Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om barselsudligningsloven

(Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen)

§ 1

I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 28. august 2024, som ændret ved lov nr. 1457 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.550 kr.« til: »2.200 kr.«

2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«

3. I § 7 a, stk. 1, nr. 5, ændres »og adoptivforældre« til: », sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf. barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at forhøje bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked fra 1.550 kr. til 2.200 kr. Ændringen foreslås på baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at bidragssatsen med virkning fra 1. januar 2026 bør fastsættes til 2.200 kr. Forhøjelsen af bidragssatsen skyldes udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over de senere år. Tilsammen betyder det et forøget pres på barselsudligningsordningens økonomi i de kommende år.

2. Forhøjelse af bidragssatsen i barselsudligningsordningen

2.1. Gældende ret

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at den ikke finder anvendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har indgået overenskomst om en decentral ordning om barselsudligning, som er godkendt i henhold til § 5.

Efter lovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og bidragets størrelse.

Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.550 kr. til barselsudligningsordningen.

2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansierende, således at udbetaling af refusion til private arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor således, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.

Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt en vurdering af bidragssatsens størrelse, så det sikres, at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Vurderingen foretages på baggrund af beregninger om udviklingen barselsudligningsordningens økonomi, herunder navnlig udviklingen i indbetaling af bidrag og udbetaling af refusion og kompensation.

Forholdet mellem dagpengesatsen og kroneloftet (den maksimale refusion/kompensation pr. time i Barsel.dk) har væsentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet det er forholdet mellem disse satser, som Barsel.dk refunderer. Kroneloftet fastsættes som udgangspunkt med baggrund i stigningstakten i overenskomsterne på DA/FH-området, mens dagpengesatsen årligt reguleres i medfør af barselsloven. Der er i en længere årrække sket en større stigning i kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har bidraget til stigende udbetalinger i Barsel.dk.

I overenskomstaftalerne på DA/FH-området for 2025-2028 er udligningsgrundlaget i barselsudligningsordningen på DA/FH-området forhøjet med i alt 8,6 pct. i overenskomstperioden. For at følge de stigningstakter, der er lagt ind på DA/FH-området, er stigningen i Barsel.dk fordelt på samme måde med 2,2 pct. i 2025, 3,4 pct. i 2026 og 2,8 pct. i 2027.

På den baggrund har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension ved brev af 21. maj 2025 indstillet til beskæftigelsesministeren, at det årlige bidrag hæves fra de nuværende 1.550 kr. pr. år. pr. fuldtidsansat lønmodtager til 2.200 kr. pr. år gældende pr. 1. januar 2026. Bidragssatsen for selvstændigt erhvervsdrivende på 1.550 forhøjes på tilsvarende vis til 2.200 kr. Den markante stigning i bidragsafsatsen afspejler udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over de senere år.

Det foreslås derfor, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.550 kr. til 2.200 kr.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er lovforslaget er i overensstemmelse med princip 1 om klare og enkle regler, da der alene er tale om en ændring af den bidragssats, som private arbejdsgivere og selvstændige skal indbetale til Barsel.dk. På den baggrund vurderes princip 2-7 ikke at være relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked afspejler de øgede udbetalinger i ordningen over de seneste år. På den baggrund vil forslaget medføre økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i form af en forhøjelse af den årlige bidragssats fra 1.550 kr. til 2.200 kr.

Forhøjelsen af bidragssatsen til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 489 mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2026 vil blive opkrævet 56 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende end der ville være blevet opkrævet såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.550 kr.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra den 30. juni 2025 til den 21. august 2025 (53 dage) hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiver forening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Danske A-kasser, Danske Advokater, Det faglige hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), KRIFA, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Spændbarnsdød, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og bidragets størrelse.

Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.550 kr. til barselsudligningsordningen.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, at ændre 1.550 kr. til 2.200 kr.

Ændringen vil medføre, at bidragssatsen forhøjes således, at den fortsat modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.

Til nr. 2

Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at modregning også gælder refusion til udbetaling efter §§ 2 og 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 5, at til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, og modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt. kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 4, er udmøntet i to bekendtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 14. juli 2025 om barselsudligning på det private arbejdsmarked og bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v. Efter § 9, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023 kan Arbejdsmarkedets Tillægspension foretage modregning i modkrav på ydelser til arbejdsgiver, der ydes efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt refusion, der ydes efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Det foreslås i § 4, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«.

Med forslaget rettes en fejlhenvisning i bestemmelsen, idet den korrekte henvisning vedrørende modregning i refusion i Samlet Betaling er stk. 4, 1. pkt., og ikke stk. 4, 2. pkt. Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag til en række forskellige ordningen, som de danske arbejdsgivere betaler til, herunder bidraget til Barsel.dk.

Der er ikke administreret i overensstemmelse med fejlen, hvorfor forslaget ikke medfører materielle ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 3

Det fremgår af barselsudligningslovens § 7 a hvilke almindelige, ikke-følsomme oplysninger barselsudligningsordningen skal behandle, herunder indsamle, til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a. Barsel.dk skal således efter § 7 a, stk. 1, nr. 1-5, behandle, herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme oplysninger om personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen eller som efter barselslovens regler er berettiget til barselsdagpenge og derfor indgår i beregning af ret til refusion og kompensation. Det fremgår desuden, at der vil blive behandlet oplysninger om barnet.

Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 1, nr. 5, at til brug for administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen behandle, herunder indsamle, almindelige, ikkefølsomme oplysninger om forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.

Efter barselslovens § 23 a, stk. 1, anses en forælder at være en mor, far, medmor, adoptant eller en forælder, der har fået fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.

Efter barselslovens § 23 a, stk. 3, anses en social forælder at være 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder, eller 3) en kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.

Efter barselslovens § 23 c, stk. 2, anses et nærtstående familiemedlem at være forælderens egne forældre og søskende over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 5, at ændre »og adoptivforældre« til », sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf. barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.

Med forslaget justeres persongrupperne i barseludligningsloven, så persongrupperne bringes i overensstemmelse med barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, samt § 23 c, stk. 2. Herved sikres der overensstemmelse mellem dagpengeberettigede personer efter barselsloven, og personer, der kan udløse refusion eller modtage kompensation efter barselsudligningsloven, eller som indgår i beregningen af refusion og kompensation. Adoptanter er omfattet af definitionen på forældre i barselslovens § 23, a, stk. 1, og de vil derfor fortsat være omfattet af bestemmelsen.

Forslaget betyder, at Barsel.dk kan behandle oplysninger om forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, som defineret i barselslovens regler.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Forslaget betyder, at det årlige bidrag til Barsel.dk stiger til 2.200 kr. med virkning fra 1. januar 2026.

Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi barselsudligningsloven, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov