Åbent samråd om samråd om Finanstilsynets diskussionspapir ”Fit & proper-reglerne i gode tider”
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Mødedato: 22-11-2018
Starttidspunkt: 13.30
Sluttidspunkt: 14.30
Lokale: 1-133
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd om Finanstilsynets diskussionspapir ”Fit & proper-reglerne i gode tider” af 22. maj 2017. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 22. november 2018. Samrådet starter kl. 13.30 og afholdes i lokale 1-133.

Udvalget har bedt erhvervsministeren redegøre for regeringens holdning til de spørgsmål, der rejses i Finanstilsynets diskussionspapir "Fit & proper-reglerne i gode tider" af 22. maj 2017, og hvem der har godkendt Finanstilsynets praksis, som betyder, at Danmarks måde at håndtere kravene på er anderledes og til dels mindre indgribende, end hvad der gælder i en række af vores nabolande og i forhold til, hvad der følger af internationale vejledninger.

Ministeren er endvidere bedt om at redegøre for, hvorfor Finanstilsynets diskussionspapir ikke har været forelagt for Folketinget i forbindelse med de mange diskussioner, der har været i Folketingsudvalg, Folketingssalen og forligskredse om fit & proper-reglerne.

Derudover ønsker udvalget, at ministeren redegør for, hvornår Erhvervsministeriet første gang har fået viden om Finanstilsynets diskussionspapir, og om den forhenværende erhvervsminister er blevet præsenteret for Finanstilsynets overvejelser om at udarbejde diskussionspapiret eller indholdet heraf.

Endelig er ministeren bedt om at oplyse, om ministeren fastholder - som beskrevet på sin Facebook-profil - at Finanstilsynets diskussionspapir også er nyt for ham og ikke på nogen måde er indgået i dokumenter, som ministeren har fået forelagt, og at ministeren heller ikke mundtligt er blevet orienteret om diskussionspapiret eller dets indhold.


Samrådsspørgsmål AB - AF er stillet efter ønske fra Morten Bødskov (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Tina Grønlund
3337 5552
Send e-mail
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail