Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift

(Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »pædagogisk læringscenter« til: »skolebibliotek«.

2. § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Skolebiblioteket understøtter elevernes læsning, udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og vejleder om kulturtilbud og litteratur. Skolebiblioteket understøtter desuden skoleudvikling og det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Skolebiblioteket samarbejder med folkebiblioteket.«

3. I § 19, stk. 3, ændres »det pædagogiske læringscenter« til: »skolebiblioteket«.

4. § 19, stk. 5, ophæves.

§ 2

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002, som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, ændres »folkeskolens pædagogiske læringscentre« til: »skolebiblioteker«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at ændre betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek. Formålet med forslaget er at gøre betegnelsen for folkeskolens pædagogiske læringscentre mere intuitiv og forståelig for både elever og forældre og andre. Ved at bruge betegnelsen »skolebibliotek« understreges det samtidig, at understøttelse af læsning i fysiske bøger er en central opgave for skolebiblioteket, hvilket med forslaget også tydeliggøres direkte i lovteksten og bemærkningerne hertil. Ændringen af betegnelsen vil ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogiske læringscenter i dag.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om regelsanering. Det foreslås således, at børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om folkeskolens pædagogiske læringscentres formål og funktion ophæves. Det vil betyde, at bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre, som er udstedt i medfør af denne bemyndigelse, bortfalder.

Samtidig foreslås det, at hovedparten af de regler, der fremgår af den nævnte bekendtgørelse skrives ind i folkeskoleloven med henblik på at samle bestemmelserne om skolebibliotekets funktion og opgaver i loven. Der foreslås herved også en forenkling af de regler, som skrives ind i loven, og at de regler i bekendtgørelsen, der er uden et egentligt juridisk indhold, udgår. Forslaget vil således tydeliggøre rammerne for det rum til lokal udmøntning i de enkelte kommuner og skoler, der er efter gældende ret.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, at der ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket og stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 13, at undervisningsmidler skal forstås bredt som lærermidler og læringsressourcer.

Betegnelsen pædagogisk læringscenter blev indført ved en lovændring til folkeskoleloven i 2014. Forud herfor havde betegnelsen været skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Af forarbejderne til lovændringen i 2014, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 13-14 og 21, fremgår det, at skolebibliotekerne før lovændringen fungerede som pædagogisk servicecenter ved at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning og ved at yde vejledning i brugen heraf. Det fremgår videre, at forslaget om at ændre betegnelsen for skolebibliotekerne til pædagogisk læringscenter afspejler et bredt ønske blandt interessenterne om at gøre beskrivelsen af skolebiblioteket mere tidssvarende. Endvidere fremgår det, at funktionen som pædagogisk læringscenter overordnet betyder, at det pædagogiske læringscenter skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål, og at det pædagogiske læringscenter fremover skulle varetage en række funktioner, som var nye i forhold til de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden for udvalgte områder.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for forslaget om at erstatte »pædagogisk læringscenter« med »skolebibliotek« er et ønske om at gøre betegnelsen for folkeskolens pædagogiske læringscentre mere intuitiv og forståelig for både elever og forældre og andre. Ved at bruge betegnelsen »skolebibliotek« understreges det samtidig, at understøttelse af læsning i fysiske bøger er en central opgave for skolebiblioteket.

Det foreslås således, at betegnelsen for pædagogisk læringscenter ændres til skolebibliotek. Ændringen af betegnelsen vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogiske læringscenter i dag. Der vil således hverken være tale om en indskrænkning eller udvidelse af det pædagogiske læringscenters funktion og opgaver.

Funktionen som skolebibliotek vil fortsat overordnet betyde, at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles Mål, der erstattes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28. Skolebiblioteket vil skulle varetage de hidtidige opgaver, som er blevet varetaget af det pædagogiske læringscenter, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2.

2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, at der ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. For nærmere om de pædagogiske læringscentre henvises der til pkt. 2.1.1.

Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 5, fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 21, at det pædagogiske læringscenter fremover skal varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden for udvalgte områder.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der i bekendtgørelsen bl.a. vil blive fastsat mere tidssvarende regler om, hvilke funktioner der skal varetages af det pædagogiske læringscenter, samt hvilke opgaver der kan varetages af læringscentret eller alternativt kan løses andre steder på skolen. Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at skolens leder skal sikre, at det pædagogiske læringscenter skaber overblik over og formidler tilgængelige læringsressourcer, samt understøtter planlægning, gennemførelse og evaluering af den fagopdelte undervisning, den understøttende undervisning og andre pædagogiske aktiviteter i skole og skolefritidsordning. Det er ligeledes hensigten, at reglerne skal give skolens leder mulighed for inden for rammerne af lovgivningen og hhv. kommunalbestyrelsens beslutninger og skolebestyrelsens principper at træffe beslutning om, at læringscentret skal understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag, samt understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og foreningslivet. Der henvises herved til Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat, side 21.

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 19, stk. 5, er senest blevet udmøntet ved bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre, at det pædagogiske læringscenter udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, som i samarbejde med skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme alle elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og udvikle lærernes og pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at det pædagogiske læringscenter i samarbejde med ledelsen skal

1) igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøtte skoleudviklingsindsatser,

2) samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke,

3) sætte forskningsbaseret viden om undervisning og læring i spil på skolen og

4) vejlede om kulturtilbud, litteratur og læsning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at det pædagogiske læringscenter varetager følgende opgaver:

1) Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler.

2) Understøtter på baggrund af Fælles Mål lærere og pædagogers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen med opmærksomhed på a) aktuelle indsatsområder på skolen, b) inddragelse af data og evalueringsresultater, c) folkeskolens tværgående temaer og d) samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebiblioteket.

3) Udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne med fokus på at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst jf. folkeskolens formål.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) har et generelt fokus på regelsanering og regelforenkling. Der er i dag udstedt et betydeligt antal bekendtgørelser på folkeskoleområdet, og der er behov for løbende opmærksomhed på at sikre gennemskuelighed og overblik over lovgivningen for kommuner og skoler og at skabe gode rammer for skolernes arbejde, herunder at skabe og tydeliggøre frirum for lokal udmøntning.

Det findes derfor hensigtsmæssig at samle reglerne om det kommende skolebiblioteks formål og funktion, som i dag er fastsat både direkte i folkeskoleloven og bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre, så reglerne alene fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2. Dermed vil der fremover være én bekendtgørelse mindre, som kommuner og skoler skal orientere sig i og følge på området.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen i § 19, stk. 5, i folkeskoleloven ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere i henhold til folkeskoleloven bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion. Det vil betyde, at den gældende bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre, som er udstedt i medfør af denne bemyndigelse, bortfalder.

Samtidig foreslås det, at hovedparten af de regler, der fremgår af den nævnte bekendtgørelse, skrives ind i folkeskoleloven med henblik på at samle bestemmelserne om skolebibliotekets funktion og opgaver i loven. Der foreslås herved også en forenkling af de regler, som skrives ind i loven, og at de regler i bekendtgørelsen, der er uden et egentligt juridisk indhold, udgår. Forslaget vil således tydeliggøre rammerne for det rum til lokal udmøntning i de enkelte kommuner og skoler, der er efter gældende ret. Bekendtgørelsen gengiver i dag en række detaljerede forventninger til det pædagogiske læringscenters opgavevaretagelse, som med lovforslaget saneres og forenkles for at tydeliggøre rammerne for det det rum til lokal udmøntning, der er efter gældende ret. Der er lagt vægt på at skrive det centrale i det pædagogiske læringscenters - og fremover skolebibliotekets - funktion og opgavevaretagelse direkte ind i folkeskoleloven, og den foreslåede sanering ændrer ikke på, at skolebiblioteket vil skulle understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles Mål, der erstattes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28.

Det bemærkes, at som opfølgning på ikrafttrædelsen af ovenstående ændringer vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet foretage de fornødne konsekvensændringer i den eksisterende vejledning om folkeskolens pædagogiske læringscentre fra 2023 som følge af navneændringen og bekendtgørelsens bortfald.

For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til fastsættelse af nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet af lovforslaget, idet der med forslaget om at ændre betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek indføres en ny betegnelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, der er mere intuitiv og forståelig for både elever og forældre og andre. Med forslaget om at afskaffe bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre og forenkle de regler, som skrives ind i loven, indføres der samtidig tiltag for at sikre regelsanering og regelforenkling på området, hvilket tillige understøtter efterlevelsen af princip 1.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at de øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. maj 2025 til den 11. juni 2025 (31 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Biblioteksafgiftsnævnet, Bibliotekschefforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Center for Undervisningsmidler, CEPOS, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Evalueringsinstitut - EVA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forfatterforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, DM, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Undervisningsforlag, Danske Universiteter, DBC DIGITAL A/S, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Digitale Folkebibliotek, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Bibliotek - att. Det Kgl. Biblioteks Nota-service, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen, Ejendom Danmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Private Udbydere (FPU), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gentofte Børnevenner, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, HvorErDerEnVoksen, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsforeningen Skole og Bøger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev Uden Vold, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt videncenter for læremidler, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Pædagogisk LæringsCenterForening, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, ROAL - Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Syddansk Musikkonservatorium, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TAT-Kredsen, TEKNIQ, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Universe og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., at der ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter.

Det foreslås i § 19, stk. 2, 1. pkt., at ændre »pædagogisk læringscenter« til »skolebibliotek«.

Det foreslåede vil indebære, at funktionen pædagogisk læringscenter vil ændre betegnelse til skolebibliotek i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt.

Funktionen som skolebibliotek vil således fortsat overordnet være at understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles Mål (der erstattes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28). Skolebiblioteket vil herunder skulle varetage samme funktion og opgaver, som varetages af det pædagogiske læringscenter i dag. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den foreslåede betegnelse skolebibliotek. Der vil således hverken være tale om en indskrænkning eller udvidelse det pædagogiske læringscenters funktion og opgavevaretagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 2. pkt., at det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Efter bestemmelsens 3. pkt. stiller læringscentret undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Børne- og undervisningsministeren er i medfør af folkeskolelovens § 19, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion. Denne bemyndigelse er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre. I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og opgaver, som uddyber bestemmelsen i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 3. pkt.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at det pædagogiske læringscenter udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, som i samarbejde med skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme alle elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og udvikle lærernes og pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at det pædagogiske læringscenter i samarbejde med ledelsen skal

1) igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøtte skoleudviklingsindsatser,

2) samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke,

3) sætte forskningsbaseret viden om undervisning og læring i spil på skolen og

4) vejlede om kulturtilbud, litteratur og læsning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning.

Det er fastsat i bekendtgørelsens § 2, at det pædagogiske læringscenter varetager følgende opgaver:

1) Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler.

2) Understøtter på baggrund af Fælles Mål lærere og pædagogers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen med opmærksomhed på a) aktuelle indsatsområder på skolen, b) inddragelse af data og evalueringsresultater, c) folkeskolens tværgående temaer og d) samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebiblioteket.

3) Udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne med fokus på at udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst jf. folkeskolens formål.

Det foreslås, at § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes fire nye punktummer.

Som nyt 2. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket skal stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yde vejledning i brugen heraf.

Det foreslåede er således en videreførelse af den gældende folkeskolelovs § 19, stk. 2, 3. pkt., med en sproglig tydeliggørelse af, at skolebibliotekets opgave med at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning indbefatter at stille fysiske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning og yde vejledning i brugen heraf. Dette er en videreførelse af gældende ret. Skolebiblioteket vil som hidtil evt. kunne stille fysiske bøger til rådighed via samarbejdet med folkebiblioteket, ligesom skolebiblioteket og folkebiblioteket kan supplere hinanden. Den foreslåede tydeliggørelse vil således ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

Skolebibliotekets vejledningsopgave i forbindelse med brugen af undervisningsmidler vil som hidtil indebære, at skolebiblioteket skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler. Undervisningsmidler skal som hidtil forstås bredt som læremidler og læringsressourcer.

Som nyt 3. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket understøtter elevernes læsning, udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og vejleder om kulturtilbud og litteratur.

Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket vil skulle understøtte elevernes læsning, udvikle og understøtte undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og vejlede om kulturtilbud og litteratur.

Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 2, 3. pkt., vil indledningsvist tydeliggøre, at understøttelse af elevernes læsning er en central opgave for skolebiblioteket. Det skyldes, at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål, hvorefter læsning er et mål på alle klassetrin. Skolebiblioteket vil endvidere skulle udvikle og understøtte undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og vejlede om kulturtilbud og litteratur. Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 2, 3. pkt., er således en videreførelse af gældende ret og vil ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

Som nyt 4. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket desuden understøtter skoleudvikling og det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Det foreslåede vil medføre, at skolebiblioteket som hidtil vil skulle understøtte skoleudvikling og det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

En af måderne, hvorpå skoleudvikling kan understøttes, er via igangsættelse, understøttelse og evaluering af skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøttelse af skoleudviklingsindsatser. Det kan også være via at der sættes forskningsbaseret viden om undervisning og læring i spil på skolen.

Understøttelse af det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen vil som hidtil skulle ske på baggrund af Fælles Mål (der erstattes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28). Opgaven vil som hidtil indbefatte, at skolebiblioteket vil skulle medvirke til at understøtte og udvikle det undervisende personales didaktiske og pædagogiske praksis. Det indbefatter også, at skolebiblioteket skal samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte det undervisende personales arbejde med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke.

Det foreslåede 4. pkt. er således en videreførelse af gældende ret og vil ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

Som nyt 5. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket samarbejder med folkebiblioteket.

Det foreslåede viderefører den gældende formulering i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 2. pkt., om, at det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket.

Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket som hidtil indgår i et generelt samarbejde med folkebiblioteket om de opgaver, som skolebiblioteket skal varetage.

Som følge af at hovedparten af de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens § 19, stk. 5, indskrives i folkeskoleloven, foreslås bemyndigelsen samtidig ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Som det fremgår heraf foreslås der herved også en forenkling af de regler, som skrives ind i loven, og at de regler i bekendtgørelsen, der er uden et egentligt juridisk indhold, udgår. Det gælder bekendtgørelsens detaljerede forventninger til den konkrete opgavevaretagelse, eksempelvis at opgaven med at understøtte lærere og pædagogers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen skal ske »med opmærksomhed på a) aktuelle indsatsområder på skolen, b) inddragelse af data- og evalueringsresultater, c) folkeskolens tværgående temaer og d) samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebiblioteket«. Endvidere er der i bekendtgørelsen f.eks. gengivet lovtekst fra bestemmelsen om det pædagogiske læringscenter, som er overflødig, da det allerede fremgår af loven. Forslaget vil således tydeliggøre rammerne for det rum til lokal udmøntning i de enkelte kommuner og skoler, der er efter gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek.

Det foreslås i § 19, stk. 3, at ændre »det pædagogiske læringscenter« til »skolebiblioteket«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen fortsat kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af skolebiblioteket og et folkebibliotek.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at betegnelsen pædagogisk læringscenter ændres til skolebibliotek i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter folkeskolelovens § 19, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.

Det foreslås at ophæve § 19, stk. 5.

Den foreslåede ophævelse af § 19, stk. 5, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere vil være bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.

Med hjemmel i den gældende § 19, stk. 5, i folkeskoleloven er bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre udstedt. Denne bekendtgørelse bortfalder som følge af den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 19, stk. 5.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at samle reglerne om det kommende skolebiblioteks formål og funktion, som i dag er fastsat både direkte i folkeskoleloven og i bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre, så reglerne alene fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2. Der foreslås herved også en forenkling af de regler, som skrives ind i loven, og at de regler i bekendtgørelsen, der er uden et egentligt juridisk indhold udgår.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 2, i lov om biblioteksafgift, at for udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske læringscentre udbetales der fuld afgift efter § 4, stk. 1, for de første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.

Det fremgår endvidere af lovens § 5, stk. 1, at fordelingen af biblioteksafgiften finder sted på grundlag af indberetninger fra folkebiblioteker, folkebibliotekernes digitale udlånstjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota (nu Det Kgl. Biblioteks Nota-service) i det omfang disse biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgiften.

Det foreslås i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, at »folkeskolens pædagogiske læringscentre« ændres til »skolebiblioteker«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen folkeskolens pædagogiske læringscentre vil ændre betegnelse til skolebiblioteker i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, i lov om biblioteksafgift.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter det pædagogiske læringscenter ændrer betegnelse til skolebibliotek i folkeskoleloven, hvor skolebiblioteksfunktionen er nærmere afgrænset i lovens § 19, stk. 2-4.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Det følger af § 61 i lov om folkeskolen og § 13 i lov om biblioteksafgift, at disse love ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Dette lovforslag vil således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov