Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1950735_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. oktober 2018
Besvarelse af spørgsmål 344 alm. del stillet af udvalget den 19. sep-
tember 2018 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes detaljeret redegøre for, hvilke tidligere og nuværende
lovgivningsmæssige begrænsninger, der ligger til grund for, at Finanstil-
synet i afgørelse af 3. maj 2018 ”Danske Banks ledelse og styring i hvid-
vasksagen i den estiske filial” konkluderer, at ”Finanstilsynet har vurde-
ret, om der for den nuværende ledelse og ansatte i banken er grundlag for
at rejse sager efter fit & proper-reglerne. Finanstilsynet har på det forelig-
gende grundlag ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at rejse sådanne
sager”.
Svar:
Lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at medlemmer af be-
styrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed skal være tilstrækkelig
egnede og hæderlige (fit and proper) til at varetage hvervet eller stillingen
i virksomheden. Formålet med egnet- og hæderlighedsreglerne er at sikre,
at finansielle virksomheder ledes af egnede og hæderlige personer, og
giver Finanstilsynet mulighed for at gribe ind overfor ledelsespersoner,
der handler til skade for virksomheden eller i strid med lovgivningen.
Kravet om egnethed (fit) indebærer, at et ledelsesmedlem skal have den
fornødne faglige viden, kompetence og erfaring mv. til at bestride stillin-
gen eller hvervet.
Kravet om hæderlighed (proper) indeholder en vurdering af, om den på-
gældende person ikke er straffet eller i øvrigt har udvist en adfærd, som
giver grund til at antage, at personen ikke kan varetage stillingen på en
forsvarlig måde.
Hæderlighedskravet indebærer således, at et ledelsesmedlem til enhver tid
skal have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integri-
tet og uafhængighed i forbindelse med udførelsen af sit arbejde. Hæder-
lighedskravet bliver i modsætning til egnethedskravet ikke vurderet i for-
hold til den konkrete stilling, men er derimod en vurdering af den pågæl-
dende persons adfærd sammenholdt med kravet om, at personen skal
kunne varetage stillingen på forsvarlig måde.
Som det fremgår af Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018 foretog Fi-
nanstilsynet en vurdering af, om der var grundlag for at rejse sager efter
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om hvilke tidligere og nuværende lovgivningsmæssige begrænsninger, der ligger til grund for, at Finanstilsynet i afgørelse af 3. maj 2018 Danske Banks ledelse og styring i hvidvasksagen i den estiske filial konkluderer, at Finanstilsynet har vurderet, om der for den nuværende ledelse og ansatte i banken er grundlag for at rejse sager efter fit & proper-reglerne, til erhvervsministeren
2/2
fit and proper-reglerne i relation til Danske Banks ledelse. Vurderingen
var baseret på oplysninger om adfærden blandt de involverede medlem-
mer af ledelsen, der stadig var ansat i Danske Bank. Oplysningerne blev
tilvejebragt gennem Finanstilsynets undersøgelse. Finanstilsynet fandt
ikke anledning til at rejse sager på baggrund af den konstaterede adfærd.
Generelt kan det anføres, at den lovgivning, hvorefter et ledelsesansvar
for Danske Banks hvidvaskovertrædelser skal bedømmes, ikke tidligere
har rummet de muligheder og haft den klarhed, som man i dag kunne øn-
ske sig.
Med de regler der er gældende i dag og som er på vej, er det vurderingen,
at mulighederne for at afsætte ledelsesmedlemmer, som forsømmer deres
ansvar på hvidvaskområdet, er blevet væsentligt udvidet. Havde disse
regler været gældende på daværende tidspunkt ville det efter alt at dømme
have indebåret, at der ville kunne være rejst fit and proper sager mod
bankens ledelse i den konkrete sag.
Der er gennem de seneste år gennemført en stramning af fit and proper-
reglerne, og personkredsen er blevet udvidet, f.eks. for så vidt angår nøg-
lepersoner, blev fit and proper-reglerne indført pr. 1. januar 2017.
Med den seneste hvidvasklov af 8. juni 2017 er der også her blevet foran-
kret et tydeligere ledelsesmæssigt ansvar. Det er bl.a. sket ved indførelse
af hvidvasklovens § 31, der forpligter bankerne i deres styring og ledelse
af udenlandske filialer at sikre, at deres udenlandske filialer og dattersel-
skaber overholder hvidvaskreglerne.
Derudover er der i år gennemført en stramning af fit and proper-reglerne.
Det er bl.a. sket med udgangspunkt i den politiske aftale fra den 21. juni
2017 om styrket indsats mod hvidvask mv. i den finansielle sektor, som
har foranlediget, at Folketinget den 29. maj 2018 vedtog en lov, der sikrer
et skærpet ansvar for ledelserne i danske pengeinstitutter for at sikre og
tilskynde til, at der er den nødvendige fokus på hvidvaskområdet.
Skærpelsen indebærer bl.a., at overtrædelse af hvidvaskreglerne nu ek-
splicit indgår i vurderingen af, om et ledelsesmedlem er tilstrækkelig hæ-
derlig til at bestride sin post. Finanstilsynet vil dermed kunne gribe ind
overfor ledelsesmedlemmer i en bank, hvis banken groft har tilsidesat sine
forpligtelser på hvidvaskområdet, og ledelsesmedlemmer har forsømt sit
ansvar.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov