Fremsat den 9. oktober 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Forslag

til

Lov om produktionsrabat til film- og serieproduktion

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at etablere en produktionsrabatordning, hvor der ydes tilskud til film- og serieproduktion i Danmark med henblik på at fremme dansk kultur.

Tilskud til film- og serieproduktion

§ 2. Kulturministeren kan yde tilskud til film- og serieproduktion i Danmark.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om tildeling af tilskud, herunder om ansøgerkreds, ansøgningsform og -indhold, tilskudsniveauer, tidsfrister, betingelser for at opnå tilskud, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udbetaling af tilskud og forudbetaling af tilskud.

§ 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om opdeling af bevillingen til produktionsrabatordningen i underpuljer og overførsel af bevillingen mellem underpuljerne.

Afrapportering og kontrol

§ 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om afrapportering, regnskabsaflæggelse og revision samt tilsyn og kontrol i forhold til tilsagn om tilskud, herunder om dokumentation og krav til erklæringer.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at tilskud kan tilbageholdes, modregnes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling

§ 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater samt digital signatur.

§ 6. Afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om automatiseret sagsbehandling.

§ 7. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Delegation og klageadgang

§ 8. Kulturministeren kan bemyndige en institution under ministeriet til at udøve beføjelser efter § 2, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 9. Afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Territorialbestemmelse

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har den 10. juni 2025 indgået aftale om produktionsrabatordning til film- og serieproduktion, Danmark som kraftcenter: En ny guldalder for film- og serieproduktion.

Formålet med lovforslaget er at etablere et hjemmelsgrundlag for en dansk produktionsrabatordning, der skal have til formål at fremme dansk kultur ved at yde tilskud til produktion af spillefilm, fiktionsserier, dokumentarfilm og -serier samt animationsfilm og -serier i Danmark. Produktionsrabatordningen indføres derfor ved forslag til en ny hovedlov om produktionsrabat til film- og serieproduktion.

Produktionsrabatordningen vil blive etableret ud fra en ambition om at fremme produktion af film og serier i Danmark, og ordningen vil have til formål dels at fastholde flere større film- og serieproduktioner i Danmark og dels tiltrække internationale film- og serieproduktioner til Danmark.

Produktionsrabatordningen vil skulle styrke Danmarks konkurrenceevne i en global industri, hvor film og serier i stigende grad bruges som redskaber til at formidle og forme nationale identiteter. Samtidig vil ordningen skulle understøtte den danske kultur og filmbranche og skabe grundlaget for dens økonomiske vækst.

Med ordningen vil animationsområdet blive prioriteret særskilt, da aftalepartierne ønsker at understøtte den styrkeposition, som den danske animationsbranche har, hvor flere værker har været nomineret til internationalt anerkendte filmfestivaler.

Den danske film- og serieproduktion har de seneste par år befundet sig i en finansieringskrise bl.a. affødt af stigende omkostninger og konflikt om rettigheder til indhold på streamingtjenester.

En dansk produktionsrabatordning vil bl.a. have til formål at styrke fundamentet for, at kreative danske kompetencer og produktionskapacitet kommer i spil til gavn for den danske film- og seriebranche, samt at dansk kultur og historiefortælling bevares og udvikles.

Intentionen med at etablere en dansk produktionsrabatordning er at gøre Danmark til et attraktivt film- og serieproduktionsland, der vil kunne konkurrere på lige vilkår med andre lande i at tiltrække og fastholde film- og serieproduktion.

Regeringen har derfor besluttet, at der med finanslovsforslaget for 2026 fremadrettet vil blive afsat 125 mio. kr. (2025-niveau) årligt til finansiering af en produktionsrabatordning, der vil skulle udmøntes på baggrund af den ovennævnte politiske aftale om produktionsrabatordningen.

Med et hjemmelsgrundlag til en produktionsrabatordning i egen hovedlov inden for Kulturministeriets ressort, understøttes formålet med produktionsrabatordningen som kulturstøtteordning, som vil skulle bidrage til, at der via ordningen ydes tilskud til produktion, herunder formidling af dansk kultur samt at understøtte bedre rammevilkår for den danske produktionsbranche.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af en produktionsrabatordning

2.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag national lovgivning om produktionsrabatter til film- og serieproduktion i Danmark. En produktionsrabat vil indebære støtte til produktion af film- og serier under produktionsrabatordningen. Omkostninger, der under produktionsrabatordningen vil være støtteberettigede, er bl.a. produktionsstøtte, dvs. de samlede produktionsomkostninger ved værket samt forproduktionsstøtte, dvs. omkostningerne ved manuskriptskrivning og udvikling af værket. Der findes andre lignende typer af tilskud på Kulturministeriets område, bl.a. tilskud ydet efter filmloven.

2.1.2. Andre landes ordninger

I en længere årrække har flere og flere lande i Europa og globalt indført incitamentsordninger med henblik på at kunne udstede produktionsrabatter til film og serier, som er produceret i det pågældende land. Danmark er således det sidste land i EU til at etablere en produktionsrabatordning til film- og serieproduktion. En dansk produktionsrabatordning spiller derfor en vigtig rolle i at få Danmark op på samme niveau som resten af EU, for så vidt angår produktionsrabatternes medvirken til finansieringen af film- og serieproduktioner, med henblik på at tiltrække film- og serieproduktioner til Danmark og fastholde større produktioner i landet.

Tabel 1 nedenfor viser en oversigt over udvalgte lande, der har en incitamentsordning, og som på mange måder er sammenlignelige med Danmark i forhold til deres kulturstøtteordninger. I tabellen redegøres for, hvilken type ordning der er tale om, støtteintensitet og budget.

Tabel 1

EU-lande med etableret incitamentsordning til film- og serieproduktion

Anm: Kilde: Finland: Business Finland, Island: Film in Iceland, Nederlandene: Nederlands Filmfonds, Sverige: Tillväxtverket, Tyskland: "Best Practice In Screen Sector Developement", Olsberg, SPI i samarbejde med Association of Film Commissioners International, September 2024 (Olsberg), Østrig: Fisa plus og Olsberg, Norge: Norsk filminstitutt. Alle hjemmesider er besøgt den 25. juni 2025. Der tages forbehold for, at ovenstående udgør et øjebliksbillede.

2.1.3. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der findes i andre lande produktionsrabatordninger, som er udformet som incitamentsordninger, der har til formål at tiltrække produktion af film og serier til det pågældende land ved at reducere omkostningerne forbundet med film- og serieproduktion i det pågældende land.

Incitamentsordningerne kan indrettes på forskellige måder, eksempelvis som refusionsordninger, hvor en del af produktionsomkostningerne tilbagebetales på baggrund af realiserede omkostninger eller forudbetales på baggrund af estimerede budgetter eller som et skattefradrag i det pågældende land, hvor produktionen optages m.v.

Ordningerne eksisterer i alle EU-lande på nær Danmark samt i en lang række lande på globalt plan. I en del af disse lande har incitamentsordningerne eksisteret i en længere årrække, og incitamentsordningerne udgør i stigende grad en væsentlig del af finansieringen af film- og serieproduktion.

Det er Kulturministeriets vurdering, at de nævnte lande i tabel 1 ovenfor er et godt sammenligningsgrundlag i forhold til etableringen af en dansk produktionsrabatordning.

Med afsæt i aftalen om produktionsrabatordning til film- og serieproduktion af 10. juni 2025 foreslås det, at der etableres en produktionsrabatordning.

Formålet med forslaget til lov om produktionsrabat til film- og serieproduktion er at etablere et hjemmelsgrundlag, som gør det muligt at tildele produktionsrabatter til film- og serieproduktion i Danmark. Produktionsrabatordningen indføres derfor ved forslag til en ny hovedlov.

Det foreslås, at kulturministeren i medfør af loven vil kunne fastsætte regler om tilskud til film- og serieproduktion i Danmark.

Det forventes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at den danske produktionsrabatordning etableres som en ordning, der både består af forudbetaling og refusion. Dvs., at ansøger indgiver ansøgning om tilskud fra ordningen sammen med et estimeret totalbudget for produktionen og på baggrund af modtaget tilsagn om tilskud får forudbetalt en procentdel af tilskuddet. Efter endt produktion indsender tilskudsmodtager endeligt regnskab over de realiserede produktionsomkostninger forbundet med film- og serieproduktion i Danmark og får herefter den resterende procentdel af tilskuddet udbetalt. På den måde bliver en del af de afholdte omkostninger refunderet.

Der lægges med lovforslaget op til, at kulturministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om tilskud til film- og serieproduktion, afrapportering og kontrol, digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling samt delegation og klageadgang.

2.2. Rammer for tildeling af tilskud fra ordningen

2.2.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag national lovgivning om administration af produktionsrabatordningen.

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I aftalen om produktionsrabatordning til film- og serieproduktion af 10. juni 2025 fastsættes rammerne for, hvordan tildeling af midler fra ordningen skal ske.

Regeringen har i tillæg hertil besluttet, at der med finanslovsforslaget for 2026 skal afsættes 125 mio. kr. (2025-niveau) årligt fra 2026 til finansiering af en produktionsrabatordning.

Med afsæt i aftalen om produktionsrabatordning til film- og serieproduktion af 10. juni 2025 foreslås det, at der etableres en produktionsrabatordning, som vil have som overordnet formål at fremme dansk kultur ved at yde tilskud til film- og serieproduktion i Danmark.

Da der med produktionsrabatordningen vil være tale om en ny ordning, lægges der op til, at kulturministeren med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler i bekendtgørelse.

Det foreslås dermed, at kulturministeren kan fastsætte regler for tildeling af tilskud til film- og serieproduktion i Danmark, herunder betingelser for at opnå tilskud, som bl.a. vil kunne fastsættes i en produktions- og kulturtest. Produktions- og kulturtesten skal ved hjælp af et pointgivende system rangere værker ud fra kulturelle- og produktionsmæssige forhold. F.eks. kan der opnås point for, hvor mange optagedage en produktion har i Danmark, at have skuespillere og filmarbejdere fra Danmark eller et EØS-land med i sin produktion samt andelen af produktionsbudgettet, der forbruges i Danmark.

Det forventes, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om betingelser for tilskud, herunder minimumskrav til produktionernes totalbudget og minimumskrav til, hvor mange støtteberettigede omkostninger en produktion skal have for at kunne ansøge om tilskud fra ordningen. Dette vil skulle sikre, at tilskud går til produktioner, som har lagt en væsentlig andel af deres budget i Danmark. Kravene vil være individuelle for henholdsvis spillefilm, fiktionsserier og dokumentarer pga. deres forskellighed som værkstyper.

Produktionsrabatordningen har også et mål om at tiltrække kapital fra udlandet til danske produktioner. Det forventes yderligere, at det i bekendtgørelse stilles som krav, at den enkelte produktion vil skulle have en finansieringsoversigt, som indebærer, at en andel af produktionens totalbudget kommer fra en udenlandsk finansieringskilde. Derudover forventes, at der i bekendtgørelse stilles krav om, at en andel af finansieringen til produktionens totalbudget vil skulle være bekræftet på det tidspunkt, hvor der ansøges om tilskud fra ordningen. Dette vil være med henblik på at sikre, at de produktioner, som modtager tilskud, kan realiseres.

Dertil forventes at der i bekendtgørelse indføres et krav om, at hovedproducenten for den enkelte produktion som minimum vil skulle have produceret en film, serie, dokumentar eller animationsproduktion med bred distribution, for at kunne ansøge om tilskud fra ordningen. Hensynet bag kravet er, at tilskud bliver målrettet produktioner med erfarne producenter.

Det forventes endvidere, at udvælgelsen af de produktioner, som vil kunne ansøge om tilskud fra ordningen, vil blive baseret på objektive kriterier, bl.a. med en produktions- og kulturtest, som nævnt ovenfor. I udvælgelsesprocessen vil der bl.a. blive lagt vægt på produktioner med mange optagedage i Danmark, hvor stor en andel af produktionsbudgettet, der forbruges i Danmark, og om der er gjort brug af den stærke danske filmbranche og talentmasse.

Endelig forventes det, at der i bekendtgørelse fastsættes et loft for tilskud til den enkelte produktion for at undgå, at få, større produktioner tømmer puljen.

Det forventes, at Slots- og Kulturstyrelsen skal administrere tildeling af tilskud, jf. den foreslåede § 8, stk. 1.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Ved administration af produktionsrabatordningen vil der som udgangspunkt indgå behandling af oplysninger vedrørende juridiske personer, der ikke er omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det kan dog ikke udelukkes, at der som led i administrationen kan ske behandling af oplysninger vedrørende fysiske personer.

Lovforslaget indebærer, at data vil kunne opbevares i forbindelse med den digitale kommunikation og automatiserede sagsbehandling, jf. lovforslagets §§ 5 og 6. Det kan bl.a. være i forbindelse med modtagne ansøgninger, hvoraf almindelige personoplysninger i form af oplysninger om f.eks. navn og adresse vil kunne indgå.

Behandling og opbevaring af personoplysninger vil alene ske med henblik på at opfylde lovens formål, og vil ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Dertil foreslås i lovforslagets § 6, at afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling, og at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om automatiseret sagsbehandling. Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, at den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling. Afgørelser truffet i medfør af lovforslaget kan være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1. Det vurderes dog, at afgørelser efter lovforslaget er omfattet af undtagelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 2, litra b, hvorefter databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, ikke finder anvendelse.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser

Regeringen har besluttet, at der med forslaget til finansloven for 2026 skal fastsættes et statsligt tilskud til produktionsrabatordningen på 125 mio. kr. (2025-niveau) årligt fra 2026 og frem.

Administration af ordningen vil ske inden for Kulturministeriets eksisterende økonomiske ramme.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner.

4.2. Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget vil have implementeringskonsekvenser i form af administrative, it-relaterede omstillingskonsekvenser og driftskonsekvenser for Slots- og Kulturstyrelsen, som forventes at skulle administrere produktionsrabatordningen, i og med, at der vil blive behov for tilpasning af eksisterende it-systemer, som forventes at ville udgøre mellem 100.000-500.000 kr.

Administration af en produktionsrabatordning vil blive afholdt inden for Kulturministeriets eksisterende ramme. Udgifterne til drift og administration vil udgøre op til 2,5 mio. kr., herunder 3 årsværk fra 2026 og frem.

Lovforslaget giver hjemmel til digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling. Slots- og Kulturstyrelsen, som forventes at skulle administrere ordningen, har erfaring med digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling i forbindelse med tilskudsadministration af andre ordninger, hvorfor det vurderes, at tilskudsadministrationen ikke vil medføre ændrede sagsgange.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Særligt kan princip 2 om digital kommunikation fremhæves, da lovforslaget vil medføre, at der indføres hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder at ansøgning om tilskud skal ske digitalt.

Princip 3 kan ligeledes fremhæves, da lovforslaget vil medføre, at der indføres hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler, der muliggør automatisk sagsbehandling.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet produktionsrabat er et tilskud, der vil kunne ydes til produktioner, der vælger at producere deres film og serier i Danmark.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet i forhold til informationsforpligtelser ved ansøgning under produktionsrabatordningen. Ansøgere vil forventeligt skulle udarbejde og indsende dokumentation i forhold til budget for produktionen, revisorpåtegning og dokumentation for finansiering af produktionen. Hertil vil der kunne forventes mindre omkostninger til revisorbistand.

De nærmere rammer for administrationen af ordningen vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det er endnu ukendt, hvor mange der vil ansøge om tilskud under ordningen, og antallet vil forventeligt variere for hvert år.

OBR bemærker på baggrund af ovenstående informationer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at lave en endelig vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder om disse vil kunne overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr. for det samlede erhvervsliv. De administrative konsekvenser vil blive vurderet endeligt, når bemyndigelsesbestemmelserne fra lovforslaget vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget har negative administrative konsekvenser for erhvervslivet, da det indeholder en bestemmelse om at afskære klageadgang samt hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling. Da ordningen vil basere sig på objektive kriterier, bl.a. en produktions- og kulturtest, vurderes dette ikke problematisk.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes at indebære statsstøtte og skal administreres i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler. Ordningen vurderes at kunne rummes inden for artikel 54 i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 21. august 2025 (51 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Animation Denmark, Animationssammenslutningen, Arena Film ApS, Brancheklubben for Film og Mediekomponister, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Dansk Erhverv, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Filmklipperselskab, Dansk Industri, Dansk Skuespillerforbund, Danske Biografer, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Danske Scenografer, DR Egmont, FAF (Film- og tv-arbejderforeningen), Filmgear, Film- og medievidenskab, Københavns Universitet, Film- og produktionsuddannelsen (NEXT København og Media College Denmark, Viborg), Folketinget, Motion Picture Association EMEA, Nordisk Film, Producentforeningen, SMV Danmark, Super16, Super8, The Animation Workshop, TV 2 DANMARK A/S, Vision Denmark, Windelin-Consulting, YAKYAK Productions og 18Frames.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der findes ikke i dag national lovgivning om produktionsrabatter til film- og serieproduktion.

Det foreslås i § 1, at formålet med lovforslaget om produktionsrabat til film- og serieproduktion er at etablere en produktionsrabatordning, hvor der ydes tilskud til film- og serieproduktion i Danmark med henblik på at fremme dansk kultur. Ved film- og serieproduktion forstås produktion af spillefilm, fiktionsserier, dokumentarfilm og -serier, animationsfilm og -serier.

Ved produktion i Danmark forstås film- og serier, der er produceret i Danmark.

En produktionsrabat vil indebære støtte til produktion af film- og serier under produktionsrabatordningen. Omkostninger, der under produktionsrabatordningen vil være støtteberettigede, er bl.a. produktionsstøtte, dvs. de samlede produktionsomkostninger ved værket samt forproduktionsstøtte, dvs. omkostningerne ved manuskriptskrivning og udvikling af værket. Der findes andre lignende typer af tilskud på Kulturministeriets område, bl.a. tilskud ydet efter filmloven.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at kulturministeren kan yde tilskud til film- og serieproduktion i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren vil kunne meddele tilsagn om tilskud til produktion af spillefilm, fiktionsserier, dokumentarfilm- og serier, animationsfilm- og serier i Danmark.

Ved produktion i Danmark forstås film- og serier, der er produceret i Danmark.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler om tildeling af tilskud, herunder om ansøgerkreds, ansøgningsform, og -indhold, tilskudsniveauer, tidsfrister, betingelser for at opnå tilskud, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udbetaling af tilskud og forudbetaling af tilskud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om tildeling af tilskud efter loven.

Det vil være hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om ansøgerkreds, hvordan ansøgningens form skal være, og hvilke oplysninger og dokumentation en ansøgning skal indeholde. Der vil også blive fastsat regler om, at ansøger skal fremsende et totalbudget for den film- eller serieproduktion, der ansøges om tilskud til, og øvrige oplysninger samt dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om tilskud, der skal godkendes af tilskudsyder, som betingelse for udbetaling af tilskud. Det vil endvidere være hensigten med bestemmelsen, at kulturministeren i bekendtgørelse vil kunne stille krav om, at ansøgere af produktionsrabatordningen skal erklære rigtigheden af oplysninger i ansøgning om tilskud fra produktionsrabatordningen, herunder opgørelsen over de støtteberettigede omkostninger til produktion af film og serier.

Det vil også være hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om tilskudsniveauer for den samlede pulje til produktionsrabat og for underpuljerne, jf. den foreslåede § 3.

Det vil også være hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om et loft for tilskud til den enkelte produktion.

Det vil være hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om tidsfrister. Det kan eksempelvis være frister for tilsagnets gyldighed eller frister for afrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at kulturministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, bl.a. ved en produktions- og kulturtest, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udbetaling af tilskud og forudbetaling af tilskud, herunder betingelser for forudbetaling af tilskud. Betingelser for at opnå tilskud vil bl.a. også kunne udgøre krav til udenlandsk medfinansiering og bekræftet finansiering samt minimumskrav til størrelsen af de støtteberettigede omkostninger, der ansøges om tilskud til, og totalbudget for den produktion, der ansøges om tilskud til. Der vil også blive fastsat regler i bekendtgørelse om prioritering af ansøgningerne, herunder i de tilfælde, hvor det i en ansøgningsrunde ikke er muligt at imødekomme alle de ansøgninger, som opfylder tilskudsbetingelserne.

Produktions- og kulturtesten skal ved hjælp af et pointgivende system rangere værker ud fra kulturelle- og produktionsmæssige forhold. F.eks. kan der opnås point for, hvor mange optagedage en produktion har i Danmark, at have skuespillere og filmarbejdere fra Danmark eller et EØS-land med i sin produktion samt andelen af produktionsbudgettet, der forbruges i Danmark.

Det er også hensigten, at der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsættes regler om vilkår for tilskud. Eksempelvis vilkår om, at tilskudsmodtager skal oplyse om væsentlige ændringer i den produktion, som der er givet tilskud til. Væsentlige ændringer kan bl.a. være ændringer i budgettet for film- eller serieproduktionen, der er modtaget tilskud til, eller ændringer i tilskudsmodtagers forhold, f.eks. ændringer vedrørende antallet af optagedage i Danmark eller produktionsbudget forbrugt i Danmark.

Det vil være hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om beregningsgrundlaget for tilskud fra produktionsrabatordningen, som bl.a. vil kunne ydes som refusion af en andel af de omkostninger, der er forbundet med film- og serieproduktion i Danmark, og som afholdes i Danmark. Beregningsgrundlaget for tilskud vil kunne baseres på støtteberettigede omkostninger, der ansøges om tilskud på baggrund af. Der vil også blive fastsat regler om, hvor mange procent af de støtteberettigede omkostninger der ville kunne refunderes til ansøger.

Det vil være hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at der kan ske hel eller delvis forudbetaling af tilskud. Dette skal ses i lyset af, at forudbetaling ofte kan være afgørende for, at en produktion kan gennemføres, idet tilskudsmodtager ofte ikke vil have mulighed for at finansiere indsatsen midlertidigt, og at det vil være vanskeligt at fastlægge en præcis og realistisk udbetalingsplan i forbindelse med en ansøgning om tilskud, projektbeskrivelse eller lignende. Det vil være hensigten, at produktionsrabatordningen etableres som en ordning, der både består af forudbetaling og en refusion. Dvs., at ansøger indgiver ansøgning om tilskud fra ordningen sammen med et estimeret totalbudget for produktionen og på baggrund af modtaget tilsagn om tilskud får forudbetalt en procentdel af tilskuddet. Efter endt produktion indsender tilskudsmodtager endeligt regnskab over de realiserede produktionsomkostninger forbundet med film- og serieproduktion i Danmark og får herefter den resterende procentdel af tilskuddet udbetalt. På den måde bliver en del af de afholdte omkostninger refunderet.

Reglerne for tildeling vil ligeledes skulle sikre overholdelse af de EU-retlige krav for tildeling af statsstøtte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at kulturministeren kan fastsætte regler om opdeling af bevillingen til produktionsrabatordningen i underpuljer og overførsel af bevillingen mellem underpuljerne.

Med den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om opdeling af bevillingen til produktionsrabatordningen i underpuljer. Det er hensigten, at produktionsrabatordningen inddeles i en underpulje til produktion af film, fiktionsserier og dokumentar, og en underpulje til animationsproduktion.

Med den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at i de tilfælde, hvor der f.eks. ikke er nok tilskudsmodtagere til at få fuldt afløb for én af underpuljerne i en ansøgningsrunde, hvor en tilskudsmodtager skal tilbagebetale tilskud, eller hvor tilskud annulleres, vil midlerne kunne flyttes mellem underpuljerne med henblik på at sikre fuldt afløb i den pågældende ansøgningsrunde.

Formålet med bestemmelsen vil være, at der sikres fuldt afløb for bevillingen til produktionsrabatordningen, som forventes afsat med 125 mio. kr. (2025-niveau) årligt på finanslovsforslaget fra 2026.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler om afrapportering, regnskabsaflæggelse og revision samt tilsyn og kontrol i forhold til tilsagn om tilskud, herunder om dokumentation og krav til erklæringer.

Med den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren bl.a. kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at tilskudsmodtager skal indsende dokumentation til brug for delvis forudbetaling af tilskud under produktionsrabatordningen samt dokumentation for udbetaling af den resterende del af tilskuddet.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om krav til standarder og indhold af revisorerklæringer.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om krav til, at revisionen skal gennemføres af en godkendt revisor, dvs. en registreret eller statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision (SOR). Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et regnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012). Dette vil indebære, at revisor gennemfører juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision som led i revisionen.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere blive udnyttet til i bekendtgørelse at fastsætte regler om tilskudsmodtagers frist for indsendelse af materiale til brug for afrapportering og revideret regnskab.

Det forventes også, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at tilskudsyder kan indhente oplysninger, som er nødvendige for at føre tilsyn og kontrol med bl.a., at de udbetalte tilskud under produktionsrabatordningen anvendes i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at tilskud kan tilbageholdes, modregnes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

Tilskud vil eksempelvis kunne tilbageholdes, modregnes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet, herunder betingelser som følger af de EU-retlige statsstøtteregler, hvor ansøger eller tilskudsmodtager har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger, eller hvor tilskudsmodtager begæres konkurs, eller der i øvrigt er fare for at tilskudsmodtagers virksomhed må indstilles. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke må gives tilsagn om tilskud til støtte til kriseramte virksomheder, jf. artikel 2, nr. 18 i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer.

Med bestemmelsen vil kulturministeren kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at tilskud kan tilbageholdes, modregnes, eller bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt. Med bestemmelsen vil kulturministeren også kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at et tilskud, som kræves tilbagebetalt, kan pålægges renter.

Eksempler på, hvornår tilskud kan tilbageholdes, modregnes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt kan bl.a. vedrøre situationer, hvor betingelser for et tilskud ikke er opfyldt, herunder at tilskudsmodtager ikke har gennemført produktionen som forudsat i ansøgningen, at produktionen ikke er igangsat inden for tilsagnets gyldighedsperiode, eller at der har været afholdt væsentligt lavere udgifter end det forudsatte i ansøgningen. Det kan også være i tilfælde hvor tilskudsmodtagers film- eller serieproduktion viser sig at afvige væsentligt fra, hvad der er givet tilsagn til, for eksempel, hvis tilskudsmodtager i ansøgningen har angivet, at produktionen vil have et vist antal optagedage i Danmark og fået tilsagn om tilskud på baggrund af dette, men at det senere viser sig, at tilskudsmodtager har haft væsentligt færre optagedage i Danmark end det i ansøgningen angivne.

Eksempler på, hvornår tilskud kan tilbageholdes, modregnes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt kan ligeledes vedrøre situationer, hvor tilskudsmodtager har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger i forbindelse med ansøgningen. Det kan bl.a. være tilfælde, hvor projektets faktiske omfang, varighed eller økonomiske forhold afviger væsentligt fra det, der er oplyst i ansøgningen, eller hvor ansøger eller tilskudsmodtager har undladt at informere om væsentlige forudsætninger for projektets gennemførelse, som har betydning for, hvorvidt tilskudsbetingelserne er opfyldt.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvorvidt tilskud kan tilbageholdes, modregnes, bortfalde eller kan kræves tilbagebetalt.

Til § 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler, om at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren kan fastsætte regler i bekendtgørelse om, at skriftlig kommunikation vil skulle foregå digitalt. Ansøgninger, der ikke indgives digitalt, vil blive afvist, medmindre ansøger har anmodet om og modtaget dispensation fra kravet om, at skriftlig kommunikation vil skulle foregå digitalt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der bl.a. fastsættes regler om, at ansøgninger og afrapportering om tilskud til produktionsrabatordningen skal indsendes digitalt.

Formålet med bestemmelsen vil være, at der ved regler i bekendtgørelse vil kunne sikres effektiv kommunikation mellem ansøgere/tilskudsmodtagere og tilskudsyder samt kunne sikres effektive arbejdsgange hos både ansøgere/tilskudsmodtagere og tilskudsyder.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater samt digital signatur.

Med den foreslåede bestemmelse vil der i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at f.eks. indsendelse af ansøgning- og afrapportering om tilskud fra produktionsrabatordningen samt udbetaling af tilskud fra produktionsrabatordningen skal ske via bestemte it-systemer, særlige digitale formater samt digital signatur.

Tilskudsyder vil skulle anvise, hvilket it-system m.v. der skal anvendes ved eksempelvis ansøgning. Skulle en ansøger/tilskudsmodtager undlade at anvende det it-system, som tilskudsyder har anvist, kan dette efter omstændighederne føre til, at en indberetning, oplysning eller anden kommunikation, ikke anses for at være kommet frem.

Det forventes, at der fastsættes regler i bekendtgørelse om fritagelse for pligten til at anvende bestemte it-systemer, særlige digitale formater samt digital signatur el.lign. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, men der er tale om en ansøger/tilskudsmodtager med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Begrebet særlige digitale formater skal understrege, at der vil kunne fastsættes regler om, at tilskudsyder vil kunne stille krav om, at ansøger eller tilskudsmodtager skal stille data til rådighed i en standardiseret form. Det kan eksempelvis kræves, at f.eks. data eller dokumenter skal oversendes eller uploades i gængse dataformater for tekst, tal/regneark eller billeder m.v., uanset at dette kan påføre ansøger eller tilskudsmodtager en mindre udgift til anskaffelse af programmer.

Samtidig vil bestemmelsen indebære, at der vil kunne fastsættes regler om skriftlige meddelelser m.v., der sendes på den foreskrevne digitale måde, vil kunne anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse. En meddelelse der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Hvis oplysningerne m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, at der må vejledes om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Der vil kunne fastsættes regler om, at visse meddelelser, herunder afgørelser, kan sendes til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger der følger af lov om Offentlig Digital Post.

Til § 6

Det foreslås i § 6, stk. 1, at afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed vil kunne benytte sig af automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager, såfremt afgørelsen træffes efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.

Formuleringen automatiseret sagsbehandling vil omfatte alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller anden væsentlig beslutning vil blive udformet og fremsendt, uden at en fysisk person er sagsbehandler. Formuleringen vil omfatte maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund af faste og entydige kriterier såvel som uden sådanne kriterier. Bestemmelsen vil således favne meget bredt og omfatte alle situationer, som vil kunne tages i anvendelse, i takt med at den teknologiske udvikling skaber mulighed herfor.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om automatiseret sagsbehandling.

Med den foreslåede bestemmelse vil der tillige kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om, at sagsbehandlingsskridt kan udføres af et system uden menneskelig involvering, men ved hjælp af it-løsninger til at generere afgørelser eller kommunikation.

Ved bestemmelsens anvendelse tilstræbes løsninger, der letter de administrative arbejdsgange for tilskudsyders administration af tilskud i henhold til produktionsrabatordningen. Regeludstedelse herom kan efter omstændighederne være hensigtsmæssig for at sikre en korrekt og transparent anvendelse af automatiseringsværktøjer ved administration af produktionsrabatordningen. Desuden kan et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringsprocesser følge af de til enhver tid værende dataretlige regler og standarder eller forvaltningsretlige krav, hvorfor det er nødvendigt med særskilt bemyndigelse hertil.

Til § 7

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksomheder, mv., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt.

Det foreslås i § 7, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kulturministeren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at den, der administrerer eller tildeler tilskud i form af produktionsrabat, kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven ved brug af digitale ID, såsom digital signatur, eBoks eller lignende, og at sådanne afgørelser og dokumenter vil kunne sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Til § 8

Det foreslås i § 8, at kulturministeren kan bemyndige en institution under ministeriet til at udøve beføjelser efter § 2, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren vil kunne bemyndige underliggende myndigheder til at udøve beføjelser efter den foreslåede § 2, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.

Det forventes, at Slots- og Kulturstyrelsen vil skulle administrere produktionsrabatordningen.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser truffet efter denne foreslåede lov, dvs. afgørelser efter den foreslåede § 2, stk. 1, herunder afgørelser om tilsagn om tilskud eller afgørelser truffet efter regler, der vil kunne fastsættes i medfør af loven, ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at den administrative klageadgang afskæres.

Det forventes, at Slots- og Kulturstyrelsen vil skulle administrere produktionsrabatordningen. Slots- og Kulturstyrelsen besidder i høj grad specialiseret fagviden i forhold til at behandle tilskudssager om produktionsrabat. Kulturministeriet besidder ikke samme specialiserede fagviden. Kulturministeriet vurderer derfor, at ministeriet som rekursmyndighed i praksis ikke ville have forudsætningerne for at tage kvalificeret stilling til klagesager vedrørende tilskud fra produktionsrabatordningen.

Til § 10

Det foreslås i § 10, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Til § 11

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.