Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren Kaare Dybvad Bek

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring

(Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets« til: »Europa-Parlamentets«, og efter »side 5« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende, L af 30. november 2023«.

2. I § 49 l indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af stk. 1.«

3. Efter § 49 q indsættes i kapitel 8 a:

»§ 49 q. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat af erhvervsministeren i medfør af dette kapitel.«

4. I § 81 a, stk. 1, nr. 5, ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til: »Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

§ 2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af 20. juni 2025 og lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 1, indsættes efter »har medført«: »mindst 3 dages«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. december 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, træder i kraft den 1. juli 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker, at reglerne på arbejdsskadeområdet er enkle og tidssvarende, og at reglerne til opfølgning på indtrufne arbejdsulykker understøtter effektiv administration både i den offentlige forvaltning og hos virksomhederne. Regeringen ønsker derfor at forenkle anmeldeprocedurerne for arbejdsulykker, så arbejdsgiverne fremover ikke skal anmelde arbejdsulykker, der kun har begrænsede følger. Regeringen foreslår derfor at lempe anmeldereglerne, så en arbejdsulykke, der udelukkende anmeldes på baggrund af fravær (fraværskriteriet), kun skal anmeldes, såfremt arbejdsulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for ved blot én dags fravær, som efter de nugældende regler. Fraværskriteriet gælder både efter arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, hvorfor lempelsen ønskes gennemført på begge områder. Forslaget har til formål at lempe anmeldepligten for arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven. En tilsvarende ændring på arbejdsmiljøområdet kan derimod gennemføres alene ved en ændring af bekendtgørelse nr. 799 fra 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.

Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest, så forpligtelserne fremgår direkte af loven. Samtidig foreslås det at tilføje en reference til asbestdirektivet i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel. Tilføjelsen har til formål at opfylde direktivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.

Endelig foreslås det at foretage ændringer af ordensmæssig karakter som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), således at Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver indgår som medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for FA.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker

2.1.1. Gældende ret

Ifølge arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af 20. juni 2025 og lov nr. 712 af 20. juni 2025, skal arbejdsgiver senest 14 dage efter første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen (fraværskriteriet), jf. § 31, stk. 1.

Fraværskriteriet dækker over alle situationer, hvor den tilskadekomne som følge af arbejdsulykken helt eller delvist er arbejdsudygtig. Det kan både dække over, at tilskadekomne er sygemeldt, og over situationer, hvor tilskadekomne efter arbejdsulykken møder på arbejde, men er ude af stand til at udføre det sædvanlige eller planlagte arbejde som følge af arbejdsulykken og derfor alene kan løse andre opgaver på arbejdspladsen, som tager højde for de gener, som skyldes ulykken.

Fraværskriteriet suppleres på arbejdsskadeområdet af et erstatningskriterie, hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til at anmelde ulykken senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, uanset om den har medført fravær, hvis ulykken antages at kunne udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven.

Ovenstående definition af fraværskriteriet efter arbejdsskadesikringsloven svarer til definitionen af fraværskriteriet efter arbejdsmiljøloven. Reglerne om anmeldelse efter arbejdsmiljøloven er fastsat i bekendtgørelse nr. 799 af 3. juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet med senere ændringer. Ifølge bekendtgørelsen skal arbejdsgiver anmelde alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der har medført arbejdsudygtighed i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldefristen er inden 14 dage efter første fraværsdag.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det skal være trygt at gå på arbejde i Danmark, hvorfor det er vigtigt, at der kontinuerligt bliver arbejdet for, at arbejdspladserne er sikre, så færrest muligt kommer til skade på arbejde.

Beskæftigelsesministeriet ønsker at sikre et robust arbejdsskadesystem, når der sker en arbejdsulykke. Ønsket er i den forbindelse at forenkle og reducere arbejdsgivernes ressourcebrug ved mindre alvorlige arbejdsulykker, samtidig med at det sikres, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver anmeldt. Ifølge de nuværende regler skal arbejdsgiver anmelde en hændelse som en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsgiver skal også anmelde en arbejdsulykke, uanset om den har medført fravær, hvis ulykken antages at kunne udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven.

Kravet om, at en arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykker, er forankret i to hensyn, der afspejles i de to lovgivninger:

- at den tilskadekomne arbejdstager, som på grund af en arbejdsulykke har lidt et tab, kan få erstattet dette tab, jf. arbejdsskadesikringsloven, samt

- at Arbejdstilsynet og andre aktører, som arbejder med forebyggelse af arbejdsulykker, får viden om konkrete ulykker, så der kan iværksættes generelle forebyggelsesindsatser og foretages konkrete tilsyn, jf. arbejdsmiljøloven.

Arbejdstilsynet kan dog konstatere på baggrund af egne data, at der dagligt sker mange ulykkeshændelser på danske arbejdspladser, som hverken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde eller haft indgribende karakter for den ramte arbejdstager, og i øvrigt ikke har medført et tab for arbejdstageren. Disse arbejdsulykker vil som udgangspunkt heller ikke føre til, at der gennemføres tilsyn i forhold til den konkrete ulykkeshændelse.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgivers pligt til at anmelde disse hændelser, som kun har medført én dags fravær, og som ikke vurderes at kunne føre til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven, er uhensigtsmæssig og skaber unødvendige administrative byrder for såvel arbejdsgivere som for forsikringsselskaberne, de selvforsikrede arbejdsgivere og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen af anmeldepligten for arbejdsulykker til mindst 3 dages fravær er et passende niveau, da et fravær af dette omfang eller mere kan indikere, at der er tale om en ulykke af mere alvorlig karakter.

Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening har ønsket at lette de administrative byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker. Med forslaget om ændring af fraværskriteriet, ønsker Regeringen at imødekomme dette ønske.

Regeringen vurderer, at det er afgørende, at fraværskriteriet opretholdes ensartet i forhold til arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Ændringen i arbejdsmiljøloven forventes gennemført ved en bekendtgørelsesændring, der træder i kraft samtidig med den foreslåede lovændring i arbejdsskadesikringsloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at betingelsen for arbejdsgivers pligt til at anmelde arbejdsulykker lempes, således at arbejdsgiver først vil blive forpligtet til at anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Forslaget vil således indebære en ændring af, i hvilke situationer en arbejdsgiver vil have pligt til at anmelde arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven.

Forslaget har til formål at forenkle de administrative processer for arbejdsgivere ved mindre alvorlige ulykker, samtidig med, at det vil sikre, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver anmeldt. Arbejdsgiverressourcerne vil dermed i højere grad kunne fokuseres på at anmelde de mere alvorlige arbejdsulykker. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er arbejdsgiverens pligt at sørge for et sikkert arbejdsmiljø og følge op på arbejdsulykker. Det gælder uanset, om en ulykke er anmeldepligtig eller ej.

Forslaget indebærer ikke negative konsekvenser for tilskadekomnes rettigheder efter arbejdsskadesikringsloven, idet arbejdsgiver, uanset at tilskadekomnes fravær er under 3 dage, fortsat vil skulle anmelde en arbejdsulykke, hvis arbejdsgiver vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgiver vil således skulle foretage denne vurdering på samme måde efter gældende retstilstand.

Med henblik på at sikre fortsat ensretning af anmeldereglerne i arbejdsskadesikringsloven med reglerne i lov om arbejdsmiljø, forventer Beskæftigelsesministeriet, at en tilsvarende ændring af fraværskriteriet sker i forhold til lov om arbejdsmiljø. Dette vil kunne udmøntes ved en ændring af bekendtgørelse nr. 799 fra 2022 om anmeldelse af arbejdsu‍lykker m.v. til Arbejdstilsynet, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.

Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ændring i fravær‍skriteriet ikke påvirker anmeldefristen for arbejdsulykker, som fortsat vil være 14 dage efter første fraværsdag.

Lovændringen vil føre til en ændring af i de data, der indgår i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik. Data er opdelt på fravær‍sdage, og oplysninger om arbejdsulykker med mindst 4 dages fravær vil være uændret. Databruddet vil derfor alene have betydning for arbejdsulykker med fravær for 1-3 dage, og ændringen vurderes derfor at have mindre betydning for Arbejdstilsynets ulykkesstatistik. Derudover vurderes ændringen ikke at svække den forebyggende arbejdsmiljøindsats, idet Arbejdstilsynets tilsynsindsats baseres på data, hvor der indgår en flerhed af kriterier. Ud over data om anmeldte ulykker og erhvervssygdomme omfatter datagrundla‍get for Arbejdstilsynets tilsyn f.eks data og registreringer fra tilsyn og ulykkesundersøgelser, data fra undersøgelsen 'National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere' (NOA-L) samt viden og data fra forskning.

2.2. Tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet

2.2.1. Gældende ret

Autorisationsordningen for nedrivning af asbestholdigt materiale blev indført ved lov nr. 629 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsmiljø.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 e, stk. 1, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ifølge arbejdsmiljølovens § 49 l ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation.

Til nærmere etablering af autorisationsordningen har Sikkerhedsstyrelsen i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a for asbestområdet udstedt bekendtgørelser om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige, kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder, godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning af kvalitetssystemer for autoriserede og godkendte virksomheder og om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for asbestområdet på baggrund af udenlandske kvalifikationer.

Autorisationsordningen administreres af Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af reglerne i de nævnte bekendtgørelser.

Det følger af bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at autoriserede virksomheder overholder betingelser for autorisation, og at reglerne i bekendtgørelsen i øvrigt overholdes.

Arbejdstilsynet fører i medfør af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, tilsyn med, om asbestarbejde udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler og fører tilsyn med, om virksomheder, som udfører autorisationskrævende asbestarbejde, er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Der blev med autorisationsordningen indført en ansvarsfordeling af ordningen mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet ved bemyndigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a til udstedelse af regler til nærmere etablering af autorisationsordningen.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser i forhold til overholdelse af de regler, som er fastsat i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a, fremgår direkte af loven af hensyn til en klar retstilstand.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets overvejelser i bemærkningerne til lov om ændring af arbejdsmiljøloven, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 137 som fremsat, side 8, finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre tilsyn med, om virksomheder, der ikke er autoriseret, annoncerer eller på en måde foretager noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsens forudsatte tilsynsforpligtelse med ikke-autoriseret virksomheders annoncering fremgår direkte af loven af hensyn til en klar retstilstand.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 49 q om, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af de regler, som er fastsat i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a, således at der er klarhed om Sikkerhedsstyrelsens tilsynskompetence i forhold til de fastsatte regler.

Det foreslås desuden, at der indsættes en ny § 49 l, stk. 2, om, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af stk. 1, således at der ikke er tvivl om Sikkerhedsstyrelsens kompetence i forhold til at føre tilsyn med overholdelse af annonceringsbestemmelsen i § 49 l.

3. Økonomiske konse‍kvenser og implementeringskonse‍kvenser for det offentlige

Forslaget om nye anmelderegler skønnes at medføre, at offentlige arbejdsgivere samlet set vil skulle anvende færre ressourcer på at anmelde arbejdsulykker svarende til mindre end 1 årsværk.

Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrative procedurer for offentlige arbejdsgivere i forhold til anmeldelse ved mindre alvorlige ulykker samtidig med, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat skal anmeldes. Ressourcerne vil dermed kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget medføre, at arbejdsgiverne i alt vil skulle anmelde ca. 2.000 færre sager årligt. Lovforslaget vil således i begrænset omfang medvirke til at lette den administrative byrde for arbejdsgiverne.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

I forhold til implementeringskonsekvenser for det offentlige, indebærer forslaget om nye anmelderegler justeringer i Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles digitale system til anmeldelse af arbejdsulykker (EASY). Af hensyn til behovet for it-udvikling er ikrafttrædelsen fastsat til den 1. juli 2026.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om nye anmelderegler skønnes at medføre, at private arbejdsgivere samlet set vil skulle anvende færre ressourcer på at anmelde arbejdsulykker svarende til mindre end 1 årsværk.

Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrative procedurer for arbejdsgiverne i forhold til anmeldelse ved mindre alvorlige ulykker samtidig med, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat skal anmeldes. Ressourcerne vil dermed kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulykker. Ifølge Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget medføre, at arbejdsgiverne i alt vil skulle anmelde ca. 2.000 færre sager årligt. Lovforslaget vil således i begrænset omfang medvirke til at lette den administrative byrde for arbejdsgiverne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker er udformet således, at Kommissionens Forordning (EU) Nr. 349/2011, om årlig indberetning af arbejdsulykker fortsat efterleves.

Det foreslås, at der i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel tilføjes en reference til dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (asbestdirektivet), som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023. Tilføjelsen har til formål at opfylde direktivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet. Arbejdsmiljøloven gennemfører dele af asbestdirektivet ved bestemmelsen i §‍ ‍49 e, stk. 1, hvorefter kun virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen, må udføre nedrivning af asbest, og ved bestemmelsen i § 49 g, stk. 3, hvorefter der er pligt for Sikkerhedsstyrelsen til at føre et offentligt register over autoriserede virksomheder. Fuldstændig implementering af det ændrede direktiv vil i øvrigt ske på bekendtgørelsesniveau.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni til den 22. august 2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Arbejdsmarkedsrådet (som består af repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Akademikerne og Danske Regioner), AM-PRO, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bureau Veritas Denmark A/S, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Bygherreforeningen, Dahlberg, Dancert A/S, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederier, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Byggefag, Den Danske Dommerforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, FOA, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, Garantifonden for Skade‍sforsikringsselskaber, GLS-A, HK, Howden Danmark, IDA, KL, Kloakmestrenes Kontrolinstans ApS, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Offentligt Ansattes Organisationer, Sedgwick Danmark, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tapcert ApS, TEKNIQ Arbejdsgiverne, TEKNIQ Kvalitet ApS, Valcert ApS, Validan ApS og Willis Towers Watson.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I fodnoten til arbejdsmiljølovens titel er der referencer til de EU-direktiver, som arbejdsmiljøloven gennemfører helt eller delvist.

Arbejdsmiljøloven gennemfører dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 (asbestdirektivet), som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 ved bestemmelsen i lovens § 49 e, stk. 1, hvorefter kun virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen, må udføre nedrivning af asbest, og ved bestemmelsen i § 49 g, stk. 3, hvorefter der er pligt for Sikkerhedsstyrelsen til at føre et offentligt register over autoriserede virksomheder.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at »og Europa-Parlamentets« ændres til: »Europa-Parlamentets«, og at der efter »side 5« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende, L af 30. november 2023«.

Referencen i fodnoten til dele af asbestdirektivet vil indebære opfyldelse af direktivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.

Fuldstændig implementering af det ændrede direktiv vil i øvrigt ske på bekendtgørelsesniveau.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 l, at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1. og 2.2.2.

Ifølge det foreslåede § 49 l, stk. 2, fører Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med overholdelse af stk. 1.

Det foreslåede vil betyde, at det fremgår direkte af arbejdsmiljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen har kompetencen til at føre tilsyn med virksomheders overholdelse af bestemmelsen om virksomheders annoncering i lovens § 49 l.

Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige ændrin‍ger, men vil alene være en tydeliggørelse af gældende ret.

Til nr. 3

Erhvervsministeren fastsætter eller kan fastsætte regler til nærmere etablering af autorisationsordningen i medfør af bemyndigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1. og 2.2.2.

Det foreslås i § 49 q, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat af erhvervsministeren i medfør af lovens kapitel 8 a.

Det foreslåede vil indebære, at det fremgår direkte af arbejdsmiljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af de regler, der fastsættes af erhvervsministeren i medfør af bemyndigelser i kapitel 8 a i loven.

Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer, men vil alene være en tydeliggørelse af gældende ret.

Til nr. 4

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og en række beskikkede medlemmer. Det fremgår af nr. 5, at et medlem indstilles af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås i § 81 a, stk. 1, nr. 5, at »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« ændres til: »Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven afspejler, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev nedlagt i oktober 2023, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver er arbejdsgiverorganisationer på området. Ændringen vil alene være en konsekvens af, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening er blevet nedlagt og vil medføre, at der fremover kan indstilles en repræsentant fra Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver som medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for en repræsentant fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 31, stk. 1, i arbejdsska‍desi‍kringsloven, at arbejdsgiver senest 14 dage efter første fraværsdag skal anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen (fraværskriteriet).

Det afgørende for, at anmeldepligten indtræder er, at arbejdstageren efter tilskadekomstdagen er sygemeldt eller ikke vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid, uanset om tilskadekomne har fri grundet f.eks. weekend eller ferie.

Reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker er fastsat i bekendtgørelse nr. 485 af 21. maj 2024 om anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.

Det foreslås, at der i § 31, stk. 1, efter »har medført« indsættes »mindst 3 dages«.

Ændringen i § 31, stk. 1, vil medføre, at arbejdsgiver senest 14 dage efter første fraværsdag skal anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen.

Med forslaget vil betingelsen for arbejdsgivers anmeldepligt blive ændret, således at arbejdsgiver først skal anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for efter blot én dags fravær som efter de nugældende regler. Forslaget vil dermed medføre, at arbejdsgivers pligt til at anmelde en arbejdsulykke lempes.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i den gældende forståelse af fraværsbegrebet, som er beskrevet ovenfor. Det vil derfor fortsat være afgørende for, om anmeldepligten indtræder, om arbejdstageren efter tilskadekomstdagen vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid.

Anmeldepligten påhviler fortsat dén efter arbejdsska‍desi‍kringslovens § 48, stk. 1, sikringspligtige arbejdsgiver, og arbejdsgiver skal fortsat anmelde arbejdsulykken senest 14 dage efter første fraværsdag. Det er således fortsat første fraværsdag, der er afgørende for fristen for anmeldetidspunktet. Arbejdsulykker vil ligeledes fortsat skulle anmeldes til arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab via Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles elektroniske anmeldesystem, EASY.

Forslaget vil sikre, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver anmeldt. Ressourcerne i arbejdsskadesystemet vil dermed i højere grad kunne fokuseres på de mere alvorlige arbejdsulykker.

Forslaget vurderes ikke at ville indebære konsekvenser for tilskadekomnes rettigheder efter arbejdsskadesikringsloven. Det følger således af lovens § 31, stk. 2, at arbejdsgiver er forpligtet til at anmelde en arbejdsulykke senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, uanset om den har medført fravær, hvis ulykken antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Der vil derfor fortsat skulle ske anmeldelse, hvis arbejdsgiveren vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven. Dette kriterie sikrer således, at alle sager med meget lidt eller intet fravær fortsat skal anmeldes, hvis det vurderes, at følgerne af arbejdsulykken potentielt vil kunne føre til ret til erstatning og/eller godtgørelse m.v. efter arbejdsskadesikringsloven.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 21. december 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 træder i kraft den 1. juli 2026.

Forslaget i stk. 2 betyder, at de foreslåede ændrede regler på anmeldeområdet i § 2 finder anvendelse på sager om arbejdsulykker, der anmeldes den 1. juli 2026 eller senere. Dette vil indebære, at sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2026, og først anmeldes efter den 1. juli 2026, også skal anmeldes efter de foreslåede regler. Det er altså anmeldetidspunktet, der er afgørende for, hvilke regler, der skal benyttes for anmeldelsen.

Ikrafttrædelsen af de ændrede regler på anmeldeområdet er hensigtsmæssig af hensyn til tilpasning af it-overgange. Hermed sikres det blandt andet, at det er muligt at foretage de fornødne it-mæssige tilpasninger m.v. af anmeldesystemet, ligesom arbejdsgiverne får en periode til at omstille sig til ændrede anmelderegler.

Forslaget i § 2 ændrer ikke tilskadekomnes rettigheder eller pligter, men ændrer alene i procedurerne for anmeldelse. Der er således retssikkerhedsmæssigt uproblematisk at anvende de nye anmelderegler også for ulykker, der er indtruffet før ikrafttrædelsesdagen den 1. juli 2026.

Samtidig med ikrafttrædelsen af loven forventes der at blive udstedt opdaterede bekendtgørelser om anmeldelse af arbejdsulykker efter henholdsvis arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsmiljø § 90, og derfor gælder lovens § 1 heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Arbejdsskadesikringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsskadesikring § 90, og derfor gælder lovens § 2 heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov