Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2025)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og elsikkerhedsloven (Øget hastighed og styrkede borgerrettigheder i form af mulighed for tidligere overtagelse m.v. ved arealerhvervelse til det kollektive elnet)

(Lovforslag nr. L 52)

Formålet med lovforslaget er at implementere tre tiltag fra aftalen om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet af 20. december 2025.

Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund. Ved udbygning af elnettet er der i dag flere krav som forudsætning for tilladelse til ekspropriation end ved øvrige offentlige infrastrukturprojekter, såsom veje, jernbaner og gasnet. Med lovforslaget foreslås det at ensarte processerne for ekspropriation med disse andre områder.

Med lovforslaget foreslås det ligeledes at overføre opgaven med at give tilladelse til iværksættelse af ekspropriation til eltransmissions- og eldistributionsnet fra Sikkerhedsstyrelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren, hvor godkendelsesprocessen kan samordnes med øvrige godkendelser på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område.

Med lovforslaget foreslås det også at muliggøre, at Energinet kan ekspropriere til etablering af erstatningsnatur i forbindelse med eltransmissionsprojekter, ligesom det er muligt efter bl.a. vej- og jernbaneloven.

Herudover foreslås det i overensstemmelse med aftalen, at Energinet og netvirksomhederne efter anmodning fra ejeren i særlige tilfælde kan overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en aktivitet i forbindelse med projekteringen eller etableringen af nye eltransmissions- eller eldistributionsnet.

Desuden foreslås det at skabe hjemmel til, at alle naboer til Energinets og elnetvirksomhedernes kommende elinfrastrukturprojekter på eller over 50 kV får samme ret til at få prøvet deres naboretlige erstatningsspørgsmål ved ekspropriations- og taksationsmyndighederne, uanset om anlægsgrunden er erhvervet ved ekspropriation eller aftale.

Endelig foreslås det, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne skal kunne tage stilling til erstatningens størrelse, når der er indgået en aftale mellem lodsejeren og Energinet eller en netvirksomhed i stedet for ekspropriation, hvis parterne ikke kan blive enige om størrelsen på erstatningen.

Lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser for staten, da Sikkerhedsstyrelsen fremover ikke skal behandle sager, hvor Energinet eller netvirksomhederne anmoder om tilladelse til ekspropriation. Denne ændring vil medføre en varig besparelse hos Sikkerhedsstyrelsen på cirka 0,36 mio. kr. i forhold til udgiftsniveauet i dag.

Klima-, energi- og forsyningsministeren, som overtager sagerne, vil få forøgede omkostninger svarende til ca. 0,36 mio. kr. i 2026, hvorefter antallet af sager forventes at stige som følge af en generel stigning i antallet af sager om anlægsprojekter til udbygningen af elnettet, som følge af en stigende elektrificering af samfundet. Omkostningsforøgelsen fra 2027 og frem forventes at være 1,26 mio. kr. Det er hensigten, at disse omkostninger skal gebyrfinansieres.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Lovforslaget er erhvervsrettet og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar 2026.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.