L 32 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ligningsloven.

(Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud vedrørende oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2025-26
Status: Fremsat

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 09-10-2025

Fremsat: 09-10-2025

Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

20251_l32_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ligningsloven

(Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet. Feriepenge og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet.«

2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »10 pct.« til: »11 pct.«

3. Efter § 4 a indsættes:

»§ 4 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion eller pensionsrefusion.

Stk. 2. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter anmodning herom fra arbejdsgiveren genoptage sagen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Stk. 4. Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til ankenævnet. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har meddelt arbejdsgiveren den nye afgørelse, dog med mindst 14 dage.«

4. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter. § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt.«

5. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en elev eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, af arbejdsgiveren.

Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.

Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned. Udbetaling efter 1. pkt. t forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.

§ 8 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.

Stk. 3. En dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.««

6. §§ 9 og 10 ophæves.

7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres »beskæftigelse i udlandet« til: »oplæring i udlandet«.

8. § 12 og § 15, stk. 1, ændres »§§ 6-10« til: »§§ 6-8 b«.

9. § 12 a affattes således:

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.««

10. Efter § 12 b indsættes i kapitel 4:

Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.«

11. I § 15, stk. 2, ændres »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering« til: »oplæring i udlandet«.

12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.111 kr.« til: »2.387 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.

13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »479 kr.« til: »434 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.

14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025 § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025 og senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 31, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) Tilskud og refusion modtaget fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter §§ 8 a og 8 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 5-8, og nr. 11, og § 2, træder i kraft den 1. juli 2026.

§ 4

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. For sådan lønrefusion finder de hidtil gældende regler anvendelse til og med den 31. december 2028.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af forhøjet lønrefusion, der er optjent i kalenderåret 2025.

Stk. 3. § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af tilskud, der er optjent i kalenderåret 2025.

Bilag 1

»Bilag 1
Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse
Relativ mangel
Ambulancebehandler
0,93
Anlægsgartner
1,23
Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger
1,03
Autohjælp
1,00
Autolakerer
1,20
Automatiktekniker
1,05
Bager og konditor
1,28
Beklædningshåndværker
1,01
Beslagsmed
1,00
Boligmontering
1,25
Buschauffør
2,03
Bygningsmaler
1,20
Bygningssnedker
1,30
Bådmekaniker
1,00
Cykel- og motorcykelmekaniker
1,30
Data- og kommunikation
1,08
Den pædagogiske assistentuddannelse
1,07
Detailhandelsuddannelsen med specialer
1,17
Digital media
0,98
Dyrepasser
1,13
Ejendomsservicetekniker
1,43
Elektriker
0,98
Elektronik- og svagstrøm
1,54
Elektronikoperatør
1,00
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
1,20
Erhvervsfisker
0,92
Ernæringsassistent
1,52
Eud uspecificeret
*
Eventkoordinator
1,17
Film- og tv-produktion
0,95
Finans
1,45
Finmekaniker
1,35
Fitness- og træner
0,87
Flytekniker
1,53
Forsyningsoperatør
0,70
Fotograf
0,95
Frisør
1,16
Gartner
1,56
Gastronom
1,11
Glarmester
1,24
Gourmetslagter
1,29
Grafisk tekniker
1,36
Greenkeeper
1,39
Guld- og sølvsmed
1,05
Handelsuddannelsen med specialer
1,19
Havne- og terminaluddannelsen
1,00
Hospitalsteknisk assistent
1,55
Industrioperatør
1,40
Industriteknik
1,34
Karrosseritekniker
1,36
Kontoruddannelsen med specialer
1,43
Kosmetiker
0,97
Kranfører
0,86
Køletekniker
0,98
Lager og terminal
1,20
Landbrug
1,17
Lastvognsmekaniker
1,36
Lokomotivfører
1,24
Lufthavn
1,36
Maritime håndværksfag
1,03
Maskinsnedker
1,17
Mediegrafiker
1,11
Mejerist
0,92
Murer
0,97
Møbelsnedker og orgelbygger
1,25
Ortopædist
1,00
Overfladebehandler
1,68
Personvognsmekaniker
1,05
Plastmager
1,02
Procesoperatør
0,99
Produktion og montage
0,82
Produktør
1,00
Receptionist
1,14
Serviceassistent
1,78
Sikkerhedsvagt
0,96
Skibsmontør
1,15
Skiltetekniker
1,10
Skorstensfejer
1,48
Skov- og naturtekniker
1,09
Slagter
1,21
Smed
1,15
Social- og sundhedsassistent
1,13
Social- og sundhedshjælper
1,15
Stenhugger og stentekniker
1,00
Stukkatør
1,00
Støberitekniker
1,00
Tagdækker
0,91
Tandklinikassistent
1,01
Tandtekniker
1,05
Tarmtekniker
1,19
Teater-, event- og av-tekniker
1,10
Teknisk designer
1,67
Teknisk isolatør
1,19
Tjener
1,22
Togklargørings
1,05
Træfagenes byggeuddannelse
0,92
Urmager
1,04
Vejgodstransport
1,12
Veterinærsygeplejerske
1,16
Vvs-energi
1,06
Værktøj
1,08


«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger



Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Lønbegrebet i denne lovs forstand
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats
2.2.1.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Afgørelser uden forudgående partshøring
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Omlægning m.v. af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.
Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.5.1.
Gældende ret
2.5.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede løsning
2.6.
Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.6.1.
Gældende ret
2.6.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede løsning
2.7.
Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
2.7.1.
Gældende ret
2.7.2.
Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede løsning
3.1.
Økonomiske konsekvenser
3.2.
Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
  


1. Indledning

Lovforslaget har bl.a. til formål at udmønte en række årligt tilbagevendende elementer i "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016 på erhvervsuddannelsesområdet. Det drejer sig om fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til dækning af AUB's udgifter til f.eks. løn- og pensionsrefusion og mobilitetsfremmende ydelser, om fastsættelse af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til AUB til dækning af godtgørelse og befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Herudover drejer det sig om fastsættelse af modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Begge bidrag er desuden med til at dække AUB's Modelparametrene udtrykker en forventning til stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for en række givne erhvervsuddannelser i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.

Dertil kommer, at Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL som følge af ændringer på dele af overenskomstområdet i 2025 har fremsat ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. De fire organisationer er aftaleparter i "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020, på baggrund af hvilken den eksisterende ordning med pensionsrefusion blev indført i 2023.

Det foreslås på denne baggrund, at pensionsrefusionen vil skulle ske med en pensionsrefusionssats på op til 11 pct. af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser mod i dag op til 10 pct. Udgifterne til den foreslåede forhøjelse vil skulle dækkes af det fleksible uddannelsesbidrag.

Der foreslås desuden en omlægning af refusions- og tilskudsordningen for udgifter forbundet med elever og lærlinges oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse, herunder arbejdsgivernes udgifter til løn og pension. Omlægningen tilsigter at indebære en forenklet administration og automatisering af tilskudsordningen til gavn for elever og lærlinge, arbejdsgivere og AUB.

Som led i omlægningen foreslås det, at modtagelse af tilskuddet skal være skattefri for eleverne og lærlingene.

Som led i omlægningen foreslås det at gøre det muligt at undlade partshøring forud for refusion af arbejdsgivernes udgifter til løn og pension samt forud for tilskud til arbejdsgiverne for visse befordringsudgifter under elever og lærlinges skoleophold. Med det foreslåede vil såvel arbejdsgivere som AUB opleve en forenklet sagsbehandling, og arbejdsgiverne vil hurtigere kunne få udbetalt refusionen. En arbejdsgiver vil fortsat have mulighed for at bede AUB om at genoptage sagen, såfremt arbejdsgiveren ikke mener, at den udbetalte refusion er korrekt.

Endvidere foreslås det at bemyndige bestyrelsen for AUB til at fastsætte regler om, hvilke løndele der indgår i det juridiske lønbegreb, der anvendes til beregning af refusion af udgifter til løn og pension. Feriepenge og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet. Det nuværende faste lønbegreb er ikke tidssvarende, og der må forventes løbende behov for justeringer af det fremover.

Endelig foreslås det at genindsætte hjemler til, at henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriet og AUB udbetaler tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk læreplads.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lønbegrebet i denne lov

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af bemærkningerne til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (herefter AUB-loven), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, side 53, at der med »løn« efter AUB's faste praksis efter den gældende § 4, stk. 1, menes »den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.«

Efter AUB-lovens § 4, stk. 1, yder AUB lønrefusion til arbejdsgivere for afholdte lønudgifter i forbindelse med skoleophold, der er obligatoriske for uddannelser, der er oprettet i henhold til lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser der er sidestillet hermed, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 613 af 26. maj 2023 om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, indeholdt, indtil lov nr. 1459 af 10. december 2024 trådte i kraft den 1. januar 2025, et 2. pkt., hvorefter lønrefusion efter 1. pkt., dvs. den nugældende § 4, stk. 1, kunne udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold. Dette 2. pkt. blev ophævet, fordi det blev vurderet, at udbetalinger af sådan forhøjet lønrefusion kunne udgøre statsstøtte og således ville kunne indebære en overtrædelse af forbuddet mod statsstøtte i art. 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Der henvises herved til Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 44 som fremsat, side 6.

Ved "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" af 21. november 2020 blev det aftalt, at der i tillæg til den ordinære lønrefusion skal være en permanent forhøjelse af lønrefusionssatsen på 2,75 pct. for formidling af længerevarende uddannelsesaftaler. Det beregnes af AUB som 102,75 pct. af de ordinære lønrefusionssatser.

Der er ikke i alle tilfælde af forhøjet lønrefusion tale om, at arbejdsgiveren før lov nr. 1459 af 10. december 2024 fik udbetalt mere i refusion, end arbejdsgiveren havde udbetalt i løn. Det afgørende var og er, om den løn, arbejdsgiveren har udbetalt til eleven, er højere eller lavere, end den lønrefusionssats som AUB udbetaler lønrefusion ud fra.

I tilfælde, hvor den udbetalte løn er lavere end den pågældende refusionssats, får arbejdsgivere udbetalt en sats svarende til den udbetalte løn tillagt 2,75 pct. I tilfælde, hvor den udbetalte løn er højere end den pågældende refusionssats, vil arbejdsgiveren få udbetalt en sats svarende til den pågældende refusionssats tillagt 2,75 pct.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dette juridiske lønbegreb har siden 2021-22 vist sig utidssvarende, bl.a. fordi det ikke er muligt at udskille den rene løn i eIndkomst. Det er alene muligt at udskille løndele i form af feriepenge og feriegodtgørelse. Ferietillæg kan ikke udskilles, når lønnen hentes fra eIndkomst.

Der henvises herved til pkt. 2.4 nedenfor, hvoraf fremgår, at AUB's sagsbehandling ved afgørelser om udbetaling til arbejdsgiverne af refusion for løn og pension vil kunne forenkles ved, at AUB fremover baserer refusion af både løn og pension på oplysninger fra eIndkomst.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der også fremover løbende vil kunne opstå behov for justering af det lønbegreb, der anvendes af AUB.

Det foreslås, at AUB's bestyrelse bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke løndele, dog ikke feriepenge og feriegodtgørelse, der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at AUB's bestyrelse inden for gældende lovgivning ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke løndele der indgår i lønbegrebet. Der vil ikke kunne fastsættes regler om, at feriepenge og feriegodtgørelse indgår i lønbegrebet. Endvidere vil der, jf. lov nr. 1459 af 10. december 2024, ikke kunne fastsættes regler om, at forhøjet lønrefusion udgør mere, end det en arbejdsgiver har udbetalt i løn, da det så vil udgøre statsstøtte. Forhøjet lønrefusion kan maksimalt udgøre en forhøjelse på 2,75 pct. af den ordinære lønrefusion.

Der henvises lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats

2.2.1. Gældende ret

Efter AUB-lovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., yder AUB som tillæg til lønrefusion refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. højst udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin. Refusion ydes, jf. § 4 a, stk. 2, på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, dvs. at en arbejdsgiver, der betaler mindre end satsen på 10 pct., vil få refusion svarende til sin indbetalte andel af pensionsbidrag.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Pensionsrefusion blev indført ved lov nr. 326 af 28. marts 2023 på baggrund af "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)", som den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i maj 2020 med Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL.

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL har efterfølgende fremsat fælles ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale pensionsrefusionssats, da det blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2025 på det private område, at arbejdsgiverbetalte bidrag til arbejdstageres pension øges fra 10 pct. til 11 pct.

For at tage højde for denne ændring på overenskomstområdet foreslås det, at den maksimale refusionssats på 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin forhøjes til 11 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter § 4 a højst kan udgøre 11 pct. mod i dag 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsionsbidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afgørelser uden forudgående partshøring

2.3.1. Gældende ret

AUB foretager i dag partshøring efter forvaltningslovens § 19 forud for afgørelser om løn- og pensionsrefusion til arbejdsgiverne, jf. AUB-lovens §§ 4 og 4 a. AUB foretager ligeledes partshøring ved afgørelser om tilskud til udgifter, som arbejdsgiveren har afholdt til befordringsudgifter i forbindelse med elevens eller lærlingens skoleophold, jf. lovens § 6.

Lønrefusion efter lovens § 4 ydes for afholdte lønudgifter i forbindelse med skoleophold, der er obligatoriske for uddannelser, der er oprettet i henhold til lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser der er sidestillet hermed, jf. også § 2, stk. 1, nr. 1og 2, i bekendtgørelse om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v. Det ydes også lønrefusion for andre typer af skoleophold, jf. bekendtgørelsens § 3. Tilsvarende gælder for refusion for pension efter lovens § 4 a, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1.

For så vidt angår løn- og pensionsrefusion sker partshøring efter samme bekendtgørelse.

Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, foretager skolen en elektronisk indberetning om refusion til AUB, når en elev eller lærling har afsluttet et skoleophold på baggrund af bl.a. oplysninger om antal skoledage, herunder fraværsdage, for den enkelte elev eller lærling.

En skole skal efter § 55, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser løbende registrere elevers og lærlinges fravær og senest ved skoleopholdets afslutning underrette en eventuel arbejdsgiver om registreringen. Institutionen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs eller lærlings samlede fravær.

Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal blandt andre skoler efter anmodning give AUB oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af krav på lønrefusion og pensionsrefusion.

Det fremgår af 8, stk. 3, om lønrefusion og § 9, stk. 4, om pensionsrefusion i bekendtgørelsen, at AUB sender brev til arbejdsgiveren med oplysning om det beregnede refusionsbeløb og grundlaget for beregningen. Hvis arbejdsgiveren konstaterer fejl i beregningen eller beregningsgrundlaget, og hvis arbejdsgiveren skal give yderligere oplysninger, skal arbejdsgiveren senest 10 bankdage efter afsendelse af opgørelsen fra AUB korrigere oplysningerne via den i brevet angivne hjemmeside. Hvis der ikke korrigeres i den fremsendte beregning inden for den nævnte frist, betragtes beregningen som godkendt af arbejdsgiveren, og refusionen udbetales herefter automatisk.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, at arbejdsgiveren for at kunne opnå refusion af pensionsbidrag skal have indberettet sin andel af ikke-beskattede pensionsbidrag til eIndkomst, jf. lov om et indkomstregister.

Bestemmelsen om pensionsrefusion blev indsat i AUB-lovens § 4 a ved § 1, nr. 2, i lov nr. 326 af 28. marts 2023. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 43 som fremsat, side 12, angives det, at en arbejdsgiver skal have indberettet pensionsbidrag til eIndkomst for at kunne få pensionsrefusion. Lovbemærkningerne forholder sig ikke til de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke er forpligtet til at foretage indberetning til eIndkomst.

Et tilsvarende krav om, at arbejdsgiveren for at kunne opnå refusion af løn skal have indberettet løn til eIndkomst, jf. indkomstregisterlovens § 3, jf. skatteindberetningslovens §§ 1 og 2, er ikke fastsat for arbejdsgivernes udbetaling af løn, men vil kunne fastsættes i medfør af den eksisterende bemyndigelse i AUB-lovens § 4, stk. 4.

Ordlyden af bemyndigelserne i AUB-lovens § 4 og § 4 a er ikke til hinder for, at der fastsættes regler om, at en arbejdsgiver, der ikke er forpligtet til at indberette løn til eIndkomst, i stedet skal indsende dokumentation for udbetalt eller godskreven løn og afholdte pensionsbidrag. AUB forventes at fastsætte sådanne regler for både lønrefusion og pensionsrefusion.

For så vidt angår tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller lærlingens skoleophold, sker partshøring efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1640 af 7. december 2023 om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter fra AUB.

Denne bekendtgørelse indeholder i § 7 lignende regler om partshøring. Skolen foretager indberetning til AUB af beløb, der svarer til udgiften til billigste befordring med offentlige befordringsmidler, hvorefter AUB sender et brev til arbejdsgiveren med angivelse af skolens oplysninger, og arbejdsgiveren har mulighed for efter dialog med skolen at korrigere disse digitalt over for AUB. AUB udbetaler befordringstilskud automatisk til arbejdsgiver senest 10 bankdage efter brevets afsendelse. Korrigerer en skole eller en arbejdsgiver et tidligere indberettet beløb efter, at befordringstilskuddet er udbetalt, foretager AUB en efterregulering.

Arbejdsgiveren vil således ikke nødvendigvis, hverken ved løn- og pensionsrefusion eller tilskud til befordring, være bekendt med, hvilke oplysninger AUB er i besiddelse af.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for partens afgivelse af en udtalelse.

I § 19, stk. 2, er angivet en række tilfælde, hvor partshøringspligten efter stk. 1 ikke gælder. Det gælder bl.a., hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, jf. stk. 2, nr. 1.

Bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 1, tager navnlig sigte på tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens behandling, kan korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en høring. Som karakteristiske eksempler på typer af oplysninger kan nævnes oplysninger fra officielle kilder, f.eks. folkeregisteret om partens fødselsdata, civilstand og nationalitet, og i det hele oplysninger, der som følge af, at de hidrører fra vedkommende offentlige myndighed, har et autentisk præg. Der må dog også foretages en bedømmelse af, om parten kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af yderligere oplysninger at afsvække den pågældende oplysnings betydning for sagens afgørelse.

I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det, jf. forvaltningslovens § 20, stk. 1. Det forudsætter således en konkret vurdering af den foreliggende sag.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, henholder sig til de regler om ændring af forvaltningsafgørelser, der opstilles i den almindelige forvaltningsret. Efter disse regler vil den myndighed, der har truffet afgørelse i en sag, efter anmodning fra en part som altovervejende hovedregel kunne ændre den trufne afgørelse til fordel for parten, når der fremkommer nye oplysninger om afgørelsesgrundlagets faktiske omstændigheder. I sådanne tilfælde vil myndigheden i almindelighed kunne ændre afgørelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet. Det er normalt yderligere en betingelse for at kunne omgøre en truffet afgørelse på anmodning af en part, at omgørelsen ikke kommer andre parter til skade. Det indebærer navnlig, at bestemmelsen ikke anvendes på sager, der går ud på afgørelse af tvister mellem to eller flere parter.

Kravet om, at sagens karakter og hensynet til parten selv taler for at undlade partshøring indebærer, at undtagelsesbestemmelsen ikke kan finde anvendelse i sager om indgreb over for parten. Det gælder f.eks. sager om meddelelse af forbud eller påbud, tilbagekaldelse af en tilladelse eller i øvrigt sager, hvor afgørelsen går ud på at gøre indgreb i partens friheds- eller rettighedssfære. Bestemmelsens typiske anvendelsesområde er herefter sager, hvori parten har ansøgt myndigheden om en begunstigelse, typisk en økonomisk ydelse, hvor parten i almindelighed vil have en interesse i snarest at få i hvert fald en del af ydelsen.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder i modsætning til bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 1, ikke nogen begrænsning med hensyn til karakteren af de oplysninger, der kan begrunde undladelse af partshøring. Bestemmelsen gælder også, selv om myndigheden ikke kan udelukke, at parten vil kunne korrigere eller supplere oplysningerne eller afsvække deres betydning for afgørelsens udfald.

Efter § 20, stk. 1, vil partshøring således kunne undlades også med hensyn til faktiske oplysninger, der f.eks. hidrører fra arbejdsgiveren eller eleven eller lærlingen selv, hvis betingelserne for at undlade forudgående partshøring i øvrigt er opfyldt.

Hvis partshøring er undladt i medfør af § 20, stk. 1, følger det af bestemmelsens stk. 2, at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget.

Myndigheden kan i medfør af stk. 2 fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse.

Efter § 20, stk. 3, afbrydes klagefristen, hvis adgangen til at påklage den trufne afgørelse er tidsbegrænset, og der inden klagefristens udløb fremsættes begæring om sagens genoptagelse. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.

Efter AUB-lovens § 27, stk. 1, kan klager over AUB's afgørelser efter AUB-loven inden for en frist på fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28. Klageadgangen gælder bl.a. afgørelser om refusion af løn og pension efter AUB-lovens §§ 4 og 4 a samt afgørelser om tilskud til befordring efter lovens § 6.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at sagsbehandlingen ved afgørelser om udbetaling til arbejdsgiverne af refusion for løn og pension vil kunne forenkles ved, at AUB vil kunne basere refusion af løn på lønoplysninger fra eIndkomst frem for manuel indsendelse og modtagelse, ligesom AUB allerede gør det for pensionsrefusion. Det vil særligt være tilfældet, hvis sagsbehandlingen samtidig forenkles ved udbetaling af løn og refusion uden forudgående partshøring, dvs. efter en fremgangsmåde i stil med forvaltningslovens § 20, som led i en automatiseret sagsbehandling.

Sagsgangen for udbetaling af befordringstilskud forventes ligeledes automatiseret, blot med den forskel, at oplysninger om befordringsudgifter dog ikke kan indhentes via eIndkomst.

Arbejdsgiveren vil i almindelighed have en interesse i snarest at få i hvert fald en del af refusionen for løn og pension samt befordringstilskud udbetalt. Det er entydigt, at den berettigede er arbejdsgiveren, jf. AUB-lovens §§ 4, 4 a og 6, og afgørelsen vil således ikke kunne komme andre parter til skade. AUB vil i overensstemmelse med almindelig forvaltningsret kunne omgøre afgørelsen til gunst for arbejdsgiveren, såfremt der fremkommer nye oplysninger om afgørelsesgrundlagets faktiske omstændigheder.

Sagens karakter og hensynet til parten selv taler dermed for at undlade partshøring efter forvaltningslovens § 20. Det bemærkes herved, at der ikke indgår skønsmæssige elementer i afgørelser om refusion af løn, pension og befordringstilskud.

De oplysninger om løn og pension, der indgår i sagens afgørelse, vil, både for så vidt angår løn og pension, blive hentet fra eIndkomst, hvortil de er indberettet af arbejdsgiveren selv. Alt andet lige må det derfor antages, at arbejdsgiveren ikke vil have ønsker om at rette i oplysningerne. Oplysningerne om befordringsudgifter vil fortsat blive indhentet fra uddannelsesinstitutionerne.

Da oplysninger, der ligger til grund for AUB's afgørelser om løn- og pension og befordringstilskud, ikke i alle tilfælde kommer fra arbejdsgiveren selv, vil der efter omstændighederne efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, kunne være pligt til partshøring. Det vil for afgørelserne om løn- og pensionsrefusion kunne være tilfældet, fordi skolen indberetter oplysninger om elevernes og lærlingenes fremmøde under skoleophold, som også indgår i afgørelsen.

Forvaltningslovens § 20 vil ikke kunne finde anvendelse ved en automatiseret sagsbehandling, da en sådan i modsætning til sagsbehandling efter § forvaltningslovens § 20 ikke indebærer en konkret vurdering af, om bestemmelsens betingelser for at undlade partshøring er opfyldt.

Det foreslås på denne baggrund at indføre hjemmel i AUB-loven i stil med fremgangsmåden efter forvaltningslovens § 20 til at træffe afgørelser om refusion af løn og pension samt om befordringstilskud uden forudgående partshøring.

Den foreslåede hjemmel vil ligesom forvaltningslovens § 20 indebære krav om, at afgørelse uden forudgående partshøring ledsages af de oplysninger, arbejdsgiveren ellers skulle være partshørt efter forvaltningslovens § 19, samt af en tydelig meddelelse om, at arbejdsgiveren skal gøres bekendt med adgangen til at få afgørelsen genoptaget. AUB vil således have pligt til at genoptage sagen, såfremt en part ønsker det.

Der vil i den foreslåede pligt til genoptagelse ikke i første omgang ligge en pligt til at realitetsbehandle sagen, men alene til at se på, om anmodningen om genoptagelse er indgivet inden for den eventuelt fastsatte frist efter stk. 2, og om den er således begrundet eller indeholder sådanne oplysninger, at der er grundlag for genoptagelse. Såfremt dette er tilfældet, vil AUB have pligt til at realitetsbehandle sagen, herunder tage stilling til om den trufne afgørelse skal ændres.

En genoptagelsesanmodning bør efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse ikke afskære arbejdsgiveren fra muligheden for at klage over en afgørelse om refusion af eller pension til Ankenævnet for ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), jf. AUB-lovens § 27, stk. 1, såfremt AUB fastholder afgørelsen. Det foreslås derfor, at der ligesom i forvaltningslovens § 20 indsættes en regel i AUB-loven om, at en anmodning om sagens genoptagelse i denne situation afbryder klagefristen, såfremt anmodningen fremsættes inden klagefristens udløb. AUB vil dog efter omstændighederne kunne bortsetfra en mindre fristoverskridelse, såfremt denne skyldes undskyldelige omstændigheder som f.eks. sygdom eller IT-problemer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.4. Omlægning m.v. af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse

2.4.1. Gældende ret

AUB-loven indeholder i kapitel 4 bestemmelser om mobilitetsfremmende ydelser, dvs. fremme af indgåelse af uddannelsesaftaler i udlandet inden for erhvervsuddannelserne. Økonomisk støtte i form af tilskud og refusion vedrørende uddannelsesaftaler i udlandet for elever og lærlinge med og uden en dansk uddannelsesaftale reguleres af §§ 9-11.

Disse bestemmelser blev oprindelig indsat i den dagældende AER-lov (lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion), nu AUB-loven, ved lov nr. 133 af 26. februar 1992, som §§ 14 b og 14 c i kapitel 5 a. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til det bagvedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 3981-3986, at hensigten var at stimulere mulighederne for praktikuddannelse i udlandet ved at give mulighed for økonomisk tilskud til dækning af udgifter, der kan være forbundet hermed, til elever og arbejdsgivere.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, at AER, nu AUB, fastsatte betingelserne for ordningen, og at AER herunder kunne fastsætte krav om dokumentation og give forhåndstilsagn om at ville godkende praktikuddannelsen i henhold til erhvervsuddannelsesloven.

Kravet om godkendelse er i dag udmøntet i § 18, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser er en aftale om udenlandsophold kun gyldig, hvis oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen, hvis en elev eller lærling er omfattet af en uddannelsesaftale.

Efter AUB-lovens § 9, stk. 1, yder AUB økonomisk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Erhvervsuddannelseslovens § 5 c, stk. 2, vedrører optagelse af elever uden en dansk uddannelsesaftale i et hovedforløb i en erhvervsuddannelse. Ordningen med beskæftigelse i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale betegnes i daglig tale ofte Oplæring i Udlandet (OPU).

Den økonomiske støtte ydes efter stk. 2 i form af 1) tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3, 2) rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet, 3) tilskud til boligudgifter og 4) tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.

Ved rejsehjælp forstås økonomisk støtte til udgifter, der er forbundet med rejsen.

AUB's bestyrelse kan efter stk. 3 beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.

Bestemmelsen i § 9, stk. 3, var, som § 14 b, stk. 3, blandt de bestemmelser, der blev indsat i den daværende AER-lov ved lov nr. 133 af 26. februar 1992. Det er ikke nærmere omtalt i bemærkningerne til det bagvedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 3981-3992, hvad begrundelsen var for at medtage faglige grunduddannelser i lovforslaget. AUB modtager ikke ansøgninger vedrørende denne uddannelse.

Reglerne i AUB-lovens § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter § 9, jf. § 9, stk. 4.

AUB yder efter lovens § 10, stk. 1, hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever og lærlinge med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form af udstationering i udlandet. Ved udstationering forstås, at elever og lærlinge, der har en dansk uddannelsesaftale, for en periode har en aftale om beskæftigelse i udlandet som en del af uddannelsen.

Tilskud og refusion ydes efter ansøgning og mod refusion, jf. nærmere herom bekendtgørelse nr. 498 af 17. maj 2017 om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er et krav for at kunne modtage ydelserne skattefrit efter ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 1-3, at ydelserne går til dækning af dokumenterede udgifter. Derudover er der særlige satser og begrænsninger for udbetaling af godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4, og befordringsgodtgørelser, jf. stk. 5.

Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte som en fast dagssats, hvor den skattepligtige ikke skal indsende dokumentation for afholdte udgifter, er refusionen eller støtten ikke skattefri for modtageren.

AUB's bestyrelse kan efter § 10, stk. 2, stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget bag lov nr. 133 af 26. februar 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 3985-3986, at hensigten med lovforslaget bl.a. var at afhjælpe problemet med praktikpladser i Danmark. Lovforslaget indeholdt også forslag om indsættelse af hjemler i lov om erhvervsuddannelser til, at praktikuddannelse i udlandet kunne indgå i erhvervsuddannelse.

Efter AUB-lovens § 11, stk. 1, yder AUB godtgørelse til elever og lærlinge i hovedforløbet, når eleverne og lærlingene er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1, dvs. ikke har en dansk uddannelsesaftale. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, ville være berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev eller lærling. AUB's bestyrelse kan, jf. § 11, stk. 2, beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb, der svarer til fuld elevløn.

Efter § 11, stk. 3, fastsætter AUB's bestyrelse retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Det fremgår af den nedenfor nævnte bekendtgørelse, at godtgørelsen efter ansøgning og mod dokumentation ydes under skoleophold på erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

Efter § 11, stk. 4, yder AUB tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for elever og lærlinge uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af beskæftigelse i udlandet.

AUB's bestyrelse kan efter § 12 beslutte, at §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og lærlinge i erhvervsuddannelser.

Efter § 12 a kan AUB yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Indtil 1. januar 2025 kunne AUB efter § 12 a yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet, som var bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetog formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Ordlyden »personer« har været anvendt i bestemmelsen i § 12 a siden dens indførelse ved § 7 i lov nr. 412 af 22. maj 1996. Efter ordlyden af § 12 a kunne AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), i dag AUB, yde tilskud til en eller flere institutioner eller personer, der varetager formidling af praktikpladser i udlandet. Det fremgår af bemærkningerne til det bagvedliggende lovforslags § 7, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 2643, at hjemlen blev indsat for at sikre, at AER kunne yde tilskud til 2 sekretariater, der var etableret for de tekniske skolers område og for handelsskolernes område, for at understøtte og fremme arbejdet med at skaffe praktikpladser i udlandet, såkaldte PIU-sekretariater.

I dag varetages formidling af uddannelsesaftaler i udlandet inden for det merkantile område af OPU-sekretariatet i Silkeborg. Sekretariatet er etableret ved aftale mellem en række institutioner for erhvervsrettet uddannelse og er beliggende på College360, der er en institution for erhvervsrettet uddannelse, men har eget CVR-nr.

Bestemmelsen i § 12 a var indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 1459 af 10. december 2025 i medfør af bemyndigelse i lovens § 15 udmøntet i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter bekendtgørelsens § 19 kunne AUB yde støtte i form af en præmie for hver indgået praktikaftale i udlandet af mindst 3 måneders varighed for elever uden en dansk uddannelsesaftale.

Ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der trådte i kraft den 1. januar 2025, blev bestemmelsen ændret, så AUB kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet. Den del af bestemmelsen, der omhandlede tilskud til personer, der varetager formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet, udgik samtidig.

Det fremgår af bemærkningerne vedrørende § 12 a, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 44 som fremsat, side 14-15, at begrundelsen for ændringen var, at bestemmelsen afspejlede tidligere tiders ressortfordelinger. Med ændringen kom bestemmelsen til at afspejle den aktuelle ressortfordeling. Det fremgår videre, at der med den foreslåede nyaffattelse af § 12 a ikke var tilsigtet realitetsændringer af, hvad AUB kan yde tilskud til, bortset fra at AUB ikke længere ville kunne yde tilskud efter bestemmelsen til personer eller til andre myndigheder m.v. end Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det fremgår videre, at AUB i den forbindelse kan videregive oplysninger om enkeltpersoners udlandsophold, som AUB har ydet tilskud til, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til brug for styrelsens arbejde med information m.v. vedrørende oplæring i udlandet. Herved forstås styrelsens offentliggørelse af statistik baseret på data fra AUB om antal elever og lærlinge i udlandet fordelt på alder, køn, fag/uddannelser, varighed og destinationslande.

Lov nr. 1459 af 10. december 2024 ophævede endvidere pr. 1. januar 2025 AUB-lovens § 12 c som led i en omlægning af lærepladstaxametre. Det var dog ikke dermed tilsigtet at ophæve den del af bestemmelsen, der gav hjemmel til at yde et statsligt tilskud til institutionerne for formidling af beskæftigelse i udlandet for elever og lærlinge, der ikke har en dansk uddannelsesaftale.

Ophævelsen af § 12 c indebar, at bestemmelsens stk. 7, hvorefter AUB's bestyrelse administrerede bl.a. dette tilskud og var bemyndiget til at fastsætte nærmere regler bl.a. herom.

I medfør af § 12 c, stk. 3, senere stk. 7, var udstedt bekendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017 om tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever samt formidling af uddannelsesaftaler.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kunne tilskud ydes for elever uden dansk uddannelsesaftale, som på skolens foranledning gennemførte praktikophold i udlandet.

Det fremgik af bekendtgørelsens § 4, at tilskuddet tidligst kunne udbetales, når uddannelsesforholdet eller praktikopholdet i udlandet havde varet i 3 måneder.

AUB's bestyrelse fastsætter efter lovens § 15, stk. 1, størrelsen af den økonomiske støtte efter bl.a. §§ 6-10 samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten. Bestyrelsen kan, jf. stk. 2, i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 om mobilitetsfremmende foranstaltninger ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.

Bekendtgørelsen om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sondrer ligesom AUB-loven mellem elever og lærlinge med og uden uddannelsesaftale og indeholder regler om tilskud til og refusion af afholdte udgifter. Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om, hvilke former for økonomisk støtte der kan gives og betingelserne herfor, herunder krav om ansøgning for hvert tilskud og om dokumentation for afholdte udgifter og frister herfor, samt regler om godkendelse af oplæringen i udlandet eller forlængelse heraf.

Arbejdsgivere får efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1, fuld refusion for forskellen mellem overenskomstmæssig dansk elevløn og den elevløn, der normalt udbetales af den udenlandske arbejdsgiver.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 5, er det en forudsætning, at udstationeringen har en varighed af mindst en måned, og at eleven også under udstationeringen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og modtager en samlet løn svarende til overenskomstmæssig dansk elevløn.

Særligt for udstationering af elever inden for social- og sundhedsuddannelserne (sosu) er det almindeligt, at de ikke modtager løn hos den udenlandske arbejdsgiver, men i stedet får løn af den danske arbejdsgiver.

Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at AUB's bestyrelse fastsætter størrelsen af satserne for de enkelte ydelser, og at AUB højst yder 32.000 kr. i støtte om året til den enkelte elev, hvori ikke indgår godtgørelse under skoleophold i Danmark. Det fremgår videre, at støtten opgøres inden for perioder på 12 måneder regnet fra datoen for elevens første afholdelse af en tilskudsberettigende udgift. Afholder eleven tilskudsberettigende udgifter i forlængelse af et praktikophold eller senere praktikaftaler med udenlandske virksomheder, indgår de afholdte udgifter i den allerede påbegyndte periode.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

AUB's administration har gennemført en analyse, som bl.a. viser, at de nuværende ordninger er komplekse for elever og lærlinge, arbejdsgivere, de sekretariater, der hjælper og vejleder elever og lærlinge i forbindelse med oplæring i udlandet, samt for AUB.

Analysen viser, at den nuværende administration af ordningerne indebærer, at en elev, lærling eller arbejdsgiver skal ansøge om tilskud for hver gang eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren har afholdt en udgift (f.eks. til flytning og rejse) og indsende bilag til dokumentation for udgifterne. AUB indtaster manuelt tilskudsbeløbet i et sagsbehandlingssystem, hvorefter tilskuddet udbetales automatisk.

Oplysninger om godkendelse af udlandsopholdet indsendes til AUB via en digital blanket eller fysisk i form af en PDF-blanket af uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren, alt efter om der er tale om en elev eller lærling med eller uden en dansk uddannelsesaftale.

Analysen viser desuden, at det komplicerer administrationen af ordningen, at der ikke gælder ens regler for elever og lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale.

Det konstateres endvidere i analysen, at det er arbejdsgiverne, der skal ansøge om tilskud og indsende bilag til dokumentation for udgifter ved udstationering, dvs. hvor eleverne og lærlingene har en dansk uddannelsesaftale, selv om det ofte er eleverne og lærlingene selv, der afholder udgifterne. Det giver arbejdsgiverne en unødig administrativ byrde.

På denne baggrund foreslås det i analysen at ensliggøre tilskudsordningen ens for elever og lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale og at automatisere sagsbehandlingen yderligere, således at der som hovedregel ikke skal indsendes separate ansøgninger med tilhørende dokumentation for hvert enkelt tilskud.

Børne- og Undervisningsministeriet har ved udformningen af lovforslaget, bl.a. på baggrund af AUB's analyse, lagt vægt på, at det vil indebære en væsentlig afbureaukratisering at ensliggøre de to forskellige ordninger for tilskud og refusion af udgifter for oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse samt at automatisere sagsbehandlingen og kontrollen som beskrevet i dette punkt i lovforslaget. Der henvises endvidere til pkt. 3 og 4. Det er ministeriets opfattelse, at afbureaukratiseringen vil komme elever og lærlinge, arbejdsgivere, de sekretariater der vejleder og hjælper eleverne og lærlingene om oplæring i udlandet, samt AUB til gode.

Det foreslås med § 8 a, at de to forskellige tilskudsordninger erstattes af én samlet ordning for tilskud til - med de hidtil generelt anvendte begreber - udstationering og beskæftigelse i udlandet. Med det foreslåede vil ordningen blive ens, uanset om der er tale om elever og lærlinge med eller uden en dansk uddannelsesaftale. Den fælles ordning foreslås betegnet »oplæring i udlandet».

Erhvervsuddannelser udbydes normalt på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men kan også udbydes på andre former for uddannelsesinstitutioner, jf. § 1, stk. 2, og § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Den foreslåede betegnelse »uddannelsesinstitution« vil afspejle dette.

De forskellige tilskud til dækning af forskellige typer udgifter, der er forbundet med det midlertidige udlandsophold i forbindelse med oplæring i udlandet, foreslås som hovedregel erstattet af et tilskud i form af en fast dagssats. Tilskuddet vil f.eks. kunne anvendes til udgifter til flytning til en midlertidig bolig, boligudgifter til denne og evt. dobbelt husførelse, visum og vaccination samt rejse- og kostudgifter forbundet med skoleophold i Danmark. Der vil med det foreslåede ikke blive givet andre former for økonomisk støtte end tilskud i form af en fast dagssats vedrørende udgifter i forbindelse med elevernes og lærlingenes oplæring i udlandet, jf. dog nedenfor om tilskud til rejsehjælp til samtale i udlandet, løngodtgørelse og tilskud til lønforskel, som ikke foreslås omfattet af den faste dagssats.

Tilskuddet foreslås udbetalt månedligt til elever og lærlinge selv, i stedet for som i dag som løbende tilskud eller refusioner, der udbetales til enten arbejdsgiverne eller elever og lærlingene selv. Elever og lærlinge vil kun skulle indgive ansøgning om det nye tilskud én gang, og der vil ikke som i dag blive krav om indgivelse af dokumentation, bortset fra at de vil skulle indsende deres aftaler med udenlandske arbejdsgivere til AUB. De vil skulle indgive deres ansøgning i en digital selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed af AUB, og som uddannelsesinstitutionerne eller arbejdsgiverne også vil skulle godkende oplæring i udlandet i. Selvbetjeningsløsningen vil blive etableret af AUB.

Det foreslås at indsætte hjemmel i ligningsloven til, at modtagelse af tilskuddet efter § 8 a vil være skattefri for eleverne og lærlingene trods omlægningen fra ansøgning om tilskud til hver enkelt udgift med tilhørende dokumentationskrav til en fast dagssats. Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne dertil.

De registrerede oplysninger fra eleverne, lærlingene, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne vil blive benyttet automatisk til beregning af en samlet udbetalingsplan, og den månedlige udbetaling af tilskud vil blive igangsat automatisk.

AUB får automatisk besked fra Styrelsen for It og Læring (STIL) om, hvorvidt eleven eller lærlingen fortsat har en dansk uddannelsesaftale med den arbejdsgiver, som har oprettet og godkendt oplæringen i udlandet i AUB's selvbetjeningsløsning. AUB vil derfor kunne føre en automatiske kontrol hermed og dermed med, om eleven eller lærlingen fortsat må anses for indskrevet på erhvervsuddannelsen på institutionen for erhvervsrettet uddannelse.

Som led i kontrollen vil det blive påset, om oplæringen i udlandet ligger inden for den periode, som den danske uddannelsesaftale dækker.

AUB vil således med det foreslåede kunne foretage en automatisk kontrol både af, om eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlandet. Kontrollen vil være hurtigere og mere effektiv, end den kontrol AUB i dag fører på baggrund af de indsendte bilag for hvert tilskud og hver refusion.

Hvad angår elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, får AUB ikke automatisk besked fra STIL om, hvorvidt de fortsat er indskrevet på erhvervsuddannelsen. AUB vil derfor i stedet ved modtagelse af ansøgninger om tilskud ved en manuel stikprøvekontrol i form af henvendelse til institutionen for erhvervsrettet uddannelse hver tredje måned, om eleven eller lærlingen fortsat er tilmeldt erhvervsuddannelsen og fortsat er under oplæring i udlandet.

Elever og lærlinge, der ikke har en dansk uddannelsesaftale, og som undervejs i påbegyndt skoleoplæring får en aftale med en udenlandsk arbejdsgiver om oplæring i udlandet, vil dermed opnå ret til tilskud og refusion efter nærværende lovforslag. AUB skal derfor standse udbetalingen af skoleoplæringsydelse til uddannelsesinstitutionen. AUB modtager tilstrækkelige data til at ville kunne opsætte en automatisk kontrol heraf.

Det foreslås med § 8 b, at der ligesom i dag fremover vil skulle indgives separate ansøgninger mod dokumentation om visse tilskud, som ikke foreslås omfattet af tilskuddet efter § 8 a. Den foreslåede § 8 b har således karakter af en undtagelse til den foreslåede § 8 a, hvorefter der ikke vil skulle indgives separate ansøgninger og ikke stilles krav om dokumentation.

Det drejer sig efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, om udgifter til rejsehjælp for at komme til samtale om oplæring i udlandet, fordi en samtale er tidsmæssigt adskilt fra selve oplæringen i udlandet. Dette tilskud vil efter den foreslåede ændring af ligningslovens § 31, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, blive skattefrit.

Endvidere drejer det sig den eksisterende § 11 i AUB-loven om løngodtgørelse under skoleophold i Danmark under oplæringen i udlandet, hvor løngodtgørelsen vil være en del af elevernes og lærlingenes skattepligtige indkomst i modsætning til tilskud m.v. efter den foreslåede ændring af ligningslovens § 31, stk. 3, jf. lovforslagets § 2. Bestemmelsen i § 11 foreslås ikke ændret, og der vil derfor også fremadrettet i medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 3, kunne fastsættes krav om indgivelse af ansøgning og dokumentation for hver gang, en elev eller lærling ønsker godtgørelse.

Desuden drejer det sig i det foreslåede § 8 b, stk. 2, om tilskud til den danske arbejdsgiver til forskellen mellem overenskomstmæssig dansk elevløn inden for uddannelsesområdet og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler, fordi tilskud til lønforskellen antages at være et incitament for den danske arbejdsgiver til at støtte elevers og lærlinges oplæring i udlandet. Dette tilskud vil ikke være skattepligtigt for den danske arbejdsgiver.

Ved overenskomstmæssig løn forstås her løn efter reglerne i § 55 i lov om erhvervsuddannelser. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, og fastsættes inden for uddannelsesområder, hvor der ikke er en kollektiv overenskomst, af et nævn, der nedsættes efter regler herom i § 55.

I § 8 b, stk. 3, foreslås det, at en dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi en udenlandsk arbejdsgiver ikke udbetaler løn til en elev eller lærling under oplæring i udlandet, vil få refusion for den fulde overenskomstmæssige løn. Det foreslås dog, at dette ikke vil være tilfældet, hvor den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver, og at den danske arbejdsgiver i så tilfælde vil få halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion. Hermed tilsigtes det at forebygge en situation, hvor den danske arbejdsgiver, der i modsætning til den udenlandske kan få refusion, i stedet for den udenlandske arbejdsgiver betaler den fulde løn og således får refusion herfor.

Ydelse af refusion vil med det foreslåede § 8 b, stk. 4, som hidtil forudsætte, at arbejdsgiveren oplyser om den godkendte periode for oplæring i udlandet og bekræfter, at eleven eller lærlingen er omfattet af en dansk uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden. Som noget nyt vil ydelse af refusion forudsætte, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen om refusion i en selvbetjeningsløsning, som AUB stiller til rådighed.

Det foreslås, at den eksisterende satsmodel som beskrevet i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, så AUB's bestyrelse i stedet for som i dag at fastsætte størrelsen på satserne for den enkelte ydelser fastsætter dagssatserne. Der forventes herunder som noget nyt at blive fastsat en højere dagssats for de første 90 kalenderdage af udlandsholdet, da AUB's analyse har vist, at udgifterne ofte er størst i denne periode på grund af etableringsudgifter. Som noget nyt forventes regler om, at dagssatsen vil blive differentieret afhængig af, om rejsedestinationen ligger inden eller uden for Europa, samt inden for Europa yderligere differentieret i undergrupper, da prisniveauet på de forskellige destinationer kan variere, og da der ofte er krav om visum og vaccinationer på destinationer uden for Europa. Den foreslåede model vil endvidere adskille sig ved, at der ikke vil blive fastsat en beløbsgrænse pr. løbende 12 måneder, og ved at dagssatserne vil blive omfattet af en løbende indeksregulering, der foretages en gang årligt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil.

Det har i praksis vist sig uhensigtsmæssigt, at AUB-lovens § 12 a ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 blev ændret, således at AUB ikke længere kunne yde tilskud efter bestemmelsen til andre end Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Det foreslås derfor, at muligheden for, at muligheden for at gøre dette genindsættes i AUB-lovens § 12 a, dog i lettere justeret form, således at det i overensstemmelse med hidtidig praksis præciseres, at der vil være tale om tilskud for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale. Det foreslås som tidligere efter § 19 i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at tilskud vil kunne ydes for hver aftale, men tidligst vil kunne udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.

Det foreslås endvidere, at AUB vil kunne yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver.

Dermed vil det blive præciseret, hvad der forstås ved »personer«, og AUB vil kunne udbetale tilskud for formidling til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, såfremt disse selv varetager formidlingsopgaven, og hvis de ikke selv gør det, til andre juridiske personer.

Det foreslås endvidere, at det indsættes i bestemmelsen, at tilskud, som hidtil efter § 19 i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne ydes for hver formidlet aftale, men tidligst vil kunne udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.

Der forventes fastsat nærmere regler om betingelserne for tilskud, kontrol og satsmodellen i medfør af bemyndigelserne i § 15 i AUB-loven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås desuden at genindsætte hjemmel i § 12 c til, at Børne- og Undervisningsministeriet yder et statsligt tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere for formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, herunder krav om at ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder.

Det foreslås i tilknytning hertil, at AUB 's bestyrelse ligesom tidligere skal administrere tilskuddet og bemyndiges til at fastsætte regler herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.5. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.5.1. Gældende ret

AUB er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i AUB-loven.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som AUB administrerer i henhold til AUB-loven, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til AUB. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til AUB.

Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende, studieforberedende undervisning i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), pensionsrefusion, udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesbidraget er fleksibelt, idet det hvert år fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 5 og 6.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag, dvs. at det hvert år fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår, vil indebære, at bidraget foreslås fastsat til 2.387 kr. i 2026. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 1.644 mio. kr. i forhold til 2025. Forslaget vil i forhold til den gældende sats på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2025-pris- og lønniveau indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget på 724 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2026-pris- og -lønniveau. Uddannelsesbidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Den foreslåede bidragsfastsættelse på 2.387 kr. i 2026-pris- og -lønniveau er baseret på en prognose for udgifterne i 2026, herunder en korrektion for egenkapitalen for AUB-ordningen ultimo 2024. I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetaling overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.6. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.6.1. Gældende ret

AUB bidrager til finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. AUB-lovens § 1, stk. 2, og § 5 b. AUB varetager endvidere administrationen af disse ydelser, jf. AUB-lovens § 1, stk. 3.

Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

I henhold til AUB-lovens § 18, stk. 2, betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs. VEU-bidraget) på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til AUB.

VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. VEU-bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

VEU-bidraget er aktivitetsafhængigt, idet det hvert år fastsættes ved lov med udgangspunkt i en prognose for det kommende års aktivitet inden for arbejdsmarkedsuddannelser og trækket på godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 6.

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil indebære, at bidraget foreslås fastsat til 434 kr. i 2026. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 102 mio. kr. i forhold til 2025. Forslaget vil indebære en nedsættelse af selve VEU-bidraget på 45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2026-pris- og -lønniveau.

Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på 434 kr. i 2026-pris- og -lønniveau tages der udgangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2026, som bl.a. indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med 6 mio. kr. svarende til den forventede egenkapital for VEU-ordningen ultimo 2025.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.7. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

2.7.1. Gældende ret

Formålet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i AUB.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k.

Bilag 1 til loven indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i AUB-loven betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til AUB til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lærepladsafhængige AUB-bidrag - både hvad angår beregningen af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyldes, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som datagrundlag i forbindelse med administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever og lærlinge, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2026. Modelparametrene for 2026 vil skulle fastsættes i bilag 1 til AUB-loven.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har haft de foreslåede modelparametrene i skriftlig høring og tager på den baggrund materialet til efterretning. Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig dette og har ikke fundet anledning til ændringer af de foreslåede modelparametre.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til AUB-loven ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til AUB-loven, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametre ikke vil blive anvendt i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet fastsættelse af modelparametrene i bilag 1 til AUB-loven. I modsat fald vil det være det foreslåede bilag 1, der gælder, jf. også AUB-loven § 21 a, stk. 6.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

3.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil medføre mindreudgifter for hhv. stat på ca. 81 mio. kr., for regioner på ca. 100 mio. kr., for kommuner på ca. 308 mio. kr. og for øvrige offentlige virksomheder på ca. 11 mio. kr. Ved øvrige offentlige virksomheder forstås selvstændige offentlige virksomheder, der varetager specifikke opgaver inden for det offentlige område, f.eks. DSB.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning i satsen for uddannelsesbidraget på 9 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 1 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 1 mio. kr. og for kommuner svarer det til en samlet stigning på ca. 4 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 5, herunder den foreslåede skattefritagelse af tilskuddet til oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse, skønnes ikke at ville medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 3.111 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau) til 2.387 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 724 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 76 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 94 mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 290 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 10 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære en nedsættelse af selve VEU-bidraget fra 479 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau) til 434 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 5 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 6 mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 18 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 1 mio. kr.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslagene om, at partshøring kan undlades, hvor der sker udbetaling af refusion for løn og pension og ydes tilskud til befordringsudgifter, vil indebære mindre tidskrævende sagsgange for AUB i form af færre og forenklede sagsbehandlingsskridt.

Lovforslaget vil få implementeringsmæssige konsekvenser for AUB som offentlig myndighed i form af databehandling, it-understøttelse og administration af den nye, digitale selvbetjeningsløsning, som AUB vil udvikle til brug for omlægningen af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet, jf. pkt. 2.4 ovenfor. AUB vil blive dataansvarlig og ansvarlig for it-understøttelsen og den løbende administration af selvbetjeningsløsningen.

Den nye selvbetjeningsløsning vil bygge på ATP's business platform, som også håndterer AUB's øvrige serviceydelsesområder. Business Platformen overholder ATP's retningslinjer for informationssikkerhed, der bl.a. vedrører sikker adgangsstyring, datasanering og databeskyttelseslovgivningen i øvrigt.

AUB vil i den nye selvbetjeningsløsning behandle en del af de oplysninger, der i dag behandles som led i AUB's sagsbehandling af afgørelser om refusion og tilskud i forbindelse med beskæftigelse i udlandet og udstationering, herunder erhvervsskolens/virksomhedens navn, elevens navn, CPR-nr., e-mail, mobilnummer, uddannelsens navn, oplæringsperiode i udlandet, udenlandsk arbejdsgivers navn, adresse og kontaktoplysninger. AUB vil ved administrationen af den nye tilskudsordning ikke indhente eller behandle nye oplysninger i forhold til i dag.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at behandlingen af oplysningerne, i det omfang der er tale om personoplysninger, lovligt vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, fordi der vil være tale om nødvendig behandling af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Hvad angår digitaliseringsklar lovgivning, er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper herfor.

Særligt bemærkes det om efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation, at det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at der kun i meget begrænset omfang i dag er og fremover vil være elever, lærlinge, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner, der ikke kan kommunikere digitalt. Der vil ved udviklingen af systemet blive taget højde for webtilgængelighed, breve og selvbetjening vil blive WCAG-opmærket, og Digitaliseringsstyrelsens skriveråd til inklusion vil blive fulgt. Der vil desuden være mulighed for at ansøge om tilskud til oplæring i udlandet via AUB's kundeservice for de borgere og arbejdsgivere, som ikke bruger digitale løsninger.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data og dermed om at skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor og princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur efterleves. For at minimere dataindberetninger, genbruge autoritative data og anvende eksisterende offentlig infrastruktur vil der blive anvendt MitID ved login i den nye selvbetjeningsløsning, jf. dog ovenfor om webtilgængelighed, breve fremsendes via Digital Post, og der udbetales tilskud til NemKonto. Derudover vil borger- og virksomhedsdata fra henholdsvis CPR-registret og eIndkomst blive anvendt.

Ministeriet vurderer endvidere, at princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl efterleves. AUB's nye selvbetjeningsløsning er designet således, at det er uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren, der vil oprette og godkende udlandsopholdet. Dette vil sikre sporbar kontrol med, hvem der har oprettet og godkendt opholdet, ligesom der vil blive ført efterfølgende kontrol, jf. pkt. 2.4.2 ovenfor.

For elever og lærlinge med dansk uddannelsesaftale vil AUB ved modtagelse af ansøgning om tilskud kontrollere, om der foreligger en uddannelsesaftale med den pågældende arbejdsgiver, der har udfyldt og godkendt oprettelsen, samt at oplæringsperioden i udlandet ligger inden for den periode, som uddannelsesaftalen dækker. Kontrollen vil blive gentaget hver måned forud for den månedlige udbetaling af tilskud.

For elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale vil AUB hver tredje måned foretage en manuel stikprøvekontrol, jf. pkt. 2.4.2 ovenfor.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m. v.

Lovforslaget vil medføre mindreudgifter på ca. 1.246 mio. kr. for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning i satsen for uddannelsesbidraget på 9 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For private arbejdsgivere svarer det til en samlet stigning på ca. 15 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære en nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 3.111 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau) til 2.387 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 724 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 1.173 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære en nedsættelse af selve VEU-bidraget fra 479 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau) til 434 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på 45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 73 mio. kr.

Forslaget om at, at partshøring kan undlades, hvor der sker udbetaling af refusion for løn og pension, og ved udbetaling af tilskud til befordringsudgifter, vil indebære mindre tidskrævende sagsgange for arbejdsgiverne i form af færre og forenklede sagsbehandlingsskridt og mindre tid på kommunikation med AUB.

Omlægningen fra ansøgning om tilskud til hver enkelt udgift med tilhørende dokumentationskrav til en fast dagssats vil indebære, at elever og lærlinge selv skal ansøge fremfor, at arbejdsgiverne skal gøre det. Arbejdsgivere for elever og lærlinge med en dansk uddannelsesaftale vil derfor opleve mindre tidskrævende arbejdsgange, herunder mindre kommunikation med AUB.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Elever og lærlinge vil opleve, at omlægningen fra tilskud for hver enkelt udgift, der er forbundet med oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse, til en fast dagssats, vil indebære mindre tidskrævende arbejdsgange og bliver lettere. Det skyldes, at der fremover alene vil skulle ansøges om tilskud én gang i stedet for som i dag løbende for hver enkelt udgift, og at kravet om indsendelse af dokumentation for hver enkelt udgift afskaffes.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m. v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. til den 30. juni 2025 ( 28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Danmarks Evalueringsinstitut - EVA, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, FOA, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU), Fødevareforbundet NNF, GLS-A, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Landbrug & Fødevarer, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, SMVdanmark, Studievalg Danmark, TAT-Kredsen, Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

 
 
10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Mindreudgifter for hhv. stat på ca. 81 mio. kr., for regioner på ca. 100 mio. kr., for kommuner på ca. 308 mio. kr. og for øvrige offentlige virksomheder på ca. 11 mio. kr.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Mindreudgifter på ca. 1.246 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om at, at partshøring kan undlades, hvor der sker udbetaling af refusion for løn og pension, og ved udbetaling af tilskud til befordringsudgifter, vil indebære mindre tidskrævende sagsgange for arbejdsgiverne i form af færre og forenklede sagsbehandlingsskridt og mindre tid på kommunikation med AUB.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Elever og lærlinge vil opleve, at omlægningen fra tilskud for hver enkelt udgift, der er forbundet med oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse, til en fast dagssats, vil indebære mindre tidskrævende arbejdsgange og bliver lettere. Det skyldes, at der fremover alene vil skulle ansøges om tilskud én gang i stedet for som i dag løbende for hver enkelt udgift, og at kravet om indsendelse af dokumentation for hver enkelt udgift afskaffes.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af bemærkningerne til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2021-22, L 34 som fremsat, side 53, at der med »løn« efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis efter den gældende § 4, stk. 1, menes »den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.«

Det foreslås som et nyt 2. pkt. i bemyndigelsesbestemmelsen i AUB-lovens § 4, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere fastsætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at AUB's bestyrelse i bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke løndele der indgår i lønbegrebet. Der vil ikke kunne fastsættes regler om, at feriepenge og feriegodtgørelse indgår i lønbegrebet.

Det foreslås, at det som et nyt 3. pkt., indsættes, at feriepenge og feriegodtgørelse ikke kan indgå i lønbegrebet.

Der vil heller ikke kunne fastsættes regler om, at forhøjet lønrefusion udgør mere, end det en arbejdsgiver har udbetalt i løn, da det så vil udgøre statsstøtte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4 a, stk. 1, i AUB-loven, at AUB som tillæg til lønrefusion yder refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog højst udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

I henhold til § 4 a, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »10 pct.« i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres til »11 pct.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter § 4 a højst kan udgøre 11 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, dvs. at en arbejdsgiver, der betaler mindre end den foreslåede sats på 11 pct., vil få refusion svarende til sin indbetalte andel af pensionsbidrag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter forvaltningslovens § 19 må en myndighed ikke træffe afgørelse, før myndigheden har foretaget partshøring.

Partshøring kan dog undlades efter forvaltningslovens § 20, stk. 1, såfremt myndigheden efter begæring fra parten kan ændre afgørelsen, og hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.

Hvis partshøring er undladt i medfør af § 20, stk. 1, følger det af bestemmelsens stk. 2, at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være partshørt over. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget.

Efter § 20, stk. 3, afbrydes klagefristen, hvis adgangen til at påklage den trufne afgørelse er tidsbegrænset, og der inden klagefristens udløb fremsættes begæring om sagens genoptagelse.

Efter AUB-lovens § 27, stk. 1, kan klager over AUB's afgørelser efter AUB-loven inden for en frist på 4 uger fra afgørelsens meddelelse påklages til det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der er desuden fastsat regler om proceduren for partshøring i bekendtgørelse om refusion af løn og pension og ydelser ved konkurs m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indføre en hjemmel i AUB-lovens § 4 b, stk. 1, til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden forudgående partshøring udbetaler refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion eller pensionsrefusion.

AUB vil træffe afgørelse på baggrund af indhentede oplysninger fra eIndkomst om løn og pension, som i første omgang stammer fra arbejdsgiveren selv, og derfor må forventes normalt ikke at begrunde pligt til partshøring. Der indgår imidlertid også oplysninger fra institutionerne for erhvervsuddannelse om elever og lærlinges fremmøde og fravær, hvorfor der efter omstændighederne vil kunne opstå spørgsmål om partshøringspligt.

Forslaget vil indebære, at AUB på baggrund af oplysninger om løn og pension fra eIndkomst hurtigt og enkelt uden partshøring vil kunne udbetale refusion af løn eller pension til arbejdsgiveren. Herved sikres, at arbejdsgiveren så hurtigt som muligt vil få refunderet sine udgifter, og at sagsbehandlingen vil blive forenklet.

Det foreslås i stk. 2,1. pkt., at afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19.

Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren hurtigere vil få afgørelser om løn- og pensionsrefusion uden at miste adgangen til at blive gjort bekendt med de oplysninger, der ville skulle have været partshørt over efter forvaltningslovens § 19.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren ved afgørelsen skal informeres om adgangen til at få sagen genoptaget.

Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren vil blive bekendt med muligheden for genoptagelse.

I forbindelse hermed vil arbejdsgiveren i fornødent omfang blive vejledt om muligheden for genoptagelse, jf. forvaltningslovens § 7.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.

Den frist, AUB vil kunne fastsætte for fremsættelse af anmodning om genoptagelse, vil skulle være rimelig, set i forhold til arbejdsgiverens mulighed for at vurdere afgørelsens indhold.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter anmodning fra arbejdsgiveren skal genoptage sagen.

Der vil i den foreslåede pligt til genoptagelse ikke i første omgang ligge en pligt til at realitetsbehandle sagen, men alene til at se på, om anmodningen om genoptagelse er indgivet inden for den eventuelt fastsatte frist efter stk. 2, og om den er således begrundet eller indeholder sådanne oplysninger, at der er grundlag for genoptagelse. Såfremt dette er tilfældet, vil AUB have pligt til at realitetsbehandle sagen, herunder tage stilling til om den trufne afgørelse skal ændres.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det foreslåede vil indebære en pligt for AUB til at ændre afgørelsen, hvis realitetsbehandlingen viser, at der er grundlag for ændring.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til ankenævnet.

Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren ikke afskæres fra at klage over en afgørelse om refusion af eller pension til ankenævnet, jf. AUB-lovens § 27, stk. 1, såfremt AUB fastholder afgørelsen.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at klagefristen i så fald løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt arbejdsgiveren, dog med mindst 14 dage.

Dermed vil det blive undgået, at en arbejdsgiver, der klager inden for fristen, får for kort tid til at overveje, om vedkommende efter AUB's fornyede afgørelse fortsat ønsker at klage til ankenævnet.

AUB vil efter omstændighederne kunne bortset fra en mindre fristoverskridelse, såfremt denne skyldes undskyldelige omstændigheder som f.eks. sygdom eller IT-problemer.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Som hovedregel skal der foretages partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, før der træffes afgørelse i en sag, hvori der indgår væsentlige oplysninger til ugunst for parten, uden at parten er bekendt med disse.

Efter forvaltningslovens § 20 kan afgørelse træffes uden forudgående partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Bestemmelsen indeholder krav om, at afgørelsen skal kunne ændres efter anmodning fra parten, og at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som parten ellers ville være blevet hørt over.

Der henvises for nærmere beskrivelse af bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 19 og 20 til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer i § 7 indberetning af oplysninger og procedure for partshøring.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 6, stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden forudgående partshøring udbetaler tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter.

Med det foreslåede vil AUB på baggrund af de indberettede oplysninger fra skolen hurtigt og enkelt uden partshøring kunne udbetale tilskud til befordringsudgifter til arbejdsgiveren. Herved vil det blive sikret, at arbejdsgiveren så hurtigt som muligt vil få tilskuddet, og at sagsbehandlingen vil blive forenklet.

Det foreslås i § 6, stk. 3, 2. pkt., at § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Tilskud til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale til udgifter forbundet med udlandsophold som led i en erhvervsuddannelse ydes økonomisk støtte efter reglerne i AUB-lovens § 9.

Refusion af en arbejdsgivers udgifter forbundet med udlandsophold for elever og lærlinge med en dansk uddannelsesaftale sker efter AUB-lovens § 10.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser som § 8 a og § 8 b, hvorefter de to forskellige ordninger for tilskud til oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse vil blive erstattet af én samlet ordning, der vil blive ens for elever og lærlinge, uanset om de har en dansk uddannelsesaftale og er udstationeret i udlandet af deres arbejdsgivere eller ikke har en dansk uddannelsesaftale og er i oplæring i udlandet. Den fælles ordning foreslås betegnet »oplæring i udlandet».

Det foreslås samtidig at ophæve de hidtidige bestemmelser i §§ 9 og 10. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne dertil.

Da AUB ikke modtager ansøgninger vedrørende den faglige grunduddannelse, vil det foreslåede indebære, at AUB-lovens § 9, stk. 3, hvorefter AUB's bestyrelse kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, ikke vil blive videreført.

(Til § 8 a)

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ansøgning fra en elev eller lærling yder tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse.

Tilskuddet vil f.eks. kunne anvendes til udgifter til flytning til en midlertidig bolig, boligudgifter til denne og evt. dobbelt husførelse, visum og vaccination samt rejse- og kostudgifter forbundet med skoleophold i Danmark under oplæringen i udlandet.

Ansøgningen vil kun skulle indgives én gang og vil gælde for hele perioden for oplæring i udlandet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, af arbejdsgiveren.

Den foreslåede forudsætning om en varighed af oplæringen i udlandet på mindst 30 kalenderdage vil være en præcisering af det hidtidige krav om en måneds varighed, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.1. Dermed tilsigtes at undgå fortolkningsudfordringer hos elever og lærlinge, når udlandsopholdet strækker sig hen over et månedsskifte. Det foreslåede vil indebære, at forudsætningen udstrækkes til at gælde både elever og lærlinge med og uden uddannelsesaftale.

Kravet om mindst 30 kalenderdage vil ikke gælde ikke forlængelser af oplæring i udlandet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En elev eller lærling vil således kun kunne få tilskud til oplæring i udlandet, hvis en arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution har oprettet og godkendt oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i AUB's digitale selvbetjeningsløsning.

Den foreslåede forudsætning om, at institutionen eller arbejdsgiveren skal have godkendt oplæringen i udlandet vil være en videreførelse af gældende ret og praksis. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.

Det vil indebære en administrativ forenkling i forhold til de hidtidige krav om indgivelse af ansøgning for hvert tilskud og tilhørende dokumentation for afholdte udgifter, at elevens eller lærlingens ansøgning om tilskud kan ske i selvbetjeningsløsningen, og at det er tilstrækkeligt, at det sker én gang.

Det vil endvidere indebære en administrativ forenkling, at eleven eller lærlingen ikke længere skal ansøge om hvert enkelt tilskud og indsende dokumentation for hvert enkelt tilskud, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 8 b om bl.a. tilskud til samtale i udlandet og , som ikke foreslås omfattet af den faste dagssats.

Om selvbetjeningsløsningen henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetalt bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned.

Der vil således med det foreslåede ikke blive givet andre former for økonomisk støtte end tilskuddet i form af den faste dagssats, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 8 b om tilskud til rejsehjælp til samtale i udlandet, løngodtgørelse, som ikke foreslås omfattet af den faste dagssats.

Satserne vil blive fastsat af AUB's bestyrelse i medfør af bemyndigelsen i AUB-lovens § 15, stk. 1, og bestyrelsen vil som led heri kunne beslutte en årlig indeksregulering af satsen.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at udbetaling efter 1. pkt. forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og i oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.

Med det foreslåede vil ydelse af tilskud kun kunne ske, så længe eleven eller lærlingen er under oplæring i udlandet, og kun hvis eleven eller lærlingen selv bekræfter i selvbetjeningsløsningen, at oplæringen i udlandet består.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 8 b)

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ansøgning yder tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet.

Det foreslåede vil indebære, at der vil blive stillet krav om separat ansøgning og indgivelse af dokumentation for udgifter til rejsehjælp til samtale om udgifter i udlandet. Udgifter til rejsehjælp til samtale, der er tidsmæssigt adskilt fra selve oplæringen i udlandet, vil således ikke være omfattet af den generelle ansøgning, der vil kunne indgives efter den foreslåede § 8 a om tilskud til dækning af udgifter forbundet med selve oplæringen i udlandet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler, og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet.

Dermed vil en elev eller lærling, der ønsker oplæring i udlandet, få mulighed for at få tilskud til dækning af de udgifter til rejsehjælp, uanset om samtalen fører til en uddannelsesplads. Med det foreslåede vil eleven eller lærlingen højst kunne få dækket udgifterne til tre samtaler i udlandet.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med det foreslåede vil eleven eller lærlingen skulle indgive en ansøgning i den digitale selvbetjeningsløsning for hver gang, vedkommende ansøger om tilskud tildækning af udgifter til rejsehjælp.

Det vil ikke med det foreslåede blive ændret ved, at AUB efter ansøgning og mod dokumentation efter AUB-lovens § 11 yder godtgørelse til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, der er under oplæring i udlandet som led deres erhvervsuddannelse, Der henvises nærmere herom til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ansøgning yder refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.

Dermed vil arbejdsgiveren få refunderet sin del af udgifterne til, at en elev eller lærling, der har en dansk uddannelsesaftale, under oplæring i udlandet vil modtage en samlet løn, der svarer til en dansk elevløn, således som det også er et krav efter § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver.

Med det foreslåede vil den danske arbejdsgiver, der betaler både sin egen andel af elevens eller lærlingens løn, og den andel, som normalt vil blive betalt af den udenlandske arbejdsgiver, få refusion for den fulde overenskomstmæssige løn. Det foreslåede vil være med til at sikre, at en elev eller lærling, der ikke modtager løn fra sin udenlandske arbejdsgiver, alligevel vil få den fulde overenskomstmæssige elevløn.

Den danske arbejdsgiver vil dog ikke få refunderet den fulde overenskomstmæssige løn, hvis den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern. Det foreslåede er begrundet i omgåelseshensyn, dvs. hensynet til at undgå koncernen spekulerer i, at den danske arbejdsgiver i modsætning til den udenlandske vil kunne få refunderet sine lønudgifter af AUB.

Det vil med det foreslåede være underordnet, om den danske arbejdsgiver er koncernens moderselskab og har bestemmende indflydelse over den udenlandske arbejdsgiver.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den danske arbejdsgiver i så fald får halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion.

Dermed tilsigtes det, at den danske arbejdsgiver vil få dækket sine lønudgifter, og ikke vil blive belastet økonomisk af, at den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at arbejdsgiveren i ansøgningen skal oplyse om den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden.

Det foreslåede vil være et led i AUB's kontrol af, at refusion vil blive givet for de lønudgifter, den danske arbejdsgiver har, mens eleven eller lærlingen er under oplæring i udlandet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En arbejdsgiver vil med det foreslåede ikke fremover kunne få dækket andre udgifter end lønudgifter ved udstationering af elever og lærlinge med dansk uddannelsesplads. Det forslås derfor, at AUB-lovens § 10, stk. 2, hvorefter AUB kan stille som betingelse for refusion af tilskud, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne, ikke videreføres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter AUB-lovens § 9 yder AUB efter ansøgning og indsendelse af dokumentation for hvert enkelt tilskud økonomisk støtte til udlandsophold som led i hovedforløbet i en erhvervsuddannelse til elever og lærlinge, der ikke har en dansk uddannelsesaftale.

AUB's bestyrelse kan efter bestemmelsens stk. 3 beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der er i grundforløbet, men som ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet.

Efter AUB-lovens § 10, stk. 1, refunderer AUB helt eller delvist de udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering, dvs. beskæftigelse i udlandet som led i hovedforløbet i en erhvervsuddannelse, af en elev eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, eller andre særlige udgifter vedrørende tilvejebringelse af en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet.

AUB's bestyrelse kan efter § 10, stk. 2, stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.

Bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sondrer ligesom AUB-loven mellem elever og lærlinge med og uden uddannelsesaftale og mellem tilskud til og refusion af afholdte udgifter. Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om, hvilke former for økonomisk støtte der kan gives og betingelserne herfor, herunder krav om ansøgning for hvert tilskud og om dokumentation for afholdte udgifter og frister herfor.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at §§ 9 og 10 ophæves.

Den forslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af bestemmelserne i §§ 8 a-8 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 7

AUB yder godtgørelse efter AUB-lovens §11 til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, der er i beskæftigelse i udlandet.

Efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, er ydelse af godtgørelse betinget af, at en elev eller lærling er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet.

Bestemmelsen indeholder i stk. 1, 1. pkt., en henvisning til lovens § 9, stk. 1.

Det foreslås, at »jf., § 9, stk. 1« udgår af § 11, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at »beskæftigelse i udlandet« ændres til »oplæring i udlandet« i § 11, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4.

Det foreslåede er således delvist en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 1, og skal i det hele ses i sammenhæng med den foreslåede indførelse af §§ 8a og 8 b til erstatning for §§ 9 og 10. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne dertil.

§ 11 foreslås i øvrigt ikke ændret.

Til nr. 8

AUB-lovens § 12 og § 15, stk. 1, indeholder begge en henvisning til lovens §§ 6-10.

Da der foreslås indsat nye bestemmelser med §§ 8 a-8 b, og da §§ 9 og 10 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne til disse, foreslås det, at henvisningerne til §§ 6-10 i § 12 og § 15, stk. 1, erstattes af henvisninger til §§ 6-8 b.

Det foreslåede er således en konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§ 9 og 10 og de foreslåede §§ 8 a-8 b.

Til nr. 9

Efter § 12 a i AUB-loven kan AUB yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Bestemmelsen er nyaffattet ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 for at afspejle, at det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der varetager information og formidling om beskæftigelse og udstationering og modtager tilskud fra AUB.

Bestemmelsen indeholdt før lov nr. 1459 af 10. december 2024 desuden mulighed for, at AUB kunne yde tilskud til personer, der varetog formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 412 af 22. maj 1996, at hensigten med § 12 a var at sikre, at AER (i dag AUB) kunne yde tilskud til 2 sekretariater, der var etableret for at understøtte og fremme arbejdet med at skaffe praktikpladser i udlandet.

Efter § 19 i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne AUB yde støtte i form af en præmie for hver indgået praktikaftale i udlandet af mindst 3 måneders varighed for elever uden en dansk uddannelsesaftale.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 12 a nyaffattes. Med det foreslåede stk. 1 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.

Med det foreslåede vil AUB fortsat kunne yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet.

Det foreslås, at det præciseres, at der vil være tale oplæring som led i en erhvervsuddannelse, fordi den hidtidige angivelse af, at information og vejledning kunne ydes om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i udlandet i form af udstationering foreslås erstattet af den fælles betegnelse oplæring i udlandet, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2. Den ændrede betegnelse vil ikke indebære nogen realitetsændring, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil som hidtil kunne få tilskud til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og udstationering.

