Spm. nr. S 88

1) Til finansministeren af:

Peter Kofod (DF):

Hvad mener ministeren er et rimeligt udgiftsniveau for Danmark til næste EU-budget, og hvilke konsekvenser forestiller ministeren sig at det vil få for fremtidige investeringer i f.eks. forbedret velfærd, skattelettelser i bunden og oprustning i Danmark, hvis regeringen accepterer at sende mange milliarder ekstra afsted til EU?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til ministerens besvarelse af spørgsmål S 36 fra dette folketingsår.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Hvad mener ministeren er et rimeligt udgiftsniveau for Danmark til næste EU-budget, og hvilke konsekvenser forestiller ministeren sig at det vil få for fremtidige investeringer i f.eks. forbedret velfærd, skattelettelser i bunden og oprustning i Danmark, hvis regeringen accepterer at sende mange milliarder ekstra afsted til EU?

Finansministeren.

Tak for spørgsmålet. Europa står over for en række udfordringer. Vi skal kunne forsvare selv, vi skal styrke vores konkurrenceevne, vi skal beskytte vores ydre grænser og værdier, vi skal fortsætte støtten til Ukraines kamp for frihed, og så skal vi også i mål med den grønne omstilling. Det er udfordringer, der er fælles for Europa, og som kræver fælles svar.

Derfor mener vi også, at der er behov for et EU-budget, der er større end i dag. Det står ikke i modsætning til at investere i vores velfærd, forsvar og andre prioriteter. Tværtimod er et stærkt og konkurrencedygtigt Europa er en forudsætning for dansk sikkerhed og velstand.

Lad mig samtidig slå fast, at den stigning i det danske EU-bidrag, som Kommissionen har foreslået, er alt for høj. Det er helt centralt for os, at EU's budget er økonomisk ansvarligt og opretholder en rimelig byrdefordeling mellem landene. Det indebærer også, at Danmark fortsat skal have en rabat. Jeg kan ikke i dag sætte konkrete tal på, hvor forhandlingerne ender. Vi er i en meget tidlig fase af de her forhandlinger, ligesom vi i øjeblikket varetager formandskabet for EU.

Jeg kan dog ikke lægge skjul på, at vi kommer til at se nøje på, hvad pengene i EU's budget bliver brugt til, og at EU's budget skal bidrage mest muligt til effektivt at støtte europæisk sikkerhed og konkurrenceevne, mens landbrugsstøtte og strukturfonde efter Danmarks opfattelse skal fylde mindre.

Jeg forventer, at udgiftsniveauet i den endelige aftale ender på et lavere niveau end Kommissionens forhandlingfsudspil på baggrund af medlemslandenes tilgang til forhandlingerne, og regeringen vil holde Folketinget løbende opdateret om status på forhandlingerne.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg var nærmest ved at falde ned af stolen, da jeg så, hvad det var, Europa-Kommissionen lagde op til, for det er jo nærmest et nybrud, siden vi i sin tid blev medlem af EF, hvis man accepterer den helt enorme udgiftsstigning, det vil være. 17 mia. kr. er det, Kommissionen lægger op til om året. Det er jo et helt vildt stort træk, man tager.

Jeg kan huske, at da Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister og skulle forholde sig til de her spørgsmål, omtalte hun et stigende EU-budget som gakgak. Så steg budgettet, og den danske regering brugte ikke den vetoret, som man jo har som national regering, når man gør den her slags ting, selv om det var noget, der med statsministerens ord var ren gakgak. Så er jeg selvfølgelig interesseret i, om ikke det, når man lægger 17 mia. kr. oveni, er endnu mere gakgak. Derfor vil jeg bare spørge finansministeren om, om regeringen har tænkt sig i det scenarie, at EU måtte fastholde det her ønske eller krav om de 17 mia. kr. ekstra, at bruge vetoretten og sige: Det her vil vi simpelt hen ikke betale for; I må prioritere noget mere inden for rammen, I må finde nogen penge selv, I må spænde livremmen ind.

Det er jo også en betydelig stigning i administrationsudgifterne, som Europa-Kommissionen lægger op til. Der kunne man starte med at sige, at vi har nulvækst, når det kommer til bureaukrati, når det kommer til ansættelser i Bruxelles og Strasbourg. Så vil regeringen bruge vetoretten? Hvad skulle der i givet fald til, for at vi ville komme dertil?

Finansministeren.

Som jeg for et øjeblik siden gjorde det meget klart, finder vi den stigning i udgifterne, som Kommissionen lægger op til, alt for høj. Det er også vigtigt at sige, at der er tale om et forhandlingsudspil fra Kommissionen. En række lande, bl.a. Tyskland, har været meget klare med hensyn til behovet for at reducere udgiftsniveauet i budgetforslaget. Vi er nu i starten af nogle meget lange, komplicerede og givetvis også hårde forhandlinger, og derfor vil vi på helt sædvanlig vis forelægge regeringens forhandlingsoplæg i Europaudvalget, når vi kender forslagets fulde konsekvenser og forhandlingssituationen nærmere, og det vender vi tilbage til. Men at vi synes, at det, Kommissionen har lagt op til, er for højt, står krystalklart.

Tak. Hr. Peter Kofod.

Jeg må konstatere, at finansministeren ikke vil forholde sig til, om man vil bruge vetoretten, og at han ikke vil forholde sig til, hvad der skal til, for at man måtte komme i en situation, hvor man er nødt til at bruge vetoretten eller true med at bruge den. Derfor vil jeg spørge om noget andet, og det er: Har finansministeren selv eller har statsministeren i forbindelse med EU-formandskabet gjort det fuldstændig klart for Europa-Kommissionen, at det her er uspiseligt for Danmark, og at vi ikke kommer til at acceptere det, og har man selv taget nogle initiativer til at få sparebanden på benene igen og fået gjort det fuldstændig klart, at det her kommer vi ikke til at acceptere?

Finansministeren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at Danmarks holdning er, at det forslag, der er kommet her, koster for mange penge, bl.a. for Danmark, at det er for mange penge, Kommissionen vil bruge. Det har jeg sagt offentligt ved flere lejligheder, og jeg siger det her i Folketingssalen. Jeg tror ikke, at der er nogen i Bruxelles, der er i tvivl om det. Det, jeg siger, er så også, at vi er meget, meget tidligt i processen. Kommissionen er kommet med et udspil, og en række lande, eksempelvis Tyskland, har sagt, at det, Kommissionen lægger op til, er et alt for højt beløb. Så vi tager tingene i den rigtige rækkefølge, og vi vil komme til Europaudvalget, når der skal gives et mandat.

Hr. Peter Kofod med et afsluttende spørgsmål.

Det, der kan undre mig, er, at når man ser på alle regeringens prioriteter for EU-formandskabet, mener man noget om det hele. Det eneste, man stort set ikke mener noget om, er, hvad prisen skal være. Det her emne vil man ikke forholde sig til. Man mener noget om klodens klima og dyr i havene og landbrug og al muligt, og det er jo fint at have nogle holdninger til det, men lige præcis prisspørgsmålet vil regeringen ikke forholde sig til. Hvorfor vil man ikke det? Er det ikke lige præcis i den spæde start af en budgetlægning, hvor man i øvrigt har formandskabet, at man skal gøre sin indflydelse gældende, når det kommer til de her ting? Hvorfor sidder regeringen på hænderne?

Tak. Det er finansministeren med et afsluttende svar.

Vi sidder på ingen måde på hænderne. Vi er et meget aktivt dansk formandskab for EU, hvor vi i øvrigt i den sammenhæng repræsenterer alle EU's medlemslande. Og så har vi gjort det klart, hvad den danske holdning er, og det er, at vi skal have et EU, der bl.a. bliver styrket i forhold til vores sikkerhed og forsvar. Vi skal samtidig bruge pengene fornuftigt, og det udspil, der er kommet fra Kommissionens side, synes vi er for højt. Så jeg kan på ingen måde genkende det billede, som spørgeren prøver at tegne. Vi har en dansk regering, der i den grad arbejder målrettet for at styrke EU og samtidig gøre det på en måde, hvor vi bruger pengene så fornuftigt som overhovedet muligt.

Tak. Det afslutter spørgsmålet. Tak til finansministeren, og tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste spørgsmål er til miljøministeren og er stillet af fru Sascha Faxe, Alternativet, som nu får ordet til oplæsning af spørgsmålet.