med i forhold til det her. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener om det.

Ordføreren.

Det kan jeg kun tilslutte mig. Og med lidt røde ører vil jeg sige, at det da også burde have været med i min ordførertale som en af manglerne ved lovforslaget her. Så det kan vi kun bakke op om i det videre arbejde for at se, om det kan komme med.

Fru Aaja Chemnitz Larsen har ikke ønsket yderligere korte bemærkninger. Så siger jeg tak til ordføreren for Enhedslisten, og vi går videre til hr. Steen Holm Iversen på vegne af Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Ganske som ved behandlingen af det her lovforslag i foråret kan jeg meddele, at vi fortsat bakker op om lovforslaget og støtter de ajourføringer og justeringer, som høringen har resulteret i. I supplement til de øvrige ordførertaler, der har været i dag, er vi også opmærksomme på, at der er dele, som vi ikke er kommet i mål med.

Desuagtet har vi med et lovforslag at gøre, som har to hovedbestanddele: en forældreansvarslovgivning og en lov om retsvirkning. Hvad angår forældreansvarslovgivningen, er vigtigheden af det her lovforslag jo desværre blevet bekræftet som også tidligere nævnt i den forløbne uge, og det er i vores øjne tragiske beretninger, vi har fået fra Nordgrønland. Selv om vi her i landet ikke kan sige os fri for at kende til lignende sager, viser bl.a. rapporten om børns trivsel i Nordgrønland, at der er behov for at styrke grønlandske børns rettigheder og stadfæste dem i lov. Derfor medvirker vi naturligvis også gerne til at sikre det. Umiddelbart synes det jo tankevækkende, at vi nu med lovforslaget indfører en afskaffelse af revselsesretten 18 år senere end i resten af kongeriget.

Også med hensyn til forslagets anden del, der vedrører retsvirkningsloven, støtter Liberal Alliance lovforslaget. Naturligvis bifalder vi ikrafttrædelsen af den nødvendige lovgivning for, at to mennesker af samme køn kan indgå ægteskab. Og endelig glæder det os, at Grønland med lovgivningen nu også kan indgå i det internationale samarbejde om forældreansvar, hvorved børnebortførelser også kan retsforfølges.

Eneste tilføjelse ud over dem, jeg allerede har nævnt, er, at vi støtter de bemærkninger fra IA under den første behandling, som også er fremført i høringen. Vi er enige i, at man med fordel kan se på den hastighed, hvormed andre socialpolitiske sager, andre lovgivningsmæssige tiltag, kan behandles her i Tinget, med henblik på at speede tingene op. Det er væsentligt for retssikkerheden, og det er væsentligt for Grønlands ligestilling og for bekæmpelse af diskrimination som også tidligere nævnt i forbindelse med den her behandling. Vi vil derfor fortrøstningsfuldt bede regeringen om at adressere dette, således at vi i den kommende periode kan få arbejdet med de relativt lange behandlingstider, vi ser på det her område.

Dermed også sagt, at vi gerne medvirker i udvalgsbehandlingen til at få rykket ved de knaster, der eventuelt måtte udestå i lovforslaget, og med de ord skal jeg meddele, at Liberal Alliance kan støtte lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Vi har en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. Ordføreren nævner selv det her med MIO-rapporten om udsatte børn i Grønland, og det har jo faktisk også en relation til den her familieretspakke forstået på den måde, at når der er behov for børnesagkyndig viden, er det fra nogle socialforvaltninger, som er rigtig belastede. En rapport fra Grønlands selvstyre har vist, at nogle sagsbehandlere sidder med 100-300 sager pr. sagsbehandler, og skal man derudover gå ud og lave en ekstra opgave med at give børnesagkyndig viden, kan det være rigtig svært i praksis. Det betyder, vi får en lovgivning, som er rigtig svær at implementere i virkeligheden, og det betyder, at der bliver et gab imellem, hvad lovgivningen siger, og hvordan virkeligheden ser ud. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren siger til det.

Ordføreren.

Jeg tror, spørgeren kender svaret. Vi vil arbejde ret målrettet på at få håndteret de elementer, så vi kan styrke den samlede retssikkerhed for børn, ikke mindst børn, der ikke kan tale deres egen sag og kæmpe for deres egen retssikkerhed. Hvis der er en ressourcemæssig diskrepans eller en problemstilling med de statsforvaltninger, som spørgeren også påpeger, synes jeg, vi skal adressere det i det kommende udvalgsarbejde, og så må vi se, hvorledes vi kan styrke dem. Der er et behov for tilpasning til særlige grønlandske vilkår og forhold, og det er lovforslaget jo et udtryk for allerede på nuværende tidspunkt. Men jeg er da overbevist om, at vi i udvalgsarbejdet eventuelt kan få indbefattet flere af de særlige hensyn, herunder den overbelastning, som der bliver peget på i rapporten.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak til ordføreren. Det er jo primært et grønlandsk anliggende, men der er selvfølgelig nogle gråzoner, som vi bliver nødt til at forholde os til. En anden ting, som er et dansk anliggende, er retterne. Vi oplever nogle gange, at der er lang sagsbehandlingstid for at komme til hos retterne og få behandlet sin forældremyndighedssag. Det betyder jo også, at den forælder, som ikke til daglig har kontakt til barnet, kan gå i rigtig lang tid, før sagen bliver afgjort, og at den her person faktisk kan miste eller skal til at genopbygge en relation til barnet efterfølgende. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål, selv om jeg egentlig allerede har svaret på det. For jeg udtalte, at jeg mener, vi skal arbejde for at nedsætte diskriminationen mellem borgerne i eksempelvis Danmark og i Grønland. Og hvis man står i den situation, at man har mistet kontakten til sit barn og bliver nægtet samvær, så er det ens retssikkerhed, som er truet. Derfor bør der også arbejdes med sagsbehandlingstiderne i retterne.

Det er tunge problemstillinger, de kræver givetvis ressourcer, og spørgeren peger jo også selv på det særlige forhold, at noget er grønlandsk og noget er dansk. Og jeg er overbevist om, at vi bør kunne finde en løsning på det i udvalgsarbejdet. Jeg synes ikke, jeg hører nogen uenighed ordførerne imellem.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkning til ordføreren, og derfor går vi videre til ordføreren for Alternativet, fru Ulla Sandbæk.

Mange tak. Når det er Grønlands Selvstyre, som har anmodet om, at den familieretlige lovgivning bliver ajourført, så kan Alternativet naturligvis kun varmt støtte det. Det er meget positivt, at selvstyret ønsker at styrke børnenes retssikkerhed, at børn får udvidet mulighed for at blive hørt, og ikke mindst at revselsesretten også afskaffes i Grønland. Det er også meget positivt, at par af samme køn kan indgå ægteskab i kirken.

Det glæder mig, at man i forbindelse med denne genfremsættelse af lovforslaget har været lydhør over for Inatsisartuts ønsker om ændringer i udkastet til forældreansvarsordningen. Men Alternativet havde gerne set, at der var kommet en fuld opdatering af børneloven.

I Alternativet håber vi i lighed med Enhedslisten, at der rettes stor opmærksomhed mod, hvordan retternes og rigsombudsmandens mulighed for at tilbyde kvalificeret børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling hurtigst muligt kan gøres obligatorisk.

På tilsvarende vis håber vi, at reglerne om barnets adgang til at anmode Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær kan træde i kraft, så snart de fornødne kompetencer er til stede, især i lyset af børneombudsmandens rapport om de grønlandske børns vilkår, som vi lige har modtaget.

Alt i alt er vi i Alternativet imidlertid glade for det foreliggende lovforslag, som vi naturligvis stemmer for.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, så tak for det. Og vi går videre til hr. Martin Lidegaard, ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

Også i Radikale Venstre er vi positivt indstillet over for dette lovforslag, der jo er en genfremsættelse. Der er tale om, kan man sige, en lovgivning, som man på en måde kunne have ønsket sig var indført for lang tid siden i Grønland. Det er også en lovgivning, som bliver præsenteret for Folketinget lige præcis på et tidspunkt, hvor det endnu en gang er kommet i offentlighedens søgelys, at forholdene for mange grønlandske børn simpelt hen ikke er acceptable, og at der er et behov for en langt stærkere indsats både fra Grønlands og fra Danmarks side – gerne i fællesskab, hvis det står til Radikale Venstre – for at rette op på det.

Det er jo rigtigt, som flere partier har været inde på, at der er nogle forskelle på lovene, som de nu ser ud i Danmark, og kommer til at se ud i Grønland. Det står en lille smule uklart for mig, hvordan de forskelle er opstået, men jeg har en formodning om, at det jo bl.a. handler om, at f.eks. nogle af de konfliktmæglingsredskaber, som jeg på linje med flere andre ordførere også gerne så indført i Grønland som et tilbud, måske ikke lige er sådan at indføre – sådanne garantier – simpelt hen fordi man ikke har det fornødne personale til rådighed. Men jeg vil da gerne tilkendegive, at principielt set synes vi at der skal gælde de samme tilbud i alle dele af kongeriget, og så må vi arbejde på sammen at skabe forudsætningerne for, at det kan lade sig gøre.

En kort bemærkning til fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak til ordføreren og for opbakningen til at sikre konfliktmægling i Grønland. Det er bestemt noget, som er tiltrængt. Det kan være med til at skabe en opblødning, og man kunne jo f.eks. forestille sig, at man samlede forskellige offentlige institutioner og gik sammen om at lave en konfliktmæglingssinstitution. For der er jo flere forskellige områder, hvor det godt kunne være relevant. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren siger til det.

Ordføreren.

I al beskedenhed må jeg sige, at jeg tror, at IA's ordfører har større indsigt i, hvordan man bedst vil kunne komme det her til livs. Min formodning vil være, at det er vigtigt, at der i vidt omfang er tale om grønlandske konfliktmæglere, som kender til Grønlands kultur og forhold og også taler sproget. Jeg ved, at der desværre er mangel på dem i mange dele af socialområdet i Grønland. Men det lyder da som en god idé at forsøge at se, om man gennem nogle synergieffekter fra forskellige organisationer kunne skabe de her tilbud.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Retssikkerheden er af stor betydning for det samlede rigsfællesskab, og jeg synes, at en stor del af rigsfællesskabet står uden repræsentation af politiet. Der er ingen repræsentanter fra politiet. Der er kommunefogeder i 14 bygder ud af 60, hvilket er en krænkelse af retssikkerheden for store dele af rigsfællesskabets egne borgere. Det har naturligvis også betydning for vores retsforståelse og vores retssamfund, både for vores børn og familierne.

Vil Radikale Venstre også stå bag en implementering af anbefalingerne fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission, som blev vedtaget enstemmigt af Grønland og Danmark allerede i 2005, men endnu ikke er blevet implementeret fuldt ud?

Ordføreren.

Det kan jeg svare helt klart og sikkert på: Det vil vi. Også fordi, vi stemte for dengang. Jeg vil gerne erkende, at der er områder, hvor det er gået for langsomt, og der er områder i Grønland, der trænger til at blive styrket. Og hele det her børneområde, som vi nu har diskuteret i den her uge, er et eksempel på, at det altså er vigtigt, at myndighederne er til stede alle steder i det grønlandske samfund.

Det står ikke krystalklart for mig, hvad årsagen til den forsinkelse, kan man sige, har været, om det simpelt hen er et spørgsmål om ressourcer, eller om der har været andre barrierer, der trænger sig på. Men jeg vil sige, og det er sådan set den eneste tilføjelse, jeg har, at jeg synes, det er vigtigt at se det her i sammenhæng med de behov, der er på det sociale område. For i nogle bygder tror jeg, det er lige så vigtigt at have en socialrådgiver eller en social myndighed at gå til, som at man har en politimyndighed eller en bygdefoged.

Fru Aleqa Hammond.

Tak for svaret. Jeg synes, det er vigtigt, at man altid bestræber sig på at skabe lige muligheder for tilgang til tingene. Derfor synes vi også, at det er utrolig vigtigt, at den her lovgivning skal være på minimum samme niveau som den gældende lovgivning i Danmark.

Det er således, at der står, at konfliktmægling er noget, man kan bruge, men der står ikke, at man skal. Der ligger en stor betydning i sådan et lillebitte ord. Hvad har Radikale Venstre at sige til det?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min ordførertale, mener jeg principielt set også, at der skal gælde de samme tilbud i alle dele af kongeriget. Jeg kunne godt forestille mig, at der også har været nogle konkrete barrierer i det her tilfælde, og dem må man så forsøge at rydde af vejen, så man også kan lave konfliktmægling i Grønland. Det er der ingen tvivl om at der er behov for.

Men nogle gange er det en udfordring i Grønland at skaffe den rette arbejdskraft. Nogle gange er det ressourcerne, der er udfordringen og problemet. Men uanset hvad barrieren er her – og det kan være, ministeren kan gøre os klogere på det – mener jeg da, at vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at rydde dem af vejen.

Tak til ordføreren for Det Radikale Venstre. Og vi går videre til hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Jeg vil starte med at sende et tillykke til de homoseksuelle i Grønland. Og så vil jeg sige, at loven jo også er et skridt i den rigtige retning, når det kommer til et forsvar for børns rettigheder. Den seneste deprimerende rapport, som vi for få dage siden modtog fra børnetalsmanden i Grønland, og som kommer oven på rækken af andre deprimerende rapporter, understreger betydningen af initiativer, der som minimum sikrer, at børnekonventionen overholdes.

Skulle det grønlandske selvstyre eller de grønlandske medlemmer af Folketinget ønske yderligere ændringer, der styrker børns rettigheder og retsstilling, så vil vi se positivt på det. Det lovforslag, der foreligger nu, støtter SF.

Tak til SF's ordfører. Så går vi over til ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Rasmus Jarlov.

Jeg synes, det er en glædelig begivenhed, at vi har fået lavet det her lovforslag. Det er jo sket på foranledning af Grønland selv, at vi får lavet en række forbedringer. Jeg synes faktisk, det egentlig er nogle ret store milepæle, og det går jeg også ud fra man vil mene på Grønland. Det her er nogle ret store ting, der kan blive gældende, nemlig at der kan være ægteskab mellem to personer af samme køn, at revselsesretten bliver afskaffet, og at vi får forbedret børns vilkår i forbindelse med forældreansvarsloven. Så jeg synes, det er meget positivt. Selvfølgelig har jeg lyttet med stor interesse også til de kommentarer, der har været fra de grønlandske folketingsmedlemmer, med hensyn til om der er yderligere forbedringer, vi kan foretage. Men alt i alt er det et meget, meget positivt lovforslag, som vi selvfølgelig støtter varmt.

Der er en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak til ordføreren. Ordføreren nævner selv, at det er glædeligt, at vi får sikret, at revselsesretten endegyldigt er ophævet. Det synes vi også er rigtig, rigtig positivt fra Inuit Ataqatigiits side. Noget af det, som vi har anbefalet, er jo også, at man fra Grønlands side kigger på, hvordan vi kan se på det her både kriminalretsligt, men i høj grad også som et socialt problem. For vi ved, at omkring 10 pct. af alle børn i Grønland – det har en undersøgelse fra 2011 vist – oplever grov vold fra et familiemedlem. Så der er jo helt sikkert behov for, at man også gør noget socialt i forhold til at kunne løfte det her område. Vi havde jo en dialog i Grønlandsudvalget i går om de forhold, som en del børn og unge lever under i Grønland, og som er kritisable. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ordføreren siger til, at der skal gøres noget, også socialt.

Ordføreren.

Jeg synes, det er helt åbenlyst rigtigt, at der skal gøres noget, også socialt. Det er selvfølgelig ikke bare gjort med, at der nu kommer en lovgivning, som siger, at man ikke må slå sine børn. Det er et vigtigt skridt, men det løser selvfølgelig ikke problemerne. Som jeg også sagde i går i Grønlandsudvalget, og som det også blev sagt af flere andre af dem, der var med til det møde i går, vil vi jo fra dansk side meget gerne bidrage. Hvis der er noget, vi kan gøre, så må man sige til fra Grønlands side. Jeg synes desværre ikke rigtig, at vi, da vi havde dialogen i går, sådan fik noget konkret, som vi kunne hjælpe med. Men hvis der er det, vil vi meget gerne gøre det.

Jeg vil ikke kaste mig ud i en længere redegørelse for, hvad jeg ellers mener der skal gøres sådan socialt for at løse problemer med børns vilkår. Det er jeg simpelt hen ikke kompetent til. Men jeg vil blot sige, at hvis vi kan bistå med noget, vil vi meget gerne gøre det.

Fru Aaja Chemnitz Larsen ønsker ikke flere korte bemærkninger. Så er der ikke flere bemærkninger til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Derfor går vi videre i ordførerrækken til fru Aaja Chemnitz Larsen, ordfører på vegne af IA. Værsgo.

Mange tak. Det er positivt at se, at vores danske folketingsmedlemmer er engagerede og motiverede til handling i forhold til de svære vilkår, som en tredjedel, eller hvad der svarer til 5.000 børn i Grønland, lever under, og gerne vil gøre noget. Samtidig har vi her en rigtig stor opgave i forhold til at sikre, at vores lovgivning på det familieretlige område og ikke mindst implementeringen af lovgivningen sker fyldest, hvilket er en stor udfordring i det grønlandske samfund i dag.

Jeg har set frem til, at vi skal behandle den her familieretspakke, for den indeholder nemlig en nødvendig opdatering af en række områder, herunder forældreansvar, børnebeskyttelse, registreret partnerskab mellem par af samme køn og kriminalloven. Pakken har været behandlet i Inatsisartut, det grønlandske parlament, hvorefter der er kommet tilføjelser med i forhold til kriminalloven. Den endelige behandling af lovpakken i Folketinget faldt desværre med udskrivelsen af folketingsvalget. Lovene var ellers planlagt til at træde i kraft den 1. oktober. Derfor glæder vi os i Inuit Ataqatigiit til, at sagen nu kan behandles endeligt og forhåbentlig afsluttes inden længe, så det kan komme borgerne i Grønland til gavn.

Det er vores klare forventning, at Folketingets partier og den danske regering vil være lydhør over for de grønlandske ønsker, ligesom man også var det ved førstebehandlingen i foråret. I Inuit Ataqatigiit synes vi, det er yderst positivt, at børn får en udvidet mulighed for at blive hørt, og at revselsesretten langt om længe bliver afskaffet i Grønland. Det er rigtig glædeligt. Inuit Ataqatigiit har over for naalakkersuisut, den grønlandske regering, påpeget behovet for, at man også anskuer revselsesrettten og den problemstilling, der er i forhold til det, både ud fra et kriminalretligt perspektiv, men også ud fra et socialt perspektiv. Indførelsen af forældreansvarsloven er et godt og nødvendigt initiativ. Barnets ret til begge forældre styrkes, medmindre dette er i direkte modstrid med barnets interesser. Det er en klar forbedring, som Inuit Ataqatigiit kun kan bakke varmt op om.

Vi finder det positivt og helt på sin plads, at par af samme køn får mulighed for at indgå ægteskab, også i kirken. Det er en vigtig sag for Inuit Ataqatigiit, og jeg ser frem til, at vi kan sikre den mulighed endeligt. Vi synes også, det er rigtig positivt, at Haagerbørnebeskyttelseskonventionen træder i kraft.

Men inden vi går til den endelige vedtagelse af denne lovpakke, er der en række forhold, som man er nødt til at forholde sig til. Der er et hul i lovgivningen. Forældre, som er separeret ved fødslen af deres barn, og som ikke har boet sammen ved fødslen, får ikke automatisk fælles forældremyndighed. Udgangspunktet må ellers være, at alle forældre uanset køn skal måles på deres evne til at drage omsorg for barnet og imødekomme barnets behov, frem for at man ser på, hvilket køn forældrene har. Inuit Ataqatigiit glæder sig over, at et enigt lovudvalg i Inatsisartut bakker op om vores ønske om at få opdateret børneloven og få Barnets Reform indført i Grønland. Børneloven er fra 1962 og, som jeg sagde, mere end 53 år gammel, så man må sige, at det er på tide at få den lovgivning på plads. Vi har påpeget, at den er dybt forældet, og at den ikke giver mulighed for at anerkende begge forældre hos par af samme køn, det såkaldte medmoderskab.

Det medfører en diskrimination i rigsfællesskabet, ligesom børneloven også betyder, at potentielle forældre i dag skal stå skoleret hos politiet for at vedkende sig faderskabet frem for den mere tidssvarende model, man har i Danmark, hvor der underskrives en ansvars- og omsorgserklæring i kommunen. IA bemærker, at børneloven er opdateret gentagne gange i Danmark, så den altid afspejler det aktuelle samfund, og vi mener, det giver anledning til bekymring og opmærksomhed, at love behandlet i Folketinget unødigt forsinkes og stiller grønlandske borgere ringere på grund af et manglende fokus på at få opdateret love, der vedrører Grønland.

Der skal sikres børnesagkyndig viden, som skal være til stede, når barnet skal inddrages, så barnet får de optimale rammer i retten og ikke kommer i klemme i forældrenes konflikt. Det er i dag en udfordring med det massive arbejdspres, som de grønlandske kommuners socialforvaltninger oplever. Regeringen er nødt til at forholde sig til implementeringen af denne lovgivning og til et socialt system, som er stærkt udfordret i det grønlandske samfund. Det fremgår ikke tydeligt af dette lovforslag, hvordan man har tænkt sig at sikre dette i praksis.

Vi ser desværre, at det grønlandske samfund lovmæssigt stilles ringere end det danske, og som jeg var inde på tidligere, går man fra, at det hedder »skal«, til, at det hedder »kan«. I forhold til Haagerbørnebeskyttelseskonventionen er der ikke taget højde for at ændre kriminalloven for Grønland. Det betyder, at en bortførelse af et barn fra Danmark til Grønland bør sidestilles med bortførelse uden for rigsfællesskabet. Det fokus bør man have i udvalget.

Tak for det. Og der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for en meget klar tale, hvor vi jo selvfølgelig er enige om, at det her er et klart fremskridt, men at der også er en række ting, der skal gøres bedre. Men ordføreren har jo fat i en meget vigtig pointe, og det er, at én ting er, at vi forbedrer grønlandske børns rettigheder, men noget andet er, hvordan de så kan håndhæves i virkeligheden med de vanskeligheder, der er i det grønlandske retssystem, f.eks. alene med sagsbehandlingstider og andre vanskeligheder, som vi har diskuteret her i salen, og ordføreren var selv inde på, at det ville være godt, hvis regeringen tog det alvorligt. Og så vil jeg bare høre ordføreren, om vi ligesom kunne få nogle ideer, nogle forslag til, hvilken vej vi kunne gå, hvad det angår. Tak.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Det er jo både i retterne, og så er det i socialforvaltningerne, som jeg også var inde på, og selv om det er et grønlandsk anliggende, er det vigtigt, at vi forholder os til det, når vi laver den her lovgivning, som jo også kommer i berøring med og er afhængig af et grønlandsk socialsystem. I forhold til de sagstal, som jeg var inde på tidligere, altså de 100-300 sager pr. sagsbehandler, er det jo ikke nødvendigvis billedet hos alle, men har du en stor arbejdsbyrde, siger det sig selv, at det er svært at lave den tidlige indsats.

Så et loft over, hvor mange sager man kan sidde med – det er en af de meget konkrete ting – en opdatering af børne- og ungelovgivningen i Grønland og en langt tidligere indsats kunne være nogle af de ting, som man kunne gå ind og pege på. Det er helt sikkert noget af det, vi anbefaler fra IA's side.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det var jo i hvert fald et konkret forslag. Det er klart – og det er vi jo enige om – at socialvæsenet er Grønlands ansvar, men at ansvaret for retsvæsenet altså ligger her, nemlig ovre i Statsministeriet. Og der synes jeg, det er vigtigt, at vi får nogle konkrete eksempler på, hvordan vi så kan nærme os det mål, som vi vel alle pr. definition er enige om, nemlig at vi jo på de områder, hvor Danmark har ansvaret i Grønland – det lovmæssige og det myndighedsmæssige ansvar – skal tilstræbe, at niveauet er det samme, som det er her i Syddanmark.

Ordføreren.

Mange tak. Nu er vi en del fra Grønland, der ikke er så glade for ordet Syddanmark, men mange tak for spørgsmålet. I forhold til retterne har der jo været afsat nogle midler til bunkebekæmpelse, men når vi kigger på det her område, altså forældreansvarsområdet, er det jo rigtig vigtigt, at man fokuserer på konfliktmægling. Og det er jo derfor, jeg synes, det er så vigtigt, at man sikrer, at det er der, man lægger sine ressourcer, og at det er der, man lægger sine kræfter, for det er der, hvor vi kan løse rigtig mange af udfordringerne ude i familierne.

En kort bemærkning til hr. Rasmus Jarlov, De Konservative. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tillykke til Grønland med, at vi er nået så langt, og også tak for flot arbejde fra Aaja Chemnitz Larsens side i den forbindelse, og så vil jeg gerne returnere spørgsmålet, som jeg selv fik før, om, hvorvidt der er noget, vi fra dansk side kan gøre for at bistå med at få løst nogle af de problemer, der måtte være for grønlandske børn.

Nu har vi fået den her rapport fra børnetalsmanden, og Aaja Chemnitz Larsen nævnte også selv undervejs, at vi jo selvfølgelig ikke kommer i mål med at ændre lovgivningen, og derfor vil jeg bare gerne spørge om det. For det skal i hvert fald være sådan, at man på Grønland ved, at vi fra dansk side gerne vil hjælpe, vi vil ikke diktere, hvordan tingene skal foregå – det har vi ikke nogen intention om. Men jeg føler i hvert fald, at rigsfællesskabet gerne skulle være sådan, at vi hjælper hinanden, og er der noget, vi fra dansk side kan gøre, så vil vi gerne gøre det selv. Det vil jeg gerne høre om der er nogle ideer til.

Ordføreren.

Mange tak. Nu sidder jeg og mit parti jo desværre i opposition i Grønland, men vi har jo fremsat en række meget konkrete løsningsforslag til debat i Inatsisartut, og det handler bl.a. om det her med vejledende sagstal. Vi ser jo desværre, at der er en manglende vilje til at kigge på sagstal. Man vil lave en undersøgelse, og det vil sige, at der inden for den her valgperiode ikke kommer til at ske noget, medmindre der bliver lagt et pres, så vi bliver nødt til at kigge på det.

Så jeg synes, det er vigtigt at understrege, som jeg har sagt tidligere, at det er et grønlandsk anliggende, men jeg synes også, det er rigtig vigtigt – og det er måske mest en opfordring til mine grønlandske kollegaer i Inatsisartut og særlig i naalakkersuisut – at vi bliver nødt til at finde nogle løsninger. Det her handler ikke om partipolitik, det handler om, at vi har en fælles interesse i, at børn og unge i Grønland og rigsfællesskabet selvfølgelig skal trives, og vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre det.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det vil jeg bare sige at jeg er helt enig i. Jeg er helt enig i, at det også er et grønlandsk anliggende, og det er også derfor, jeg godt vil understrege – i modsætning til nogle af de udmeldinger, der er kommet fra andre danske politikere – at flertallet af os ikke har nogen intention om, at det ikke skal være et grønlandsk anliggende. Vi bliver bekymret, når vi hører rapporterne fra Grønland, og når vi hører børnetalsmanden rejse så alvorlige sager, som der er blevet gjort, og derfor er det blot et tilbud om bistand. Det var egentlig bare en kommentar og ikke så meget et spørgsmål.

Har ordføreren en kommentar?

Ja. Mange tak for den gode vilje, den er i hvert fald noteret hos mig. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at den her rapport, som er kommet fra MIO, ikke udtrykker et isoleret problem i Grønland, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi bevarer det her fokus, også når opmærksomheden på den her rapport igen er forsvundet, for det gør den også på et tidspunkt. Ja, så der er behov for, at vi bliver ved med at drøfte det her, også i Grønlandsudvalget.

Tak til ordføreren fra IA. Så går vi videre til ordføreren for Siumut, fru Aleqa Hammond.

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen har til formål at undgå, at der i sager om beskyttelse af børn med tilknytning til flere stater opstår konflikt mellem disse staters retssystemer. Børn med tilknytning til flere stater skal være lige så effektivt beskyttede som børn, der kun har tilknytning til en enkelt stat.

Jeg har store forventninger om, at dette yderst vigtige lovforslag bliver vedtaget enstemmigt her i Folketinget. Et enigt lovudvalg og et samlet Inatsisartut vedtog i foråret dette forslag, der vil medføre betydelige forbedringer på en lang række områder i Grønland, ikke mindst for vores børn.

For at øge ligestillingen mellem kønnene har gode kræfter gennem en årrække arbejdet ihærdigt på at implementere forskellige tiltag. Det er en del af en længe ventet pakke af familieretlige lovændringer, der er et vigtigt skridt i moderniseringen af den familieretlige lovgivning, hvad enten man befinder sig i Grønland, på Færøerne eller i Danmark.

Vores fornemste opgave er at give børnene en tryg opvækst. De værdier, vores samfund afspejler, er det vigtigt at børnene er bevidste om. Når et barn er bevidst om, at moren og faren er ligestillede, har vi allerede taget et stort skridt i den rigtige retning også i forhold til forældreansvarsloven. Det er vigtigt, at børn i en tidlig alder bliver inddraget i ligestillingen mellem kønnene.

Dette forslag vil også betyde øgede rettigheder for børn, fordi man i fremtiden i højere grad vil vægte børnenes ønske i sager om forældremyndighed og samvær.

Lovpakken indeholder også en tiltrædelse af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, der betyder, at afgørelser om forældremyndighed vil kunne gøres gældende også uden for rigsfællesskabets grænser, hvilket vi fra Siumut selvfølgelig støtter.

Et andet stort skridt er, at man ved vedtagelse af dette lovforslag vil give par af samme køn mulighed for kirkelig vielse. Det er utrolig vigtigt, at alle uanset hudfarve, tro, seksuelle præferencer og andet ikke udsættes for forskelsbehandling i samfundet. Loven vil sikre, at alle er beskyttet med samme rettigheder.

Det har været lovudvalgets principielle opfattelse, at enhver retsregel med virkning for Grønland skal være tilgængelig for borgere og myndigheder m.v. i en grønlandsk version. Lovudvalget forudsætter derfor, at offentliggørelsen af den grønlandske version af ordningen også vil omfatte en grønlandsk oversættelse af konventionen. Lovudvalget har opfordret naalakkersuisut til for en god ordens skyld at anmode rigsmyndighederne om at være opmærksomme herpå, hvilket Siumut hermed også viderebringer.

Med disse bemærkninger indstiller jeg hermed forslaget til vedtagelse og støtter det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov

Tak for indlægget og nogle betragtninger, som jeg kan erklære mig meget enig i. Jeg er glad for, at der også fra Siumuts side er en positiv indstilling til lovforslaget, som jeg selvfølgelig også selv har været med til at fremme behandlingen af hele vejen igennem fra den grønlandske behandling og frem til, forslaget er blevet fremsat her i dag.

Jeg vil spørge, om Siumut har nogle ideer til, hvordan vi kan øge samarbejdet mellem Danmark og Grønland på det her område eller gøre det bedre. Det er ikke nødvendigvis mere samarbejde, men er der nogle områder, hvor vi fra dansk side kan forbedre os i forhold til samarbejdet om børns vilkår?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Det er en meget, meget vigtig udmelding. Jeg synes, at Grønland og Danmark generelt har mange gode erfaringer med at hjælpe hinanden. Jeg ved også, at Socialministeriet og det grønlandske familiedirektorat har interne aftaler, hvor de hjælper hinanden inden for rådgivning, knowhow og deslige, som har en stor betydning for arbejdet videre frem.

Men når det er sagt, synes jeg også, at retssikkerheden i Grønland er et område, som er meget, meget forsømt, og som er et rent dansk område.

I den sammenhæng tror jeg godt, at Danmark og Folketinget kan stå bag at sikre en bedre retssikkerhed i Grønland, så den kan stilles på lige fod med retssikkerheden i Danmark. Det tror jeg ville have stor betydning. Hvis jeg var barn og voksede op og følte, at der blev gjort en uret mod mig, ville jeg gerne have nogen at rette henvendelse til.

14 ud af vores bygder er i dag uden kommunefogeder, dvs. ingen rettens mand, man kan henvende sig til. Det har meget, meget stor betydning for vores forståelse af et retssikkert samfund. I den sammenhæng tror jeg helt sikkert at hele Folketinget kan gøre nogle ting meget bedre, end man gør i dag.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det vil jeg bare kvittere for, og det synes jeg bestemt er noget, vi skal tale om. Det er klart. Hvis der er så mange mennesker, der er uden et sted at rette henvendelse til, hvis de har nogle problemer i forhold til politivæsenet eller retssystemet i det hele taget, så er det selvfølgelig et problem, og det lyder også i mine ører forkert. Så det synes jeg vi skal tage en diskussion om.

Ordføreren.

En anden ting, som jeg synes er meget vigtig, er, at vi ikke mangler den politiske vilje til at gøre noget. Vi står og mangler ressourcer af mennesker, der kan være med til at løfte et stort ansvarsområde som det her. Jeg kan kun opfordre folk, rigtig gode hoveder, til at søge at få et arbejde i Grønland og være med til at løfte det her arbejde, fordi vi står og mangler veluddannet personale i socialrådgiversektoren, i pædagogsektoren og mange andre sektorer, der alle sammen kan være med til at løfte op om problemstillingen her. Jeg tror også, at det er vigtigt, når vi taler om samarbejde, at vi også ser på, hvordan vi sammen kan styrke hinandens indsatser.

Hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Også tillykke til fru Aleqa Hammond og hendes parti med det lovforslag, vi i dag behandler, og som alt tyder på bliver vedtaget i stor enighed.

Jeg vil godt fortsætte lidt med det, hr. Rasmus Jarlov spurgte ind til, nemlig det retlige område, hvor Danmark jo har ansvaret.

Der har vi nu fået to konkrete forslag. Vi har fået et fra fru Aaja Chemnitz Larsen om at sætte et loft over sagsbunkerne, og ordføreren er inde på spørgsmålet om bygdefogederne.

Mit spørgsmål er: Er der andre konkrete forslag til, hvordan vi kan komme nærmere det mål, som alle jo er enige om, nemlig at niveauet i Grønland på det retspolitiske område skal være det samme som i Danmark?

Ordføreren.

For det første er jeg meget glad for, at der står i regeringsgrundlaget, at retssystemet i Grønland skal være på samme niveau, som det er i Danmark. Så vi har store forventninger til, at der bliver gjort noget, også allerede i forbindelse med den her finanslovsforhandling.

Når det er sagt, har vi et rigtig godt værktøj, som vi skal arbejde med. Danmark og Grønland har vedtaget at komme med en meget vigtig anbefaling, som har været 10 år undervejs. Det er Retsvæsenskommissionens anbefalinger, som blev præsenteret allerede for 10 år siden.

Implementeringen af den er langtfra færdig, og med tiden er det blevet til, at det ikke er et spørgsmål om, om der er vilje til at være med til at fremme en bedre retssikkerhed i Grønland. Det handler simpelt hen om manglende politisk vilje til at sætte midler af til implementeringsfasen.

I den sammenhæng tror jeg, at Folketingets finanslov er altafgørende for at rette op på den manglende retssikkerhed i Grønland.

Så det handler helt bestemt om politisk prioritering, og i den sammenhæng står vi klar og vil være med til at fremme det område, som virkelig trænger til et løft.

Hr. Finn Sørensen.

Tak for svaret. Og så kan jeg jo kun bekræfte, at det vil Enhedslisten i hvert fald støtte, hvis vi får nogen mulighed for det. Vi er også glade for formuleringen i regeringsgrundlaget om, at retsvæsenet i Grønland skal være på samme niveau som i Danmark.

Men uden at genere nogen som helst kan man sige, at det jo sådan set har været et princip i mange, mange år, og at vi alle sammen må konstatere, at der er ret lang vej, før det passer med virkeligheden.

Ordføreren.

Når man gerne vil sikre ligebehandling af rigsfællesskabets borgere, forpligter det til, at man ikke nedprioriterer nogle dele af rigsfællesskabet og opprioriterer andre steder. Det er diskrimination, og det synes jeg ikke er rigsfællesskabet værdigt.

Jeg synes, at retssikkerheden skal være den samme alle steder, uanset hvor du bor i rigsfællesskabet. At være i rigsfællesskab betyder, at vi gør ting i fællesskab for at sikre, at riget bliver stærkere. Og i den sammenhæng tror jeg også, at der er et godt stykke vej, før man overhovedet kan tale om ligestilling, hvad angår retssikkerhed.

Så er det hr. Steen Holm Iversen fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak for ordførertalen. I lovforslaget forsøger man at tage hensyn til aktuelle grønlandske forhold som transportafstande og sådan nogle ting. Og der vil jeg spørge – og tilgiv min uvidenhed om grønlandske forhold – om ordføreren kan se en mulighed for i større udstrækning at integrere brug af ny teknologi, f.eks. videokonferencer, i netop den politimæssige behandling, som har været oppe flere gange i debatten om bygdefogeder? Men det gælder i virkeligheden også i forhold til det aktuelle lovforslag om adgang til børnesagkyndig rådgivning og de andre forhold, som har været drøftet.

Ordføreren.

Vi bor jo i et samfund, hvor vi regnet i kilometer er meget langt fra hinanden fra by til bygd. Og i den sammenhæng er det selvfølgelig altid en udfordring at nå hinanden der, hvor det virkelig sker, og hvor man skal være der hurtigt. Det er ikke altid lykkedes at være til stede, når folk virkelig har haft behov for det.

Derhjemme gør vi alt, hvad vi kan, for at have kontakt til hinanden via internettet. Vi har telekonferencer, vi har telefonkonferencer, og vi har andre veje, som it hjælper os med. Det er et område, som bliver prioriteret meget højt, og det bliver også brugt så meget, som man overhovedet kan.

Men det er ikke det samme, at ens retssikkerhed er nivelleret til et internet. Det er noget andet at have retssikkerhed i den by, man er i, altså at man har en politirepræsentant at rette henvendelse til, at der er nogle, man kan rette henvendelse til, og at man ikke skal opsøge hjælp kun via telefon eller internet. Det har meget, meget stor betydning for vores opfattelse af et sikkert retssamfund.

Hr. Steen Holm Iversen.

Tak. Det forstår jeg til fulde, men sådan er virkeligheden jo ikke engang i Danmark. Det er ikke, fordi jeg ikke bakker op om, at man nødvendigvis skal have kigget på den her situation med bygdefogederne. Men jeg bor heller ikke i en by, hvor jeg har 24-timers politibetjening eller overhovedet myndighedsbetjening. Og sådan er virkeligheden jo for en lang række borgere i det her land.

Det, jeg bare siger, er, at hvis man på kort sigt skal gøre noget ved retssikkerheden, kunne anvendelse af ny teknologi vel godt være en mulighed. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke sammenligne forholdene for landbetjentene her med forholdene for vores kommunefogeder, for det kan man slet ikke sammenligne. Her kan man køre direkte ud til en landsby på ingen tid, hvorimod hjemme hos os kan der måske gå op til flere dage, før politiet når ud til en bygd på grund af afstanden, vejret og meget andet, og derfor kan man ikke sammenligne det.

Det har også stor betydning for vores psykologiske opfattelse af, hvor godt vi er stillet hvad angår retssikkerhed, at vi har en at rette henvendelse til. Men vi gør, hvad vi kan, på it-området, for at få det bedste ud af det her.

Fru Aaja Chemnitz Larsen, IA, værsgo.

Mange tak til ordføreren. Jeg vil gerne følge lidt op på det spørgsmål, som Finn Sørensen fra Enhedslisten var lidt inde på i forhold til det her med børnesagkyndig viden og rådgivning, for jeg synes ikke, at jeg fik et klart svar.

Ordføreren var inde på, at det ville være rigtig fint, hvis der var danske socialrådgivere, som søgte stillinger i Grønland. Men jeg synes også, det er vigtigt at påpege, at Naalakkersuisut på området jo selv tidligere har været ude at sige, at der faktisk findes en del uddannede socialrådgivere i Grønland, som ikke arbejder som sagsbehandlere.

Det synes jeg giver anledning til bekymring for, om vi skaber nogle arbejdspladser, som er attraktive nok til, at de har lyst til at være socialrådgivere.

Når man sidder med op til 300 sager pr. sagsbehandler, synes jeg, det er bekymrende. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke løsningsforslag fru Aleqa Hammond har til den her udfordring.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det her bare er et spørgsmål om, hvem der kommer og søger om arbejde. Det her er et område, som ikke bare er af politisk karakter. Det er et område, som har så stor betydning, at det ikke bare er en politisk løsning, der skal findes, og det drejer sig ikke bare om penge.

Det drejer sig meget om folks opfattelse af, hvad der er ret og uret. Det er også et spørgsmål om folks opfattelse af, hvor meget man kan yde i sit arbejde, meget mere end man egentlig er klar over at man skal kunne yde.

Jeg synes også, at det her er et spørgsmål om information, og det er også et spørgsmål om en præventiv indsats i samfundet. Jeg tror også, det her er et spørgsmål om at lade folk få viden om deres egen retssikkerhed og om deres rettigheder.

Der er mange aspekter i det her samfund, som er lige så vigtige. Det er ikke bare pædagoger, men helt sikkert også psykiatere, psykologer og deslige, som vi alle sammen står og mangler. Det her er ikke et spørgsmål om at ansætte nogle stykker heller, men det er en af vejene.

Jeg synes også, at Inatsisartut og Naalakkersuisut samlet prioriterer en særlig indsats for at fremme vores børns vilkår i hele Grønland.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Vi har jo talt en del om de manglende kompetencer i forhold til at kunne løfte det her med konfliktmægling. Jeg synes bare, det er et vigtigt indspark i den her debat, at vi faktisk har nogle folk med en relevant uddannelse, som vi selv har været med til at betale for, på et område, som er blevet forsømt, for nu at sige det som det er. Og det berører jo også den her familieretspakke.

Så jeg synes, det giver anledning til at overveje, hvad det er, vi kan gøre for at løfte socialområdet, sådan at vi også sikrer børnesagkyndig viden og rådgivning i de her sager.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Jeg synes, at det er vigtigt, at det ikke bare er et politisk anliggende. For at finde den bedst mulige løsning og få den bedst mulige gavn af de instrumenter, vi har i samfundet, tror jeg, det er vigtigt, at vi hører, hvad fagfolkene selv peger på som mulige løsningsmodeller. Det er lige så vigtigt at tage med, således at vi fremover sikrer en meget god, fremadrettet og strategisk vigtig indsats, så vi alle sammen løfter i flok.

I den sammenhæng tror jeg, at løsningsmodellerne skal findes uden for det politiske område blandt fagfolkene.

Tak til Siumuts ordfører. Og så går vi over til social- og indenrigsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke samtlige ordførere for en meget interessant debat, en vigtig debat. Jeg er enig, når mange af ordførerne nævner, at det her er en rigtig god sag, og at det er en vigtig ting, som vi foretager nu og her.

For med det her lovforslag bliver lovgivningen om forældreansvar og om ægteskab mellem to personer af samme køn sat i kraft i Grønland. Det element, vi har talt om i dag, med revselsesretten, altså det, at man må slå sine børn, er indiskutabelt forkert, når man taler med danske børn og danske familier. Det har det formentlig ikke været i Grønland. Loven har i hvert fald ikke været klar, men det bliver den nu.

Den seneste rapport, som jeg selv dykkede ned i her for et par dage siden, gør virkelig indtryk, og det tror jeg vi alle sammen er enige om. Man bliver vred, ked af det og frustreret over at læse om, hvilke vilkår alt for mange børn vokser op under. Så for mig er det meget, meget vigtigt, at børn i Grønland får samme beskyttelse i sådanne sager, som børn i Danmark har det. Her taler vi specifikt om forældreansvaret, og derfor er vi kommet et vigtigt skridt videre.

Der blev rejst et par konkrete spørgsmål undervejs i debatten. Bl.a. spurgte hr. Finn Sørensen til ikrafttrædelsen af initiativet her. Og der er det sådan, at delen omkring forældreansvarsloven vil træde i kraft den 1. juli 2016, og at den anden del omkring ægteskabsindgåelse mellem to personer af samme køn vil træde i kraft den 1. april 2016. Det er korrekt, som flere af ordførerne også sagde, at grunden til udskydelsen jo har været, at der har været afholdt folketingsvalg ind imellem, og at det derfor faktisk er en genfremsættelse, vi står med i dag.

Så har der været et par kommentarer eller forslag fra Liberal Alliances hr. Steen Holm Iversen om det med at bruge teknologien i arbejdet, også omkring forældreansvarslove, børnesager osv. Og det betragter jeg som et rigtig godt indspil i debatten, i forhold til hvordan vi i Danmark og i Grønland hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan vi arbejder målrettet med det her område. Det danske område er jo heller ikke perfekt.

Derfor vil jeg gerne her klart tilkendegive, at vores samarbejde Danmark og Grønland imellem er ualmindelig vigtigt. Og derfor vil jeg gerne takke de ordførere, som også fremhæver det samarbejde, vi har, særlig på det sociale område. Det ser jeg frem til fortsætter.

Det sidste spørgsmål, der jo blev stillet af indtil flere ordførere, er, hvorfor det ikke er så at sige hele pakken på nuværende tidspunkt. Til det vil jeg tilkendegive, at i min optik er det her første skridt, og at vi har aftalt med Grønland, at de næste skridt i ajourføringen kommer til at dreje sig om netop børneloven, altså bl.a. det, der var blevet sat spørgsmålstegn ved i forbindelse med faderskab og medmoderskab.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at jeg naturligvis står til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under den udvalgsbehandling, som går i gang nu. Tak for ordet.

Tak for det. Og vi har først en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak til ministeren for talen. Også tak for, at ministeren adresserer nogle af de ting, der er blevet nævnt undervejs i debatten. Det synes jeg er rigtig god stil, og det ser jeg da gerne brede sig til hele regeringen, for så får vi meget mere end en debat, og det er jo sådan set derfor, vi er her. Så tak for det.

Jeg er også meget enig med ministeren i hendes oplevelser, for sådan er det, når man læser den der rapport. Men det må vel også sige os alle sammen noget. Jeg glæder mig over, at ministeren ligesom også har rakt en hånd ud til Grønland i den situation og sagt, at hvis Grønland ønsker en drøftelse af, hvordan vi kan støtte op om at løse den opgave, så er ministeren parat til det. Det synes jeg er et rigtig godt signal. Men det må jo også være et signal til os andre om, at vi speeder op på de punkter, som vi har indflydelse på her, nemlig retsreglerne. Og der synes jeg ikke at man svarer særlig dybtgående på de ønsker, som kommer fra Lovudvalget i Grønland, og som Inatsisartut har tilsluttet sig, og som også har været nævnt her i debatten. Det ville jeg gerne høre lidt flere kommentarer til, altså hvorfor man så ikke følger grønlænderne hele vejen, hvad det angår, i forhold til det her lovforslag.

Ministeren.

I forhold til det her lovforslag erkender jeg, at det her jo netop er et første skridt, et vigtigt skridt, et stort skridt. Det synes jeg alt andet lige at vi også kan konstatere her i dag. Alt det, der ligger i den her pakke, er glædeligt. Og så er der også en klar tilkendegivelse af, hvad næste skridt er i forhold til børneloven. Spørgsmålet om hele retsstillingen generelt set ligger jo naturligvis ovre i Justitsministeriets ressort, og dermed er det retteligt justitsministeren, der vil skulle svare mere indgående på det. Naturligvis lægger jeg op til, at udvalget gerne må spørge mere indgående ind til det under udvalgsbehandlingen, således at jeg også kan få bidrag fra min kollega i Justitsministeriet til de spørgsmål.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Vi er selvfølgelig enige om, at det er et stort skridt, og debatten her er jo bare udtryk for en stor vilje, så vidt jeg hører, fra alle ordføreres side til at komme videre, og den udtrykker ministeren også, så det kan vi kun være glade for. Jeg synes jo, at der i flere af Lovudvalgets forslag, hvilket også har været nævnt her, er noget, der egentlig vedrører det her lovforslag, og hvor man godt kunne gøre det bedre. Bare en enkelt ting er jo forslaget om, at det at bortføre et barn fra Grønland til Danmark skal kriminaliseres og ligestilles med at bortføre barnet til udlandet. Og der forstår jeg simpelt hen ikke det svar. Jeg synes ikke, at man svarer på det. Jeg ved ikke, om ministeren kan begrunde nærmere, hvorfor man ikke vil tage højde for det ønske.

Ministeren.

Hvad angår børnebortførelserne mellem Danmark og Grønland, er det jo sådan set sådan, at med ikrafttrædelsen af forældreansvarslovgivningen bliver reglerne om børnebortførelser ens i Grønland og Danmark, for det er allerede strafbart for en forælder, som ikke har forældremyndigheden over barnet, at tage barnet fra Grønland til Danmark eller omvendt uden samtykke fra den anden forælder. Det er jo også strafbart at tage barnet til udlandet. Så jeg synes sådan set, det er vigtigt at få slået det fast.

Fru Aaja Chemnitz Larsen, IA, for en kort bemærkning.

Mange tak til ministeren, og også mange tak for at anerkende, at børneloven skal opdateres. Det er noget, jeg personligt har kæmpet rigtig meget for, så det er jeg rigtig, rigtig glad for.

Noget andet, som jeg også personligt har kæmpet meget for, er det her med Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, og sådan som jeg forstår ministeren, får man løftet det her område op. Det er jo nogle ting, som vi har påpeget fra IA's side, og som åbenbart er kommet med undervejs, så det håber jeg at vi også kan få tydeliggjort fremadrettet i udvalgsarbejdet.

Så synes jeg, der udestår to opgaver. Den ene er i forhold til det her med børnesagkyndig viden, som vi jo har drøftet rigtig meget under debatten i dag, og den anden er i forhold til konfliktmægling, hvor der er et ønske om, at man går fra »kan« til »skal« i lovgivningen, og det kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren forholde sig til. Mange tak.

Ministeren.

Lad mig kort sige, at i Danmark har statsforvaltningen pligt til at tilbyde forældre børnesagkyndig rådgivning i de her tvister. Og når vi nu får sat forældreansvarsloven her i kraft, får retterne og rigsombudsmanden i Grønland mulighed for at tilbyde børnesagkyndig rådgivning. Og det er korrekt, at der ikke er en pligt til at tilbyde den børnesagkyndige rådgivning, og det er helt enkelt, fordi der på nuværende tidspunkt ikke er de fornødne kompetencer til simpelt hen at gøre tilbuddet obligatorisk, og derfor er formuleringen, som den er. Jeg mener stadig væk, det er et vigtigt første skridt. Jeg forstår ønskerne, men jeg mener, at det er et vigtigt første skridt.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Jeg tror, der er behov for, at der bliver fulgt op på det her punkt, for sådan som jeg forstår retterne, vil de tage kontakt til kommunerne, som de jo også gør i dag i en vis udstrækning, i forhold til at sikre den her børnesagkyndige viden. Så jeg tror, der er behov for at få afklaret, om det reelt er nogle personer, der skal ansættes i retterne. For det er i hvert fald ikke retternes opfattelse, sådan som jeg forstod det, dengang det blev behandlet i lovudvalget i Inatsisartut. Så det tror jeg der er behov for at få afklaret.

Ministeren.

Det er oplagt at tage den diskussion, men det er selvfølgelig diskussionen om den børnesagkyndige kompetence generelt set, og det leder også tilbage til den generelle debat, vi løbende har om kompetencer i forhold til at løfte et vigtigt område.

Fru Aleqa Hammond, Siumut.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at man tager nogle diskussioner op, som tidligere er blevet betragtet som tabuer og ømfindtlige emner. Det er vigtigt, at vi tager alle samfundsproblemer op i den politiske debat, således at vi sikrer et godt samfund, hvor alle problemstillinger bliver taget seriøst, uanset hvilket omfang de måtte have.

Jeg synes, det er at gå i den rigtige retning, og at Grønland virkelig er gået forrest med at aftabuisere og diskutere nogle emner, som tidligere blev betragtet som ømfindtlige. Når det er sagt, er det også vigtigt at se på, hvordan vi kan gøre vores mekanismer og systemer stærkere for at sikre, at vi kan løfte de her problemstillinger hele vejen igennem.

Ministeren refererer lidt til rapporten, som hun har nærlæst det sidste par dage. Jeg vil gerne høre, hvad ministeren mener der skal gøres fra dansk side for at være med til at løfte det her. Af ren nysgerrighed vil jeg gerne høre, hvad ministeren har at sige til det.

Ministeren.

Det er der, hvor ministeren får lyst til at smile til ordføreren og sige: Det var rart at få sådan et kæmpestort spørgsmål og så kort svartid. Så det vil jeg også meget gerne tale videre med ordføreren om.

Men jeg mener, det er afgørende vigtigt, at vi i den her diskussion holder fast i, at det naturligvis er et grønlandsk anliggende, og at vi skal samarbejde, også fremadrettet. Jeg var glad for, at ordføreren også selv redegjorde for, hvilke samarbejde der eksisterer bl.a. på socialområdet. For mig at se er det meget, meget vigtigt, at vi fortsætter det her samarbejde, at vi insisterer på samarbejdet. Og med den her lovpakke mener jeg at der er taget nogle vigtige skridt, som også kan bruges i Grønland til netop at signalere, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt, i diskussionerne om, hvordan man tager vare på sine børn. Det har jeg stor respekt for, og det er et arbejde, man tager alvorligt og tager livtag med.

Til det med at bryde tabuer, vil jeg sige, at det er svært. Det er der ingen tvivl om. Men det er vigtigt.

Fru Aleqa Hammond.

Jeg er glad for at gøre, at ministeren vil være åben over for at være med til at bidrage til, hvordan man kan løse tingene, og synes, det er vigtigt, at man samarbejder.

Lige så vigtigt kom der også en rapport i sidste uge, hvori Institut for Menneskerettigheder påpegede, at mere end halvdelen af den grønlandske befolkning i Danmark bliver udsat for diskrimination af det danske system. Der er også børn involveret i de henvendelser, som socialt udsatte grønlændere kommer med. I den sammenhæng vil jeg gerne høre, hvad ministeren har at sige om at få et godt samarbejde om at komme den her problemstilling til livs.

Ministeren.

Det er igen en rapport, der har været på mit bord – det var netop i forrige uge – fra Institut for Menneskerettigheder, og som netop sætter fingeren på en problemstilling, som handler om den manglende inklusion. Noget af det, der har været min reaktion på det, har været, at jeg sammen med satspuljepartierne, som jeg sad ved forhandlingsbordet med i sidste uge, afsluttede en forhandling, hvor vi afsatte midler til de grønlandske huse i Danmark. Jeg tror i høj grad på, at de grønlandske huse har en vigtig opgave. Den har man haft fra starten af, og den skal man fortsætte med, og den handler lige præcis om at arbejde for en bedre inklusion i samfundet i Danmark og livet i Danmark.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)