Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2025)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

(Lovforslag nr. L 42)

Med dette lovforslag tager vi endnu et vigtigt skridt i udmøntningen af Aftale om sundhedsreform 2024 (sundhedsreformaftalen), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november 2024.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny sundhedsreform og udgør en central del af det samlede reformspor, som skal styrke sundhedsvæsenets sammenhængskraft og borgernes oplevelse af nærhed i mødet med sundhedstilbuddene. Reformen er en konsekvens af både politisk vilje og faglig indsigt i de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Borgerne skal møde en helhedsorienteret indsats, hvor de relevante aktører samarbejder tæt og koordineret, på tværs af sektorer og geografier.

Lovforslagets mål er bl.a. at sikre en smidig og koordineret opgaveflytning fra kommunerne til regionerne og en fælles kommunal og regional forankring af udbygningen af det nære kommunale sundhedsvæsen. Det skal modvirke kassetænkning f.eks. ved at myndighederne, der investerer i en indsats, også høster gevinsterne. Og det skal fremme kvalitet og kontinuitet for borgerne samt sikre, at langt flere ældre oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.

Med lovforslaget flyttes ansvaret for patientrettet forebyggelse, akutsygeplejen, dele af genoptræningsindsatsen samt hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser, herunder alle akutpladser, fra kommunerne til regionerne. Vi sikrer hermed, at regionerne har et større og mere samlet ansvar for at sikre behandlingen tættere på borgerne. Og vi flytter opgaver, der kræver en vis specialisering og volumen, som regionen kan have bedre forudsætninger for at løfte end kommunen.

Med lovforslaget gør vi det muligt for kommuner og regioner at indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Således vil kommuner kunne varetage de opgaver, der flytter til regionerne, og på længere sigt giver det mulighed for mere fleksibelt samarbejde mellem regioner og kommuner.

Med lovforslaget implementerer vi sundhedsrådenes investeringsmotor i forhold til de kommunale sundhedsindsatser. Vi sørger for, at sundhedsrådene kan investere den afsatte ramme på op mod 2 mia. kr. på nære kommunale sundhedsindsatser igennem aftaler med kommunerne. Lovforslaget giver sundhedsrådene mulighed for at stille tilsagnskrav, der er direkte relateret til indsatserne, så det sikres at aftalerne fører til reelle løft af de kommunale indsatser. Dermed sikres en fælles kommunal og regional forankring af udbygningen af det nære kommunale sundhedsvæsen.

Lovforslaget etablerer rammerne for en central fastlagt fordeling af de op mod 2 mia. kr. til sundhedsrådenes investeringer. Der etableres med lovforslaget en statslig styringsmekanisme til at regulere det statslige tilskud til nær sundhed, så det sikres, at midlerne anvendes til udbygningen af det nære kommunale sundhedsvæsen.

Endvidere etableres der hjemmel til, at sundhedsrådene kan medfinansiere kommunale anlægsprojekter, som en del af de 3,5 mia. kr. der er afsat til de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser mv.

Med lovforslaget fastsættes desuden den nationale sundhedsplan. Sundhedsplanen skal sætte en fælles strategisk retning for udvikling af sundhedsvæsenet, som national og lokal sundhedsplanlægning skal tage afsæt i. Den nationale sundhedsplan understøtter, at alle borgere på tværs af landet vil møde en helhedsorienteret indsats og et sundhedsvæsen tæt på sig.

Lovforslaget indebærer samtidig, at hvert af de nye sundhedsråd skal udarbejde en nærsundhedsplan, der tager afsæt i den nationale sundhedsplan og stemmer overens med rammerne i den regionale sundhedsplan. Nærsundhedsplanerne vil konkret beskrive omstillingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen inden for sundhedsrådenes geografiske områder. Det betyder blandt andet, at planerne også skal forholde sig til, hvordan sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne.

Som følge af sundhedsreformens tilpasning af regionernes øvrige opgaver ud over sundhedsområdet gennemføres med lovforslaget ændringer i lovgivningen på Miljø- og Ligestillingsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, By-, Land- og Kirkeministeriets, Erhvervsministeriets, Kulturministeriets og Ministeriet for Grøn Treparts områder. Tilpasningen af regionernes øvrige opgaver sker med henblik på at anvende ressourcerne mest hensigtsmæssigt og effektivt. Det betyder, at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.

Lovforslaget har været sendt i offentlig høring, hvor der blev modtaget bidrag fra en bred kreds af myndigheder og organisationer, herunder Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Almen Medicin. Danske Patienter, Danske Regioner, FOA, KL Ældre Sagen og en lang række konkrete patientforeninger.

Lovforslagets supplerende elementer om horisontale samarbejdsaftaler samt manglende konsekvensændringer i anden lovgivning, som ikke tidligere har været en del af forslaget, har desuden været i en separat offentlig høring.

Høringerne har ikke givet anledning til principielle ændringer, men har ført til flere præciseringer og justeringer, blandt andet i forhold til delene om opgaveflytning (herunder etablering af sundheds- og omsorgspladser, den nationale sundhedsplan, og nærsundhedsplaner).

Det vidner om, at lovforslaget hviler på et solidt fagligt og politisk grundlag, og høringssvarene viser, at der er en generel opbakning til retningen i reformen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.