Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og ligningsloven
(Ændring af lønbegreb,
afgørelser uden forudgående partshøring,
omlægning af refusion og tilskud vedr. oplæring i
udlandet, justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af
modelparametre for 2026 m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som
ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 4, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke løndele
der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning
af refusionsbeløbet. Feriepenge og feriegodtgørelse
kan ikke indgå i lønbegrebet.«
2. I
§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »10 pct.« til: »11 pct.«
3.
Efter § 4 a indsættes:
»§ 4 b. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående
partshøring refusion til en arbejdsgiver efter reglerne i
§§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysninger
af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på
lønrefusion eller pensionsrefusion.
Stk. 2.
Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger,
som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter
forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal ved
afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen
genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte
en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse.
Stk. 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter anmodning herom fra
arbejdsgiveren genoptage sagen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren
dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret
på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for
sagens afgørelse.
Stk. 4.
Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte
ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter
anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for
klagefristen til ankenævnet. Klagefristen løber i
så fald videre fra det tidspunkt, hvor Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har meddelt arbejdsgiveren den nye
afgørelse, dog med mindst 14 dage.«
4. I
§ 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående
partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på
baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en
afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter.
§ 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for
afgørelser efter 1. pkt.«
5.
Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning fra en elev eller
lærling tilskud til udgifter, der er forbundet med
oplæring i udlandet eller forlængelse heraf som led i
hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af
tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens
oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage
og er godkendt af enten den pågældende
uddannelsesinstitution, eller for en elev eller lærling med
en dansk uddannelsesaftale, af arbejdsgiveren.
Stk. 2. Ydelse
af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller
arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet
eller forlængelsen heraf i en digital
selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning
pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den
digitale selvbetjeningsløsning.
Stk. 3. Tilskud
ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales
bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne
måned. Udbetaling efter 1. pkt. t forudsætter, at
eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og
under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen
bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.
§ 8 b. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning tilskud til en elev
eller lærling til hel eller delvis dækning af
dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale om
oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre
samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale
om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter,
at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en
digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning
refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under
oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den
overenskomstmæssige danske elevløn inden for
uddannelsesområdet for en elev eller lærling med
uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver
udbetaler.
Stk. 3. En dansk
arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige
løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler
løn under oplæring i udlandet, får refusion for
den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den
udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som
den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske
arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige
løn i refusion.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den godkendte
periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at
eleven eller lærlingen er omfattet af den danske
uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk
elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion
forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i
en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.««
6. §§
9 og 10 ophæves.
7. I
§ 11, stk. 1, 1. pkt., udgår
»jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres
»beskæftigelse i udlandet« til:
»oplæring i udlandet«.
8. §
12 og § 15, stk. 1,
ændres »§§ 6-10« til:
»§§ 6-8 b«.
9. § 12
a affattes således:
»§ 12 a. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen til information og vejledning om oplæring
i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til
uddannelsesinstitutioner under Børne- og
Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter
aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner
varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for
elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan
tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3
måneder.««
10.
Efter § 12 b indsættes i kapitel 4:
Børne- og Undervisningsministeriet
yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler
om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for
elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en
dansk arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at
oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3
måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes
på finansloven.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
ordningen og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen.«
11. I
§ 15, stk. 2, ændres
»beskæftigelse eller lærepladser i form af
udstationering« til: »oplæring i
udlandet«.
12. I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »3.111 kr.« til: »2.387 kr.«,
og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til:
»2026-pris- og -lønniveau«.
13. I
§ 18, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »479 kr.« til: »434 kr.«, og
»2025-pris- og -lønniveau« ændres til:
»2026-pris- og -lønniveau«.
14. Bilag
1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 39 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april
2024, § 10 i lov nr. 616 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr.
1654 af 30. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december
2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 2 i lov
nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar
2025 § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og § 1 i lov nr.
564 af 27. maj 2025 og senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 31, stk. 3, indsættes som
nr. 5:
»5) Tilskud og refusion modtaget fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter §§ 8 a og 8 b i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
5-8, og nr. 11, og § 2, træder i kraft den 1. juli
2026.
§ 4
Stk. 1. Lovens § 1,
nr. 1, finder ikke anvendelse på refusion for udbetalt
løn under skoleophold, der er påbegyndt før
lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. For sådan
lønrefusion finder de hidtil gældende regler
anvendelse til og med den 31. december 2028.
Stk. 2. Regler udstedt i
medfør af § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for
udbetaling af forhøjet lønrefusion, der er optjent i
kalenderåret 2025.
Stk. 3. § 12 a,
stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse fra den 1. januar
2025 for udbetaling af tilskud, der er optjent i kalenderåret
2025.
Bilag 1
»Bilag
1 | Modelparametre i det
lærepladsafhængige AUB-bidrag | Uddannelse | Relativ
mangel | Ambulancebehandler | 0,93 | Anlægsgartner | 1,23 | Anlægsstruktør,
bygningstruktør og brolægger | 1,03 | Autohjælp | 1,00 | Autolakerer | 1,20 | Automatiktekniker | 1,05 | Bager og konditor | 1,28 |
Beklædningshåndværker | 1,01 | Beslagsmed | 1,00 | Boligmontering | 1,25 | Buschauffør | 2,03 | Bygningsmaler | 1,20 | Bygningssnedker | 1,30 | Bådmekaniker | 1,00 | Cykel- og motorcykelmekaniker | 1,30 | Data- og kommunikation | 1,08 | Den pædagogiske
assistentuddannelse | 1,07 | Detailhandelsuddannelsen med
specialer | 1,17 | Digital media | 0,98 | Dyrepasser | 1,13 | Ejendomsservicetekniker | 1,43 | Elektriker | 0,98 | Elektronik- og svagstrøm | 1,54 | Elektronikoperatør | 1,00 | Entreprenør- og
landbrugsmaskinuddannelsen | 1,20 | Erhvervsfisker | 0,92 | Ernæringsassistent | 1,52 | Eud uspecificeret | * | Eventkoordinator | 1,17 | Film- og tv-produktion | 0,95 | Finans | 1,45 | Finmekaniker | 1,35 | Fitness- og træner | 0,87 | Flytekniker | 1,53 | Forsyningsoperatør | 0,70 | Fotograf | 0,95 | Frisør | 1,16 | Gartner | 1,56 | Gastronom | 1,11 | Glarmester | 1,24 | Gourmetslagter | 1,29 | Grafisk tekniker | 1,36 | Greenkeeper | 1,39 | Guld- og sølvsmed | 1,05 | Handelsuddannelsen med specialer | 1,19 | Havne- og terminaluddannelsen | 1,00 | Hospitalsteknisk assistent | 1,55 | Industrioperatør | 1,40 | Industriteknik | 1,34 | Karrosseritekniker | 1,36 | Kontoruddannelsen med specialer | 1,43 | Kosmetiker | 0,97 | Kranfører | 0,86 | Køletekniker | 0,98 | Lager og terminal | 1,20 | Landbrug | 1,17 | Lastvognsmekaniker | 1,36 | Lokomotivfører | 1,24 | Lufthavn | 1,36 | Maritime håndværksfag | 1,03 | Maskinsnedker | 1,17 | Mediegrafiker | 1,11 | Mejerist | 0,92 | Murer | 0,97 | Møbelsnedker og orgelbygger | 1,25 | Ortopædist | 1,00 | Overfladebehandler | 1,68 | Personvognsmekaniker | 1,05 | Plastmager | 1,02 | Procesoperatør | 0,99 | Produktion og montage | 0,82 | Produktør | 1,00 | Receptionist | 1,14 | Serviceassistent | 1,78 | Sikkerhedsvagt | 0,96 | Skibsmontør | 1,15 | Skiltetekniker | 1,10 | Skorstensfejer | 1,48 | Skov- og naturtekniker | 1,09 | Slagter | 1,21 | Smed | 1,15 | Social- og sundhedsassistent | 1,13 | Social- og sundhedshjælper | 1,15 | Stenhugger og stentekniker | 1,00 | Stukkatør | 1,00 | Støberitekniker | 1,00 | Tagdækker | 0,91 | Tandklinikassistent | 1,01 | Tandtekniker | 1,05 | Tarmtekniker | 1,19 | Teater-, event- og av-tekniker | 1,10 | Teknisk designer | 1,67 | Teknisk isolatør | 1,19 | Tjener | 1,22 | Togklargørings | 1,05 | Træfagenes byggeuddannelse | 0,92 | Urmager | 1,04 | Vejgodstransport | 1,12 | Veterinærsygeplejerske | 1,16 | Vvs-energi | 1,06 | Værktøj | 1,08 |
|
«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
|
Indholdsfortegnelse |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets
hovedpunkter |
2.1. | Lønbegrebet i denne
lovs forstand |
2.1.1. | Gældende ret |
2.1.2. | Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning |
2.2. | Forhøjelse af maksimal
pensionsrefusionssats |
2.2.1. | 2.2.1. Gældende ret |
2.2.2. | 2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning |
2.3. | Afgørelser uden
forudgående partshøring |
2.3.1. | Gældende ret |
2.3.2. | Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning |
2.4. | Omlægning m.v. af
refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet som led i en
erhvervsuddannelse |
2.4.1. | Gældende ret |
2.4.2. | Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning |
2.5. | Justering af det fleksible
uddannelsesbidrag |
2.5.1. | Gældende ret |
2.5.2. | Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede løsning |
2.6. | Justering af det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag |
2.6.1. | Gældende ret |
2.6.2. | Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede løsning |
2.7. | Modelparametre i det
lærepladsafhængige AUB-bidrag |
2.7.1. | Gældende ret |
2.7.2. | Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede løsning |
3.1. | Økonomiske
konsekvenser |
3.2. | Implementeringskonsekvenser
for det offentlige |
4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. |
5. | Administrative konsekvenser
for borgerne |
6. | Klimamæssige
konsekvenser |
7. | Miljø- og
naturmæssige konsekvenser |
8. | Forholdet til
EU-retten |
9. | Hørte myndigheder og
organisationer m.v. |
10. | Sammenfattende
skema |
| |
1. Indledning
Lovforslaget har bl.a. til formål at udmønte en
række årligt tilbagevendende elementer i
"Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016 på
erhvervsuddannelsesområdet. Det drejer sig om
fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag, som
arbejdsgiverne indbetaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(AUB) til dækning af AUB's udgifter til f.eks. løn- og
pensionsrefusion og mobilitetsfremmende ydelser, om
fastsættelse af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som
arbejdsgiverne indbetaler til AUB til dækning af
godtgørelse og befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i
voksen- og efteruddannelse. Herudover drejer det sig om
fastsættelse af modelparametre i det
lærepladsafhængige AUB-bidrag. Begge bidrag er desuden
med til at dække AUB's Modelparametrene udtrykker en
forventning til stigende eller faldende efterspørgsel efter
arbejdskraft inden for en række givne erhvervsuddannelser i
forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.
Dertil kommer, at Dansk Arbejdsgiverforening,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL som
følge af ændringer på dele af
overenskomstområdet i 2025 har fremsat ønske om en
forhøjelse af den gældende maksimale sats for refusion
af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for
elever og lærlinge. De fire organisationer er aftaleparter i
"Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og
lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020, på baggrund
af hvilken den eksisterende ordning med pensionsrefusion blev
indført i 2023.
Det foreslås på denne baggrund, at
pensionsrefusionen vil skulle ske med en pensionsrefusionssats
på op til 11 pct. af de til enhver tid gældende
lønrefusionssatser mod i dag op til 10 pct. Udgifterne til
den foreslåede forhøjelse vil skulle dækkes af
det fleksible uddannelsesbidrag.
Der foreslås desuden en omlægning af refusions- og
tilskudsordningen for udgifter forbundet med elever og
lærlinges oplæring i udlandet som led i en
erhvervsuddannelse, herunder arbejdsgivernes udgifter til
løn og pension. Omlægningen tilsigter at
indebære en forenklet administration og automatisering af
tilskudsordningen til gavn for elever og lærlinge,
arbejdsgivere og AUB.
Som led i omlægningen foreslås det, at modtagelse af
tilskuddet skal være skattefri for eleverne og
lærlingene.
Som led i omlægningen foreslås det at gøre
det muligt at undlade partshøring forud for refusion af
arbejdsgivernes udgifter til løn og pension samt forud for
tilskud til arbejdsgiverne for visse befordringsudgifter under
elever og lærlinges skoleophold. Med det foreslåede vil
såvel arbejdsgivere som AUB opleve en forenklet
sagsbehandling, og arbejdsgiverne vil hurtigere kunne få
udbetalt refusionen. En arbejdsgiver vil fortsat have mulighed for
at bede AUB om at genoptage sagen, såfremt arbejdsgiveren
ikke mener, at den udbetalte refusion er korrekt.
Endvidere foreslås det at bemyndige bestyrelsen for AUB
til at fastsætte regler om, hvilke løndele der
indgår i det juridiske lønbegreb, der anvendes til
beregning af refusion af udgifter til løn og pension.
Feriepenge og feriegodtgørelse kan ikke indgå i
lønbegrebet. Det nuværende faste lønbegreb er
ikke tidssvarende, og der må forventes løbende behov
for justeringer af det fremover.
Endelig foreslås det at genindsætte hjemler til, at
henholdsvis Børne- og Undervisningsministeriet og AUB
udbetaler tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af
aftaler om oplæring i udlandet for elever og lærlinge
uden en dansk læreplads.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lønbegrebet i denne lov
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af bemærkningerne til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (herefter AUB-loven), jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, side
53, at der med »løn« efter AUB's faste praksis
efter den gældende § 4, stk. 1, menes »den rene
løn, dvs. ekskl. pension m.v.«
Efter AUB-lovens § 4, stk. 1, yder AUB lønrefusion
til arbejdsgivere for afholdte lønudgifter i forbindelse med
skoleophold, der er obligatoriske for uddannelser, der er oprettet
i henhold til lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser der er
sidestillet hermed, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 613 af 26. maj 2023 om refusion af
løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, indeholdt, indtil lov nr. 1459
af 10. december 2024 trådte i kraft den 1. januar 2025, et 2.
pkt., hvorefter lønrefusion efter 1. pkt., dvs. den
nugældende § 4, stk. 1, kunne udgøre mere end 100
pct. af den udbetalte løn under skoleophold. Dette 2. pkt.
blev ophævet, fordi det blev vurderet, at udbetalinger af
sådan forhøjet lønrefusion kunne udgøre
statsstøtte og således ville kunne indebære en
overtrædelse af forbuddet mod statsstøtte i art. 107,
stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Der henvises herved til
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 44 som fremsat, side
6.
Ved "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt
ansvar" af 21. november 2020 blev det aftalt, at der i tillæg
til den ordinære lønrefusion skal være en
permanent forhøjelse af lønrefusionssatsen på
2,75 pct. for formidling af længerevarende
uddannelsesaftaler. Det beregnes af AUB som 102,75 pct. af de
ordinære lønrefusionssatser.
Der er ikke i alle tilfælde af forhøjet
lønrefusion tale om, at arbejdsgiveren før lov nr.
1459 af 10. december 2024 fik udbetalt mere i refusion, end
arbejdsgiveren havde udbetalt i løn. Det afgørende
var og er, om den løn, arbejdsgiveren har udbetalt til
eleven, er højere eller lavere, end den
lønrefusionssats som AUB udbetaler lønrefusion ud
fra.
I tilfælde, hvor den udbetalte løn er lavere end
den pågældende refusionssats, får arbejdsgivere
udbetalt en sats svarende til den udbetalte løn tillagt 2,75
pct. I tilfælde, hvor den udbetalte løn er
højere end den pågældende refusionssats, vil
arbejdsgiveren få udbetalt en sats svarende til den
pågældende refusionssats tillagt 2,75 pct.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Dette juridiske lønbegreb har siden 2021-22 vist sig
utidssvarende, bl.a. fordi det ikke er muligt at udskille den rene
løn i eIndkomst. Det er alene muligt at udskille
løndele i form af feriepenge og feriegodtgørelse.
Ferietillæg kan ikke udskilles, når lønnen
hentes fra eIndkomst.
Der henvises herved til pkt. 2.4 nedenfor, hvoraf fremgår,
at AUB's sagsbehandling ved afgørelser om udbetaling til
arbejdsgiverne af refusion for løn og pension vil kunne
forenkles ved, at AUB fremover baserer refusion af både
løn og pension på oplysninger fra eIndkomst.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
der også fremover løbende vil kunne opstå behov
for justering af det lønbegreb, der anvendes af AUB.
Det foreslås, at AUB's bestyrelse bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvilke løndele, dog ikke
feriepenge og feriegodtgørelse, der indgår i det
lønbegreb, der anvendes til beregning af
refusionsbeløbet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at AUB's
bestyrelse inden for gældende lovgivning ved
bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke
løndele der indgår i lønbegrebet. Der vil ikke
kunne fastsættes regler om, at feriepenge og
feriegodtgørelse indgår i lønbegrebet.
Endvidere vil der, jf. lov nr. 1459 af 10. december 2024, ikke
kunne fastsættes regler om, at forhøjet
lønrefusion udgør mere, end det en arbejdsgiver har
udbetalt i løn, da det så vil udgøre
statsstøtte. Forhøjet lønrefusion kan
maksimalt udgøre en forhøjelse på 2,75 pct. af
den ordinære lønrefusion.
Der henvises lovforslagets § 1, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
2.2. Forhøjelse af maksimal
pensionsrefusionssats
2.2.1. Gældende ret
Efter AUB-lovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., yder AUB som
tillæg til lønrefusion refusion til arbejdsgivere, som
i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt
pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge
under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for
disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan
sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog efter
bestemmelsens 2. pkt. højst udgøre 10 pct. af elevens
eller lærlingens til enhver tid værende
lønrefusionstrin. Refusion ydes, jf. § 4 a, stk. 2,
på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af
pensionsbidrag, dvs. at en arbejdsgiver, der betaler mindre end
satsen på 10 pct., vil få refusion svarende til sin
indbetalte andel af pensionsbidrag.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Pensionsrefusion blev indført ved lov nr. 326 af 28.
marts 2023 på baggrund af "Trepartsaftale om
ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt
virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag)", som den daværende regering
(Socialdemokratiet) indgik i maj 2020 med Dansk
Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Danske Regioner og KL.
Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Danske Regioner og KL har efterfølgende
fremsat fælles ønske om en forhøjelse af den
gældende maksimale pensionsrefusionssats, da det blev aftalt
ved overenskomstforhandlingerne i 2025 på det private
område, at arbejdsgiverbetalte bidrag til arbejdstageres
pension øges fra 10 pct. til 11 pct.
For at tage højde for denne ændring på
overenskomstområdet foreslås det, at den maksimale
refusionssats på 10 pct. af elevens eller lærlingens
til enhver tid værende lønrefusionstrin
forhøjes til 11 pct. af elevens eller lærlingens til
enhver tid værende lønrefusionstrin.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
refusionen efter § 4 a højst kan udgøre 11 pct.
mod i dag 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid
værende lønrefusionstrin.
Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes
på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af
pensionsionsbidrag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Afgørelser uden forudgående
partshøring
2.3.1. Gældende ret
AUB foretager i dag partshøring efter forvaltningslovens
§ 19 forud for afgørelser om løn- og
pensionsrefusion til arbejdsgiverne, jf. AUB-lovens §§ 4
og 4 a. AUB foretager ligeledes partshøring ved
afgørelser om tilskud til udgifter, som arbejdsgiveren har
afholdt til befordringsudgifter i forbindelse med elevens eller
lærlingens skoleophold, jf. lovens § 6.
Lønrefusion efter lovens § 4 ydes for afholdte
lønudgifter i forbindelse med skoleophold, der er
obligatoriske for uddannelser, der er oprettet i henhold til lov om
erhvervsuddannelser, og uddannelser der er sidestillet hermed, jf.
også § 2, stk. 1, nr. 1og 2, i bekendtgørelse om
refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs
m.v. Det ydes også lønrefusion for andre typer af
skoleophold, jf. bekendtgørelsens § 3. Tilsvarende
gælder for refusion for pension efter lovens § 4 a, jf.
bekendtgørelsens § 9, stk. 1.
For så vidt angår løn- og pensionsrefusion
sker partshøring efter samme bekendtgørelse.
Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, foretager skolen
en elektronisk indberetning om refusion til AUB, når en elev
eller lærling har afsluttet et skoleophold på baggrund
af bl.a. oplysninger om antal skoledage, herunder
fraværsdage, for den enkelte elev eller lærling.
En skole skal efter § 55, stk. 6, i bekendtgørelse
nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser løbende
registrere elevers og lærlinges fravær og senest ved
skoleopholdets afslutning underrette en eventuel arbejdsgiver om
registreringen. Institutionen skal til stadighed være i
besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs eller
lærlings samlede fravær.
Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal blandt
andre skoler efter anmodning give AUB oplysninger, der har
betydning for afgørelser om udbetaling af krav på
lønrefusion og pensionsrefusion.
Det fremgår af 8, stk. 3, om lønrefusion og §
9, stk. 4, om pensionsrefusion i bekendtgørelsen, at AUB
sender brev til arbejdsgiveren med oplysning om det beregnede
refusionsbeløb og grundlaget for beregningen. Hvis
arbejdsgiveren konstaterer fejl i beregningen eller
beregningsgrundlaget, og hvis arbejdsgiveren skal give yderligere
oplysninger, skal arbejdsgiveren senest 10 bankdage efter
afsendelse af opgørelsen fra AUB korrigere oplysningerne via
den i brevet angivne hjemmeside. Hvis der ikke korrigeres i den
fremsendte beregning inden for den nævnte frist, betragtes
beregningen som godkendt af arbejdsgiveren, og refusionen udbetales
herefter automatisk.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 2,
at arbejdsgiveren for at kunne opnå refusion af
pensionsbidrag skal have indberettet sin andel af ikke-beskattede
pensionsbidrag til eIndkomst, jf. lov om et indkomstregister.
Bestemmelsen om pensionsrefusion blev indsat i AUB-lovens §
4 a ved § 1, nr. 2, i lov nr. 326 af 28. marts 2023. I
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2022-23, 2. samling, tillæg A, L 43 som fremsat, side 12,
angives det, at en arbejdsgiver skal have indberettet
pensionsbidrag til eIndkomst for at kunne få
pensionsrefusion. Lovbemærkningerne forholder sig ikke til de
tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke er forpligtet til at
foretage indberetning til eIndkomst.
Et tilsvarende krav om, at arbejdsgiveren for at kunne
opnå refusion af løn skal have indberettet løn
til eIndkomst, jf. indkomstregisterlovens § 3, jf.
skatteindberetningslovens §§ 1 og 2, er ikke fastsat for
arbejdsgivernes udbetaling af løn, men vil kunne
fastsættes i medfør af den eksisterende bemyndigelse i
AUB-lovens § 4, stk. 4.
Ordlyden af bemyndigelserne i AUB-lovens § 4 og § 4 a
er ikke til hinder for, at der fastsættes regler om, at en
arbejdsgiver, der ikke er forpligtet til at indberette løn
til eIndkomst, i stedet skal indsende dokumentation for udbetalt
eller godskreven løn og afholdte pensionsbidrag. AUB
forventes at fastsætte sådanne regler for både
lønrefusion og pensionsrefusion.
For så vidt angår tilskud til befordringsudgifter,
som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller
lærlingens skoleophold, sker partshøring efter
reglerne i bekendtgørelse nr. 1640 af 7. december 2023 om
udbetaling af tilskud til befordringsudgifter fra AUB.
Denne bekendtgørelse indeholder i § 7 lignende
regler om partshøring. Skolen foretager indberetning til AUB
af beløb, der svarer til udgiften til billigste befordring
med offentlige befordringsmidler, hvorefter AUB sender et brev til
arbejdsgiveren med angivelse af skolens oplysninger, og
arbejdsgiveren har mulighed for efter dialog med skolen at
korrigere disse digitalt over for AUB. AUB udbetaler
befordringstilskud automatisk til arbejdsgiver senest 10 bankdage
efter brevets afsendelse. Korrigerer en skole eller en arbejdsgiver
et tidligere indberettet beløb efter, at
befordringstilskuddet er udbetalt, foretager AUB en
efterregulering.
Arbejdsgiveren vil således ikke nødvendigvis,
hverken ved løn- og pensionsrefusion eller tilskud til
befordring, være bekendt med, hvilke oplysninger AUB er i
besiddelse af.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, må myndigheden
ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten
bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet parten
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, hvis en part ikke kan
antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse
af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne
faglige vurderinger. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne
eller vurderingerne er til ugunst for parten og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden
kan fastsætte en frist for partens afgivelse af en
udtalelse.
I § 19, stk. 2, er angivet en række tilfælde,
hvor partshøringspligten efter stk. 1 ikke gælder. Det
gælder bl.a., hvis det efter oplysningernes eller
vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen
på det foreliggende grundlag, jf. stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 1, tager navnlig sigte
på tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro,
at de oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens
behandling, kan korrigeres eller suppleres af den
pågældende part, og det heller ikke i øvrigt som
følge af sagens karakter kan anses for påkrævet
at gennemføre en høring. Som karakteristiske
eksempler på typer af oplysninger kan nævnes
oplysninger fra officielle kilder, f.eks. folkeregisteret om
partens fødselsdata, civilstand og nationalitet, og i det
hele oplysninger, der som følge af, at de hidrører
fra vedkommende offentlige myndighed, har et autentisk præg.
Der må dog også foretages en bedømmelse af, om
parten kan antages at have mulighed for ved tilvejebringelse af
yderligere oplysninger at afsvække den pågældende
oplysnings betydning for sagens afgørelse.
I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan
ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage
partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten
selv taler for det, jf. forvaltningslovens § 20, stk. 1. Det
forudsætter således en konkret vurdering af den
foreliggende sag.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, henholder sig til de regler om
ændring af forvaltningsafgørelser, der opstilles i den
almindelige forvaltningsret. Efter disse regler vil den myndighed,
der har truffet afgørelse i en sag, efter anmodning fra en
part som altovervejende hovedregel kunne ændre den trufne
afgørelse til fordel for parten, når der fremkommer
nye oplysninger om afgørelsesgrundlagets faktiske
omstændigheder. I sådanne tilfælde vil
myndigheden i almindelighed kunne ændre afgørelsen med
virkning fra det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse
blev truffet. Det er normalt yderligere en betingelse for at kunne
omgøre en truffet afgørelse på anmodning af en
part, at omgørelsen ikke kommer andre parter til skade. Det
indebærer navnlig, at bestemmelsen ikke anvendes på
sager, der går ud på afgørelse af tvister mellem
to eller flere parter.
Kravet om, at sagens karakter og hensynet til parten selv taler
for at undlade partshøring indebærer, at
undtagelsesbestemmelsen ikke kan finde anvendelse i sager om
indgreb over for parten. Det gælder f.eks. sager om
meddelelse af forbud eller påbud, tilbagekaldelse af en
tilladelse eller i øvrigt sager, hvor afgørelsen
går ud på at gøre indgreb i partens friheds-
eller rettighedssfære. Bestemmelsens typiske
anvendelsesområde er herefter sager, hvori parten har
ansøgt myndigheden om en begunstigelse, typisk en
økonomisk ydelse, hvor parten i almindelighed vil have en
interesse i snarest at få i hvert fald en del af ydelsen.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder i modsætning
til bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 1, ikke nogen
begrænsning med hensyn til karakteren af de oplysninger, der
kan begrunde undladelse af partshøring. Bestemmelsen
gælder også, selv om myndigheden ikke kan udelukke, at
parten vil kunne korrigere eller supplere oplysningerne eller
afsvække deres betydning for afgørelsens udfald.
Efter § 20, stk. 1, vil partshøring således
kunne undlades også med hensyn til faktiske oplysninger, der
f.eks. hidrører fra arbejdsgiveren eller eleven eller
lærlingen selv, hvis betingelserne for at undlade
forudgående partshøring i øvrigt er
opfyldt.
Hvis partshøring er undladt i medfør af § 20,
stk. 1, følger det af bestemmelsens stk. 2, at
afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som parten
ellers skulle være gjort bekendt med efter § 19. Parten
skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få
sagen genoptaget.
Myndigheden kan i medfør af stk. 2 fastsætte en
frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse.
Efter § 20, stk. 3, afbrydes klagefristen, hvis adgangen
til at påklage den trufne afgørelse er
tidsbegrænset, og der inden klagefristens udløb
fremsættes begæring om sagens genoptagelse.
Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt,
hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14
dage.
Efter AUB-lovens § 27, stk. 1, kan klager over AUB's
afgørelser efter AUB-loven inden for en frist på fire
uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for
det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28. Klageadgangen
gælder bl.a. afgørelser om refusion af løn og
pension efter AUB-lovens §§ 4 og 4 a samt
afgørelser om tilskud til befordring efter lovens §
6.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
sagsbehandlingen ved afgørelser om udbetaling til
arbejdsgiverne af refusion for løn og pension vil kunne
forenkles ved, at AUB vil kunne basere refusion af løn
på lønoplysninger fra eIndkomst frem for manuel
indsendelse og modtagelse, ligesom AUB allerede gør det for
pensionsrefusion. Det vil særligt være tilfældet,
hvis sagsbehandlingen samtidig forenkles ved udbetaling af
løn og refusion uden forudgående partshøring,
dvs. efter en fremgangsmåde i stil med forvaltningslovens
§ 20, som led i en automatiseret sagsbehandling.
Sagsgangen for udbetaling af befordringstilskud forventes
ligeledes automatiseret, blot med den forskel, at oplysninger om
befordringsudgifter dog ikke kan indhentes via eIndkomst.
Arbejdsgiveren vil i almindelighed have en interesse i snarest
at få i hvert fald en del af refusionen for løn og
pension samt befordringstilskud udbetalt. Det er entydigt, at den
berettigede er arbejdsgiveren, jf. AUB-lovens §§ 4, 4 a
og 6, og afgørelsen vil således ikke kunne komme andre
parter til skade. AUB vil i overensstemmelse med almindelig
forvaltningsret kunne omgøre afgørelsen til gunst for
arbejdsgiveren, såfremt der fremkommer nye oplysninger om
afgørelsesgrundlagets faktiske omstændigheder.
Sagens karakter og hensynet til parten selv taler dermed for at
undlade partshøring efter forvaltningslovens § 20. Det
bemærkes herved, at der ikke indgår
skønsmæssige elementer i afgørelser om refusion
af løn, pension og befordringstilskud.
De oplysninger om løn og pension, der indgår i
sagens afgørelse, vil, både for så vidt
angår løn og pension, blive hentet fra eIndkomst,
hvortil de er indberettet af arbejdsgiveren selv. Alt andet lige
må det derfor antages, at arbejdsgiveren ikke vil have
ønsker om at rette i oplysningerne. Oplysningerne om
befordringsudgifter vil fortsat blive indhentet fra
uddannelsesinstitutionerne.
Da oplysninger, der ligger til grund for AUB's afgørelser
om løn- og pension og befordringstilskud, ikke i alle
tilfælde kommer fra arbejdsgiveren selv, vil der efter
omstændighederne efter forvaltningslovens § 19, stk. 1,
kunne være pligt til partshøring. Det vil for
afgørelserne om løn- og pensionsrefusion kunne
være tilfældet, fordi skolen indberetter oplysninger om
elevernes og lærlingenes fremmøde under skoleophold,
som også indgår i afgørelsen.
Forvaltningslovens § 20 vil ikke kunne finde anvendelse ved
en automatiseret sagsbehandling, da en sådan i
modsætning til sagsbehandling efter § forvaltningslovens
§ 20 ikke indebærer en konkret vurdering af, om
bestemmelsens betingelser for at undlade partshøring er
opfyldt.
Det foreslås på denne baggrund at indføre
hjemmel i AUB-loven i stil med fremgangsmåden efter
forvaltningslovens § 20 til at træffe afgørelser
om refusion af løn og pension samt om befordringstilskud
uden forudgående partshøring.
Den foreslåede hjemmel vil ligesom forvaltningslovens
§ 20 indebære krav om, at afgørelse uden
forudgående partshøring ledsages af de oplysninger,
arbejdsgiveren ellers skulle være partshørt efter
forvaltningslovens § 19, samt af en tydelig meddelelse om, at
arbejdsgiveren skal gøres bekendt med adgangen til at
få afgørelsen genoptaget. AUB vil således have
pligt til at genoptage sagen, såfremt en part ønsker
det.
Der vil i den foreslåede pligt til genoptagelse ikke i
første omgang ligge en pligt til at realitetsbehandle sagen,
men alene til at se på, om anmodningen om genoptagelse er
indgivet inden for den eventuelt fastsatte frist efter stk. 2, og
om den er således begrundet eller indeholder sådanne
oplysninger, at der er grundlag for genoptagelse. Såfremt
dette er tilfældet, vil AUB have pligt til at
realitetsbehandle sagen, herunder tage stilling til om den trufne
afgørelse skal ændres.
En genoptagelsesanmodning bør efter Børne- og
Undervisningsministeriets opfattelse ikke afskære
arbejdsgiveren fra muligheden for at klage over en afgørelse
om refusion af eller pension til Ankenævnet for ATP
(Arbejdsmarkedets Tillægspension), jf. AUB-lovens § 27,
stk. 1, såfremt AUB fastholder afgørelsen. Det
foreslås derfor, at der ligesom i forvaltningslovens §
20 indsættes en regel i AUB-loven om, at en anmodning om
sagens genoptagelse i denne situation afbryder klagefristen,
såfremt anmodningen fremsættes inden klagefristens
udløb. AUB vil dog efter omstændighederne kunne
bortsetfra en mindre fristoverskridelse, såfremt denne
skyldes undskyldelige omstændigheder som f.eks. sygdom eller
IT-problemer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og
bemærkningerne hertil.
2.4. Omlægning m.v. af refusion og tilskud
vedr. oplæring i udlandet som
led i en erhvervsuddannelse
2.4.1. Gældende ret
AUB-loven indeholder i kapitel 4 bestemmelser om
mobilitetsfremmende ydelser, dvs. fremme af indgåelse af
uddannelsesaftaler i udlandet inden for erhvervsuddannelserne.
Økonomisk støtte i form af tilskud og refusion
vedrørende uddannelsesaftaler i udlandet for elever og
lærlinge med og uden en dansk uddannelsesaftale reguleres af
§§ 9-11.
Disse bestemmelser blev oprindelig indsat i den dagældende
AER-lov (lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion), nu AUB-loven, ved
lov nr. 133 af 26. februar 1992, som §§ 14 b og 14 c i
kapitel 5 a. Det fremgår af de almindelige bemærkninger
til det bagvedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 1991-92,
tillæg A, spalte 3981-3986, at hensigten var at stimulere
mulighederne for praktikuddannelse i udlandet ved at give mulighed
for økonomisk tilskud til dækning af udgifter, der kan
være forbundet hermed, til elever og arbejdsgivere.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 6, at AER, nu AUB, fastsatte betingelserne for
ordningen, og at AER herunder kunne fastsætte krav om
dokumentation og give forhåndstilsagn om at ville godkende
praktikuddannelsen i henhold til erhvervsuddannelsesloven.
Kravet om godkendelse er i dag udmøntet i § 18, stk.
6, i bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om
erhvervsuddannelser er en aftale om udenlandsophold kun gyldig,
hvis oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen, hvis
en elev eller lærling er omfattet af en
uddannelsesaftale.
Efter AUB-lovens § 9, stk. 1, yder AUB økonomisk
støtte til elever og lærlinge under
erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i
udlandet, jf. § 15, stk. 2. Erhvervsuddannelseslovens § 5
c, stk. 2, vedrører optagelse af elever uden en dansk
uddannelsesaftale i et hovedforløb i en erhvervsuddannelse.
Ordningen med beskæftigelse i udlandet for elever og
lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale betegnes i daglig
tale ofte Oplæring i Udlandet (OPU).
Den økonomiske støtte ydes efter stk. 2 i form af
1) tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3, 2)
rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning af
beskæftigelsen i udlandet, 3) tilskud til boligudgifter og 4)
tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i
udlandsopholdet.
Ved rejsehjælp forstås økonomisk
støtte til udgifter, der er forbundet med rejsen.
AUB's bestyrelse kan efter stk. 3 beslutte at yde tilskud til
rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at
indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse
af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Bestemmelsen i § 9, stk. 3, var, som § 14 b, stk. 3,
blandt de bestemmelser, der blev indsat i den daværende
AER-lov ved lov nr. 133 af 26. februar 1992. Det er ikke
nærmere omtalt i bemærkningerne til det bagvedliggende
lovforslag, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte
3981-3992, hvad begrundelsen var for at medtage faglige
grunduddannelser i lovforslaget. AUB modtager ikke
ansøgninger vedrørende denne uddannelse.
Reglerne i AUB-lovens § 8, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse for støtte efter § 9, jf. § 9, stk.
4.
AUB yder efter lovens § 10, stk. 1, hel eller delvis
refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse
med udstationering af elever og lærlinge med en
erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, eller andre særlige
udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i
form af udstationering i udlandet. Ved udstationering
forstås, at elever og lærlinge, der har en dansk
uddannelsesaftale, for en periode har en aftale om
beskæftigelse i udlandet som en del af uddannelsen.
Tilskud og refusion ydes efter ansøgning og mod refusion,
jf. nærmere herom bekendtgørelse nr. 498 af 17. maj
2017 om udbetaling af økonomisk støtte til
praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det er et krav for at kunne modtage ydelserne skattefrit efter
ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 1-3, at ydelserne går
til dækning af dokumenterede udgifter. Derudover er der
særlige satser og begrænsninger for udbetaling af
godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder, jf. stk. 4, og
befordringsgodtgørelser, jf. stk. 5.
Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte
som en fast dagssats, hvor den skattepligtige ikke skal indsende
dokumentation for afholdte udgifter, er refusionen eller
støtten ikke skattefri for modtageren.
AUB's bestyrelse kan efter § 10, stk. 2, stille som
vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i
udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling
under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget bag lov nr. 133 af 26. februar 1992, jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 3985-3986, at
hensigten med lovforslaget bl.a. var at afhjælpe problemet
med praktikpladser i Danmark. Lovforslaget indeholdt også
forslag om indsættelse af hjemler i lov om
erhvervsuddannelser til, at praktikuddannelse i udlandet kunne
indgå i erhvervsuddannelse.
Efter AUB-lovens § 11, stk. 1, yder AUB godtgørelse
til elever og lærlinge i hovedforløbet, når
eleverne og lærlingene er optaget på grundlag af
beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1, dvs. ikke har
en dansk uddannelsesaftale. Godtgørelsen udgør samme
beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, ville
være berettiget til at modtage som lønrefusion for den
pågældende elev eller lærling. AUB's bestyrelse
kan, jf. § 11, stk. 2, beslutte at give tillæg til
godtgørelsen efter stk. 1. Den samlede godtgørelse
må dog højst udgøre et beløb, der svarer
til fuld elevløn.
Efter § 11, stk. 3, fastsætter AUB's bestyrelse
retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Det
fremgår af den nedenfor nævnte bekendtgørelse,
at godtgørelsen efter ansøgning og mod dokumentation
ydes under skoleophold på erhvervsuddannelsernes
hovedforløb.
Efter § 11, stk. 4, yder AUB tilskud til de faglige udvalgs
udgifter til svendeprøver for elever og lærlinge uden
uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning
på grundlag af beskæftigelse i udlandet.
AUB's bestyrelse kan efter § 12 beslutte, at §§
6-10 finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og
lærlinge i erhvervsuddannelser.
Efter § 12 a kan AUB yde tilskud til Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen til information og vejledning om
beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af
udstationering i udlandet.
Indtil 1. januar 2025 kunne AUB efter § 12 a yde tilskud
til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden
offentlig institution under Børne- og
Undervisningsministeriet, som var bemyndiget til at varetage
ordningens administration, eller personer, der varetog formidling
af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af
udstationering i udlandet.
Ordlyden »personer« har været anvendt i
bestemmelsen i § 12 a siden dens indførelse ved §
7 i lov nr. 412 af 22. maj 1996. Efter ordlyden af § 12 a
kunne AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), i dag AUB, yde tilskud
til en eller flere institutioner eller personer, der varetager
formidling af praktikpladser i udlandet. Det fremgår af
bemærkningerne til det bagvedliggende lovforslags § 7,
jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 2643, at
hjemlen blev indsat for at sikre, at AER kunne yde tilskud til 2
sekretariater, der var etableret for de tekniske skolers
område og for handelsskolernes område, for at
understøtte og fremme arbejdet med at skaffe praktikpladser
i udlandet, såkaldte PIU-sekretariater.
I dag varetages formidling af uddannelsesaftaler i udlandet
inden for det merkantile område af OPU-sekretariatet i
Silkeborg. Sekretariatet er etableret ved aftale mellem en
række institutioner for erhvervsrettet uddannelse og er
beliggende på College360, der er en institution for
erhvervsrettet uddannelse, men har eget CVR-nr.
Bestemmelsen i § 12 a var indtil ikrafttrædelsen af
lov nr. 1459 af 10. december 2025 i medfør af bemyndigelse i
lovens § 15 udmøntet i bekendtgørelse om
udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i
udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter
bekendtgørelsens § 19 kunne AUB yde støtte i
form af en præmie for hver indgået praktikaftale i
udlandet af mindst 3 måneders varighed for elever uden en
dansk uddannelsesaftale.
Ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der trådte i kraft den 1.
januar 2025, blev bestemmelsen ændret, så AUB kan yde
tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og
vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i
form af udstationering i udlandet. Den del af bestemmelsen, der
omhandlede tilskud til personer, der varetager formidling af
beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af
udstationering i udlandet, udgik samtidig.
Det fremgår af bemærkningerne vedrørende
§ 12 a, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 44
som fremsat, side 14-15, at begrundelsen for ændringen var,
at bestemmelsen afspejlede tidligere tiders ressortfordelinger. Med
ændringen kom bestemmelsen til at afspejle den aktuelle
ressortfordeling. Det fremgår videre, at der med den
foreslåede nyaffattelse af § 12 a ikke var tilsigtet
realitetsændringer af, hvad AUB kan yde tilskud til, bortset
fra at AUB ikke længere ville kunne yde tilskud efter
bestemmelsen til personer eller til andre myndigheder m.v. end
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Det fremgår videre, at AUB i den forbindelse kan
videregive oplysninger om enkeltpersoners udlandsophold, som AUB
har ydet tilskud til, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til
brug for styrelsens arbejde med information m.v. vedrørende
oplæring i udlandet. Herved forstås styrelsens
offentliggørelse af statistik baseret på data fra AUB
om antal elever og lærlinge i udlandet fordelt på
alder, køn, fag/uddannelser, varighed og
destinationslande.
Lov nr. 1459 af 10. december 2024 ophævede endvidere pr.
1. januar 2025 AUB-lovens § 12 c som led i en omlægning
af lærepladstaxametre. Det var dog ikke dermed tilsigtet at
ophæve den del af bestemmelsen, der gav hjemmel til at yde et
statsligt tilskud til institutionerne for formidling af
beskæftigelse i udlandet for elever og lærlinge, der
ikke har en dansk uddannelsesaftale.
Ophævelsen af § 12 c indebar, at bestemmelsens stk.
7, hvorefter AUB's bestyrelse administrerede bl.a. dette tilskud og
var bemyndiget til at fastsætte nærmere regler bl.a.
herom.
I medfør af § 12 c, stk. 3, senere stk. 7, var
udstedt bekendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017 om
tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og
vejledning af elever samt formidling af uddannelsesaftaler.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kunne tilskud
ydes for elever uden dansk uddannelsesaftale, som på skolens
foranledning gennemførte praktikophold i udlandet.
Det fremgik af bekendtgørelsens § 4, at tilskuddet
tidligst kunne udbetales, når uddannelsesforholdet eller
praktikopholdet i udlandet havde varet i 3 måneder.
AUB's bestyrelse fastsætter efter lovens § 15, stk.
1, størrelsen af den økonomiske støtte efter
bl.a. §§ 6-10 samt betingelserne for ydelse og udbetaling
af støtten. Bestyrelsen kan, jf. stk. 2, i regler, der
fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud
efter kapitel 4 om mobilitetsfremmende foranstaltninger ikke kan
udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller
lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller
andre geografisk afgrænsede områder.
Bekendtgørelsen om udbetaling af økonomisk
støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag sondrer ligesom AUB-loven mellem elever og
lærlinge med og uden uddannelsesaftale og indeholder regler
om tilskud til og refusion af afholdte udgifter.
Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om, hvilke
former for økonomisk støtte der kan gives og
betingelserne herfor, herunder krav om ansøgning for hvert
tilskud og om dokumentation for afholdte udgifter og frister
herfor, samt regler om godkendelse af oplæringen i udlandet
eller forlængelse heraf.
Arbejdsgivere får efter bekendtgørelsens § 1,
stk. 3, nr. 1, fuld refusion for forskellen mellem
overenskomstmæssig dansk elevløn og den
elevløn, der normalt udbetales af den udenlandske
arbejdsgiver.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 5, er det en
forudsætning, at udstationeringen har en varighed af mindst
en måned, og at eleven også under udstationeringen er
omfattet af den danske uddannelsesaftale og modtager en samlet
løn svarende til overenskomstmæssig dansk
elevløn.