Det foreslås i stk. 2,1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver.

Med det foreslåede vil det fremgå af bestemmelsen, hvilke »personer« AUB vil kunne yde tilskud til, hvormed der vil være tale om en præcisering af bestemmelsens ordlyd i forhold til den tidligere affattelse. OPU-sekretariatet vil fortsat kunne modtage tilskud fra AUB for formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale.

Det samme vil også gælde andre juridiske personer, der opfylder de foreslåede krav om at have indgået en aftale herom med en eller flere uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet.

For at sikre, at AUB vil kunne udbetale tilskud for formidling af sådanne aftaler til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet, der måtte vælge selv at varetage formidlingen, foreslås denne mulighed endvidere indsat i bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskud kan ydes for hver aftale.

Med det foreslåede vil AUB kunne yde tilskud til hver af de juridiske personer, som en eller flere uddannelsesinstitutioner indgår aftale med.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at tilskud tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.

Med det foreslåede vil AUB ligesom før lov nr. 1459 af 10. december 2024 kunne yde tilskud for tilvejebringelse af mulighed for oplæring i udlandet af mindst 3 måneders varighed for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale. Betegnelsen elever foreslås ændret til elever og lærlinge ligesom i AUB-loven i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Lov nr. 1459 af 10. december 2024 ophævede pr. 1. januar 2025 AUB-lovens § 12 c som led i en omlægning af lærepladstaxametre uden, at det dog dermed var tilsigtet at ophæve den del af bestemmelsen, der gav hjemmel til at yde et statsligt tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere for formidling af beskæftigelse i udlandet.

Som led i ophævelsen af § 12 c blev en angivelse i bestemmelsens stk. 7 af, at AUB's bestyrelse administrerede bl.a. dette tilskud og var bemyndiget til at fastsætte regler bl.a. herom, ophævet.

Det fremgik af § 4 i bekendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017, at tilskuddet tidligst kunne udbetales, når uddannelsesforholdet eller praktikopholdet i udlandet har varet i 3 måneder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 12 c, stk. 1, 1. pkt., at genindsætte, at Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver.

Med det foreslåede vil Børne- og Undervisningsministeriet på ny kunne yde tilskud for formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder.

Det foreslåede krav om varighed vil være med til at sikre, at uddannelsesinstitutionerne vil være motiverede til at sikre, at elever og lærlinge vil få aftaler om oplæring i udlandet af en reel længde.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven.

Med det foreslåede vil der på finansloven skulle indsættes hjemmel til tilskuddets størrelse.

Det foreslås i § 12 c, stk. 2, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ligesom før ophævelsen af § 12 c ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.

Dermed vil AUB som tidligere kunne administrere tilskuddet og fastsætte nærmere regler herom.

Til nr. 11

AUB-lovens § 15, stk. 2, indeholder en bemyndigelse til, at AUB's bestyrelse kan fastsætte regler om, at tilskud efter lovens kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.

Da der i den forslåede § 8 a foreslås anvendt et fælles begreb, oplæring i udlandet, i stedet for beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering gældende for henholdsvis elever og lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale, foreslås det, at det fælles begreb også anvendes i § 15, stk. 2.

Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med den foreslåede § 8 a og den foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§ 9-10.

Til nr. 12

Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til AUB. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at ændre »3.111 kr.« til »2.387 kr.«, og at ændre »2025-pris- og -lønniveau« til »2026-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale et uddannelsesbidrag på 2.387 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB.

Beregningen af den foreslåede bidragssats følger principperne for det fleksible uddannelsesbidrag. Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til AUB i 2025-pris- og -lønniveau.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., at ændre »479 kr.« til »434 kr.«, og at ændre »2025-pris- og -lønniveau« til »2026-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale et bidrag på 434 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det fleksible VEU-bidrag. Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det fleksible VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Lovens bilag 1 indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt.

Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at nyaffatte bilag 1 til AUB-loven.

Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2026. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års

udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser (og lokomotivføreruddannelsen) - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Ifølge ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt., kan elever eller lærlinge modtage skattefrie ydelser omfattet af stk. 3 fra AUB til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser.

Det er et krav for at kunne modtage ydelserne skattefrit efter stk. 3, nr. 1-3, at ydelserne går til dækning af dokumenterede udgifter. Derudover er der særlige satser og begrænsninger for udbetaling af godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4, og befordringsgodtgørelser, jf. stk. 5.

Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte som en fast dagssats, hvor den skattepligtige ikke skal indsende dokumentation for afholdte udgifter, er refusionen eller støtten ikke skattefri for modtageren.

Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte efter de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i AUB-loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er støtten eller refusionen efter den gældende retstilstand ikke skattefri for modtageren. Det skyldes, at AUB vil skulle udbetale tilskuddet som en fast dagssats, hvor eleverne ikke vil skulle indsende dokumentation for afholdte udgifter

Det foreslås i ligningslovens § 31, stk. 3, som nr. 5, at indsætte tilskud og refusion modtaget fra AUB efter AUB-lovens §§ 8 a og 8 b.

Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i AUB-loven vil blive skattefritaget, selv om ydelserne ikke modsvares af en dokumenteret udgift, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5-8, og nr. 11, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2026.

Det vil betyde, at den foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§ 9 og 10 og den foreslåede indsættelse af §§ 8 a og 8 b, eller anderledes udtrykt den foreslåede omlægning af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet, først vil træde i kraft den 1. juli 2026. Dermed vil AUB få tid til den tekniske færdigudvikling af den selvbetjeningsløsning, der er nødvendig for implementeringen af den foreslåede omlægning af tilskudsmodellen.

Endvidere vil det betyde, at den foreslåede ændring af ligningslovens § 31, stk. 3, der har tæt sammenhæng med den foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§ 9 og 10 og den foreslåede indsættelse af §§ 8a og 8b, ligeledes først vil træde i kraft den 1. juli 2025.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at lovens § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, samt at de hidtil gældende regler for sådan lønrefusion finder anvendelse til og med den 31. december 2028.

Dermed vil de hidtil gældende regler som hovedregel finde anvendelse for refusion af udbetalt løn under skoleophold påbegyndt senest den 31. december 2025.

For fordringer i form af indberetninger om skoleophold, der kan udløse lønrefusion, finder de almindelige regler om forældelse anvendelse. Det indebærer som udgangspunkt, at den almindelige treårige forældelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) finder anvendelse. AUB kan derfor behandle indberetninger om skoleophold, der er indgivet op til tre år efter skoleopholdets afslutning.

Det foreslåede vil betyde, at AUB til og med 31. december 2028 vil skulle yde lønrefusion, der er baseret på det juridiske lønbegreb, der gælder til og med ikrafttræden af dette lovforslag, for skoleophold påbegyndt senest den 31. december 2025.

For lønrefusion for skoleophold, der påbegyndes senere end denne lovs ikrafttræden, vil evt. regler, som AUB's bestyrelse fastsætter om, hvilke løndele der indgår i lønbegrebet efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 1, finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for så vidt angår forhøjet lønrefusion for 2025, finder anvendelse fra den 1. januar 2025.

Dermed vil de regler om, hvilke løndele der kan indgå i lønrefusionen, som AUB's bestyrelse forventes at fastsætte i medfør af de foreslåede nye punktummer i AUB-lovens § 4, stk. 4, finde anvendelse på udbetaling af forhøjet lønrefusion for 2025. Det vil betyde, at AUB kan indhente lønoplysninger til brug herfor fra eIndkomst, hvilket vil indebære en administrativ lettelse for AUB og for arbejdsgiverne. Det bemærkes herved, at AUB pga. den før lov nr. 1459 af 10. december 2024 uafklarede situation om statsstøtte og forhøjet lønrefusion har udskudt udbetalingen af forhøjet lønrefusion for 2025.

Det foreslås i stk. 3, at § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af tilskud, der er optjent i kalenderåret 2025.

Med det foreslåede vil lovforslaget på dette punkt få tilbagevirkende kraft, således at AUB trods ændringen af § 12 a pr. 1. januar 2025, som i praksis har vist sig uhensigtsmæssig, vil kunne foretage udbetaling af tilskud efter den foreslåede affattelse af § 12 a for kalenderåret 2025 og frem. Uddannelsesinstitutioner og andre juridiske personer, der varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet, og som opfylder betingelserne i den foreslåede § 12 a, stk. 2, vil dermed ikke miste tilskud for 2025.

Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. ---
  
Stk. 2-3. ---
  
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.
 
1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning af refusionsbeløbet. Feriepenge og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet.«
   
§ 4 a. --- Refusionen kan dog højst udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
 
2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »10 pct.,
§ 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og
« til: »11 pct.«
Stk. 2-3. ---
  
   
  
3. Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion eller pensionsrefusion.
Stk. 2. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter anmodning herom fra arbejdsgiveren genoptage sagen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Stk. 4. Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til ankenævnet. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt arbejdsgiveren, dog med mindst 14 dage.«
   
§ 6. ---
  
Stk. 2. ---
  
  
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
«Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter. § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt.«
   
  
5. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en elev eller lærling, med en dansk uddannelsesaftale af arbejdsgiveren.
Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.
Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne måned. udbetaling efter 1. pkt., at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.
§ 8 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.
Stk. 3. En dansk arbejdsgiver betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
   
§ 9. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 2. Støtten ydes i form af:
1) Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3.
2) Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet.
3) Tilskud til boligudgifter.
4) Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte efter denne bestemmelse.
§ 10. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever eller lærlinge med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, jf. § 15, stk. 2, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form af udstationering i udlandet.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.
 
6. §§ 9 og 10 ophæves.
§ 11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever og lærlinge i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne eller lærlingene er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev eller lærling.
 
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres »beskæftigelse i udlandet« til: »oplæring i udlandet«.
Stk. 2-4. ---
  
   
§ 12. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og lærlinge i erhvervsuddannelser.
§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten.
Stk. 2. ---
 
8. I § 12 og § 15, stk. 1, ændres »§§ 6-10« til: »§§ 6-8 b«.
§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet , som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet, jf. også §§ 9 og 10.
 
9. § 12 a affattes således:
»§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.«
   
  
10. Efter § 12 b indsættes i kapitel 4:
»§ 12 c. Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.«
   
§ 15. ---
Stk. 2. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.
 
11. I § 15, stk. 2, ændres »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering« til: »oplæring i udlandet«.
   
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. ---
 
12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.111 kr.« til: »2.641 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.
Stk. 2-4. ---
  
   
§ 18. ---
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.
 
13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »479 kr.« til: »415 kr.«, og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og -lønniveau«.
Stk. 3-4. ---
  
   
  
14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
   
  
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025, § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og senest ved § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring:
31. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:
1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.
4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.
 
1. I § 31, stk. 3 indsættes som nr. 5:
»5) Tilskud og refusion modtaget fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 8 a og § 8 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
Stk. 4-6. ---