Særligt for udstationering af elever inden for social- og
sundhedsuddannelserne (sosu) er det almindeligt, at de ikke
modtager løn hos den udenlandske arbejdsgiver, men i stedet
får løn af den danske arbejdsgiver.
Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at AUB's
bestyrelse fastsætter størrelsen af satserne for de
enkelte ydelser, og at AUB højst yder 32.000 kr. i
støtte om året til den enkelte elev, hvori ikke
indgår godtgørelse under skoleophold i Danmark. Det
fremgår videre, at støtten opgøres inden for
perioder på 12 måneder regnet fra datoen for elevens
første afholdelse af en tilskudsberettigende udgift.
Afholder eleven tilskudsberettigende udgifter i forlængelse
af et praktikophold eller senere praktikaftaler med udenlandske
virksomheder, indgår de afholdte udgifter i den allerede
påbegyndte periode.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
AUB's administration har gennemført en analyse, som bl.a.
viser, at de nuværende ordninger er komplekse for elever og
lærlinge, arbejdsgivere, de sekretariater, der hjælper
og vejleder elever og lærlinge i forbindelse med
oplæring i udlandet, samt for AUB.
Analysen viser, at den nuværende administration af
ordningerne indebærer, at en elev, lærling eller
arbejdsgiver skal ansøge om tilskud for hver gang eleven,
lærlingen eller arbejdsgiveren har afholdt en udgift (f.eks.
til flytning og rejse) og indsende bilag til dokumentation for
udgifterne. AUB indtaster manuelt tilskudsbeløbet i et
sagsbehandlingssystem, hvorefter tilskuddet udbetales
automatisk.
Oplysninger om godkendelse af udlandsopholdet indsendes til AUB
via en digital blanket eller fysisk i form af en PDF-blanket af
uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren, alt efter om der er
tale om en elev eller lærling med eller uden en dansk
uddannelsesaftale.
Analysen viser desuden, at det komplicerer administrationen af
ordningen, at der ikke gælder ens regler for elever og
lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale.
Det konstateres endvidere i analysen, at det er arbejdsgiverne,
der skal ansøge om tilskud og indsende bilag til
dokumentation for udgifter ved udstationering, dvs. hvor eleverne
og lærlingene har en dansk uddannelsesaftale, selv om det
ofte er eleverne og lærlingene selv, der afholder udgifterne.
Det giver arbejdsgiverne en unødig administrativ byrde.
På denne baggrund foreslås det i analysen at
ensliggøre tilskudsordningen ens for elever og
lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale og at
automatisere sagsbehandlingen yderligere, således at der som
hovedregel ikke skal indsendes separate ansøgninger med
tilhørende dokumentation for hvert enkelt tilskud.
Børne- og Undervisningsministeriet har ved udformningen
af lovforslaget, bl.a. på baggrund af AUB's analyse, lagt
vægt på, at det vil indebære en væsentlig
afbureaukratisering at ensliggøre de to forskellige
ordninger for tilskud og refusion af udgifter for oplæring i
udlandet som led i en erhvervsuddannelse samt at automatisere
sagsbehandlingen og kontrollen som beskrevet i dette punkt i
lovforslaget. Der henvises endvidere til pkt. 3 og 4. Det er
ministeriets opfattelse, at afbureaukratiseringen vil komme elever
og lærlinge, arbejdsgivere, de sekretariater der vejleder og
hjælper eleverne og lærlingene om oplæring i
udlandet, samt AUB til gode.
Det foreslås med § 8 a, at de to forskellige
tilskudsordninger erstattes af én samlet ordning for tilskud
til - med de hidtil generelt anvendte begreber - udstationering og
beskæftigelse i udlandet. Med det foreslåede vil
ordningen blive ens, uanset om der er tale om elever og
lærlinge med eller uden en dansk uddannelsesaftale. Den
fælles ordning foreslås betegnet »oplæring
i udlandet».
Erhvervsuddannelser udbydes normalt på institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, men kan også udbydes på
andre former for uddannelsesinstitutioner, jf. § 1, stk. 2, og
§ 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. Den foreslåede betegnelse
»uddannelsesinstitution« vil afspejle dette.
De forskellige tilskud til dækning af forskellige typer
udgifter, der er forbundet med det midlertidige udlandsophold i
forbindelse med oplæring i udlandet, foreslås som
hovedregel erstattet af et tilskud i form af en fast dagssats.
Tilskuddet vil f.eks. kunne anvendes til udgifter til flytning til
en midlertidig bolig, boligudgifter til denne og evt. dobbelt
husførelse, visum og vaccination samt rejse- og kostudgifter
forbundet med skoleophold i Danmark. Der vil med det
foreslåede ikke blive givet andre former for økonomisk
støtte end tilskud i form af en fast dagssats
vedrørende udgifter i forbindelse med elevernes og
lærlingenes oplæring i udlandet, jf. dog nedenfor om
tilskud til rejsehjælp til samtale i udlandet,
løngodtgørelse og tilskud til lønforskel, som
ikke foreslås omfattet af den faste dagssats.
Tilskuddet foreslås udbetalt månedligt til elever og
lærlinge selv, i stedet for som i dag som løbende
tilskud eller refusioner, der udbetales til enten arbejdsgiverne
eller elever og lærlingene selv. Elever og lærlinge vil
kun skulle indgive ansøgning om det nye tilskud én
gang, og der vil ikke som i dag blive krav om indgivelse af
dokumentation, bortset fra at de vil skulle indsende deres aftaler
med udenlandske arbejdsgivere til AUB. De vil skulle indgive deres
ansøgning i en digital selvbetjeningsløsning, som
stilles til rådighed af AUB, og som
uddannelsesinstitutionerne eller arbejdsgiverne også vil
skulle godkende oplæring i udlandet i.
Selvbetjeningsløsningen vil blive etableret af AUB.
Det foreslås at indsætte hjemmel i ligningsloven
til, at modtagelse af tilskuddet efter § 8 a vil være
skattefri for eleverne og lærlingene trods omlægningen
fra ansøgning om tilskud til hver enkelt udgift med
tilhørende dokumentationskrav til en fast dagssats. Der
henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne
dertil.
De registrerede oplysninger fra eleverne, lærlingene,
uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne vil blive benyttet
automatisk til beregning af en samlet udbetalingsplan, og den
månedlige udbetaling af tilskud vil blive igangsat
automatisk.
AUB får automatisk besked fra Styrelsen for It og
Læring (STIL) om, hvorvidt eleven eller lærlingen
fortsat har en dansk uddannelsesaftale med den arbejdsgiver, som
har oprettet og godkendt oplæringen i udlandet i AUB's
selvbetjeningsløsning. AUB vil derfor kunne føre en
automatiske kontrol hermed og dermed med, om eleven eller
lærlingen fortsat må anses for indskrevet på
erhvervsuddannelsen på institutionen for erhvervsrettet
uddannelse.
Som led i kontrollen vil det blive påset, om
oplæringen i udlandet ligger inden for den periode, som den
danske uddannelsesaftale dækker.
AUB vil således med det foreslåede kunne foretage en
automatisk kontrol både af, om eleven eller lærlingen
fortsat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i
udlandet. Kontrollen vil være hurtigere og mere effektiv, end
den kontrol AUB i dag fører på baggrund af de
indsendte bilag for hvert tilskud og hver refusion.
Hvad angår elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale, får AUB ikke automatisk besked fra STIL
om, hvorvidt de fortsat er indskrevet på erhvervsuddannelsen.
AUB vil derfor i stedet ved modtagelse af ansøgninger om
tilskud ved en manuel stikprøvekontrol i form af henvendelse
til institutionen for erhvervsrettet uddannelse hver tredje
måned, om eleven eller lærlingen fortsat er tilmeldt
erhvervsuddannelsen og fortsat er under oplæring i
udlandet.
Elever og lærlinge, der ikke har en dansk
uddannelsesaftale, og som undervejs i påbegyndt
skoleoplæring får en aftale med en udenlandsk
arbejdsgiver om oplæring i udlandet, vil dermed opnå
ret til tilskud og refusion efter nærværende
lovforslag. AUB skal derfor standse udbetalingen af
skoleoplæringsydelse til uddannelsesinstitutionen. AUB
modtager tilstrækkelige data til at ville kunne opsætte
en automatisk kontrol heraf.
Det foreslås med § 8 b, at der ligesom i dag fremover
vil skulle indgives separate ansøgninger mod dokumentation
om visse tilskud, som ikke foreslås omfattet af tilskuddet
efter § 8 a. Den foreslåede § 8 b har således
karakter af en undtagelse til den foreslåede § 8 a,
hvorefter der ikke vil skulle indgives separate ansøgninger
og ikke stilles krav om dokumentation.
Det drejer sig efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, om
udgifter til rejsehjælp for at komme til samtale om
oplæring i udlandet, fordi en samtale er tidsmæssigt
adskilt fra selve oplæringen i udlandet. Dette tilskud vil
efter den foreslåede ændring af ligningslovens §
31, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, blive skattefrit.
Endvidere drejer det sig den eksisterende § 11 i AUB-loven
om løngodtgørelse under skoleophold i Danmark under
oplæringen i udlandet, hvor løngodtgørelsen vil
være en del af elevernes og lærlingenes skattepligtige
indkomst i modsætning til tilskud m.v. efter den
foreslåede ændring af ligningslovens § 31, stk. 3,
jf. lovforslagets § 2. Bestemmelsen i § 11 foreslås
ikke ændret, og der vil derfor også fremadrettet i
medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 3, kunne
fastsættes krav om indgivelse af ansøgning og
dokumentation for hver gang, en elev eller lærling
ønsker godtgørelse.
Desuden drejer det sig i det foreslåede § 8 b, stk.
2, om tilskud til den danske arbejdsgiver til forskellen mellem
overenskomstmæssig dansk elevløn inden for
uddannelsesområdet og den løn, den udenlandske
arbejdsgiver udbetaler, fordi tilskud til lønforskellen
antages at være et incitament for den danske arbejdsgiver til
at støtte elevers og lærlinges oplæring i
udlandet. Dette tilskud vil ikke være skattepligtigt for den
danske arbejdsgiver.
Ved overenskomstmæssig løn forstås her
løn efter reglerne i § 55 i lov om erhvervsuddannelser.
Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er
fastsat ved kollektiv overenskomst inden for
uddannelsesområdet, og fastsættes inden for
uddannelsesområder, hvor der ikke er en kollektiv
overenskomst, af et nævn, der nedsættes efter regler
herom i § 55.
I § 8 b, stk. 3, foreslås det, at en dansk
arbejdsgiver, der betaler den fulde overenskomstmæssige
løn, fordi en udenlandsk arbejdsgiver ikke udbetaler
løn til en elev eller lærling under oplæring i
udlandet, vil få refusion for den fulde
overenskomstmæssige løn. Det foreslås dog, at
dette ikke vil være tilfældet, hvor den udenlandske
arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske
arbejdsgiver, og at den danske arbejdsgiver i så
tilfælde vil få halvdelen af den fulde
overenskomstmæssige løn i refusion. Hermed tilsigtes
det at forebygge en situation, hvor den danske arbejdsgiver, der i
modsætning til den udenlandske kan få refusion, i
stedet for den udenlandske arbejdsgiver betaler den fulde
løn og således får refusion herfor.
Ydelse af refusion vil med det foreslåede § 8 b, stk.
4, som hidtil forudsætte, at arbejdsgiveren oplyser om den
godkendte periode for oplæring i udlandet og bekræfter,
at eleven eller lærlingen er omfattet af en dansk
uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk
elevløn under hele perioden. Som noget nyt vil ydelse af
refusion forudsætte, at arbejdsgiveren indgiver
ansøgningen om refusion i en selvbetjeningsløsning,
som AUB stiller til rådighed.
Det foreslås, at den eksisterende satsmodel som beskrevet
i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk
støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ændres, så AUB's bestyrelse i stedet
for som i dag at fastsætte størrelsen på
satserne for den enkelte ydelser fastsætter dagssatserne. Der
forventes herunder som noget nyt at blive fastsat en højere
dagssats for de første 90 kalenderdage af udlandsholdet, da
AUB's analyse har vist, at udgifterne ofte er størst i denne
periode på grund af etableringsudgifter. Som noget nyt
forventes regler om, at dagssatsen vil blive differentieret
afhængig af, om rejsedestinationen ligger inden eller uden
for Europa, samt inden for Europa yderligere differentieret i
undergrupper, da prisniveauet på de forskellige destinationer
kan variere, og da der ofte er krav om visum og vaccinationer
på destinationer uden for Europa. Den foreslåede model
vil endvidere adskille sig ved, at der ikke vil blive fastsat en
beløbsgrænse pr. løbende 12 måneder, og
ved at dagssatserne vil blive omfattet af en løbende
indeksregulering, der foretages en gang årligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5,
og bemærkningerne dertil.
Det har i praksis vist sig uhensigtsmæssigt, at AUB-lovens
§ 12 a ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 blev
ændret, således at AUB ikke længere kunne yde
tilskud efter bestemmelsen til andre end Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at muligheden for, at muligheden for
at gøre dette genindsættes i AUB-lovens § 12 a,
dog i lettere justeret form, således at det i
overensstemmelse med hidtidig praksis præciseres, at der vil
være tale om tilskud for formidling af aftaler om
oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse til
elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale. Det
foreslås som tidligere efter § 19 i
bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk
støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at tilskud vil kunne ydes for hver aftale, men
tidligst vil kunne udbetales, når oplæringen har varet
i 3 måneder.
Det foreslås endvidere, at AUB vil kunne yde tilskud til
uddannelsesinstitutioner under Børne- og
Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter
aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner
varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for
elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver.
Dermed vil det blive præciseret, hvad der forstås
ved »personer«, og AUB vil kunne udbetale tilskud for
formidling til uddannelsesinstitutioner under Børne- og
Undervisningsministeriet, såfremt disse selv varetager
formidlingsopgaven, og hvis de ikke selv gør det, til andre
juridiske personer.
Det foreslås endvidere, at det indsættes i
bestemmelsen, at tilskud, som hidtil efter § 19 i
bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk
støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, vil kunne ydes for hver formidlet aftale, men
tidligst vil kunne udbetales, når oplæringen har varet
i 3 måneder.
Der forventes fastsat nærmere regler om betingelserne for
tilskud, kontrol og satsmodellen i medfør af bemyndigelserne
i § 15 i AUB-loven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås desuden at genindsætte hjemmel i §
12 c til, at Børne- og Undervisningsministeriet yder et
statsligt tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere for formidling af aftaler om
oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en
dansk uddannelsesaftale, herunder krav om at ydelse af tilskud
forudsætter, at oplæringen i udlandet får en
varighed af mindst 3 måneder.
Det foreslås i tilknytning hertil, at AUB 's bestyrelse
ligesom tidligere skal administrere tilskuddet og bemyndiges til at
fastsætte regler herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Justering af det fleksible
uddannelsesbidrag
2.5.1. Gældende ret
AUB er en selvejende institution, der har til formål at
administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til
at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser
for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i
AUB-loven.
Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som
AUB administrerer i henhold til AUB-loven, finansieres ved
indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18,
stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag
på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og
-lønniveau til AUB. Alle arbejdsgivere, både
offentlige og private, betaler bidrag til AUB.
Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion
(bortset fra de udgifter til lønrefusion, som
vedrører supplerende, studieforberedende undervisning i en
erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb),
pensionsrefusion, udgifter til elevers og lærlinges ophold
på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter m.v.,
mobilitetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v.
og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag,
søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.,
herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere
udviklings- og administrationsudgifter i det
lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Uddannelsesbidraget er fleksibelt, idet det hvert år
fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau for
året samt med en regulering for sammenhæng mellem
udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 5
og 6.
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag, dvs. at det
hvert år fastsættes ved lov efter det forventede
udgiftsniveau for året samt med en regulering for
sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste
regnskabsår, vil indebære, at bidraget foreslås
fastsat til 2.387 kr. i 2026. Det svarer til en
bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca.
1.644 mio. kr. i forhold til 2025. Forslaget vil i forhold til den
gældende sats på 3.111 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2025-pris- og
lønniveau indebære en nedsættelse af selve
uddannelsesbidraget på 724 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder i 2026-pris- og -lønniveau. Uddannelsesbidraget
indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Den foreslåede bidragsfastsættelse på 2.387
kr. i 2026-pris- og -lønniveau er baseret på en
prognose for udgifterne i 2026, herunder en korrektion for
egenkapitalen for AUB-ordningen ultimo 2024. I henhold til
principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive
henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende
år, hvis bidragsindbetaling overstiger eller ikke
dækker de faktiske udgifter i 2026.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag
årligt med henblik på fremadrettet regulering af
bidragssatsen. I modsat fald vil det være den
foreslåede bidragssats, der gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og
bemærkningerne hertil.
2.6. Justering af det aktivitetsafhængige
VEU-bidrag
2.6.1. Gældende ret
AUB bidrager til finansiering af godtgørelse og tilskud
til befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. AUB-lovens § 1, stk. 2, og
§ 5 b. AUB varetager endvidere administrationen af disse
ydelser, jf. AUB-lovens § 1, stk. 3.
Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, som kan opnå godtgørelse og tilskud
til befordring m.v. i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
I henhold til AUB-lovens § 18, stk. 2, betaler alle
arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs. VEU-bidraget) på
479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og
-lønniveau. Alle arbejdsgivere, både offentlige og
private, betaler bidrag til AUB.
VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af
godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. §
15 b. VEU-bidraget dækker endvidere merudgifter til
administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der
er fastsat på finansloven.
VEU-bidraget er aktivitetsafhængigt, idet det hvert
år fastsættes ved lov med udgangspunkt i en prognose
for det kommende års aktivitet inden for
arbejdsmarkedsuddannelser og trækket på
godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s.
6.
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil
indebære, at bidraget foreslås fastsat til 434 kr. i
2026. Det svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne
på i alt ca. 102 mio. kr. i forhold til 2025. Forslaget vil
indebære en nedsættelse af selve VEU-bidraget på
45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2026-pris- og
-lønniveau.
Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på 434
kr. i 2026-pris- og -lønniveau tages der udgangspunkt i et
skønnet udgiftsniveau for 2026, som bl.a. indeholder
forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter
til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med 6 mio. kr.
svarende til den forventede egenkapital for VEU-ordningen ultimo
2025.
I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige
VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller
forhøjet i efterfølgende år, hvis
bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske
udgifter i 2026.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag
årligt med henblik på fremadrettet regulering af
bidragssatsen. I modsat fald vil det være den
foreslåede bidragssats, der gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og
bemærkningerne hertil.
2.7. Modelparametre i det lærepladsafhængige
AUB-bidrag
2.7.1. Gældende ret
Formålet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag
er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de
arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for
den samlede finansiering i AUB.
Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere
reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k.
Bilag 1 til loven indeholder de gældende modelparametre,
som indgår i beregningen af det
lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Efter § 21 a, stk. 1, i AUB-loven betaler arbejdsgivere,
der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt
merbidrag til AUB til dækning af udgifter i medfør af
§ 21 j om tilskud til arbejdsgivere for
praktikårselever.
Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end
arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren
betale et merbidrag for hver praktikårselev, som
arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen,
jf. § 21 a, stk. 2.
Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at
måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for
beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever
ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede
årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk.
6, som omtales nedenfor.
En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i
en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21
h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede
årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som
har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte
uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af
uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere
med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der
er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden uddannelsen til
lokomotivfører) som den højest fuldførte
uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der
svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt
kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.
Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt
uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i
beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Såfremt en af disse uddannelser skifter uddannelsesniveau til
en videregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed
udgå af det lærepladsafhængige AUB-bidrag -
både hvad angår beregningen af erhvervsuddannede
årsværk og praktikårselever. Dette skyldes, at
Danmarks Statistiks register over befolkningens højst
fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som
datagrundlag i forbindelse med administration af det
lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4,
og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a,
stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med
modelparametre. Den enkelte modelparameter udtrykker
arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en
stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med
den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det
forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer
således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager
til at uddanne elever og lærlinge, som der forventes
øget efterspørgsel efter.
Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige
typer af erhvervsuddannede årsværk og
praktikårselever vægtes med en modelparameter.
Modelparametre for erhvervsuddannelser og uddannelsen til
lokomotivfører er fastsat i bilag 1. Foreligger
modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det
foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i
det til enhver tid gældende bilag 1. For nyoprettede
uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes
en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der
ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på
27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk.
7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en
arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst
uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en
modelparameter på 1,0.
Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for
så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund,
som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik,
også her sker en vægtning med en modelparameter
på 1,0.
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om
tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser" fra 2016, som den daværende regering
(Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk
Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske
Regioner), nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne
af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer
til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er
i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at
modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et
samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og
Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at
børne- og undervisningsministeren herefter skal sende
modelparametrene i høring i Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på
rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat
lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede
bilag 1 hvert år.
Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene
til brug for 2026. Modelparametrene for 2026 vil skulle
fastsættes i bilag 1 til AUB-loven.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser har haft de foreslåede modelparametrene i
skriftlig høring og tager på den baggrund materialet
til efterretning. Børne- og Undervisningsministeriet har
noteret sig dette og har ikke fundet anledning til ændringer
af de foreslåede modelparametre.
Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene
i bilag 1 til AUB-loven ændres i overensstemmelse med den
genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og
Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte
erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af
arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag
indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren
har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel
efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til
at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj
efterspørgsel efter set i forhold til udbud.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i,
at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat
en modelparameter i medfør af bilag 1 til AUB-loven, jf.
§ 21 a, stk. 6, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs.
en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige
merbidragssats på 27.000 kr.
Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der
for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor
uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet
eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a,
stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0.
Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametre
ikke vil blive anvendt i relation til udenlandske
erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a,
stk. 7.
Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold
til, at der for så vidt angår medarbejdere med en
uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret
erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse
hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en
modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag
årligt med henblik på fremadrettet fastsættelse
af modelparametrene i bilag 1 til AUB-loven. I modsat fald vil det
være det foreslåede bilag 1, der gælder, jf.
også AUB-loven § 21 a, stk. 6.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og
bemærkningerne hertil.
3.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil medføre mindreudgifter for hhv. stat
på ca. 81 mio. kr., for regioner på ca. 100 mio. kr.,
for kommuner på ca. 308 mio. kr. og for øvrige
offentlige virksomheder på ca. 11 mio. kr. Ved øvrige
offentlige virksomheder forstås selvstændige offentlige
virksomheder, der varetager specifikke opgaver inden for det
offentlige område, f.eks. DSB.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære
en stigning i satsen for uddannelsesbidraget på 9 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere
svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne
på ca. 1 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet
stigning på ca. 1 mio. kr. og for kommuner svarer det til en
samlet stigning på ca. 4 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 5, herunder den foreslåede
skattefritagelse af tilskuddet til oplæring i udlandet som
led i en erhvervsuddannelse, skønnes ikke at ville
medføre nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære en
nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 3.111 kr. i 2025
(2025-pris- og -lønniveau) til 2.387 kr. i 2026 (2026-pris-
og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse
på 724 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For
statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet
nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 76 mio.
kr., for regioner svarer det til en samlet nedsættelse
på ca. 94 mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet
nedsættelse på ca. 290 mio. kr., og for øvrige
offentlige virksomheder svarer det til en samlet nedsættelse
på ca. 10 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære en
nedsættelse af selve VEU-bidraget fra 479 kr. i 2025
(2025-pris- og -lønniveau) til 434 kr. i 2026 (2026-pris- og
-lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på
45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige
arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i
bidragsindbetalingerne på ca. 5 mio. kr., for regioner svarer
det til en samlet nedsættelse på ca. 6 mio. kr., for
kommuner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 18
mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det
til en samlet nedsættelse på ca. 1 mio. kr.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslagene om, at partshøring kan undlades,
hvor der sker udbetaling af refusion for løn og pension og
ydes tilskud til befordringsudgifter, vil indebære mindre
tidskrævende sagsgange for AUB i form af færre og
forenklede sagsbehandlingsskridt.
Lovforslaget vil få implementeringsmæssige
konsekvenser for AUB som offentlig myndighed i form af
databehandling, it-understøttelse og administration af den
nye, digitale selvbetjeningsløsning, som AUB vil udvikle til
brug for omlægningen af refusion og tilskud vedr.
oplæring i udlandet, jf. pkt. 2.4 ovenfor. AUB vil blive
dataansvarlig og ansvarlig for it-understøttelsen og den
løbende administration af
selvbetjeningsløsningen.
Den nye selvbetjeningsløsning vil bygge på ATP's
business platform, som også håndterer AUB's
øvrige serviceydelsesområder. Business Platformen
overholder ATP's retningslinjer for informationssikkerhed, der
bl.a. vedrører sikker adgangsstyring, datasanering og
databeskyttelseslovgivningen i øvrigt.
AUB vil i den nye selvbetjeningsløsning behandle en del
af de oplysninger, der i dag behandles som led i AUB's
sagsbehandling af afgørelser om refusion og tilskud i
forbindelse med beskæftigelse i udlandet og udstationering,
herunder erhvervsskolens/virksomhedens navn, elevens navn, CPR-nr.,
e-mail, mobilnummer, uddannelsens navn, oplæringsperiode i
udlandet, udenlandsk arbejdsgivers navn, adresse og
kontaktoplysninger. AUB vil ved administrationen af den nye
tilskudsordning ikke indhente eller behandle nye oplysninger i
forhold til i dag.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
behandlingen af oplysningerne, i det omfang der er tale om
personoplysninger, lovligt vil kunne ske i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, fordi der
vil være tale om nødvendig behandling af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Hvad angår digitaliseringsklar lovgivning, er det
Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
lovforslaget efterlever de syv principper herfor.
Særligt bemærkes det om efterlevelse af princip 2 om
digital kommunikation, at det er Børne- og
Undervisningsministeriets opfattelse, at der kun i meget
begrænset omfang i dag er og fremover vil være elever,
lærlinge, arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner, der ikke
kan kommunikere digitalt. Der vil ved udviklingen af systemet blive
taget højde for webtilgængelighed, breve og
selvbetjening vil blive WCAG-opmærket, og
Digitaliseringsstyrelsens skriveråd til inklusion vil blive
fulgt. Der vil desuden være mulighed for at ansøge om
tilskud til oplæring i udlandet via AUB's kundeservice for de
borgere og arbejdsgivere, som ikke bruger digitale
løsninger.
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at princip 4
om ensartede begreber og genbrug af data og dermed om at skabe
sammenhæng på tværs af den offentlige sektor og
princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur efterleves. For
at minimere dataindberetninger, genbruge autoritative data og
anvende eksisterende offentlig infrastruktur vil der blive anvendt
MitID ved login i den nye selvbetjeningsløsning, jf. dog
ovenfor om webtilgængelighed, breve fremsendes via Digital
Post, og der udbetales tilskud til NemKonto. Derudover vil borger-
og virksomhedsdata fra henholdsvis CPR-registret og eIndkomst blive
anvendt.
Ministeriet vurderer endvidere, at princip 7 om forebyggelse af
snyd og fejl efterleves. AUB's nye selvbetjeningsløsning er
designet således, at det er uddannelsesinstitutionen eller
arbejdsgiveren, der vil oprette og godkende udlandsopholdet. Dette
vil sikre sporbar kontrol med, hvem der har oprettet og godkendt
opholdet, ligesom der vil blive ført efterfølgende
kontrol, jf. pkt. 2.4.2 ovenfor.
For elever og lærlinge med dansk uddannelsesaftale vil AUB
ved modtagelse af ansøgning om tilskud kontrollere, om der
foreligger en uddannelsesaftale med den pågældende
arbejdsgiver, der har udfyldt og godkendt oprettelsen, samt at
oplæringsperioden i udlandet ligger inden for den periode,
som uddannelsesaftalen dækker. Kontrollen vil blive gentaget
hver måned forud for den månedlige udbetaling af
tilskud.
For elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale vil
AUB hver tredje måned foretage en manuel
stikprøvekontrol, jf. pkt. 2.4.2 ovenfor.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m. v.
Lovforslaget vil medføre mindreudgifter på ca.
1.246 mio. kr. for erhvervslivet.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære
en stigning i satsen for uddannelsesbidraget på 9 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For private arbejdsgivere
svarer det til en samlet stigning på ca. 15 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære en
nedsættelse af selve uddannelsesbidraget fra 3.111 kr. i 2025
(2025-pris- og -lønniveau) til 2.387 kr. i 2026 (2026-pris-
og -lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse
på 724 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de
private arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse
i bidragsindbetalingerne på ca. 1.173 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære en
nedsættelse af selve VEU-bidraget fra 479 kr. i 2025
(2025-pris- og -lønniveau) til 434 kr. i 2026 (2026-pris- og
-lønniveau). Dette svarer til en nedsættelse på
45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private
arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i
bidragsindbetalingerne på ca. 73 mio. kr.
Forslaget om at, at partshøring kan undlades, hvor der
sker udbetaling af refusion for løn og pension, og ved
udbetaling af tilskud til befordringsudgifter, vil indebære
mindre tidskrævende sagsgange for arbejdsgiverne i form af
færre og forenklede sagsbehandlingsskridt og mindre tid
på kommunikation med AUB.
Omlægningen fra ansøgning om tilskud til hver
enkelt udgift med tilhørende dokumentationskrav til en fast
dagssats vil indebære, at elever og lærlinge selv skal
ansøge fremfor, at arbejdsgiverne skal gøre det.
Arbejdsgivere for elever og lærlinge med en dansk
uddannelsesaftale vil derfor opleve mindre tidskrævende
arbejdsgange, herunder mindre kommunikation med AUB.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Elever og lærlinge vil opleve, at omlægningen fra
tilskud for hver enkelt udgift, der er forbundet med oplæring
i udlandet som led i en erhvervsuddannelse, til en fast dagssats,
vil indebære mindre tidskrævende arbejdsgange og bliver
lettere. Det skyldes, at der fremover alene vil skulle
ansøges om tilskud én gang i stedet for som i dag
løbende for hver enkelt udgift, og at kravet om indsendelse
af dokumentation for hver enkelt udgift afskaffes.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m. v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. til den 30.
juni 2025 ( 28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Danmarks Evalueringsinstitut -
EVA, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne,
Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer,
Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske
Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne,
Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale
Integrationsråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, FOA,
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer,
Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser
(FEVU), Fødevareforbundet NNF, GLS-A, Gymnasiernes
Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,
HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, Industriens Fond, Insero, Institut
for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kristelig Fagbevægelse
(Krifa), Landbrug & Fødevarer, Lederne, Lærernes
Centralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sekretariatet for
Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, SMVdanmark, Studievalg
Danmark, TAT-Kredsen, Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet,
Uddannelseslederne og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.
| | 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Mindreudgifter for hhv. stat på ca.
81 mio. kr., for regioner på ca. 100 mio. kr., for kommuner
på ca. 308 mio. kr. og for øvrige offentlige
virksomheder på ca. 11 mio. kr. | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Mindreudgifter på ca. 1.246 mio.
kr. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Forslaget om at, at partshøring kan
undlades, hvor der sker udbetaling af refusion for løn og
pension, og ved udbetaling af tilskud til befordringsudgifter, vil
indebære mindre tidskrævende sagsgange for
arbejdsgiverne i form af færre og forenklede
sagsbehandlingsskridt og mindre tid på kommunikation med
AUB. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Elever og lærlinge vil opleve, at
omlægningen fra tilskud for hver enkelt udgift, der er
forbundet med oplæring i udlandet som led i en
erhvervsuddannelse, til en fast dagssats, vil indebære mindre
tidskrævende arbejdsgange og bliver lettere. Det skyldes, at
der fremover alene vil skulle ansøges om tilskud én
gang i stedet for som i dag løbende for hver enkelt udgift,
og at kravet om indsendelse af dokumentation for hver enkelt udgift
afskaffes. | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af bemærkningerne til
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende
2021-22, L 34 som fremsat, side 53, at der med
»løn« efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
faste praksis efter den gældende § 4, stk. 1, menes
»den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.«
Det foreslås som et nyt 2. pkt. i bemyndigelsesbestemmelsen i
AUB-lovens § 4, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag endvidere fastsætter regler om, hvilke
løndele der indgår i det lønbegreb, der
anvendes til beregning af refusionsbeløbet.
Den foreslåede ordning vil
medføre, at AUB's bestyrelse i bekendtgørelse vil
kunne fastsætte regler om, hvilke løndele der
indgår i lønbegrebet. Der vil ikke kunne
fastsættes regler om, at feriepenge og
feriegodtgørelse indgår i lønbegrebet.
Det foreslås, at det som et nyt 3. pkt., indsættes, at feriepenge og
feriegodtgørelse ikke kan indgå i
lønbegrebet.
Der vil heller ikke kunne fastsættes
regler om, at forhøjet lønrefusion udgør mere,
end det en arbejdsgiver har udbetalt i løn, da det så
vil udgøre statsstøtte.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4 a, stk. 1, i
AUB-loven, at AUB som tillæg til lønrefusion yder
refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som
led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for
elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i
overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for
elever under uddannelser, som kan sidestilles med
erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog højst udgøre
10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid
værende lønrefusionstrin.
I henhold til § 4 a, stk. 2, ydes
refusion efter stk. 1 på baggrund af arbejdsgiverens andel af
indbetaling af pensionsbidrag.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at »10 pct.« i
§ 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres til »11
pct.«
Den foreslåede ændring vil
medføre, at refusionen efter § 4 a højst kan
udgøre 11 pct. af elevens eller lærlingens til enhver
tid værende lønrefusionstrin.
Der ændres ikke med forslaget på,
at refusion ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af
indbetaling af pensionsbidrag, dvs. at en arbejdsgiver, der betaler
mindre end den foreslåede sats på 11 pct., vil få
refusion svarende til sin indbetalte andel af pensionsbidrag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter forvaltningslovens § 19 må en
myndighed ikke træffe afgørelse, før
myndigheden har foretaget partshøring.
Partshøring kan dog undlades efter
forvaltningslovens § 20, stk. 1, såfremt myndigheden
efter begæring fra parten kan ændre afgørelsen,
og hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for
det.
Hvis partshøring er undladt i
medfør af § 20, stk. 1, følger det af
bestemmelsens stk. 2, at afgørelsen skal ledsages af de
oplysninger, som parten ellers skulle være partshørt
over. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at
få sagen genoptaget.
Efter § 20, stk. 3, afbrydes
klagefristen, hvis adgangen til at påklage den trufne
afgørelse er tidsbegrænset, og der inden klagefristens
udløb fremsættes begæring om sagens
genoptagelse.
Efter AUB-lovens § 27, stk. 1, kan klager
over AUB's afgørelser efter AUB-loven inden for en frist
på 4 uger fra afgørelsens meddelelse påklages
til det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der er desuden fastsat regler om proceduren
for partshøring i bekendtgørelse om refusion af
løn og pension og ydelser ved konkurs m.v.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indføre en
hjemmel i AUB-lovens § 4 b, stk.
1, til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden
forudgående partshøring udbetaler refusion til en
arbejdsgiver efter reglerne i §§ 4 og 4 a på
baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en
afgørelse om udbetaling af krav på lønrefusion
eller pensionsrefusion.
AUB vil træffe afgørelse på
baggrund af indhentede oplysninger fra eIndkomst om løn og
pension, som i første omgang stammer fra arbejdsgiveren
selv, og derfor må forventes normalt ikke at begrunde pligt
til partshøring. Der indgår imidlertid også
oplysninger fra institutionerne for erhvervsuddannelse om elever og
lærlinges fremmøde og fravær, hvorfor der efter
omstændighederne vil kunne opstå spørgsmål
om partshøringspligt.
Forslaget vil indebære, at AUB på
baggrund af oplysninger om løn og pension fra eIndkomst
hurtigt og enkelt uden partshøring vil kunne udbetale
refusion af løn eller pension til arbejdsgiveren. Herved
sikres, at arbejdsgiveren så hurtigt som muligt vil få
refunderet sine udgifter, og at sagsbehandlingen vil blive
forenklet.
Det foreslås i stk.
2,1. pkt., at afgørelsen om udbetaling skal ledsages
af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være
gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19.
Med det foreslåede vil det blive sikret,
at arbejdsgiveren hurtigere vil få afgørelser om
løn- og pensionsrefusion uden at miste adgangen til at blive
gjort bekendt med de oplysninger, der ville skulle have været
partshørt over efter forvaltningslovens § 19.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren ved
afgørelsen skal informeres om adgangen til at få sagen
genoptaget.
Med det foreslåede vil det blive sikret,
at arbejdsgiveren vil blive bekendt med muligheden for
genoptagelse.
I forbindelse hermed vil arbejdsgiveren i
fornødent omfang blive vejledt om muligheden for
genoptagelse, jf. forvaltningslovens § 7.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmodning om
genoptagelse.
Den frist, AUB vil kunne fastsætte for
fremsættelse af anmodning om genoptagelse, vil skulle
være rimelig, set i forhold til arbejdsgiverens mulighed for
at vurdere afgørelsens indhold.
Det foreslås i stk.
3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
anmodning fra arbejdsgiveren skal genoptage sagen.
Der vil i den foreslåede pligt til
genoptagelse ikke i første omgang ligge en pligt til at
realitetsbehandle sagen, men alene til at se på, om
anmodningen om genoptagelse er indgivet inden for den eventuelt
fastsatte frist efter stk. 2, og om den er således begrundet
eller indeholder sådanne oplysninger, at der er grundlag for
genoptagelse. Såfremt dette er tilfældet, vil AUB have
pligt til at realitetsbehandle sagen, herunder tage stilling til om
den trufne afgørelse skal ændres.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren
dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret
på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for
sagens afgørelse.
Det foreslåede vil indebære en
pligt for AUB til at ændre afgørelsen, hvis
realitetsbehandlingen viser, at der er grundlag for
ændring.
Det foreslås i stk.
4, 1. pkt., at klagefristen på 4 uger til det i
henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28
nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren
fremsætter anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt.,
inden for klagefristen til ankenævnet.
Med det foreslåede vil det blive sikret,
at arbejdsgiveren ikke afskæres fra at klage over en
afgørelse om refusion af eller pension til ankenævnet,
jf. AUB-lovens § 27, stk. 1, såfremt AUB fastholder
afgørelsen.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at klagefristen i så fald
løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye
afgørelse er meddelt arbejdsgiveren, dog med mindst 14
dage.
Dermed vil det blive undgået, at en
arbejdsgiver, der klager inden for fristen, får for kort tid
til at overveje, om vedkommende efter AUB's fornyede
afgørelse fortsat ønsker at klage til
ankenævnet.
AUB vil efter omstændighederne kunne
bortset fra en mindre fristoverskridelse, såfremt denne
skyldes undskyldelige omstændigheder som f.eks. sygdom eller
IT-problemer.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Som hovedregel skal der foretages
partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1,
før der træffes afgørelse i en sag, hvori der
indgår væsentlige oplysninger til ugunst for parten,
uden at parten er bekendt med disse.
Efter forvaltningslovens § 20 kan
afgørelse træffes uden forudgående
partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten
selv taler for det. Bestemmelsen indeholder krav om, at
afgørelsen skal kunne ændres efter anmodning fra
parten, og at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger,
som parten ellers ville være blevet hørt over.
Der henvises for nærmere beskrivelse af
bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 19 og 20 til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud
til befordringsudgifter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
regulerer i § 7 indberetning af oplysninger og procedure for
partshøring.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 6, stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag uden forudgående partshøring
udbetaler tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund
af indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om
udbetaling af tilskud til befordringsudgifter.
Med det foreslåede vil AUB på
baggrund af de indberettede oplysninger fra skolen hurtigt og
enkelt uden partshøring kunne udbetale tilskud til
befordringsudgifter til arbejdsgiveren. Herved vil det blive
sikret, at arbejdsgiveren så hurtigt som muligt vil få
tilskuddet, og at sagsbehandlingen vil blive forenklet.
Det foreslås i § 6, stk. 3, 2. pkt., at § 4 b, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt. Der
henvises nærmere herom til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Tilskud til elever og lærlinge uden en
dansk uddannelsesaftale til udgifter forbundet med udlandsophold
som led i en erhvervsuddannelse ydes økonomisk støtte
efter reglerne i AUB-lovens § 9.
Refusion af en arbejdsgivers udgifter
forbundet med udlandsophold for elever og lærlinge med en
dansk uddannelsesaftale sker efter AUB-lovens § 10.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr.
6, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås at indsætte to nye
bestemmelser som § 8 a og § 8 b, hvorefter de to forskellige
ordninger for tilskud til oplæring i udlandet som led i en
erhvervsuddannelse vil blive erstattet af én samlet ordning,
der vil blive ens for elever og lærlinge, uanset om de har en
dansk uddannelsesaftale og er udstationeret i udlandet af deres
arbejdsgivere eller ikke har en dansk uddannelsesaftale og er i
oplæring i udlandet. Den fælles ordning foreslås
betegnet »oplæring i udlandet».
Det foreslås samtidig at ophæve de
hidtidige bestemmelser i §§ 9 og 10. Der henvises herom
til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
dertil.
Da AUB ikke modtager ansøgninger
vedrørende den faglige grunduddannelse, vil det
foreslåede indebære, at AUB-lovens § 9, stk. 3,
hvorefter AUB's bestyrelse kan beslutte at yde tilskud til
rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at
indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse
af en faglig grunduddannelse i udlandet, ikke vil blive
videreført.
(Til § 8 a)
Det foreslås i stk.
1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
ansøgning fra en elev eller lærling yder tilskud til
udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller
forlængelse heraf som led i hovedforløbet i
vedkommendes erhvervsuddannelse.
Tilskuddet vil f.eks. kunne anvendes til
udgifter til flytning til en midlertidig bolig, boligudgifter til
denne og evt. dobbelt husførelse, visum og vaccination samt
rejse- og kostudgifter forbundet med skoleophold i Danmark under
oplæringen i udlandet.
Ansøgningen vil kun skulle indgives
én gang og vil gælde for hele perioden for
oplæring i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud
forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring
i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt
af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller
for en eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, af
arbejdsgiveren.
Den foreslåede forudsætning om en
varighed af oplæringen i udlandet på mindst 30
kalenderdage vil være en præcisering af det hidtidige
krav om en måneds varighed, jf. de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.4.1. Dermed tilsigtes at undgå
fortolkningsudfordringer hos elever og lærlinge, når
udlandsopholdet strækker sig hen over et månedsskifte.
Det foreslåede vil indebære, at forudsætningen
udstrækkes til at gælde både elever og
lærlinge med og uden uddannelsesaftale.
Kravet om mindst 30 kalenderdage vil ikke
gælde ikke forlængelser af oplæring i
udlandet.
Det foreslås i stk.
2, 1. pkt., at ydelse af tilskud forudsætter, at
uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender
oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf i en
digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
En elev eller lærling vil således
kun kunne få tilskud til oplæring i udlandet, hvis en
arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution har oprettet og
godkendt oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf
i AUB's digitale selvbetjeningsløsning.
Den foreslåede forudsætning om, at
institutionen eller arbejdsgiveren skal have godkendt
oplæringen i udlandet vil være en videreførelse
af gældende ret og praksis. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at eleven eller lærlingen
indgiver én ansøgning pr. oplæring i udlandet
eller forlængelse heraf i den digitale
selvbetjeningsløsning.
Det vil indebære en administrativ
forenkling i forhold til de hidtidige krav om indgivelse af
ansøgning for hvert tilskud og tilhørende
dokumentation for afholdte udgifter, at elevens eller
lærlingens ansøgning om tilskud kan ske i
selvbetjeningsløsningen, og at det er tilstrækkeligt,
at det sker én gang.
Det vil endvidere indebære en
administrativ forenkling, at eleven eller lærlingen ikke
længere skal ansøge om hvert enkelt tilskud og
indsende dokumentation for hvert enkelt tilskud, jf. dog nedenfor
om den foreslåede § 8 b om bl.a. tilskud til samtale i
udlandet og , som ikke foreslås omfattet af den faste
dagssats.
Om selvbetjeningsløsningen henvises til
pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk.
3, 1. pkt., at tilskud ydes i form af en fast dagssats under
hele opholdet og udbetalt bagudrettet hver måned for alle
kalenderdage i den givne måned.
Der vil således med det foreslåede
ikke blive givet andre former for økonomisk støtte
end tilskuddet i form af den faste dagssats, jf. dog nedenfor om
den foreslåede § 8 b om tilskud til rejsehjælp til
samtale i udlandet, løngodtgørelse, som ikke
foreslås omfattet af den faste dagssats.
Satserne vil blive fastsat af AUB's bestyrelse
i medfør af bemyndigelsen i AUB-lovens § 15, stk. 1, og
bestyrelsen vil som led heri kunne beslutte en årlig
indeksregulering af satsen.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at udbetaling efter 1. pkt.
forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under
erhvervsuddannelse og i oplæring i udlandet, og at eleven
eller lærlingen bekræfter dette i
selvbetjeningsløsningen.
Med det foreslåede vil ydelse af tilskud
kun kunne ske, så længe eleven eller lærlingen er
under oplæring i udlandet, og kun hvis eleven eller
lærlingen selv bekræfter i
selvbetjeningsløsningen, at oplæringen i udlandet
består.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 8 b)
Det foreslås i stk.
1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
ansøgning yder tilskud til en elev eller lærling til
hel eller delvis dækning af udgifter til rejsehjælp til
samtale om oplæring i udlandet.
Det foreslåede vil indebære, at
der vil blive stillet krav om separat ansøgning og
indgivelse af dokumentation for udgifter til rejsehjælp til
samtale om udgifter i udlandet. Udgifter til rejsehjælp til
samtale, der er tidsmæssigt adskilt fra selve
oplæringen i udlandet, vil således ikke være
omfattet af den generelle ansøgning, der vil kunne indgives
efter den foreslåede § 8 a om tilskud til dækning
af udgifter forbundet med selve oplæringen i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilskuddet ydes for maksimalt tre
samtaler, og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale
om oplæring i udlandet.
Dermed vil en elev eller lærling, der
ønsker oplæring i udlandet, få mulighed for at
få tilskud til dækning af de udgifter til
rejsehjælp, uanset om samtalen fører til en
uddannelsesplads. Med det foreslåede vil eleven eller
lærlingen højst kunne få dækket udgifterne
til tre samtaler i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ydelse af tilskud
forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver
ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med det foreslåede vil eleven eller
lærlingen skulle indgive en ansøgning i den digitale
selvbetjeningsløsning for hver gang, vedkommende
ansøger om tilskud tildækning af udgifter til
rejsehjælp.
Det vil ikke med det foreslåede blive
ændret ved, at AUB efter ansøgning og mod
dokumentation efter AUB-lovens § 11 yder godtgørelse
til elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, der
er under oplæring i udlandet som led deres
erhvervsuddannelse, Der henvises nærmere herom til pkt. 2.4.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk.
2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
ansøgning yder refusion til arbejdsgiveren for udbetalt
løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen
mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden
for uddannelsesområdet for en elev eller lærling med
uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver
udbetaler.
Dermed vil arbejdsgiveren få refunderet
sin del af udgifterne til, at en elev eller lærling, der har
en dansk uddannelsesaftale, under oplæring i udlandet vil
modtage en samlet løn, der svarer til en dansk
elevløn, således som det også er et krav efter
§ 1, stk. 5, i bekendtgørelse om udbetaling af
økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v.
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i stk.
3, 1. pkt., at en dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde
overenskomstmæssige løn, fordi den udenlandske
arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring i
udlandet, får refusion for den fulde
overenskomstmæssige løn, medmindre den udenlandske
arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som den danske
arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil den danske
arbejdsgiver, der betaler både sin egen andel af elevens
eller lærlingens løn, og den andel, som normalt vil
blive betalt af den udenlandske arbejdsgiver, få refusion for
den fulde overenskomstmæssige løn. Det
foreslåede vil være med til at sikre, at en elev eller
lærling, der ikke modtager løn fra sin udenlandske
arbejdsgiver, alligevel vil få den fulde
overenskomstmæssige elevløn.
Den danske arbejdsgiver vil dog ikke få
refunderet den fulde overenskomstmæssige løn, hvis den
udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern. Det
foreslåede er begrundet i omgåelseshensyn, dvs.
hensynet til at undgå koncernen spekulerer i, at den danske
arbejdsgiver i modsætning til den udenlandske vil kunne
få refunderet sine lønudgifter af AUB.
Det vil med det foreslåede være
underordnet, om den danske arbejdsgiver er koncernens moderselskab
og har bestemmende indflydelse over den udenlandske
arbejdsgiver.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den danske arbejdsgiver i
så fald får halvdelen af den fulde
overenskomstmæssige løn i refusion.
Dermed tilsigtes det, at den danske
arbejdsgiver vil få dækket sine lønudgifter, og
ikke vil blive belastet økonomisk af, at den udenlandske
arbejdsgiver ikke udbetaler løn.
Det foreslås i stk.
4, 1. pkt., at
arbejdsgiveren i ansøgningen skal oplyse om den godkendte
periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at
eleven eller lærlingen er omfattet af den danske
uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk
elevløn under hele perioden.
Det foreslåede vil være et led i
AUB's kontrol af, at refusion vil blive givet for de
lønudgifter, den danske arbejdsgiver har, mens eleven eller
lærlingen er under oplæring i udlandet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ydelse af refusion
forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i
en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
En arbejdsgiver vil med det foreslåede
ikke fremover kunne få dækket andre udgifter end
lønudgifter ved udstationering af elever og lærlinge
med dansk uddannelsesplads. Det forslås derfor, at AUB-lovens
§ 10, stk. 2, hvorefter AUB kan stille som betingelse for
refusion af tilskud, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden
ansætter en elev eller lærling under
skoleoplæring i erhvervsuddannelserne, ikke
videreføres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter AUB-lovens § 9 yder AUB efter
ansøgning og indsendelse af dokumentation for hvert enkelt
tilskud økonomisk støtte til udlandsophold som led i
hovedforløbet i en erhvervsuddannelse til elever og
lærlinge, der ikke har en dansk uddannelsesaftale.
AUB's bestyrelse kan efter bestemmelsens stk.
3 beslutte at yde tilskud til rejseudgifter til elever og
lærlinge, der er i grundforløbet, men som
ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om
gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet.
Efter AUB-lovens § 10, stk. 1, refunderer
AUB helt eller delvist de udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt
i forbindelse med udstationering, dvs. beskæftigelse i
udlandet som led i hovedforløbet i en erhvervsuddannelse, af
en elev eller lærling med en dansk uddannelsesaftale, eller
andre særlige udgifter vedrørende tilvejebringelse af
en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet.
AUB's bestyrelse kan efter § 10, stk. 2,
stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i
udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling
under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.
Bekendtgørelse om udbetaling af
økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v.
fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sondrer ligesom AUB-loven
mellem elever og lærlinge med og uden uddannelsesaftale og
mellem tilskud til og refusion af afholdte udgifter.
Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om, hvilke
former for økonomisk støtte der kan gives og
betingelserne herfor, herunder krav om ansøgning for hvert
tilskud og om dokumentation for afholdte udgifter og frister
herfor.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at §§ 9 og 10 ophæves.
Den forslåede ophævelse skal ses i
sammenhæng med den foreslåede indførelse af
bestemmelserne i §§ 8 a-8 b, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 7
AUB yder godtgørelse efter AUB-lovens
§11 til elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale, der er i beskæftigelse i udlandet.
Efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, er ydelse af
godtgørelse betinget af, at en elev eller lærling er
optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet.
Bestemmelsen indeholder i stk. 1, 1. pkt., en
henvisning til lovens § 9, stk. 1.
Det foreslås, at »jf., § 9,
stk. 1« udgår af § 11, stk.
1, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at
»beskæftigelse i udlandet« ændres til
»oplæring i udlandet« i § 11, stk. 1, 1. pkt., og stk.
4.
Det foreslåede er således delvist
en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 9,
stk. 1, og skal i det hele ses i sammenhæng med den
foreslåede indførelse af §§ 8a og 8 b til
erstatning for §§ 9 og 10. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne dertil.
§ 11 foreslås i øvrigt ikke
ændret.
Til nr. 8
AUB-lovens § 12 og § 15, stk. 1,
indeholder begge en henvisning til lovens §§ 6-10.
Da der foreslås indsat nye bestemmelser
med §§ 8 a-8 b, og da §§ 9 og 10 foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og
bemærkningerne til disse, foreslås det, at
henvisningerne til §§ 6-10 i §
12 og § 15, stk. 1,
erstattes af henvisninger til §§ 6-8 b.
Det foreslåede er således en
konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§
9 og 10 og de foreslåede §§ 8 a-8 b.
Til nr. 9
Efter § 12 a i AUB-loven kan AUB yde
tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og
vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i
form af udstationering i udlandet.
Bestemmelsen er nyaffattet ved lov nr. 1459 af
10. december 2024 for at afspejle, at det er Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen, der varetager information og formidling om
beskæftigelse og udstationering og modtager tilskud fra
AUB.
Bestemmelsen indeholdt før lov nr. 1459
af 10. december 2024 desuden mulighed for, at AUB kunne yde tilskud
til personer, der varetog formidling af beskæftigelse i
udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget bag lov
nr. 412 af 22. maj 1996, at hensigten med § 12 a var at sikre,
at AER (i dag AUB) kunne yde tilskud til 2 sekretariater, der var
etableret for at understøtte og fremme arbejdet med at
skaffe praktikpladser i udlandet.
Efter § 19 i bekendtgørelse om
udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i
udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne AUB yde
støtte i form af en præmie for hver indgået
praktikaftale i udlandet af mindst 3 måneders varighed for
elever uden en dansk uddannelsesaftale.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 12 a nyaffattes. Med det
foreslåede stk. 1 kan
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat yde tilskud til
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning
om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse.
Med det foreslåede vil AUB fortsat kunne
yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information
og vejledning om oplæring i udlandet.
Det foreslås, at det præciseres,
at der vil være tale oplæring som led i en
erhvervsuddannelse, fordi den hidtidige angivelse af, at
information og vejledning kunne ydes om beskæftigelse i
udlandet og lærepladser i udlandet i form af udstationering
foreslås erstattet af den fælles betegnelse
oplæring i udlandet, jf. herved lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.4.2. Den ændrede betegnelse vil
ikke indebære nogen realitetsændring, og Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen vil som hidtil kunne få tilskud til
information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og
udstationering.
Det foreslås i stk.
2,1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde
tilskud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og
Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter
aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner
varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for
elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil det fremgå
af bestemmelsen, hvilke »personer« AUB vil kunne yde
tilskud til, hvormed der vil være tale om en
præcisering af bestemmelsens ordlyd i forhold til den
tidligere affattelse. OPU-sekretariatet vil fortsat kunne modtage
tilskud fra AUB for formidling af aftaler om oplæring i
udlandet for elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale.
Det samme vil også gælde andre
juridiske personer, der opfylder de foreslåede krav om at
have indgået en aftale herom med en eller flere
uddannelsesinstitutioner under Børne- og
Undervisningsministeriet.
For at sikre, at AUB vil kunne udbetale
tilskud for formidling af sådanne aftaler til
uddannelsesinstitutioner under Børne- og
Undervisningsministeriet, der måtte vælge selv at
varetage formidlingen, foreslås denne mulighed endvidere
indsat i bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskud kan ydes for hver
aftale.
Med det foreslåede vil AUB kunne yde
tilskud til hver af de juridiske personer, som en eller flere
uddannelsesinstitutioner indgår aftale med.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at tilskud tidligst udbetales,
når oplæringen har varet i 3 måneder.
Med det foreslåede vil AUB ligesom
før lov nr. 1459 af 10. december 2024 kunne yde tilskud for
tilvejebringelse af mulighed for oplæring i udlandet af
mindst 3 måneders varighed for elever og lærlinge uden
en dansk uddannelsesaftale. Betegnelsen elever foreslås
ændret til elever og lærlinge ligesom i AUB-loven i
øvrigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Lov nr. 1459 af 10. december 2024
ophævede pr. 1. januar 2025 AUB-lovens § 12 c som led i
en omlægning af lærepladstaxametre uden, at det dog
dermed var tilsigtet at ophæve den del af bestemmelsen, der
gav hjemmel til at yde et statsligt tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere for formidling
af beskæftigelse i udlandet.
Som led i ophævelsen af § 12 c blev
en angivelse i bestemmelsens stk. 7 af, at AUB's bestyrelse
administrerede bl.a. dette tilskud og var bemyndiget til at
fastsætte regler bl.a. herom, ophævet.
Det fremgik af § 4 i
bekendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017, at tilskuddet
tidligst kunne udbetales, når uddannelsesforholdet eller
praktikopholdet i udlandet har varet i 3 måneder.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 12 c, stk. 1, 1. pkt., at
genindsætte, at Børne- og Undervisningsministeriet
yder tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler
om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for
elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en
dansk arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil Børne- og
Undervisningsministeriet på ny kunne yde tilskud for
formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og
lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud
forudsætter, at oplæringen i udlandet får en
varighed af mindst 3 måneder.
Det foreslåede krav om varighed vil
være med til at sikre, at uddannelsesinstitutionerne vil
være motiverede til at sikre, at elever og lærlinge vil
få aftaler om oplæring i udlandet af en reel
længde.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilskuddets størrelse
fastsættes på finansloven.
Med det foreslåede vil der på
finansloven skulle indsættes hjemmel til tilskuddets
størrelse.
Det foreslås i § 12 c, stk. 2, at bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ligesom før
ophævelsen af § 12 c ved lov nr. 1459 af 10. december
2024 administrerer ordningen og fastsætter nærmere
regler om udbetalingen.
Dermed vil AUB som tidligere kunne
administrere tilskuddet og fastsætte nærmere regler
herom.
Til nr. 11
AUB-lovens § 15, stk. 2, indeholder en
bemyndigelse til, at AUB's bestyrelse kan fastsætte regler
om, at tilskud efter lovens kapitel 4 ikke kan udbetales i
forbindelse med beskæftigelse eller lærepladser i form
af udstationering i bestemte lande eller andre geografisk
afgrænsede områder.
Da der i den forslåede § 8 a
foreslås anvendt et fælles begreb, oplæring i
udlandet, i stedet for beskæftigelse eller lærepladser
i form af udstationering gældende for henholdsvis elever og
lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale, foreslås
det, at det fælles begreb også anvendes i § 15, stk. 2.
Det foreslåede skal således ses i
sammenhæng med den foreslåede § 8 a og den
foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§
9-10.
Til nr. 12
Det følger af AUB-lovens § 18,
stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt
betaler et bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
i 2025-pris- og -lønniveau til AUB. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 1, 1.
pkt., at ændre »3.111 kr.« til »2.387
kr.«, og at ændre »2025-pris- og
-lønniveau« til »2026-pris- og
-lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle
arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale
et uddannelsesbidrag på 2.387 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til
AUB.
Beregningen af den foreslåede
bidragssats følger principperne for det fleksible
uddannelsesbidrag. Det foreslåede vil indebære en
nedsættelse af den gældende bidragssats.
I henhold til principperne for det fleksible
uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller
forhøjet i efterfølgende år, hvis
bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske
udgifter i 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af AUB-lovens § 18,
stk. 2, 1. pkt., at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt
betaler et bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
til AUB i 2025-pris- og -lønniveau.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 2, 1.
pkt., at ændre »479 kr.« til »434
kr.«, og at ændre »2025-pris- og
-lønniveau« til »2026-pris- og
-lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle
arbejdsgivere, jf. AUB-lovens § 2, årligt skulle betale
et bidrag på 434 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i
2026-pris- og -lønniveau til AUB.
Den foreslåede sats er beregnet på
baggrund af principperne for det fleksible VEU-bidrag. Det
foreslåede vil indebære en nedsættelse af den
gældende bidragssats.
I henhold til principperne for det fleksible
VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller
forhøjet i efterfølgende år, hvis
bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske
udgifter i 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Ordningen med det
lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere
reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Lovens bilag 1
indeholder de gældende modelparametre, som indgår i
beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Såfremt en arbejdsgivers
uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens
måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag
for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at
opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2, 1.
pkt.
Foreligger modelparameteren ikke pr. 15.
marts, anvendes det foregående års modelparameter, dvs.
modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1, jf.
§ 21 a, stk. 6, 4. pkt.
For nyoprettede uddannelser, som ikke har en
modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på
1,0, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.7.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at nyaffatte bilag 1 til AUB-loven.
Det foreslåede har sigte på at
fastsætte de modelparametre, der skal være
gældende for 2026. Konkret er de foreslåede
modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og
Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en
mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at
være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel
på de efterfølgende 10 år. Beregningen er
baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels
en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet
arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen
på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som
således er udtryk for det forventede mismatch på
arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret
på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model)
fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en
erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.
Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet
arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at
virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som
udgangspunkt er, at de seneste 20 års
udvikling vil fortsætte i de kommende 10
år.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte
erhvervsuddannelser (og lokomotivføreruddannelsen) - dvs.
vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes
lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der
tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,
der er høj efterspørgsel efter set i forhold til
udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj
efterspørgsel efter set i forhold til udbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Det følger af statsskattelovens §
4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af
pengeværdi er skattepligtige for modtageren.
Ifølge ligningslovens § 31, stk.
1, 4. pkt., kan elever eller lærlinge modtage skattefrie
ydelser omfattet af stk. 3 fra AUB til dækning af udgifter i
forbindelse med uddannelser og kurser.
Det er et krav for at kunne modtage ydelserne
skattefrit efter stk. 3, nr. 1-3, at ydelserne går til
dækning af dokumenterede udgifter. Derudover er der
særlige satser og begrænsninger for udbetaling af
godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder, jf. stk. 4, og
befordringsgodtgørelser, jf. stk. 5.
Hvis den skattepligtige modtager refusion
eller støtte som en fast dagssats, hvor den skattepligtige
ikke skal indsende dokumentation for afholdte udgifter, er
refusionen eller støtten ikke skattefri for modtageren.
Hvis den skattepligtige modtager refusion
eller støtte efter de foreslåede bestemmelser i
§§ 8 a og 8 b i AUB-loven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5, er støtten eller refusionen efter den gældende
retstilstand ikke skattefri for modtageren. Det skyldes, at AUB vil
skulle udbetale tilskuddet som en fast dagssats, hvor eleverne ikke
vil skulle indsende dokumentation for afholdte udgifter
Det foreslås i ligningslovens § 31, stk. 3, som nr. 5, at indsætte tilskud og refusion
modtaget fra AUB efter AUB-lovens §§ 8 a og 8 b.
Forslaget vil medføre, at udbetalinger
i henhold til de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a
og 8 b i AUB-loven vil blive skattefritaget, selv om ydelserne ikke
modsvares af en dokumenteret udgift, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5, og bemærkningerne dertil.
Til § 3
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog
stk. 2.
Det foreslås i stk.
2, at § 1, nr. 5-8, og nr. 11, og § 2 træder
i kraft den 1. juli 2026.
Det vil betyde, at den foreslåede
ophævelse af AUB-lovens §§ 9 og 10 og den
foreslåede indsættelse af §§ 8 a og 8 b,
eller anderledes udtrykt den foreslåede omlægning af
refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet, først
vil træde i kraft den 1. juli 2026. Dermed vil AUB få
tid til den tekniske færdigudvikling af den
selvbetjeningsløsning, der er nødvendig for
implementeringen af den foreslåede omlægning af
tilskudsmodellen.
Endvidere vil det betyde, at den
foreslåede ændring af ligningslovens § 31, stk. 3,
der har tæt sammenhæng med den foreslåede
ophævelse af AUB-lovens §§ 9 og 10 og den
foreslåede indsættelse af §§ 8a og 8b,
ligeledes først vil træde i kraft den 1. juli
2025.
Til §
4
Det foreslås i stk.
1, at lovens § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse
på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er
påbegyndt før lovens ikrafttræden, jf. dog stk.
2, samt at de hidtil gældende regler for sådan
lønrefusion finder anvendelse til og med den 31. december
2028.
Dermed vil de hidtil gældende regler som
hovedregel finde anvendelse for refusion af udbetalt løn
under skoleophold påbegyndt senest den 31. december 2025.
For fordringer i form af indberetninger om
skoleophold, der kan udløse lønrefusion, finder de
almindelige regler om forældelse anvendelse. Det
indebærer som udgangspunkt, at den almindelige treårige
forældelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om forældelse
af fordringer (forældelsesloven) finder anvendelse. AUB kan
derfor behandle indberetninger om skoleophold, der er indgivet op
til tre år efter skoleopholdets afslutning.
Det foreslåede vil betyde, at AUB til og
med 31. december 2028 vil skulle yde lønrefusion, der er
baseret på det juridiske lønbegreb, der gælder
til og med ikrafttræden af dette lovforslag, for skoleophold
påbegyndt senest den 31. december 2025.
For lønrefusion for skoleophold, der
påbegyndes senere end denne lovs ikrafttræden, vil evt.
regler, som AUB's bestyrelse fastsætter om, hvilke
løndele der indgår i lønbegrebet efter den
foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 1,
finde anvendelse.
Det foreslås i stk.
2, at regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, 2.
og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for
så vidt angår forhøjet lønrefusion for
2025, finder anvendelse fra den 1. januar 2025.
Dermed vil de regler om, hvilke løndele
der kan indgå i lønrefusionen, som AUB's bestyrelse
forventes at fastsætte i medfør af de foreslåede
nye punktummer i AUB-lovens § 4, stk. 4, finde anvendelse
på udbetaling af forhøjet lønrefusion for 2025.
Det vil betyde, at AUB kan indhente lønoplysninger til brug
herfor fra eIndkomst, hvilket vil indebære en administrativ
lettelse for AUB og for arbejdsgiverne. Det bemærkes herved,
at AUB pga. den før lov nr. 1459 af 10. december 2024
uafklarede situation om statsstøtte og forhøjet
lønrefusion har udskudt udbetalingen af forhøjet
lønrefusion for 2025.
Det foreslås i stk.
3, at § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,
finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af tilskud,
der er optjent i kalenderåret 2025.
Med det foreslåede vil lovforslaget
på dette punkt få tilbagevirkende kraft, således
at AUB trods ændringen af § 12 a pr. 1. januar 2025, som
i praksis har vist sig uhensigtsmæssig, vil kunne foretage
udbetaling af tilskud efter den foreslåede affattelse af
§ 12 a for kalenderåret 2025 og frem.
Uddannelsesinstitutioner og andre juridiske personer, der varetager
formidling af aftaler om oplæring i udlandet, og som opfylder
betingelserne i den foreslåede § 12 a, stk. 2, vil
dermed ikke miste tilskud for 2025.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil ikke
gælde for Færøerne og Grønland og kan
ikke sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke
kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland ved kongelig anordning.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 I lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august
2025, som ændret ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer: | | | | § 4.
--- | | | Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter
regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt
regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion,
når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til
praktik- eller lærepladsen i henhold til anden
lovgivning. | | 1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3.
pkt.: »Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke løndele
der indgår i det lønbegreb, der anvendes til beregning
af refusionsbeløbet. Feriepenge og feriegodtgørelse
kan ikke indgå i lønbegrebet.« | | | | § 4 a.
--- Refusionen kan dog højst udgøre 10 pct. af
elevens eller lærlingens til enhver tid værende
lønrefusionstrin. | | 2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres
»10 pct., § 2 i lov nr. 96 af 4. februar
2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 9 i lov
nr. 369 af 9. april 2025 og « til: »11 pct.« | Stk.
2-3. --- | | | | | | | | 3. Efter
§ 4 a indsættes: »§ 4
b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden
forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver
efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af
indberettede oplysninger af betydning for en afgørelse om
udbetaling af krav på lønrefusion eller
pensionsrefusion. Stk. 2.
Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de oplysninger,
som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort bekendt med efter
forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal ved
afgørelsen informeres om adgangen til at få sagen
genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte
en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse. Stk. 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter anmodning herom fra
arbejdsgiveren genoptage sagen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren
dokumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret
på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for
sagens afgørelse. Stk. 4.
Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte
ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter
anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for
klagefristen til ankenævnet. Klagefristen løber i
så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye
afgørelse er meddelt arbejdsgiveren, dog med mindst 14
dage.« | | | | § 6.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | | | 4. I § 6 indsættes som stk. 3: «Stk. 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden forudgående
partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på
baggrund af indberettede oplysninger af betydning for en
afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsudgifter.
§ 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for
afgørelser efter 1. pkt.« | | | | | | 5. Efter
§ 8 indsættes: »§ 8
a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter
ansøgning fra en elev eller lærling tilskud til
udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet eller
forlængelse heraf som led i hovedforløbet i
vedkommendes erhvervsuddannelse. Ydelse af tilskud
forudsætter, at elevens eller lærlingens oplæring
i udlandet har en varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt
af enten den pågældende uddannelsesinstitution, eller
for en elev eller lærling, med en dansk uddannelsesaftale af
arbejdsgiveren. Stk. 2. Ydelse
af tilskud forudsætter, at uddannelsesinstitutionen eller
arbejdsgiveren opretter og godkender oplæringen i udlandet
eller forlængelsen heraf i en digital
selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Eleven eller lærlingen indgiver én ansøgning
pr. oplæring i udlandet eller forlængelse heraf i den
digitale selvbetjeningsløsning. Stk. 3. Tilskud
ydes i form af en fast dagssats under hele opholdet og udbetales
bagudrettet hver måned for alle kalenderdage i den givne
måned. udbetaling efter 1. pkt., at eleven eller
lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse og under
oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen
bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen. § 8 b.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning
tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis
dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til
samtale om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt
tre samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en
aftale om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud
forudsætter, at eleven eller lærlingen indgiver
ansøgningen i en digital selvbetjeningsløsning hos
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøgning
refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under
oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den
overenskomstmæssige danske elevløn inden for
uddannelsesområdet for en elev eller lærling med
uddannelsesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver
udbetaler. Stk. 3. En dansk
arbejdsgiver betaler den fulde overenskomstmæssige
løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler
løn under oplæring i udlandet, får refusion for
den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den
udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som
den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske
arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige
løn i refusion. Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den godkendte
periode for oplæringen i udlandet og bekræfte, at
eleven eller lærlingen er omfattet af den danske
uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig dansk
elevløn under hele perioden. Ydelse af refusion
forudsætter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i
en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.« | | | | § 9.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk
støtte til elever og lærlinge under
erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser med henblik på beskæftigelse i
udlandet, jf. § 15, stk. 2. Stk. 2.
Støtten ydes i form af: 1) Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk.
1, nr. 1-3. 2) Rejsehjælp til rejsen til Danmark
ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet. 3) Tilskud til boligudgifter. 4) Tilskud til andre særlige udgifter,
der er begrundet i udlandsopholdet. Stk. 3.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte at
yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der
ønsker at indgå en aftale med en arbejdsgiver om
gennemførelse af en faglig grunduddannelse i udlandet, jf.
§ 15, stk. 2. Stk. 4. Reglerne
i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for støtte
efter denne bestemmelse. § 10.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af
udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med
udstationering af elever eller lærlinge med en
erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, jf. § 15, stk. 2, eller
andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af
lærepladser i form af udstationering i udlandet. Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan stille som
vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i
udstationeringsperioden ansætter en elev eller lærling
under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne. | | 6. §§ 9 og 10 ophæves. | § 11.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til
elever og lærlinge i hovedforløbet, jf. § 5 c,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne eller
lærlingene er optaget på grundlag af
beskæftigelse i udlandet, jf. § 9, stk. 1.
Godtgørelsen udgør samme beløb, som en
arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtage
som lønrefusion for den pågældende elev eller
lærling. | | 7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår
»jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres
»beskæftigelse i udlandet« til:
»oplæring i udlandet«. | Stk. 2-4.
--- | | | | | | § 12.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at
bestemmelserne i §§ 6-10 finder tilsvarende anvendelse
for andre elever end elever og lærlinge i
erhvervsuddannelser. § 15.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter
størrelsen af den økonomiske støtte efter
§§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt
betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten. Stk. 2.
--- | | 8. I § 12 og § 15,
stk. 1, ændres »§§ 6-10« til:
»§§ 6-8 b«. | § 12 a.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller
flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig
institution under Børne- og Undervisningsministeriet , som
er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller
personer, der varetager formidling af beskæftigelse i
udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet,
jf. også §§ 9 og 10. | | 9. § 12 a affattes således: »§ 12
a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning
om oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse. Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til
uddannelsesinstitutioner under Børne- og
Undervisningsministeriet og andre juridiske personer, der efter
aftale med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner
varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for
elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan
tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3
måneder.« | | | | | | 10. Efter
§ 12 b indsættes i kapitel 4: »§ 12
c. Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud
til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om
oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for
elever og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en
dansk arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at
oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3
måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes
på finansloven. Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
ordningen og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen.« | | | | §
15. --- Stk. 2.
Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter stk. 1,
tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke kan
udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller
lærepladser i form af udstationering i bestemte lande eller
andre geografisk afgrænsede områder. | | 11. I § 15, stk. 2, ændres
»beskæftigelse eller lærepladser i form af
udstationering« til: »oplæring i
udlandet«. | | | | § 18.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag
på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. --- | | 12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres
»3.111 kr.« til: »2.641 kr.«, og
»2025-pris- og -lønniveau« ændres til:
»2026-pris- og -lønniveau«. | Stk. 2-4.
--- | | | | | | § 18.
--- Stk. 2. Alle
arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag
på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Bidraget efter
1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering af
godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere
merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det
beløb, der er fastsat på finansloven. | | 13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres
»479 kr.« til: »415 kr.«, og
»2025-pris- og -lønniveau« ændres til:
»2026-pris- og -lønniveau«. | Stk. 3-4.
--- | | | | | | | | 14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne
lov. | | | | | | § 2 I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som
ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni 2023,
§ 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616
af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024,
§ 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr.
1703 af 30. december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar
2025, § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, § 9 i lov
nr. 369 af 9. april 2025, § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og
senest ved § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025, foretages
følgende ændring: | 31. --- Stk. 1-2.
--- Stk. 3.
Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den
skattepligtige indkomst: 1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser
til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort
til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre
arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i
henhold til gældende lovgivning. 2) Ydelser til dækning af bog- og
materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller
kurset. 3) Godtgørelser til dækning af
udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk.
4. 4) Befordringsgodtgørelser,
såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk.
5. | | 1. I § 31, stk. 3 indsættes som nr.
5: »5) Tilskud og refusion modtaget fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 8 a og § 8 b i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.« | Stk.
4-6. --- | | |
|