Fremsat den 8. oktober 2025 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension, lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland og lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland samt om ophævelse af lov om statens tjenestemænd i Grønland

(Ligestilling af ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland m.v.)

§ 1

I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 18. maj 2017, som ændret ved lov nr. 663 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Som tjenestemand i henhold til denne lov anses enhver, der er ansat i statens tjeneste efter reglerne i denne lov. Som tjenestemand i henhold til denne lov anses tillige enhver, der er ansat i folkekirkens tjeneste i Danmark efter reglerne i denne lov.«

2. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »pensionsbeskatningslovens § 1 a« til: »tjenestemandspensionslovens § 3«.

3. I § 19, stk. 2, indsættes efter »strafferetlig forfølgning«: »eller forfølgning efter kriminallov for Grønland«.

4. I § 20, stk. 1, 1. pkt., ændres »en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold« til: »en tjenesteforseelse, et strafbart forhold eller et forhold, der er omfattet af kriminallov for Grønland«.

5. § 21, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Som bisidder kan anvendes en repræsentant for tjenestemandens organisation, en advokat eller andre. Vedkommende minister kan træffe afgørelse om at tilsidesætte tjenestemandens valg af bisidder, hvis valget findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.«

6. I § 21, stk. 4, 2. pkt., ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder, jf. dog § 39 a«.

7. I § 21, stk. 8, indsættes efter »bøde«: », jf. dog § 39 b«.

8. I § 22, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »strafbart forhold«: »eller et forhold, der er omfattet af kriminallov for Grønland«, og efter »straffesag« indsættes: »henholdsvis kriminalsag«.

9. I § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »straffesagens afslutning« til: »straffesagens eller kriminalsagens afslutning«.

10. I § 28, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »strafbart forhold«: », et forhold, der er omfattet af kriminallov for Grønland«.

11. I § 32, stk. 6, udgår », der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler«.

12. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Særbestemmelser om dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere«.

13. I § 34 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 gælder også for kredsdommere.«

14. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 8

Særbestemmelser om visse grønlandske forhold

§ 35. Ansættelsesområdet for tjenestemænd i Grønland fastsættes i geografisk henseende til tjenestemandsstillinger i Grønland under staten, Grønlands Selvstyre eller en kommune. I øvrigt fastsættes ansættelsesområdet efter reglerne i § 45.

§ 36. Overtager Grønlands Selvstyre et sagsområde efter lov om Grønlands Selvstyre, tilbyder Selvstyret de tjenestemænd, der er ansat på sagsområdet, med virkning fra overtagelsestidspunktet ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed med løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til tjenestemandens vilkår under ansættelsen i staten.

§ 37. Tjenestemænd i Grønland er berettiget til at give møde med en tolk under tjenstlige forhør og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed. Tjenestemandens udgift til tolk godtgøres med et efter forholdene passende beløb. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

§ 38. §§ 35-37 gælder ikke for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere.

§ 39. Undlader et vidne at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring under et tjenstligt forhør, der afholdes i Grønland, kan forhørslederen lade den pågældende afhøre ved kredsretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller hvor den pågældende bor.

§ 39 a. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne under et tjenstligt forhør, idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.

§ 39 b. For offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under tjenstlige forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, idømmes bøde efter kriminallov for Grønland.«

15. Overskriften til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Særbestemmelser om folkekirkens tjenestemænd i Danmark«.

16. I § 53, stk. 5, 2. pkt., ændres »Grønlands hjemmestyre« til: »Grønlands Selvstyre«, og »den danske tjenestemandslovgivning« ændres til: »lov om tjenestemænd«.

17. I § 54 b udgår »i landet«.

§ 2

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »ret«: », jf. dog stk. 2-4«.

2. I § 3 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. For tjenestemænd, der fratræder en tjenestemandsstilling i Grønland med ret til pension efter denne lov, er pensionsudbetalingsalderen 3 år før den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For tjenestemænd i Grønland, som med virkning fra den 1. april 2026 overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd, er pensionsudbetalingsalderen 60 år.

Stk. 4. For tjenestemænd, der fratræder en tjenestemandsstilling på Færøerne med ret til pension efter denne lov, er pensionsudbetalingsalderen 3 år før den alder, som gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension.«

3. I § 6, stk. 3, ændres »23.500 kr.« til: »31.500 kr.«

4. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»For egenpensionister, der har bopæl i Grønland, ydes tillægget indtil den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension. For egenpensionister, der har bopæl på Færøerne, ydes tillægget indtil den alder, som gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension.«

5. § 6, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 4-7.

6. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1, og § 16 b, stk. 1 og 2, ændres »jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a« til: »jf. § 3«.

7. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., § 12, stk. 2, 1. pkt., og § 24, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 1 a i lov om social pension«: », henholdsvis den alder, som i Grønland gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, og den alder, som på Færøerne gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension«.

8. I § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 5 og 6«.

9. I § 6, stk. 7 og 8, der bliver § 6, stk. 5 og 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 4«.

10. I § 6, stk. 9, der bliver § 6, stk. 7, ændres »stk. 6« til: »stk. 4«.

11. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »23.500 kr.« til: »31.500 kr.«

12. § 12, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Til ægtefællepensionister, der har bopæl i Grønland, ydes tillægget indtil den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension. Til ægtefællepensionister, der har bopæl på Færøerne, ydes tillægget indtil den alder, som gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension.«

13. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »8.800 kr.« til: »11.800 kr.«

14. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »16.700 kr.« til: »22.400 kr.«

15. I § 15, stk. 1, 3. pkt., ændres »33.400 kr.« til: »44.800 kr.«

16. § 24, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, henholdsvis den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, og folkepension efter lagtingslov om almenpension, og kan udbetales fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. § 3. Er den pågældendes erhvervsevne nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at en sag herom er rejst over for finansministeren.«

17. § 24, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Hvor udbetaling af den opsatte pension efter stk. 3 sker, før den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, henholdsvis den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension og folkepension efter lagtingslov om almenpension, nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, henholdsvis den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension og folkepension efter lagtingslov om almenpension, efter regler som nævnt i § 6, stk. 4 og 7.«

18. I § 25, stk. 5, 3. pkt., ændres »23.500 kr.« til: »31.500 kr.«

§ 3

I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 18. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 3, ændres »Grønlands hjemmestyre« til: »Grønlands hjemmestyre og Selvstyre«.

2. I § 7, stk. 1, ændres »anordning for Grønland om arbejdsskadeforsikring« til: »lov om arbejdsskadesikring i Grønland«.

3. I § 10, stk. 1, udgår », der har opnået en pensionsalder på mindst 3 år,«.

4. § 10, stk. 5, ophæves.

5. § 20, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Er den pågældendes erhvervsevne nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager bestemme, at den opsatte pension udbetales fra den 1. i måneden efter, at en sag herom er rejst over for finansministeren.«

6. § 23 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 23. Den procentregulering, der fastsættes i medfør af § 27 i lov om tjenestemandspension, finder tilsvarende anvendelse for procentreguleringen af pensioner og efterindtægt af pensioner efter denne lovs kapitel 1-6 samt for opsatte pensioner efter § 24.

Stk. 2. Den regulering, der fastsættes i medfør af § 27 a i lov om tjenestemandspension, finder tilsvarende anvendelse for regulering af efterindtægt af løn efter denne lovs kapitel 6 samt af rådighedsløn efter § 23 i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

§ 23 a. De pensioner m.v., der er gældende pr. 31. marts 2026, omberegnes til et grundbeløb i oktober 1997-niveau. De omberegnede pensioner m.v. efter 1. pkt. reguleres fra den 1. april 2026 efter § 23.«

7. I overskriften til kapitel 7 a ændres »Grønlands hjemmestyre« til: »Grønlands Selvstyre«.

8. I § 24 a ændres »Grønlands hjemmestyre« til: »Grønlands Selvstyre«.

9. I § 24 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »Grønlands hjemmestyre« til: »Grønlands Selvstyre«, og »og De grønlandske Kommuners Landsforening« udgår.

10. § 24 b, stk. 3, ophæves.

11. Efter § 35 b indsættes i kapitel 9:

»§ 35 c. Loven finder ikke anvendelse for tjenestemænd, der ansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn. Loven finder heller ikke anvendelse for tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, og som overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn.«

§ 4

I lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 18. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om en tjenestemandsret for Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland«.

2. Overalt i loven ændres »Grønlands landsstyre« og »landsstyret« til: »Naalakkersuisut«, og »landsstyrets« ændres til: »Naalakkersuisuts«.

3. I § 1, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »Grønlands hjemmestyres« til: »Grønlands Selvstyres«.

4. § 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret er formand. Den administrerende landsdommer udpeger den anden landsdommer, en dommer ved Retten i Grønland eller en fuldmægtig ved Grønlands Landsret som stedfortræder for formanden.«

5. I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »65 år« til: »70 år«.

6. I § 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., samt § 1 a, 2. pkt., ændres »De grønlandske kommuners Landsforening« til: »kommunerne«.

7. I § 13 ændres »Grønlands hjemmestyre« til: »Grønlands Selvstyre«.

§ 5

Lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 14. november 2015, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, nr. 4.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af lov om statens tjenestemænd i Grønland forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om tjenestemænd.

Stk. 4. Tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes fra samme tidspunkt af lov om tjenestemandspension.

Stk. 5. § 3, nr. 4, finder ikke anvendelse for fraskilte hustruer, der har bevaret ret til enkepension på grundlag af en skilsmisse meddelt før tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 4. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 10, stk. 5, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland anvendelse.

Stk. 6. § 5 finder ikke anvendelse på rådighedsløn til personer, der er afskediget med ret til rådighedsløn før tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 5. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 32 i lov om statens tjenestemænd i Grønland anvendelse.

Stk. 7. Sager, der verserer i Lønningsrådet og Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovens formål er så vidt muligt at ligestille tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland og at gennemføre visse ændringer af lovgivningen i sammenhæng hermed.

Baggrunden for lovforslaget er regeringens beslutning om at søge at ligestille ansættelses- og pensionsvilkårene for statens ansatte i alle dele af riget.

Statens tjenestemænd i Danmark og på Færøerne er i dag omfattet af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension, mens statens tjenestemænd i Grønland er omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. For statens tjenestemænd på Færøerne gælder tillige lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.

Lov om tjenestemænd omfatter tillige folkekirkens tjenestemænd i Danmark. Folkekirken på Færøerne og i Grønland er tidligere overtaget af Færøernes hjemmestyre og Grønlands Selvstyre.

Ansættelses- og pensionsvilkårene efter disse love er som udgangspunkt de samme, men der er dog enkelte forskelle mellem vilkårene for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Det foreslås, at ligestillingen af ansættelses- og pensionsvilkårene gennemføres ved, at lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension kommer til at omfatte statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland samt folkekirkens tjenestemænd i Danmark.

Efter Finansministeriets opfattelse vil der i den forbindelse være behov for at foretage enkelte ændringer i de to love, ligesom enkelte forskelle med hensyn til ansættelses- og pensionsvilkår foreslås opretholdt. Der henvises til pkt. 2.1 og 2.2.

Tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, overgår efter forslaget til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026. Det drejer sig om ca. 230 tjenestemænd. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes fra samme tidspunkt af lov om tjenestemandspension. Lov om statens tjenestemænd i Grønland kan dermed samtidig ophæves. Der henvises til lovforslagets § 5 og § 6, stk. 4.

Lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland foreslås samtidig ændret, således at loven ikke finder anvendelse for tjenestemænd, der ansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11.

I sammenhæng med disse ændringer foreslås det at ændre reglerne om Lønningsrådets sammensætning, således at der ikke medvirker supplerende medlemmer ved behandlingen af sager vedrørende Grønland, jf. pkt. 2.3, og at nedlægge Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland, således at sagerne fremover behandles af Tjenestemandsretten, jf. pkt. 2.4.

Der foreslås endvidere enkelte ændringer i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, herunder om rettens sammensætning og lovens betegnelser for de grønlandske myndigheder, jf. pkt. 2.5 og lovforslagets § 4.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2026.

Den foreslåede lovgivning er ikke omfattet af det ansættelses- og arbejdsretlige område, der er overtaget af Færøerne og Grønland.

Loven berører ikke løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd, der er fastsat ved aftale i medfør af tjenestemandslovgivningen, eller bestemmelser, som efter denne lovgivning træder i stedet for aftaler.

Loven berører heller ikke lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af statens tjenestemandsstillinger i Grønland. Reglerne i lønnings- og klassificeringsloven gælder, indtil aftale måtte blive truffet i medfør af § 45 i lov om tjenestemænd, jf. dog § 46 i lov om tjenestemænd.

Finansministeriet har i medfør af § 49 i lov om tjenestemænd indgået en hovedaftale af 27. oktober 1969 med tjenestemændenes centralorganisationer, nu Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område), CO10 - Centralorganisationen af 2010, Lærernes Centralorganisation og Akademikerne, jf. bekendtgørelse nr. 515 af 28. november 1969. Tilsvarende er der i medfør af § 45 i lov om statens tjenestemænd i Grønland indgået en hovedaftale af 21. juni 1976 med de samme centralorganisationer, jf. bekendtgørelse nr. 386 af 26. juli 1976.

Finansministeriet vil søge at opnå enighed med centralorganisationerne om, at hovedaftalen af 1969 fortsætter som den eneste hovedaftale for tjenestemænd på det statslige område. Finansministeriet vil i den forbindelse være indstillet på at indgå aftale om centralorganisationernes udøvelse af forhandlingsret for pensionerede bestillingsmænd, jf. § 45, stk. 1 og 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Loven omfatter ikke ansættelses- og pensionsvilkårene for Færøernes hjemmestyres og Grønlands Selvstyres og de grønlandske kommuners tjenestemænd.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ligestilling af ansættelsesvilkår

2.1.1. Gældende ret

Ansættelsesvilkårene efter lov om tjenestemænd og lov om statens tjenestemænd i Grønland er som udgangspunkt de samme, men der er dog enkelte forskelle mellem ansættelsesvilkårene for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Det drejer sig navnlig om følgende ansættelsesvilkår:

2.1.1.1. Ansættelsesområde og ansættelsestilbud

Statens og folkekirkens tjenestemænd i Danmark

Lov om tjenestemænd indeholder ikke en nærmere beskrivelse af tjenestemændenes ansættelsesområde. Ansættelsesområdet for tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i denne lov, er fastsat ved aftale efter reglerne i lovens § 45.

Efter reglerne i lovens § 12 kan det med tilslutning af Omflytningsnævnet pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for det hidtidige ansættelsesområde. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvis ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform nødvendiggør overtagelse af en stilling uden for ansættelsesområdet, hvor tjenesten efter sin karakter svarer til den hidtidige stilling, og som må anses for passende for tjenestemanden. Omflytningsnævnet består efter lovens § 13 af repræsentanter for tjenestemændenes centralorganisationer og et tilsvarende antal administrationsrepræsentanter.

Der gælder særlige bestemmelser for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, jf. lovens § 34 og retsplejelovens § 42, stk. 2, og § 52. Der gælder også særlige bestemmelser for folkekirkens tjenestemænd, jf. lovens §§ 40-42.

Statens tjenestemænd på Færøerne

For statens tjenestemænd på Færøerne gælder lov om tjenestemænd, der som nævnt ikke indeholder en nærmere beskrivelse af tjenestemændenes ansættelsesområde. For disse tjenestemænd gælder herudover reglerne i lov nr. 528 af 24. juni 2005 om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.

Efter 2005-lovens § 2, stk. 1, tilbyder de færøske myndigheder de tjenestemænd i staten, som på tidspunktet for de færøske myndigheders overtagelse af en sag eller et sagsområde gør tjeneste inden for det pågældende sagsområde m.v. ved en dansk myndighed på Færøerne, ansættelse som færøske tjenestemænd på de for færøske tjenestemænd gældende løn-, ansættelses- og pensionsvilkår. Tilbuddet gælder indtil 2 år efter de færøske myndigheders overtagelse af sagen eller sagsområdet.

Tjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til ansættelse som færøske tjenestemænd, opretholder deres ansættelsesforhold til vedkommende danske myndighed, jf. § 2, stk. 2. Tjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold til vedkommende danske myndighed, har pligt til at fortsætte deres tjeneste under de færøske myndigheder, jf. § 2, stk. 3. Tjenestemændene fortsætter således tjenesten som »udlånte« tjenestemænd.

Vedkommende minister kan efter forhandling med de færøske myndigheder bestemme, at pligten til at fortsætte tjenesten under de færøske myndigheder ikke skal gælde for ansatte i nærmere angivne stillinger, jf. lovens § 6. Bestemmelsen tager bl.a. sigte på ansatte i visse stillinger inden for politi og retsvæsen.

Statens tjenestemænd i Grønland

For statens tjenestemænd i Grønland følger det af § 11 a i lov om statens tjenestemænd i Grønland, at ansættelsesområdet for tjenestemænd, der ansættes eller udnævnes i anden stilling den 1. januar 1976 eller senere, i geografisk henseende fastsættes til tjenestemandsstillinger i Grønland under staten, Grønlands hjemmestyre eller en kommune. I øvrigt fastsættes ansættelsesområdet ved aftale efter reglerne i lovens § 41. Disse tjenestemænd har således pligt til at overgå til ansættelse som tjenestemand under vedkommende grønlandske myndighed i forbindelse med statsinstitutioners eller forvaltningsområders overgang til Grønlands Selvstyre eller en kommune og har ikke ret til at fortsætte tjenesten som »udlånte« tjenestemænd.

Der er i dag ikke erhvervsaktive tjenestemænd omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland, der er ansat eller udnævnt i anden stilling før den 1. januar 1976. Ansættelses- eller udnævnelsestidspunktet har således ikke længere betydning for, hvem der er omfattet af bestemmelsen.

Efter reglerne i § 13 i lov om statens tjenestemænd i Grønland kan det med tilslutning af Omflytningsnævnet pålægges en tjenestemand at overtage en passende stilling uden for det hidtidige ansættelsesområde. Omflytningsnævnet er det Omflytningsnævn, der er nedsat i medfør af § 13 i lov om tjenestemænd.

Det fremgår af § 13 a, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, at såfremt en statsinstitution eller et forvaltningsområde overgår fra staten til Grønlands hjemmestyre eller til en kommune, tilbydes de under institutionen eller forvaltningsområdet ansatte tjenestemænd fra overgangstidspunktet ansættelse som tjenestemænd under den nye styrelse med løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelse i staten gældende.

Bestemmelserne i lovens § 13 a, stk. 2-7, vedrører tjenestemænd, der ikke er omfattet af lovens § 11 a, fordi de er ansat eller udnævnt i anden stilling før den 1. januar 1976. § 13 a, stk. 2-7, har således ikke længere betydning.

§ 11 a, § 13 og § 13 a gælder ikke for dommere ved Grønlands retsvæsen, jf. § 34, stk. 3, 1. pkt. § 13, stk. 2 og 3, gælder ikke for andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen.

2.1.1.2. Tavshedspligt

§ 11, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland indeholder en bestemmelse om tjenestemænds tavshedspligt. Efter bestemmelsen skal tjenestemanden iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som den pågældende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet den pågældende. Tavshedspligten ophører ikke med tjenestemandens udtræden af tjenesten.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke længere i lov om tjenestemænd. Den tidligere bestemmelse om tavshedspligt i lov om tjenestemænd blev ophævet som følge af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 f.

I kriminallov for Grønland er der i § 50 og §§ 52-54 regler om brud på tjenstlig tavshedspligt.

2.1.1.3. Anvendelse af bisidder under tjenstligt forhør

Efter § 21, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland kan en repræsentant for tjenestemandens organisation, en ansat i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat anvendes som bisidder for en tjenestemand under tjenstlige forhør.

Efter § 21, stk. 2, i lov om tjenestemænd kan en repræsentant for tjenestemandens organisation, en tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat anvendes som bisidder under tjenstlige forhør. Efter bestemmelsens ordlyd kan der således ikke anvendes andre ansatte end tjenestemænd i vedkommende ministerium eller institution.

2.1.1.4. Anvendelse af tolk under tjenstligt forhør

Efter § 21, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland er en tjenestemand berettiget til at give møde med en tolk under tjenstlige forhør og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed. Tjenestemandens udgift til tolk godtgøres efter reglerne i lovens § 23, stk. 1 og 2. Sluttes den disciplinære undersøgelse uden ikendelse af disciplinær straf, godtgøres tjenestemandens udgift til tolk. I andre tilfælde afgør vedkommende minister under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til tolk kan godtgøres helt eller delvis. Godtgørelsen ydes med et efter forholdene passende beløb. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

Tilsvarende bestemmelser om anvendelse af tolk findes ikke i lov om tjenestemænd.

2.1.1.5. Rådighedsløn til tjenestemænd, der er fyldt 65 år

Efter de nærmere bestemmelser i § 32 i lov om statens tjenestemænd i Grønland bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi stillingen nedlægges, sin hidtidige løn i indtil 3 år (rådighedsløn). Bestemmelserne svarer i det væsentlige til bestemmelserne om rådighedsløn i § 32 i lov om tjenestemænd.

Der ydes dog ikke rådighedsløn til den, der er fyldt 65 år, jf. § 32, stk. 4, nr. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Denne undtagelse blev indsat i loven i forbindelse med ophævelsen af den generelle pligtige afgangsalder på 65 år for tjenestemænd i Grønland med henblik på at opretholde den hidtidige retstilstand, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 249 af 31. marts 2009 om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland (Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder).

En tilsvarende undtagelse findes ikke længere i lov om tjenestemænd. Ved ophævelsen af den generelle pligtige afgangsalder på 70 år for tjenestemænd i Danmark og på Færøerne i 2008 blev den hidtidige aldersgrænse på 65 år for ydelse af rådighedsløn til disse tjenestemænd ligeledes opretholdt. Aldersgrænsen blev imidlertid ændret i 2009, således at der ikke blev ydet rådighedsløn til den, der havde nået folkepensionsalderen. Bestemmelsen blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2017 som følge af en dom fra EU-domstolen om beskæftigelsesdirektivet, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 1551 af 13. december 2016 om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension (Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse tjenestemænd og ret til tilskadekomstpension).

2.1.1.6. Tjenestefrihed til supplerende uddannelse

I § 53, stk. 3, i lov om statens tjenestemænd i Grønland er der en bestemmelse om bevilling af tjenestefrihed til supplerende uddannelse. Efter bestemmelsen kan vedkommende minister efter forhandling med finansministeren bevilge en tjenestemand tjenestefrihed med løn i indtil 6 måneder til supplerende uddannelse. Hvis uddannelsen strækker sig ud over 6 måneder, kan vedkommende minister bevilge yderligere tjenestefrihed. Under sådan tjenestefrihed får tjenestemanden ikke løn efter 6-månedersperiodens udløb, men hele tjenestefrihedsperioden medregnes i lønancienniteten.

Tjenestefrihedsperioder efter 6-månedersperiodens udløb medregnes ikke i pensionsalderen, medmindre ansættelsesmyndigheden bevilger pensionsaldermedregning mod tjenestemandens indbetaling af pensionsdækningsbidrag til statskassen efter de af Finansministeriet fastsatte bestemmelser herfor.

En tilsvarende bestemmelse om tjenestefrihed til supplerende uddannelse findes ikke i lov om tjenestemænd.

2.1.1.7. Aftaler om tjenestepligt

Lov om statens tjenestemænd i Grønland indeholder ikke bestemmelser om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne.

Efter § 58 b, stk. 1, i lov om tjenestemænd kan vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, inden for rammer, der fastsættes ved aftale i henhold til lovens § 45, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne, betinget af, at tjenestemanden på forhånd forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.

2.1.1.8. Betaling af leje af lejeboliger

Lov om statens tjenestemænd i Grønland indeholder ikke bestemmelser om fastsættelse af lejen for andre boliger end tjenesteboliger, som forvaltningen udlejer til tjenestemænd.

Efter § 15 i lov om tjenestemænd fastsættes lejen for andre boliger end tjenesteboliger, der af forvaltningen udlejes til tjenestemænd, under hensyntagen til boligens størrelse, alder, kvalitet og udstyr. De nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

2.1.1.9. Delegation af aftalekompetence

Løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer. Aftaler, der alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt ministerium, kan dog efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende minister.

Vedkommende færøske myndighed kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der ve‍‍d­rører ansættelsesvilkår for tjenestemænd, som i henhold til § 2, stk. 3, i lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder fortsætter deres tjeneste under de færøske myndigheder, men opretholder deres ansættelsesforhold til vedkommende danske myndighed, jf. lovens § 7.

Vedkommende grønlandske myndighed kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for tjenestemænd, som i henhold til § 13 a, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland fortsætter deres tjeneste under de grønlandske myndigheder ved overgangen af en statsinstitution eller et forvaltningsområde til de grønlandske myndigheder, men opretholder deres ansættelsesforhold til vedkommende danske myndighed, jf. lovens § 41, stk. 3. Som nævnt i pkt. 2.1.1.1 har § 13 a, stk. 2, ikke længere betydning. Det samme gælder således også § 41, stk. 3.

2.1.1.10. Andre forhold

I bestemmelserne i lov om tjenestemænd og lov statens tjenestemænd i Grønland om behandling af disciplinærsager er der forskel med hensyn til henvisningerne til straffelovgivningen i lov om tjenestemænd og henvisningerne til kriminallovgivningen i lov om statens tjenestemænd i Grønland som følge af den forskellige regulering af disse forhold i den øvrige lovgivning.

Endvidere træder kredsretten i stedet for byretten i tilfælde, hvor forhørslederen under et tjenstligt forhør, der behandles i Grønland, lader et vidne, der undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring under et tjenstligt forhør, afhøre i retten.

Der henvises i lov om tjenestemænd og lov statens tjenestemænd i Grønland til retsplejeloven, f.eks. i bestemmelserne om tjenestemandsretterne. Det er henvisninger til henholdsvis den danske retsplejelov, retsplejeloven for Færøerne og retsplejeloven for Grønland i de relevante tilfælde.

2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Finansministeriet finder, at tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelsesvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland så vidt muligt bør ligestilles. Ligestillingen foreslås gennemført ved, at lov om tjenestemænd kommer til at omfatte statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Der vil i den forbindelse være behov for at foretage enkelte ændringer i loven. Endvidere foreslås enkelte forskelle med hensyn til ansættelsesvilkår opretholdt.

De enkelte ansættelsesvilkår og Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning behandles i det følgende.

2.1.2.1. Ansættelsesområde og ansættelsestilbud

Efter Finansministeriets opfattelse er der ikke grund til at ændre de gældende bestemmelser om tjenestemændenes ansættelsesområde, om Omflytningsnævnets kompetence, om afgivelse af ansættelsestilbud og om tjenestemændenes pligt til at overgå til ansættelse under en anden myndighed i forbindelse med de færøske eller grønlandske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, jf. ovenfor pkt. 2.1.1.1. Der vil således fortsat være enkelte forskelle mellem reglerne herom for statens tjenestemænd på Færøerne og i Grønland.

Statens tjenestemænd på Færøerne

For så vidt angår statens tjenestemænd på Færøerne bør lov om tjenestemænd og lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder således efter Finansministeriets opfattelse fortsat finde anvendelse, herunder bestemmelserne om afgivelse af tilbud om ansættelse som færøske tjenestemænd.

Statens tjenestemænd på Færøerne har i overensstemmelse hermed ikke pligt til at overgå til ansættelse som færøske tjenestemænd i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Tjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold til vedkommende danske myndighed, fortsætter deres tjeneste som »udlånte« tjenestemænd.

Statens tjenestemænd i Grønland

Ansættelsesområde

For så vidt angår statens tjenestemænd i Grønland bør ansættelsesområdet i geografisk henseende efter Finansministeriets opfattelse fortsat fastsættes til tjenestemandsstillinger i Grønland under staten, Grønlands Selvstyre eller en kommune. I øvrigt bør ansættelsesområdet som hidtil fastsættes ved aftale efter reglerne i § 45.

Statens tjenestemænd i Grønland har således pligt til at overgå til ansættelse som tjenestemand under vedkommende grønlandske myndighed i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder og har ikke ret til at fortsætte tjenesten som »udlånte« tjenestemænd.

Dette svarer til den gældende bestemmelse i § 11 a i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Denne bestemmelse omfatter tjenestemænd, der er ansat eller udnævnt i anden stilling den 1. januar 1976 eller senere. Der er i dag ikke erhvervsaktive tjenestemænd omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland, der er ansat eller udnævnt i anden stilling før den 1. januar 1976. Ansættelses- eller udnævnelsestidspunktet har således ikke længere betydning for, hvem der er omfattet af bestemmelsen, og foreslås derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, der indeholder forslag til § 35 i lov om tjenestemænd vedrørende ansættelsesområde.

Forslaget omfatter ikke dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, der indeholder forslag til § 38 i lov om tjenestemænd.

Ansættelsestilbud

Overtager Grønlands Selvstyre et sagsområde efter lov om Grønlands Selvstyre, tilbyder Selvstyret de tjenestemænd, der er ansat på sagsområdet, med virkning fra overtagelsestidspunktet ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed med løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til tjenestemandens vilkår under ansættelsen i staten. Dette svarer til den gældende bestemmelse i § 13 a, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Der er som nævnt ikke i dag erhvervsaktive tjenestemænd omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland, der er ansat eller udnævnt i anden stilling før den 1. januar 1976. Bestemmelserne i § 13 a, stk. 2-7, har således ikke længere betydning og foreslås derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, der indeholder forslag til § 36 i lov om tjenestemænd vedrørende ansættelsestilbud.

Forslaget omfatter ikke dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, der indeholder forslag til § 38 i lov om tjenestemænd.

2.1.2.2. Tavshedspligt

Efter Finansministeriets opfattelse er der ikke behov for at opretholde en særbestemmelse om tavshedspligt for statens tjenestemænd i Grønland, idet brud på tjenstlig tavshedspligt er reguleret i § 50 og §§ 52-54 i kriminallov for Grønland. En bestemmelse om tavshedspligt foreslås derfor ikke medtaget i lovforslaget.

2.1.2.3. Anvendelse af bisidder under tjenstligt forhør

Efter Finansministeriets opfattelse bør der gælde samme regler for alle statens tjenestemænd med hensyn til den personkreds, der kan anvendes som bisidder for en tjenestemand under tjenstlige forhør. I den forbindelse bør det overvejes at foretage en tilpasning af reglerne i tjenestemandslovgivningen til reglerne i forvaltningsloven om bistand til en part.

Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, kan den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Dette gælder dog efter § 8, stk. 2, ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå af andre findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Bestemmelserne i forvaltningslovens § 8 og § 21, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemænd supplerer hinanden. Det antages således i ombudsmandspraksis, at en tjenestemand ikke under et tjenstligt forhør kan lade sig repræsentere (dvs. erstatte) af en partsrepræsentant, idet formålet med forhøret bl.a. netop er at afhøre parten. På den anden side antages det i ombudsmandspraksis, at parten ved valget mellem hvem, der skal bistå i forbindelse med et tjenstligt forhør, ikke er begrænset til de persongrupper, der er omhandlet i § 21, stk. 2, i lov om tjenestemænd, og at myndigheden kun kan tilsidesætte partens valg af bisidder i tilfælde, hvor der konkret vil være hjemmel hertil i forvaltningslovens § 8, stk. 2. Der henvises til udtalelsen i Folketingets Ombudsmands beretning 1990, side 339 (356).

På den anførte baggrund foreslås det, at tjenestemanden kan anvende en repræsentant for tjenestemandens organisation, en advokat eller andre som bisidder under tjenstligt forhør. Med den foreslåede formulering kan tjenestemanden også anvende en tjenestemand eller anden ansat i vedkommende ministerium eller institution som bisidder.

Det foreslås tillige, at vedkommende minister kan tilsidesætte tjenestemandens valg af bisidder, hvis valget findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, svarende til reglen om bistand til en part i forvaltningslovens § 8, stk. 2. Tjenestemanden har i givet fald mulighed for at vælge en anden bisidder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, der indeholder forslag til § 21, stk. 2, i lov om tjenestemænd.

Der foreslås ikke ændringer med hensyn til partsrepræsentation i forbindelse med tjenstlige forhør. Tjenestemanden kan således fortsat ikke lade sig repræsentere (erstatte) af en partsrepræsentant under tjenstlige forhør.

Forslaget omfatter ikke dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere, idet de ikke er omfattet af reglerne om tjenstligt forhør, jf. § 34, stk. 3-5, i lov om tjenestemænd.

2.1.2.4. Anvendelse af tolk under tjenstligt forhør

Efter Finansministeriets opfattelse bør statens tjenestemænd i Grønland fortsat have ret til at give møde med en tolk under tjenstlige forhør.

Der foreslås derfor en bestemmelse, hvorefter tjenestemænd i Grønland er berettiget til at give møde med en tolk under tjenstlige forhør og ved indkaldelsen til det første forhør skal gøres bekendt hermed.

Efter Finansministeriets opfattelse bør tjenestemandens udgift til tolk godtgøres uden hensyntagen til sagens udfald.

Det foreslås, at godtgørelsen ydes med et efter forholdene passende beløb, og at forhørslederen efter begæring afgiver en udtalelse herom. Dette svarer til den gældende bestemmelse om godtgørelse af udgift til tolk i § 23, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, der indeholder forslag til § 37 i lov om tjenestemænd.

Forslaget omfatter ikke dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere, idet de ikke er omfattet af reglerne om tjenstligt forhør, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, der indeholder forslag til § 38 i lov tjenestemænd.

Finansministeriet finder, at der ikke er behov for at indføre en bestemmelse om ret til at give møde med tolk for statens tjenestemænd på Færøerne. Det bemærkes i den forbindelse, at dansk lige så vel som færøsk kan anvendes i offentlige forhold, jf. hjemmestyrelovens § 11, stk. 1.

2.1.2.5. Rådighedsløn til tjenestemænd, der er fyldt 65 år

Efter Finansministeriets opfattelse er der ikke grundlag for at opretholde aldersgrænsen på 65 år for udbetaling af rådighedsløn til statens tjenestemænd i Grønland, der afskediges, fordi stillingen nedlægges, jf. § 32, stk. 4, nr. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

En særbestemmelse om, at der ikke ydes rådighedsløn til tjenestemænd i Grønland, der er fyldt 65 år, er derfor ikke medtaget i lovforslaget. Der ydes således rådighedsløn til alle tjenestemænd, der i øvrigt opfylder betingelserne for at få rådighedsløn. Der ydes fortsat ikke rådighedsløn til den, der har nået den for stillingen fastsatte afgangsalder.

For personer, der er afskediget med ret til rådighedsløn før den 1. april 2026, finder § 32 i lov om statens tjenestemænd i Grønland anvendelse, herunder aldersgrænsen på 65 år, jf. lovforslagets § 6, stk. 6.

2.1.2.6. Tjenestefrihed til supplerende uddannelse

Efter Finansministeriets opfattelse er der ikke behov for at opretholde en bestemmelse om tjenestefrihed til supplerende uddannelse, jf. § 53, stk. 3, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, idet statens tjenestemænd i Grønland vil kunne få tjenestefrihed efter de almindelige regler herom i §§ 58 og 58 a i lov om tjenestemænd.

En særbestemmelse om tjenestefrihed til supplerende uddannelse er derfor ikke medtaget i lovforslaget.

2.1.2.7. Aftaler om tjenestepligt

Finansministeriet finder, at der ikke er grundlag for at opretholde forskellen med hensyn til indgåelse af aftaler om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse, som ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne til. Der bør således være mulighed for at indgå rammeaftaler i medfør af § 45 i lov om tjenestemænd om indgåelse af aftaler om tjenestepligt vedrørende alle tjenestemænd.

Det foreslås derfor, at § 58 b i lov om tjenestemænd om aftaler om tjenestepligt kommer til at omfatte alle tjenestemænd. Derfor foreslås der ikke en særbestemmelse om aftaler om tjenestepligt for statens tjenestemænd i Grønland.

Dette indebærer ikke ændringer i anvendelsesområdet for de indgåede aftaler om rammer for aftaler om tjenestepligt.

2.1.2.8. Betaling af leje af lejeboliger

Finansministeriet finder, at der ikke er grundlag for at opretholde forskellen med hensyn til fastsættelse af betaling for leje af lejeboliger. Det foreslås derfor, at § 15 i lov om tjenestemænd om fastsættelse af betaling for leje af lejeboliger kommer til at omfatte alle tjenestemænd. Derfor foreslås der ikke en særbestemmelse herom for statens tjenestemænd i Grønland.

Det er ikke hermed tilsigtet, at ministerier og styrelsers praksis for udlejning af boliger ændres.

2.1.2.9. Delegation af aftalekompetence

Bestemmelsen om delegation af aftalekompetence til de færøske myndigheder i § 7 i lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder bør efter Finansministeriets opfattelse opretholdes, idet det kan være relevant, at vedkommende færøske myndighed indgår aftaler, der ve‍drører ansættelsesvilkår for »udlånte« tjenestemænd, jf. pkt. 2.1.2.1. Der foreslås derfor ikke ændringer i denne lov.

Bestemmelsen om delegation af aftalekompetence til de grønlandske myndigheder i § 41, stk. 3, i lov om statens tjenestemænd i Grønland har derimod ikke længere betydning, jf. pkt. 2.1.1.9, og foreslås derfor ikke medtaget i lovforslaget.

2.1.2.10. Andre forhold

Det er efter Finansministeriets opfattelse nødvendigt at opretholde henvisninger til henholdsvis straffelovgivningen og kriminallovgivningen i reglerne om behandling af disciplinærsager på grund af den forskellige regulering af disse forhold i den øvrige lovgivning. Forslag vedrørende de enkelte henvisninger fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, samt nr. 7-10, hvortil der henvises.

Henvisningerne til retsplejeloven er som hidtil henvisninger til henholdsvis den danske retsplejelov, retsplejeloven for Færøerne og retsplejeloven for Grønland i de relevante tilfælde.

2.2. Ligestilling af pensionsvilkår

2.2.1. Gældende ret

Statens tjenestemænd i Danmark og på Færøerne er omfattet af lov om tjenestemandspension, mens statens tjenestemænd i Grønland er omfattet af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. Disse love indeholder i vidt omfang de samme bestemmelser, men adskiller sig navnlig på fire områder: Pensionsudbetalingsalder, førtidspensionsfradrag, pensionsberegning og bevarelse af ægtefællepensionsret ved separation og skilsmisse.

2.2.1.1. Pensionsudbetalingsalder

Efter § 3 i lov om tjenestemandspension kan alderspension tidligst udbetales fra tjenestemandens pensionsudbetalingsalder, som er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2018 eller senere, har pensionsudbetalingsalder 3 år før folkepensionsalderen, som denne er fastsat i § 1 a i lov om social pension. Tjenestemænd, der er ansat mellem den 1. januar 2007 og den 31. december 2017, har pensionsudbetalingsalder 5 år før folkepensionsalderen.

Tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, har en fikseret pensionsudbetalingsalder på 60 år.

Disse regler er også gældende for statens tjenestemænd på Færøerne.

Efter § 2 i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland har tjenestemænd uanset ansættelsestidspunktet en fikseret pensionsudbetalingsalder på 60 år.

2.2.1.2. Førtidspensionsfradrag

Efter § 6, stk. 6-9, i lov om tjenestemandspension beregnes der et førtidspensionsfradrag, hvis en tjenestemand vælger at gå på alderspension før folkepensionsalderen.

Fradragets størrelse fastsættes som et procentuelt fradrag. Fradraget fastsættes ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer, jf. § 6, stk. 9, i lov om tjenestemandspension og §§ 45-47 i lov om tjenestemænd. De almindeligt gældende førtidspensionsfradrag er på 17, 14, 6, 5, 3 og 1 pct. afhængigt af, hvor tidligt - i forhold til folkepensionsalderen - tjenestemanden vælger at gå på alderspension.

Hvis tjenestemanden fratræder ved eller efter sin alder for folkepension, henholdsvis alderspension efter inatsisartutlov om alderspension i Grønland og folkepension efter lagtingslov om almenpension på Færøerne, er der ikke grundlag for at nedsætte pensionen med et førtidspensionsfradrag.

Procentsatsen fastsættes med udgangspunkt i den for tjenestemanden gældende pensionsudbetalingsalder. Reglerne fremgår af cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag og cirkulære nr. 9443 af 8. juli 2020 om protokollat til aftale om førtidspensionsfradrag.

I § 24, stk. 5, i lov om tjenestemandspension er der bestemmelser om førtidspensionsfradrag ved udbetaling af opsat pension.

I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland er der derimod ikke bestemmelser om førtidspensionsfradrag.

2.2.1.3. Pensionsberegning

Pensioner efter lov om tjenestemandspension og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland beregnes forskelligt.

Pensionen efter lov om tjenestemandspension beregnes efter lovens § 6 som en procentpension af den pensionsgivende løn på skalatrinnet, dog højst 57 pct. heraf. Hertil lægges, hvis tjenestemanden pensioneres før folkepensionsalderen, et under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg), der bortfalder ved folkepensionsalderen. Herudover kan der være beregnet et førtidspensionsfradrag, jf. ovenfor pkt. 2.2.1.2.

Pensionen efter lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland beregnes efter lovens §§ 4 og 5 som en grundpension ud fra et basisbeløb på 218,91 kr. og 1,5 pct. eller 1,2 pct. af den pensionsgivende løn i 31. marts 1991-niveau for hvert pensionsalderår. Hertil lægges et almindeligt pensionstillæg (kronetillæg), et særligt pensionstillæg (procenttillæg på 1,5 pct. eller 1,2 pct. af grønlandstillægget) og et dyrtidstillæg. Til den således pr. 31. marts 1991 beregnede pension lægges en procentregulering, der pr. 1. april 2024 er 56,6128 pct.

Pensionsberegningen efter lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland svarer til princippet i beregningen af tjenestemandspension efter lov om tjenestemandspension før indførelsen af procentpensioner pr. 1. januar 1994. Lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland har dog ikke bestemmelser om nedsættelse af tjenestemandspensionen fra folkepensionsalderen, svarende til reglerne i lov om tjenestemandspension før 1994.

De pensionsgivende lønninger for statens tjenestemænd i Grønland er lavere end de pensionsgivende lønninger for statens tjenestemænd i Danmark og på Færøerne. Det betyder, at pensioner efter lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland er tilsvarende mindre end efter lov om tjenestemandspension.

2.2.1.4. Bevarelse af ægtefællepensionsret ved separation og skilsmisse

Tjenestemænd i Danmark, der er omfattet af lov om tjenestemandspension, er omfattet af ægtefællepensionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 7. august 2019 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse. Loven indebærer, at ægtefæller efter disse tjenestemænd under visse betingelser kan bevare ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse.

For tjenestemænd, der er omfattet af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, finder enkepensionsloven af 1941, jf. lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse med senere ændringer, fortsat anvendelse, jf. § 10, stk. 5, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland.

Ægtefællepensionsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger, jf. lovens § 18.

Ægtefællepensionsloven kan ikke sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, da Færøerne har overtaget sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder ægteskabslovgivningen.

2.2.1.5. Grønlands Selvstyres og de grønlandske kommuners tjenestemænd

Tjenestemænd ansat af Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner har i kraft af landstingslovgivningen om tjenestemænd ret til pension efter de for statens tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.

Efter § 24 a i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland kan finansministeren træffe beslutning om, at staten beregner og udreder den pension, der tilkommer tjenestemænd ansat af Grønlands Selvstyre eller en kommune i Grønland. De grønlandske ansættelsesmyndigheder indbetaler efter lovens § 24 b, stk. 1, et løbende pensionsbidrag til statskassen til dækning af statens pensionsudgifter for disse tjenestemænd. Pensionsbidraget fastsættes som en procentsats af tjenestemandens pensionsgivende lønindtægt. Efter lovens § 24 b, stk. 2, fastsættes procentsatsen af finansministeren efter forhandling med Selvstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening. Satsen kan reguleres hvert 3. år.

Afskediges en tjenestemand, der er omfattet af § 24 a, af anden årsag end alder eller helbredsbetinget tjenstudygtighed og således, at tjenestemanden herved opnår ret til egenpension, indbetaler ansættelsesmyndigheden et af finansministeren beregnet beløb svarende til statens merudgift som følge af den forøgede pensionsudgift, jf. § 24 c.

Staten, Grønlands hjemmestyre og De Grønlandske Kommuners Landsforening har i 1982 indgået en aftale om pension til hjemmestyrets (nu Selvstyrets) og kommunernes tjenestemænd. Selvstyret og kommunerne kan med virkning fra den 1. juli 2010 ikke ansætte tjenestemænd med statslig pensionsdækning.

2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Finansministeriet finder, at tjenestemandslovgivningens bestemmelser om pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland så vidt muligt bør ligestilles. Ligestillingen foreslås gennemført ved, at tjenestemænd, der ansættes i statens tjeneste i Grønland med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, ansættes efter reglerne i lov om tjenestemænd. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes fra samme tidspunkt af lov om tjenestemandspension.

Tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, overgår med virkning fra den 1. april 2026 til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd, jf. lovforslagets § 6, stk. 4. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn vil fra samme tidspunkt blive omfattet af lov om tjenestemandspension.

Der vil efter Finansministeriets opfattelse være behov for at foretage enkelte ændringer i lov om tjenestemandspension for tjenestemænd med bopæl i Grønland, således at der tages højde for, at den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension (67 år), er lavere end folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension.

Tilsvarende vil der være behov for at tilpasse § 6 og § 12 i lov om tjenestemandspension til reglerne om folkepensionsalder i den til enhver tid gældende lagtingslov om almenpension på Færøerne.

Det skyldes, at tjenestemandspensioner samordnes med folkepensionen på den måde, at tillægget efter § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, og § 25, stk. 5 (under-folkepensionsalder-tillægget, UFP-tillæg) falder væk, når tjenestemandspensionisten når sin folkepensionsalder, som er forskellig afhængigt af, i hvilken del af riget pensionisten har/tager bopæl. Det følger heraf, at der ved pensionistens flytning mellem Grønland, Færøerne og Danmark skal tages stilling til, om folkepensionsalderen/alderspensionsalderen i bopælslandet giver grundlag for at ændre på udbetaling af UFP-tillægget.

Tidligere statstjenestemænd i Grønland, der er pensioneret før den 1. april 2026, og disse tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn, omfattes ikke af lov om tjenestemandspension, men omfattes fortsat af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland.

2.2.2.1. Pensionsudbetalingsalder

Den foreslåede ligestilling af pensionsvilkårene vil indebære, at tjenestemænd, der ansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, og som fratræder en tjenestemandsstilling i Grønland med ret til pension efter lov om tjenestemandspension, vil have en pensionsudbetalingsalder, der ligger 3 år før den alder, som til enhver tid gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension. Der henvises til den i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov om tjenestemandspension. Det er på linje med, hvad der gælder for tjenestemænd i Danmark og på Færøerne, hvis pensionsudbetalingsalder er 3 år før folkepensionsalderen, såfremt ansættelsen er sket med virkning fra den 1. januar 2018 eller senere, jf. § 3 i lov om tjenestemandspension og pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Finansministeriet finder imidlertid, at statens tjenestemænd i Grønland, der med virkning fra den 1. april 2026 overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd og dermed omfattes af lov om tjenestemandspension, jf. lovforslagets § 6, stk. 4, bør bevare den hidtidige fikserede pensionsudbetalingsalder på 60 år. Der henvises til forslaget til § 3, stk. 3, i lov om tjenestemandspension i lovforslagets § 2, nr. 2. Det svarer til retsstillingen for de tjenestemænd i Danmark og på Færøerne, der er ansat før den 1. januar 2007. Disse tjenestemænd har ligeledes en fikseret pensionsudbetalingsalder på 60 år og har bevaret denne pensionsudbetalingsalder ved senere forhøjelser af pensionsudbetalingsalderen for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere.

For tjenestemænd, der fratræder en tjenestemandsstilling på Færøerne, har pensionsudbetalingsalderen fulgt pensionsbeskatningsloven, hvorefter pensionsudbetalingsalderen er 60 år for tjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 2007, og 5 år før folkepensionsalderen for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, men inden udgangen af 2017. For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2018 eller senere, er pensionsudbetalingsalderen 3 år før folkepensionsalderen. Hidtil er pensionsudbetalingsalderen for statens tjenestemænd på Færøerne fastsat i relation til § 1 a i lov om social pension, men med ændringsforslaget i § 2, nr. 2, til § 3, stk. 4, i lov om tjenestemandspension, er pensionsudbetalingsalderen 3 år før den alder, der gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension. For statens tjenestemænd på Færøerne, der er ansat mellem den 1. januar 2007 og den 31. december 2017, er pensionsudbetalingsalderen 5 år før den alder, som gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension. For statens tjenestemænd på Færøerne, der er ansat før den 1. januar 2007, er pensionsudbetalingsalderen 60 år.

Hvis en tjenestemandspensionist flytter mellem forskellige dele af riget, vil der ikke ske ændring i den pensionsudbetalingsalder, som er fastlagt og meddelt den pågældende ved fratrædelsen fra tjenestemandsstillingen samtidig med den beregnede pension. Det gælder også for opsatte pensioner.

2.2.2.2. Førtidspensionsfradrag

Den foreslåede ligestilling af pensionsvilkårene vil indebære, at bestemmelserne i § 6, stk. 6-9, der bliver § 6, stk. 4-7, i lov om tjenestemandspension om førtidspensionsfradrag vil finde anvendelse for tjenestemænd, der nyansættes eller genansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, og som har bopæl i Grønland.

Disse bestemmelser vil også finde anvendelse for tjenestemænd i Grønland, der med virkning fra den 1. april 2026 overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd og dermed omfattes af lov om tjenestemandspension. Finansministeriet vil være indstillet på i medfør af § 6, stk. 9, der bliver § 6, stk. 7, i lov om tjenestemandspension og §§ 45-47 i lov om tjenestemænd at indgå aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om, at disse tjenestemænd omfattes af en lempeligere skala for førtidspensionsfradrag end den for statstjenestemænd almindeligt gældende skala.

Hvis en tjenestemandspensionist flytter mellem forskellige dele af riget, vil der ikke ske ændring i det førtidspensionsfradrag, som er lagt til grund for pensionsberegningen.

2.2.2.3. Pensionsberegning

Den foreslåede ligestilling af pensionsvilkårene vil indebære, at beregning af pensionen for tjenestemænd, der nyansættes eller genansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, og som har bopæl i Grønland, sker efter reglerne i lov om tjenestemandspension.

De tjenestemænd i Grønland, der med virkning fra den 1. april 2026 overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd og dermed omfattes af lov om tjenestemandspension, vil ligeledes få pensionen beregnet efter reglerne i lov om tjenestemandspension ved pensionering den 1. april 2026 eller senere, jf. lovforslagets § 6, stk. 4. Tilsvarende gælder for tjenestemændenes efterlevende ægtefæller og børn.

Den pensionsgivende løn, der lægges til grund ved beregning af pensionen, er den pensionsgivende løn på hvert skalatrin, der fastsættes i medfør af § 5 i lov om tjenestemandspension.

2.2.2.4. Bevarelse af ægtefællepensionsret ved separation og skilsmisse

Det forventes, at lov nr. 484 af 7. juni 2006 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse med den ændring, der følger af § 12 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, vil blive sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

I forhold til tjenestemænd m.v. i Grønland vil anordningen betyde, at det bliver muligt for ægtefæller at aftale, at den ene ægtefælle efter separation og skilsmisse skal bevare retten til ægtefællepension efter den anden ægtefælle ved denne ægtefælles død. Ved ikraftsættelse af loven vil den træde i stedet for lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse. Denne lov gælder ikke for Grønland, men efter § 10, stk. 5, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland finder loven anvendelse for tjenestemænd i Grønland.

Ved lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det derfor, at § 10, stk. 5, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland ophæves. Det foreslås endvidere, at finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, nr. 4, med henblik på, at bestemmelsen kan træde i kraft samtidig med ikrafttræden for Grønland af ægtefællepensionsloven, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse kan ikke sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, da Færøerne har overtaget sagsområdet person-, familie- og arveret, herunder ægteskabslovgivningen.

2.2.2.5. Grønlands Selvstyres og de grønlandske kommuners tjenestemænd

Loven omfatter ikke pensionsvilkårene for Grønlands Selvstyres og de grønlandske kommuners tjenestemænd.

Staten vil som hidtil beregne og udrede pensioner til disse tjenestemænd svarende til reglerne i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland på grundlag af pensionsaftalen fra 1982 mellem staten, Grønlands hjemmestyre og De Grønlandske Kommuners Landsforening.

2.3. Lønningsrådets sammensætning

2.3.1. Gældende ret

§§ 50 og 51 i lov om tjenestemænd indeholder bestemmelser om Lønningsrådet.

Der skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der fastsættes regler i henhold til en række bestemmelser i lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension. Finansministeren kan anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i medfør af lov om tjenestemænd. De forhandlingsberettigede centralorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med finansministeren. Kan der ikke opnås enighed om anvendelsen af det samlede beløb (rammen) i forbindelse med aftaleforhandlingerne, fremsætter finansministeren særligt lovforslag efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

Lønningsrådets udtalelser er ikke bindende.

Lønningsrådet består med den for tiden fastsatte sammensætning af en formand, en næstformand og 14 andre medlemmer samt stedfortrædere for disse. Formanden, næstformanden, 2 medlemmer, der repræsenterer administrationen, og 4 medlemmer, der repræsenterer de forhandlingsberettigede centralorganisationer, samt stedfortrædere for disse beskikkes af finansministeren, for organisationsrepræsentanternes vedkommende efter indstilling af centralorganisationerne. 8 medlemmer og stedfortrædere for disse vælges af Folketinget blandt dettes medlemmer.

Formanden, næstformanden, medlemmerne og stedfortræderne beskikkes eller vælges for 4 år ad gangen. Dog afgår de af Folketinget valgte medlemmer og stedfortrædere, såfremt de udtræder af Folketinget, og organisationsrepræsentanterne og deres stedfortrædere afgår, når ny indstilling fremkommer.

Efter § 47 i lov om statens tjenestemænd i Grønland består Lønningsrådet af de medlemmer, der er valgt og beskikket i henhold til lov om tjenestemænd. I sager vedrørende lov om statens tjenestemænd i Grønland suppleres Lønningsrådet med et medlem, der repræsenterer Grønlandsadministrationen, og et medlem med særligt kendskab til Grønlandstjenesten, der repræsenterer de forhandlingsberettigede centralorganisationer. De supplerende medlemmer beskikkes af finansministeren, for organisationsrepræsentantens vedkommende efter indstilling fra centralorganisationerne.

De to i Grønland valgte folketingsmedlemmer er tillige supplerende medlemmer af Lønningsrådet i sager vedrørende lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Lovgivningen indeholder ikke bestemmelser om en administrationsrepræsentant og en organisationsrepræsentant som supplerende medlemmer af Lønningsrådet i sager vedrørende statens tjenestemænd på Færøerne, og de to på Færøerne valgte folketingsmedlemmer er ikke supplerende medlemmer af Lønningsrådet.

2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter Finansministeriets opfattelse bør der i sammenhæng med ligestillingen af ansættelses- og pensionsvilkårene for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland gennemføres ændringer med hensyn til Lønningsrådets sammensætning. Ligestillingen af ansættelses- og pensionsvilkårene foreslås som nævnt i pkt. 2.1.2 og 2.2.2 gennemført ved, at lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension kommer til at omfatte alle statens tjenestemænd, og således at lov om statens tjenestemænd i Grønland ophæves.

Lønningsrådets sammensætning bør tilsvarende ændres, således at der fremover ikke er supplerende medlemmer ved rådets behandling af sager vedrørende grønlandske forhold. En bestemmelse svarende til § 47 i lov om statens tjenestemænd i Grønland er derfor ikke medtaget i lovforslaget. Der vil som hidtil ikke være supplerende medlemmer ved behandlingen af sager vedrørende færøske forhold.

Forslaget indebærer, at Lønningsrådet fremover ikke suppleres med et medlem repræsenterende Grønlandsadministrationen og et medlem med særligt kendskab til Grønlandstjenesten, som repræsenterer centralorganisationerne, ligesom de to i Grønland valgte folketingsmedlemmer ikke er supplerende medlemmer af Lønningsrådet.

Det forudsættes, at Lønningsrådet i fornødent omfang inddrager færøske og grønlandske forhold i sagsbehandlingen.

Efter forslaget i § 6, stk. 7, færdigbehandles sager, der verserer i Lønningsrådet ved lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. Verserende sager færdigbehandles således med den hidtidige sammensætning af rådet, herunder de supplerende medlemmer.

2.4. Nedlæggelse af Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland

2.4.1. Gældende ret

§§ 48-49 l i lov om statens tjenestemænd i Grønland indeholder bestemmelser om Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland, der i det væsentlige svarer til bestemmelserne om Tjenestemandsretten i lov om tjenestemænd, herunder bestemmelserne om rettens saglige kompetence.

Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland behandler efter lovens § 49, stk. 1, sager om:

1) overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter lovens §§ 42 og 43 træder i stedet for aftaler, og

2) kollektiv overtrædelse af lovens § 11, stk. 1, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller flere centralorganisationer.

Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en stedfortræder for formanden. Finansministeren beskikker otte dommere og stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra centralorganisationerne. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland har sit sæde i Nuuk, men kan sættes andetsteds, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, jf. lovens § 49 b.

§§ 52-54 j i lov om tjenestemænd indeholder bestemmelser om Tjenestemandsretten.

Tjenestemandsretten behandler efter lovens § 53, stk. 1, sager om:

1) overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter lovens § 46-47 træder i stedet for aftaler,

2) kollektiv overtrædelse af lovens § 10, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller flere centralorganisationer.

Tjenestemandsretten består af en formand og en stedfortræder for denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere.

Finansministeren beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra centralorganisationerne. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, jf. lovens § 54 b.

Lov om tjenestemænd indeholder ikke særlige bestemmelser om Tjenestemandsrettens behandling af sager vedrørende statens tjenestemænd på Færøerne.

2.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter Finansministeriets opfattelse bør der i sammenhæng med ligestillingen af ansættelses- og pensionsvilkårene for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland gennemføres ændringer med hensyn til tjenestemandsretterne. Ligestillingen af ansættelses- og pensionsvilkårene foreslås som nævnt i pkt. 2.1.2 og 2.2.2 gennemført ved, at lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension kommer til at omfatte alle statens tjenestemænd, og således at lov om statens tjenestemænd i Grønland ophæves.

Bestemmelserne om tjenestemandsretterne bør tilsvarende ændres, således at der fremover ikke er en særlig tjenestemandsret for statens tjenestemænd i Grønland. Bestemmelser svarende til §§ 48-49 l i lov om statens tjenestemænd i Grønland er derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Forslaget indebærer, at Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland nedlægges, og at Tjenestemandsretten fremover behandler de sager, der hidtil har hørt under Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland.

Forslaget indebærer endvidere, at Tjenestemandsretten fortsat har sit sæde i København, men at retten kan beslutte, at retten sættes andetsteds, ikke blot andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt f.eks. af hensyn til sagens parter eller på grund af sagens tema, jf. forslaget til ændring af § 54 b i lov om tjenestemænd i lovforslagets § 1, nr. 17.

Efter forslaget i § 6, stk. 7, færdigbehandles sager, der verserer i Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland ved lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. Verserende sager færdigbehandles således af den nævnte ret.

2.5. Sammensætningen af Tjenestemandsretten for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland m.v.

2.5.1. Gældende ret

Grønlands landsstyre nedsætter en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland efter reglerne i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 18. maj 2017.

Landsdommeren i Grønland er formand. Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en stedfortræder for formanden. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 65 år eller i øvrigt ikke opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Med virkning fra den 1. marts 2025 er normeringen af Grønlands Landsret ændret, således at retten består af 2 landsdommere, heraf 1 administrerende landsdommer, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 200 af 25. februar 2025 om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland (Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27).

Landsstyret beskikker fire dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening og fire dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede centralorganisationer for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Tjenestemandsretten behandler efter lovens § 2, stk. 1, sager om:

1) overtrædelse eller fortolkning af aftaler indgået i henhold til landstingslov om Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland eller bestemmelser, som efter landstingslovens §§ 50 og 51 træder i stedet for aftaler, og

2) kollektiv overtrædelse af § 12, stk. 1, i landstingslov om Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller flere af de nævnte centralorganisationer.

2.5.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Landsdommeren i Grønland har over for Finansministeriet peget på, at fuldmægtigene kun gør tjeneste ved Grønlands Landsret i forholdsvis kort tid. Det bør derfor efter landsdommerens opfattelse overvejes at ændre lovgivningen, således at stedfortræderen ikke nødvendigvis skal være en fuldmægtig ved landsretten, men for eksempel også kunne være en dommer ved Retten i Grønland.

Finansministeriet er enig med landsdommeren i, at stedfortræderen ikke nødvendigvis skal være en fuldmægtig ved Grønlands Landsret.

Som følge af den ændrede normering af Grønlands Landsret skal der endvidere tages stilling til, hvilken landsdommer der fremover skal varetage hvervet som formand for Tjenestemandsretten for Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Finansministeriet finder, at den administrerende landsdommer bør være formand for tjenestemandsretten.

Den pligtige afgangsalder for dommere m.v. ved Grønlands retsvæsen blev ved lov nr. 414 af 25. april 2023 om ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige andre love ændret fra 65 år til 70 år.

I overensstemmelse hermed finder Finansministeriet, at udpegningen af stedfortræderen for formanden for tjenestemandsretten bør gælde indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Efter den gældende bestemmelse beskikker landsstyret fire dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening. De Grønlandske Kommuners Landsforening blev nedlagt i 2018, og der skal derfor tages stilling til, hvorledes disse dommere og stedfortrædere skal udpeges. Finansministeriet finder, at beskikkelserne fremover bør ske efter fælles indstilling fra Naalakkersuisut og de grønlandske kommuner.

Finansministeriet finder samtidig, at lovens betegnelser for de grønlandske myndigheder bør opdateres.

Forslaget indebærer, at den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret er formand for Tjenestemandsretten for Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Den administrerende landsdommer udpeger den anden landsdommer, en dommer ved Retten i Grønland eller en fuldmægtig ved Grønlands Landsret som stedfortræder for formanden.

Forslaget indebærer tillige, at udpegningen af stedfortræderen for formanden for Tjenestemandsretten for Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges. Aldersgrænsen på 70 år har kun selvstændig betydning for stedfortrædere, der ikke er ansat som tjenestemænd, idet den pligtige afgangsalder for dommere m.v. er 70 år, jf. § 34, stk. 2, i lov om tjenestemænd.

Forslaget indebærer endvidere, at Naalakkersuisut beskikker fire dommere og stedfortræder for disse efter fælles indstilling fra Naalakkersuisut og de grønlandske kommuner. Er indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere ikke foretaget senest en måned, før beskikkelse skal finde sted, beskikker Naalakkersuisut på egen hånd den eller de manglende, jf. lovens § 1, stk. 4.

Endelig indebærer forslaget, at lovens betegnelser for de grønlandske myndigheder opdateres, således at Grønlands hjemmestyre ændres til Grønlands Selvstyre og Grønlands landsstyre ændres til Naalakkersuisut.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører merudgifter til pension til statens tjenestemænd i Grønland, der ved pensionering den 1. april 2026 eller senere vil have ret til pension efter lov om tjenestemandspension, som har højere satser end pension efter lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland.

Efterhånden som statens tjenestemænd i Grønland løbende vil blive pensioneret efter deres overgang til ansættelse efter lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026, vil de årlige udgifter til pensioner være stigende indtil 2065. Fuldt indfaset i 2065 skønnes merudgifterne at udgøre ca. 11 mio. kr. årligt.

Som følge af overgangen til pensionsgivende lønninger efter lov om tjenestemandspension vil de statslige ansættelsesmyndigheders bidrag til finanslovens § 36 til finansiering af pensionerne stige med 1,5 mio. kr. årligt fra 2026. De samlede nettomerudgifter for finanslovens § 36 fuldt indfaset skønnes således at udgøre ca. 9,5 mio. kr. årligt i 2065.

Lovforslaget vil som følge af overgangen til pensionsgivende lønninger efter lov om tjenestemandspension medføre udgifter for de statslige ansættelsesmyndigheder til højere pensionsdækningsbidrag til finanslovens § 36.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning. De statslige ansættelsesmyndigheder, herunder i Grønland, har digital adgang til deres tjenestemænds pensionsoplysninger i pensionsalderregisteret (PENSAB). Processen i forbindelse med pensionering er fuldt digitaliseret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 13. december 2024 til den 24. januar 2025 (43 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikerne, CO10 - Centralorganisationen af 2010, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansministeriet på Færøerne, Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grønlands Selvstyre, Departementet for Finanser og Skatter, Grønlands Selvstyre, Økonomi- og Personalestyrelsen, KL, Lærernes Centralorganisation, Offentligt Ansattes Organisationer, Politiforbundet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Udkast til lovforslaget har været forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer, jf. § 48, stk. 1, i lov om tjenestemænd og § 41, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse om lovens område i § 1 i lov om tjenestemænd anses som tjenestemand i henhold til denne lov enhver, der er ansat i statens eller folkekirkens tjeneste efter reglerne i denne lov.

Det foreslås, at lovens § 1 affattes således:

»Som tjenestemand i henhold til denne lov anses enhver, der er ansat i statens tjeneste efter reglerne i denne lov. Som tjenestemand i henhold til denne lov anses tillige enhver, der er ansat i folkekirkens tjeneste i Danmark efter reglerne i denne lov.«

Forslaget indebærer, at ligestilling af tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelsesvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland gennemføres ved, at lov om tjenestemænd kommer til at omfatte alle statens tjenestemænd.

Statens tjenestemænd på Færøerne er i forvejen omfattet af lov om tjenestemænd.

Tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026, og lov om statens tjenestemænd i Grønland ophæves samtidig, jf. lovforslagets § 5 og § 6, stk. 4.

Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes fra samme tidspunkt af lov om tjenestemandspension.

Folkekirken er tidligere overtaget af Færøernes hjemmestyre og Grønlands Selvstyre. For så vidt angår folkekirkens tjenestemænd skal lov om tjenestemænd således kun gælde for folkekirkens tjenestemænd i Danmark.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om tjenestemænd kan det pålægges en tjenestemand, der ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, og som af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, at overtage en anden passende stilling.

Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 3, 1. pkt., til reglerne om pensionsudbetalingsalderen i pensionsbeskatningslovens § 1 a ændres til en henvisning til reglerne om pensionsudbetalingsalderen i tjenestemandspensionslovens § 3.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af bestemmelsen om pensionsudbetalingsalderen i § 3 i lov om tjenestemandspension, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 og 2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 2, i lov om tjenestemænd behandles forhold, der medfører, at en tjenestemand suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, og som ikke gøres til genstand for strafferetlig forfølgning, ved disciplinær undersøgelse efter lovens regler.

Det foreslås, at der efter »strafferetlig forfølgning« indsættes »eller forfølgning efter kriminallov for Grønland«.

Forslaget indebærer en tilpasning af bestemmelsen som følge af den forskellige regulering af straffesager henholdsvis kriminalsager i den øvrige lovgivning. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 19, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervsaktive tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, efter forslaget i § 6, stk. 4, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om tjenestemænd skal en tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen.

Det foreslås, at »en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold« ændres til: »en tjenesteforseelse, et strafbart forhold eller et forhold, der er omfattet af kriminallov for Grønland«.

Forslaget indebærer en tilpasning af bestemmelsen som følge af den forskellige regulering af straffesager henholdsvis kriminalsager i den øvrige lovgivning. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervsaktive tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, efter forslaget i § 6, stk. 4, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, i lov om tjenestemænd kan en repræsentant for tjenestemandens organisation, en tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat anvendes som bisidder under tjenstlige forhør. Efter bestemmelsens ordlyd kan der således ikke anvendes andre ansatte end tjenestemænd i vedkommende ministerium eller institution.

Efter § 21, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland kan en repræsentant for tjenestemandens organisation, en ansat i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat anvendes som bisidder for en tjenestemand under tjenstlige forhør.

Det foreslås, at en tjenestemand kan anvende en repræsentant for tjenestemandens organisation, en advokat eller andre som bisidder under tjenstlige forhør. Tjenestemanden kan således også anvende en tjenestemand eller anden ansat i vedkommende ministerium eller institution som bisidder.

Det foreslås tillige, at vedkommende minister kan tilsidesætte tjenestemandens valg af bisidder, hvis valget findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Den foreslåede bestemmelse svarer til reglen om bistand til en part i forvaltningslovens § 8, stk. 2, og praksis efter denne bestemmelse vil kunne være vejledende ved anvendelsen. Tjenestemanden har i givet fald mulighed for at vælge en anden bisidder.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en ligestilling af reglerne om anvendelse af bisidder for alle statens tjenestemænd og en tilpasning af disse regler til reglerne i forvaltningsloven om bistand til en part.

Forslaget indebærer ikke ændringer med hensyn til partsrepræsentation i forbindelse med tjenstlige forhør. Tjenestemanden kan således fortsat ikke lade sig repræsentere (erstatte) af en partsrepræsentant under tjenstlige forhør.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.3 og 2.1.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Det fremgår af § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om tjenestemænd, at den, som afgiver urigtig forklaring som vidne under tjenstligt forhør, straffes med bøde eller hæfte.

Det foreslås, at hæfte ændres til fængsel indtil 4 måneder. Denne ændring svarer til § 32, stk. 2, i lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændring som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.). Efter denne bestemmelse kan der i stedet for hæfte idømmes fængsel indtil 4 måneder ved anvendelsen af straffebestemmelser, hvor hæfte indgår i strafferammen. Det forudsættes, at lovens § 31 om omsætning af hæftestraf til fængselsstraf finder tilsvarende anvendelse.

For så vidt angår sager om urigtig forklaring som vidne under tjenstligt forhør, der behandles i Grønland, henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, der indeholder forslag til § 39 a i lov om tjenestemænd.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 8, i lov om tjenestemænd straffes offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, med bøde.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 39 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Efter den foreslåede bestemmelse i § 39 b idømmes bøde efter kriminallov for Grønland for offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under tjenstlige forhør og retsmøder, der ikke er offentlige.

Forslaget indebærer en tilpasning af bestemmelsen som følge af den forskellige regulering af straffesager henholdsvis kriminalsager i den øvrige lovgivning. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 21, stk. 8, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervsaktive tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, efter forslaget i § 6, stk. 4, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om tjenestemænd kan en tjenestemand, der er mistænkt for et strafbart forhold, forlange sagen behandlet som straffesag.

Det foreslås, at der efter »strafbart forhold« indsættes »eller et forhold, der er omfattet af kriminallov for Grønland«, og at der efter »straffesag« indsættes »henholdsvis kriminalsag«.

Forslaget indebærer en tilpasning af bestemmelsen som følge af den forskellige regulering af straffesager henholdsvis kriminalsager i den øvrige lovgivning. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervsaktive tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, efter forslaget i § 6, stk. 4, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om tjenestemænd er behandlingen af sagen som straffesag ikke til hinder for, at der efter straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt forhør imod tjenestemanden.

Det foreslås, at »straffesagens afslutning« ændres til: »straffesagens eller kriminalsagens afslutning«.

Forslaget indebærer en tilpasning af bestemmelsen som følge af den forskellige regulering af straffesager henholdsvis kriminalsager i den øvrige lovgivning. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervsaktive tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, efter forslaget i § 6, stk. 4, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1, 1. pkt., i lov om tjenestemænd kan tjenestemænd afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Efter § 28, stk. 1, 2. pkt., kan afsked dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Det foreslås, at der efter »strafbart forhold« i § 28, stk. 1, 2. pkt., indsættes: »et forhold, der er omfattet af kriminallov for Grønland«.

Forslaget indebærer en tilpasning af bestemmelsen som følge af den forskellige regulering af straffesager henholdsvis kriminalsager i den øvrige lovgivning. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1, 2. pkt., i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Forslaget skal ses i lyset af, at erhvervsaktive tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, efter forslaget i § 6, stk. 4, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026.

Til nr. 11

Efter de nærmere bestemmelser i § 32 i lov om tjenestemænd bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi stillingen nedlægges, sin hidtidige løn i indtil 3 år (rådighedsløn). Lovens § 32, stk. 4 og 5, indeholder bestemmelser om ydelse af rådighedsløn og midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn.

Det fremgår af lovens § 32, stk. 6, at bestemmelserne i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler.

§ 32, stk. 4 og 5, i lov om statens tjenestemænd i Grønland indeholder tilsvarende bestemmelser om ydelse af rådighedsløn og midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn.

Det fremgår af denne lovs § 32, stk. 6, at bestemmelserne i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1971 gældende regler.

Forskellen vedrørende datoer skyldes de to loves forskellige ikrafttrædelsestidspunkter med hensyn til afskaffelse af ventepenge og indførelse af rådighedsløn.

Det er ikke nødvendigt at angive datoerne i loven. Det foreslås derfor, at henvisningen til de før 1. juli 1969 gældende regler udgår af § 32, stk. 6, i lov om tjenestemænd.

Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 12

Efter den nuværende overskrift til kapitel 7 i lov om tjenestemænd indeholder kapitlet en særbestemmelse om dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, jf. lovens § 34.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres til: »Særbestemmelser om dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere«.

Ændringen er en følge af forslaget om, at dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen samt kredsdommere overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd, herunder særbestemmelserne om dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 13

Efter forslaget i § 6, stk. 4, overgår tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes fra samme tidspunkt af lov om tjenestemandspension.

Dette gælder også for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen samt kredsdommere.

Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen vil således også blive omfattet af særbestemmelserne i § 34 i lov om tjenestemænd om dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene. Disse bestemmelser svarer til de hidtil gældende særbestemmelser i § 34 i lov om statens tjenestemænd i Grønland, herunder den bestemmelse om pligtig afgangsalder på 70 år for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen, der blev gennemført ved § 3, nr. 2, i lov nr. 414 af 25. april 2023 om ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige andre love.

Det foreslås, at der som § 34, stk. 5, indsættes en ny bestemmelse i lov om tjenestemænd, hvorefter bestemmelserne i lovens § 34, stk. 1, 2 og 4, også gælder for kredsdommere.

Ansættelse som kredsdommer kan således efter forslaget kun ske som varig ansættelse, jf. § 34, stk. 1. Ansættelse som kredsdommer sker i dag som varig ansættelse, selv om dette ikke fremgår specifikt af § 34, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at bestemmelsen om pligtig afgangsalder på 70 år også gælder for kredsdommere, jf. § 34, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse svarer til den bestemmelse om pligtig afgangsalder på 70 år for kredsdommere, der blev gennemført ved § 3, nr. 3, i lov nr. 414 af 25. april 2023.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endelig, at særbestemmelserne i § 34, stk. 4, om andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene også gælder for kredsdommere. Særbestemmelserne vedrører navnlig stillingsændringer og behandling af disciplinærsager.

Til nr. 14

Efter Finansministeriets opfattelse bør enkelte særbestemmelser om grønlandske forhold, herunder om statens tjenestemænd i Grønland, opretholdes. Disse særbestemmelser foreslås samlet i et nyt kapitel 8 i lov om tjenestemænd med overskriften »Særbestemmelser om visse grønlandske forhold«. Det gælder således de foreslåede bestemmelser i §§ 35-39 b i lov om tjenestemænd.

(Til § 35)

Efter Finansministeriets opfattelse er der ikke grund til at ændre de gældende bestemmelser om tjenestemændenes ansættelsesområde. Det foreslås derfor i § 35, at tjenestemændenes ansættelsesområde i geografisk henseende fastsættes til tjenestemandsstillinger i Grønland under staten, Grønlands Selvstyre eller en kommune. I øvrigt fastsættes ansættelsesområdet ved aftale efter reglerne i § 45.

Tjenestemænd, der i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af et sagsområde, ikke måtte ønske at overgå til ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed, har således ikke ret til at fortsætte tjenesten på sagsområdet og opretholde ansættelsesforholdet til staten som »udlånte« tjenestemænd.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 11 a i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Denne bestemmelse omfatter tjenestemænd, der er ansat eller udnævnt i anden stilling den 1. januar 1976 eller senere. Der er i dag ikke erhvervsaktive tjenestemænd omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland, der er ansat eller udnævnt i anden stilling før den 1. januar 1976. Ansættelses- eller udnævnelsestidspunktet er derfor ikke medtaget i forslaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 36)

Forslaget vedrører statstjenestemændenes forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder efter lov om Grønlands Selvstyre.

I den gældende bestemmelse i § 13 a, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd er det fastsat, at såfremt en statsinstitution eller et forvaltningsområde overgår fra staten til Grønlands landsråd eller til en kommune, tilbydes de under institutionen eller forvaltningsområdet ansatte tjenestemænd fra overgangstidspunktet ansættelse som tjenestemænd under den nye styrelse med løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelse i staten gældende.

Det foreslås, at det i § 36 i lov om tjenestemænd fastsættes, at overtager Grønlands Selvstyre et sagsområde efter lov om Grønlands Selvstyre, tilbyder Selvstyret de tjenestemænd, der er ansat på sagsområdet, med virkning fra overtagelsestidspunktet ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed med løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til tjenestemandens vilkår under ansættelsen i staten.

Forslaget indebærer, at Grønlands Selvstyre har pligt til at tilbyde de pågældende tjenestemænd ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed, herunder Selvstyret eller en kommune, med virkning fra overtagelsestidspunktet på uændrede vilkår. Vedkommende grønlandske myndighed har således som hidtil adgang og pligt til at overtage de pågældende tjenestemænd. Ansættelsen sker som efter den gældende bestemmelse med løn-, ansættelses- og pensionsvilkår, der svarer til tjenestemandens vilkår under ansættelsen i staten.

Den foreslåede bestemmelse finder ligesom den gældende bestemmelse ikke anvendelse, hvis en tjenestemandsstilling agtes nedlagt, fordi arbejdsfunktionerne i stillingen ved en længerevarende udvikling er overtaget af lokale grønlandske instanser.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 13 a, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland med tilpasninger som følge af bestemmelserne i lov om Grønlands Selvstyre om Selvstyrets overtagelse af sagsområder.

Bestemmelserne i § 13 a, stk. 2-7, i lov om statens tjenestemænd i Grønland vedrører tjenestemænds mulighed for at opretholde deres ansættelsesforhold til staten ved en statsinstitutions eller et forvaltningsområdes overgang til hjemmestyret eller en kommune. Disse bestemmelser omfatter imidlertid kun tjenestemænd, der ikke er omfattet af lovens § 11 a, fordi de er ansat eller udnævnt i anden stilling før den 1. januar 1976. Der er i dag ikke erhvervsaktive tjenestemænd omfattet af lov om statens tjenestemænd i Grønland, der er ansat eller udnævnt i anden stilling før den 1. januar 1976. Bestemmelserne i lovens § 13 a, stk. 2-7, har således ikke længere betydning og er derfor ikke medtaget i forslaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 37)

Det foreslås i § 37, at tjenestemænd i Grønland er berettiget til at give møde med en tolk under tjenstlige forhør og ved indkaldelsen til det første forhør skal gøres bekendt hermed. Dette svarer til den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Det foreslås endvidere, at tjenestemandens udgift til tolk godtgøres uden hensyntagen til sagens udfald.

Godtgørelsen ydes efter forslaget med et efter forholdene passende beløb, herunder sagens karakter og omfang. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom. Dette svarer til den gældende bestemmelse om godtgørelse af udgift til tolk i § 23, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.4 og 2.1.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

(Til § 38)

Det foreslås i § 38, at de foreslåede bestemmelser i § 35 om ansættelsesområde, § 36 om ansættelsestilbud og § 37 om anvendelse af tolk under tjenstligt forhør ikke skal gælde for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt kredsdommere.

Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår dommere til den gældende bestemmelse i § 34, stk. 3, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, hvorefter lovens § 11 a om ansættelsesområde, § 13 a om ansættelsestilbud og bestemmelserne om behandling af disciplinærsager, herunder § 21, stk. 1, om anvendelse af tolk under tjenstligt forhør, ikke gælder for dommere ved Grønlands retsvæsen.

For så vidt angår andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene svarer den foreslåede bestemmelse til den gældende bestemmelse i § 34, stk. 4, i lov om statens tjenestemænd i Grønland, hvorefter bestemmelserne om behandling af disciplinærsager ikke gælder for andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen. Forslaget indebærer, at andre tjenestemandansatte jurister ved domstolene heller ikke omfattes af bestemmelserne om ansættelsesområde og ansættelsestilbud.

For så vidt angår kredsdommere indebærer forslaget, at kredsdommerne sidestilles med dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene med hensyn til disse forhold. Lov om statens tjenestemænd i Grønland indeholder ikke bestemmelser om disse forhold i relation til kredsdommere. Det vil også fremover være muligt at ansætte kredsdommere med et ansættelsesområde, der omfatter Grønlands retsvæsen.

(Til § 39)

Det foreslås i § 39, at forhørslederen, hvis et vidne undlader at møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring under et tjenstlig forhør, der afholdes i Grønland, kan lade den pågældende afhøre ved kredsretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller hvor den pågældende bor.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 21, stk. 4, 3. pkt., i lov om statens tjenestemænd i Grønland og med de fornødne tilpasninger (kredsret/byret) til bestemmelsen i § 21, stk. 4, 3. pkt., i lov om tjenestemænd.

(Til § 39 a)

Det foreslås i § 39 a, at den, som afgiver urigtig forklaring som vidne under et tjenstligt forhør, idømmes foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om statens tjenestemænd i Grønland og med de fornødne tilpasninger til bestemmelsen i § 21, stk. 4, 2. pkt., i lov om tjenestemænd. Henvisningen i den gældende bestemmelse til kriminallovens § 85 er forældet og er derfor ikke medtaget i forslaget.

(Til § 39 b)

Det foreslås i § 39 b, at der for offentlig gengivelse af, hvad der er passeret under tjenstlige forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, idømmes bøde efter kriminallov for Grønland.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 21, stk. 8, i lov om statens tjenestemænd i Grønland og med de fornødne tilpasninger til bestemmelsen i § 21, stk. 8, i lov om tjenestemænd.

Til nr. 15

Efter den nuværende overskrift til kapitel 9 i lov om tjenestemænd omfatter kapitlet særbestemmelser om folkekirkens tjenestemænd.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 9 ændres til: »Særbestemmelser om folkekirkens tjenestemænd i Danmark«.

Forslaget indebærer, at særbestemmelserne kun omfatter folkekirkens tjenestemænd i Danmark. Ændringen er en følge af, at lov om tjenestemænd for så vidt angår folkekirkens tjenestemænd kun skal gælde for folkekirkens tjenestemænd i Danmark.

Der henvises i øvrigt til forslaget til § 1, nr. 1, om ændring af bestemmelsen om lovens område.

Til nr. 16

§ 53, stk. 5, 2. pkt., i lov om tjenestemænd indeholder bestemmelser om Tjenestemandsrettens behandling af sager om kollektiv overtrædelse begået af tjenestemænd ansat under Grønlands hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske tjenestemandslovgivning.

Det foreslås, at Grønlands hjemmestyre ændres til Grønlands Selvstyre, og at »den danske tjenestemandslovgivning« ændres til lov om tjenestemænd. Ændringen indebærer i øvrigt ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 17

Efter § 54 b i lov om tjenestemænd har Tjenestemandsretten sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Efter § 49 d i lov om statens tjenestemænd i Grønland har Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland sit sæde i Nuuk, men kan sættes andetsteds, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Som nævnt i pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget foreslås det, at Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland nedlægges, og at Tjenestemandsretten fremover behandler de sager, der hidtil har hørt under Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland.

Det foreslås på den baggrund, at Tjenestemandsretten fortsat har sit sæde i København, men at retten kan beslutte, at retten sættes andetsteds, ikke blot andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt f.eks. af hensyn til sagens parter eller på grund af sagens tema. Tjenestemandsretten kan således sættes i København, Tórshavn, Nuuk eller andetsteds, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 2 om pensionsudbetalingsalderen.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 3 i lov om tjenestemandspension kan alderspension tidligst udbetales fra tjenestemandens pensionsudbetalingsalder, som er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 1 a. For tjenestemænd, der er ansat med virkning fra den 1. januar 2018 eller senere, er pensionsudbetalingsalderen tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen, som denne er fastsat i § 1 a i lov om social pension.

I Grønland modsvares folkepensionsalder af den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension.

Det foreslås derfor, at pensionsudbetalingsalderen for tjenestemænd i Grønland, der har bopæl i Grønland, fastsættes til 3 år før den alder, som til enhver tid gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, jf. forslaget til § 3, stk. 2. Tjenestemænd, der nyansættes eller genansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, vil således efter gældende regler have en pensionsudbetalingsalder på 64 år.

Finansministeriet finder imidlertid, at tjenestemænd i Grønland, der har bopæl i Grønland, og som med virkning fra den 1. april 2026 overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd, jf. lovforslagets § 6, stk. 4, bør bevare den hidtidige pensionsudbetalingsalder på 60 år, jf. forslaget til § 3, stk. 3. Det svarer til retsstillingen for de tjenestemænd i Danmark og på Færøerne, der er ansat før den 1. januar 2007, som ligeledes har en fikseret pensionsudbetalingsalder på 60 år.

For statens tjenestemænd på Færøerne præciseres det i forslaget til § 3, stk. 4, at pensionsudbetalingsalderen er 3 år før den alder, som gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension, der afviger fra folkepensionsaldrene i Danmark. For statens tjenestemænd på Færøerne, der er ansat mellem den 1. januar 2007 og den 31. december 2017, er pensionsudbetalingalderen 5 år før den alder, som gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension. For statens tjenestemænd på Færøerne, der er ansat før den 1. januar 2007, er pensionsudbetalingsalderen 60 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.1 og 2.2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

De i lov om tjenestemandspension nævnte årlige grundbeløb for under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg), børnepensionstillæg og børnepension er anført i 1984-niveau.

Forslaget indebærer, at grundbeløbene ændres til det niveau (oktober 1997-niveau), som i øvrigt lægges til grund for reguleringen af tjenestemandspensioner efter lovens §§ 27 og 27 a. Den foreslåede ændring vil medføre en forenkling af reglerne vedrørende beregning af børnepensionstillæg og børnepension.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension ydes der til egenpensionister indtil nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (under-folkepensionsalder-tillæg, UFP-tillæg) i 1984-niveau.

I Grønland modsvares folkepensionsalderen af den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension.

Det foreslås derfor, at tillægget til tjenestemænd, der har bopæl i Grønland, ydes indtil den alder, som til enhver tid gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, jf. forslaget til § 6, stk. 3, 2. pkt.

For tjenestemænd på Færøerne vil tillægget blive ydet indtil den alder, der til enhver tid gælder på Færøerne for folkepension efter lagtingslov om almenpension, jf. forslaget til § 6, stk. 3, 3. pkt.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 6, stk. 4 og 5, i lov om tjenestemandspension om ydelse af under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg) ophæves. § 6, stk. 4 og 5, blev indsat som overgangsordning ved en ændring af lov om tjenestemandspension ved lov nr. 1041 af 17. december 2002 i konsekvens af, at folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 år til 65 år for tjenestemænd, født den 1. juli 1939 og senere.

Efter lov om social pension er folkepensionsalderen i 2022 67 år for personer, der er født i 2. halvår af 1955.

Overgangsordningerne i § 6, stk. 4 og 5, i lov om tjenestemandspension er ikke længere aktuelle, idet alle, der har været omfattet af overgangsordningen, har fået ret til folkepension og derfor ikke fremover skal have ret til under-folkepensionsalder-tillægget. Bestemmelserne kan derfor ophæves.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 2 om pensionsudbetalingsalderen.

Til nr. 7

Efter de gældende bestemmelser i § 6, stk. 6-9, i lov om tjenestemandspension beregnes der et førtidspensionsfradrag, hvis en tjenestemand vælger at gå på alderspension før folkepensionsalderen.

Fradragets størrelse fastsættes ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer, jf. § 6, stk. 9, i lov om tjenestemandspension og §§ 45-47 i lov om tjenestemænd.

I Grønland modsvares folkepensionsalderen af den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension.

Det foreslås derfor, at førtidspensionsfradraget for tjenestemænd, der har bopæl i Grønland, beregnes, hvis tjenestemanden vælger at gå på alderspension før den alder, som til enhver tid gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, jf. den foreslåede ændring af § 6, stk. 6, 1. pkt., der bliver § 6, stk. 4, 1. pkt.

For de tjenestemænd i Grønland, der overgår til ansættelse efter lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension med virkning fra den 1. april 2026, vil Finansministeriet være indstillet på at indgå aftale med tjenestemændenes centralorganisationer om en lempeligere skala for førtidspensionsfradrag end den for statstjenestemænd almindeligt gældende skala.

Forslaget indebærer også, at der ikke vil ske ændring i det førtidspensionsfradrag, som er lagt til grund for pensionsberegningen, hvis tjenestemandspensionisten vælger at flytte mellem forskellige dele af riget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 8, 9 og 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 6, stk. 4 og 5, jf. nr. 5.

Til nr. 11

De i lov om tjenestemandspension nævnte årlige grundbeløb for under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg), børnepensionstillæg og børnepension er anført i 1984-niveau.

Forslaget indebærer, at grundbeløbene ændres til det niveau (oktober 1997-niveau), som i øvrigt lægges til grund for reguleringen af tjenestemandspensioner efter lovens §§ 27 og 27 a. Denne foreslåede ændring vil medføre en forenkling af reglerne vedrørende beregning af børnepensionstillæg og børnepension.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 2, i lov om tjenestemandspension ydes der til ægtefællepensionister indtil nået folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, et tillæg i 1984-niveau, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb (under-folkepensionsalder-tillæg, UFP-tillæg).

Til ægtefællepensionister efter tjenestemænd eller pensionerede tjenestemænd på Færøerne, der er ansat i deres stilling før den 1. juli 1999, ydes tillægget, indtil ægtefællepensionisten når folkepensionsalderen på Færøerne.

I Grønland modsvares folkepensionsalderen af den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension.

Det foreslås derfor, at tillægget til ægtefællepensionister, der har bopæl i Grønland, ydes indtil den alder, som til enhver tid gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, jf. forslaget til § 12, stk. 2, 2. pkt.

Samtidig præciseres, at tillægget generelt ydes til alle ægtefællepensionister med bopæl på Færøerne indtil den alder for folkepension, der til enhver tid gælder efter lagtingslov om almenpension, jf. forslaget til § 12, stk. 2, 3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 og 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 13, 14 og 15

De i lov om tjenestemandspension nævnte årlige grundbeløb for under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg), børnepensionstillæg og børnepension er anført i 1984-niveau.

Forslaget indebærer, at grundbeløbene ændres til det niveau (oktober 1997-niveau), som i øvrigt lægges til grund for reguleringen af tjenestemandspensioner efter lovens §§ 27 og 27 a. Denne foreslåede ændring vil medføre en forenkling af reglerne vedrørende beregning af børnepensionstillæg og børnepension.

Til nr. 16

En forhenværende tjenestemand med ret til opsat pension kan vælge at få udbetalt den opsatte pension på grund af alder fra pensionsudbetalingsalderen.

En person, der er fratrådt med opsat pension fra en tjenestemandsstilling i Grønland eller på Færøerne, har den pensionsudbetalingsalder, der er fastlagt ved fratræden fra tjenestemandsstillingen, jf. § 3, uanset hvor i eller uden for riget den pågældende måtte opholde sig på udbetalingstidspunktet.

Forslaget til § 24, stk. 3, indebærer, at udbetaling af opsat pension på grund af alder uden førtidspensionsfradrag kan ske fra folkepensionsalderen. For personer bosiddende i Grønland og på Færøerne gælder den alder for alderspension, der er fastlagt i inatsisartutlov om alderspension, henholdsvis den alder for folkepension, der er fastlagt i lagtingslov om almenpension.

Til nr. 17

Hvor udbetaling af en opsat pension efter § 24, stk. 3, i lov om tjenestemandspension sker, før den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 24, stk. 5, 2. pkt., i lov om tjenestemandspension.

I Grønland modsvares folkepensionsalderen af den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension.

Det foreslås derfor, at hvor udbetaling sker, før den pågældende har nået den alder, som gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende når den alder, som til enhver tid gælder for alderspension efter inatsisartutlov om alderspension, jf. forslaget til affattelse af § 24, stk. 5, 2. pkt.

Forslaget indebærer også, at for personer med ret til opsat pension på Færøerne vil tillægget blive ydet indtil den alder, der på Færøerne gælder for folkepension efter lagtingslov om almenpension.

Til nr. 18

De i lov om tjenestemandspension nævnte årlige grundbeløb for under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg), børnepensionstillæg og børnepension er anført i 1984-niveau.

Forslaget indebærer, at grundbeløbene ændres til det niveau (oktober 1997-niveau), som i øvrigt lægges til grund for reguleringen af tjenestemandspensioner efter lovens §§ 27 og 27 a. Denne foreslåede ændring vil medføre en forenkling af reglerne vedrørende beregning af børnepensionstillæg og børnepension.

Til § 3

Til nr. 1

Forslagene indebærer, at betegnelserne for de grønlandske myndigheder opdateres.

Til nr. 2

Det foreslås, at henvisningen til »anordning for Grønland om arbejdsskadeforsikring« ændres til »lov om arbejdsskadesikring i Grønland«. Den ændrede henvisning skyldes den ændrede lovgivning om arbejdsskadesikring i Grønland.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland er det en betingelse for ret til ægtefællepension, at den afdøde tjenestemand havde opnået en pensionsalder på mindst 3 år. Efter lov om tjenestemandspension er det ikke længere en betingelse for ret til ægtefællespension, at den afdøde tjenestemand havde opnået en pensionsalder på mindst 3 år. Denne betingelse bortfaldt den 1. januar 1994, jf. lov nr. 447 af 30. juni 1993.

Det foreslås derfor, at denne betingelse i lov om pension til statens tjenestemænd i Grønland ophæves, således at bestemmelsen kommer til at svare til § 11, stk. 1, i lov om tjenestemandspension.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 5, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland bevarer en tjenestemands fraskilte hustru efter skilsmisse ret til ægtefællepension i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse med senere ændringer. Efter denne lov kan ægtefællepension ved skilsmisse kun bevares af en fraskilt hustru.

Som anført i de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.4 forventes det, at lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven) ved kongelig anordning vil blive sat i kraft for Grønland. Ægtefællepensionsloven vil dermed for tjenestemænd træde i stedet for lov nr. 102 af 14. marts 1941.

Det foreslås derfor, at § 10, stk. 5, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland ophæves. Det foreslås endvidere, at finansministeren fastsætter tidspunktet herfor, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland kan en opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Indtræder der efter afskedigelsen erhvervsudygtighed, der medfører tilkendelse af understøttelse fra det offentlige som følge af mistet erhvervsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som understøttelsen.

Bestemmelsen i § 20, stk. 3, foreslås ændret, således at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager kan bestemme, at den opsatte pension udbetales fra den 1. måneden efter, at en sag herom er rejst over for finansministeren. Forelæggelsen for Helbredsnævnet indebærer, at der indhentes en selvstændig, lægefaglig vurdering. Det svarer til, hvad der har været gældende efter § 24, stk. 3, 4. pkt., i lov om tjenestemandspension siden 2003, jf. lov nr. 1041 af 17. december 2002.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 23 i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland foretages der, når der sker en generel ændring af lønninger til statens tjenestemænd i Grønland, en tilsvarende regulering af pensioner og efterindtægt samt af ventepenge og rådighedsløn. Egenpensionens og ægtefællepensionens basisbeløb, satserne for børnepensionstillæg og børnepension reguleres på samme måde.

I sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i § 35 c i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, hvorefter loven ikke finder anvendelse for tjenestemænd, der ansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, jf. lovforslagets § 3, nr. 11, foreslås det, at pensioner og efterindtægt af pension og opsatte pensioner, efterindtægt af løn samt af rådighedsløn til personer, der fortsat er omfattet af lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, reguleres på samme måde som pensioner m.v. til tjenestemænd, der ansættes den 1. april 2026 eller senere - og dermed følger den pensionsreguleringsprocent, der fastsættes for tjenestemandspensionister efter lov om tjenestemandspension.

Det foreslås derfor i § 23, stk. 1, at den procentregulering, der fastsættes i medfør af § 27 i lov om tjenestemandspension, finder tilsvarende anvendelse for procentreguleringen af pensioner og efterindtægt af pension samt opsatte pensioner. Efter denne bestemmelse fastsætter finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet procentreguleringen af pensioner og efterindtægt af pension samt opsatte pensioner.

Endvidere foreslås i § 23, stk. 2, at den regulering, der fastsættes i medfør af § 27 a i lov om tjenestemandspension, finder tilsvarende anvendelse for regulering af efterindtægt af løn samt af rådighedsløn. Efter denne bestemmelse foretages der, når der sker en generel ændring af tjenestemandslønnen, tilsvarende regulering af efterindtægt af løn samt af rådighedsløn og ventepenge.

Efter forslaget i § 23 a, der er nyt, omberegnes de pr. 31. marts 2026 gældende pensioner m.v. til et grundbeløb i oktober 1997-niveau, der fra den 1. april 2026 reguleres efter § 23.

Omlægningen af reguleringen vil ske på den måde, at der pr. 31. marts 2026 sker en omregning af de tjenestemandspensionsbeløb, som de enkelte tjenestemandspensionister med bopæl i Grønland får anvist. Pensionisternes tjenestemandspensionsbeløb pr. 31. marts 2026 tilbageregnes med den pr. 31. marts 2026 gældende reguleringsprocent efter lov om tjenestemandspension til et grundbeløb i oktober 1997-niveau, som herefter vil være grundlaget for den fremadrettede regulering, der følger de generelle reguleringsprocenter, der gælder for tjenestemandspensioner efter tjenestemandspensionsloven. Der forudsættes herved, at de pensionsberegnende myndigheder bevarer oplysninger om skalatrin og pensionsalder, som har været grundlaget for egenpensionistens pension, til brug for en eventuel ægtefællepension.

Finansministeriet vil fortsat udgive pensionstabeller for de pensioner såvel egenpensioner som ægtefællepensioner samt børnepensioner, hvor pensionerne beregnes efter §§ 4-6 og 20 i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland samt reguleres efter lovens § 23 frem til den 31. marts 2026, hvor beløbene tilbageregnes til grundbeløb i oktober 1997-niveau, der lægges til grund for den fremadrettede regulering.

Til nr. 7 og 8

Forslagene indebærer, at betegnelserne for de grønlandske myndigheder opdateres.

Til nr. 9

Procentsatsen for det pensionsbidrag, som ansættelsesmyndighederne indbetaler til statskassen til dækning af statens pensionsudgifter for tjenestemænd ansat af Grønlands Selvstyre eller en kommune, fastsættes af finansministeren efter forhandling med Grønlands hjemmestyre og De Grønlandske Kommuners Landsforening, jf. den gældende bestemmelse i § 24 b, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at procentsatsen fastsættes af finansministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre. Ændringen skal ses på baggrund af, at De Grønlandske Kommuners Landsforening blev nedlagt i 2018.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i § 24 b, stk. 3, gælder § 24 b, stk. 1 og 2, om hjemmestyrets og kommunernes indbetaling af pensionsbidrag til statskassen til dækning af statens pensionsudgift også for statstjenestemænd, der i henhold til § 13 a, stk. 2, i lov om statens tjenestemænd i Grønland gør tjeneste under hjemmestyret eller en kommune.

Det drejer om statstjenestemænd, der er ansat før den 1. januar 1976, og som ved overgangen af en statsinstitution eller et forvaltningsområde til de grønlandske myndigheder ikke har ønsket at overgå til ansættelse under vedkommende grønlandske myndighed.

Der er i dag ikke erhvervsaktive tjenestemænd omfattet af bestemmelsen, som derfor foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 og 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 11

Det foreslås i § 35 c, der er ny, at lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland ikke finder anvendelse for tjenestemænd, der ansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn. Loven finder heller ikke anvendelse for tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, og som overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn.

Tjenestemænd, der nyansættes eller genansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, ansættes efter reglerne i lov om tjenestemænd. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes af lov om tjenestemandspension, jf. § 1, stk. 1, i lov om tjenestemandspension.

Lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland finder fortsat anvendelse for tjenestemænd, der er pensioneret før den 1. april 2026. Tilsvarende gælder for efterlevende ægtefæller og børn efter sådanne tjenestemænd.

Pensioner, herunder opsatte pensioner, til tjenestemænd i Grønland, der er fratrådt før den 1. april 2026, beregnes og reguleres efter reglerne i §§ 20, 23 og 23 a i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. Tilsvarende gælder for pension til ægtefæller og børn efter disse tjenestemænd.

Der henvises i øvrigt til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 4.

Til § 4

Til nr. 1, 2 og 3

Forslagene indebærer, at betegnelserne for de grønlandske myndigheder i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland opdateres, således at betegnelsen Grønlands hjemmestyre ændres til Grønlands Selvstyre, og Grønlands landsstyre ændres til Naalakkersuisut.

Til nr. 4

Efter de gældende bestemmelser i § 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland er landsdommeren i Grønland formand for tjenestemandsretten. Landsdommeren udpeger blandt Grønlands Landsrets fuldmægtige en stedfortræder for formanden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den administrerende landsdommer ved Grønlands Landsret er formand for Tjenestemandsretten for Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Den administrerende landsdommer udpeger den anden landsdommer, en dommer ved Retten i Grønland eller en fuldmægtig ved Grønlands Landsret som stedfortræder for formanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, 3. pkt., i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland gælder udpegningen som stedfortræder for formanden for tjenestemandsretten indtil udgangen af den måned, hvori stedfortræderen fylder 65 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udpegningen af stedfortræderen for formanden for Tjenestemandsretten for Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland gælder indtil udløbet af den måned, hvori stedfortræderen fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland beskikker landsstyret fire dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra landsstyret og De Grønlandske Kommuners Landsforening og fire dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Er indstilling af de nødvendige antal dommere og stedfortrædere ikke foretaget senest en måned, før beskikkelse skal finde sted, beskikker landsstyret på egen hånd den eller de manglende, jf. lovens § 1, stk. 4.

Afgår en dommer eller stedfortræder i løbet af 5-årsperioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden efter reglerne i § 1, stk. 6.

Lovens § 1 a indeholder regler om rettens sammensætning ved behandlingen af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Naalakkersuisut efter fælles indstilling fra Naalakkersuisut og de grønlandske kommuner beskikker fire dommere og stedfortrædere for disse til Tjenestemandsretten for Grønlands Selvstyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Kommunerne træder således i stedet for De Grønlandske Kommuners Landsforening, der er nedlagt.

Forslaget indeholder endvidere konsekvensændringer af bestemmelserne om Naalakkersuisuts beskikkelse af dommere og stedfortrædere på egen hånd, hvis der ikke foretages indstilling, og om rettens sammensætning ved behandlingen af den enkelte sag.

Forslaget berører ikke beskikkelse af dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede centralorganisationer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at betegnelserne for de grønlandske myndigheder i lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland opdateres, således at betegnelsen Grønlands hjemmestyre ændres til Grønlands Selvstyre.

Til § 5

I lovforslagets § 6, stk. 4, foreslås det, at tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes fra samme tidspunkt af lov om tjenestemandspension.

På den baggrund foreslås det i § 5, at lov om statens tjenestemænd i Grønland ophæves med virkning fra den 1. april 2026.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at finansministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, nr. 4, med henblik på, at bestemmelsen kan træde i kraft samtidig med ikrafttræden for Grønland af ægtefællepensionsloven.

Tjenestemænd, der nyansættes eller genansættes med virkning fra den 1. april 2026 eller senere, ansættes efter reglerne i lov om tjenestemænd. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes af lov om tjenestemandspension, jf. § 1, stk. 1, i lov om tjenestemandspension.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af lov om statens tjenestemænd i Grønland forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om tjenestemænd.

Det foreslås i stk. 4, at erhvervsaktive tjenestemænd, der er ansat efter reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, overgår til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd med virkning fra den 1. april 2026. Disse tjenestemænd og deres efterlevende ægtefæller og børn omfattes fra samme tidspunkt af lov om tjenestemandspension. Bestemmelsen omfatter også dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved Grønlands retsvæsen samt kredsdommere, jf. også lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

Det er Finansministeriets vurdering, at forslaget om tjenestemændenes overgang til ansættelse efter reglerne i lov om tjenestemænd og forslaget om, at tjenestemændene dermed omfattes af lov om tjenestemandspension, ikke indebærer ændringer i tjenestemændenes ansættelses- og pensionsvilkår, der rejser spørgsmål om tjenestemændenes pligt til at tåle de foreslåede ændringer.

Det foreslås i stk. 5, at § 3, nr. 4, ikke skal finde anvendelse for fraskilte hustruer, der har bevaret ret til enkepension på grundlag af en skilsmisse meddelt før tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 4. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 10, stk. 5, i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland anvendelse. Efter forslaget i stk. 2 fastsætter finansministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3, nr. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 4.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 5 om ophævelse af lov om statens tjenestemænd i Grønland ikke skal finde anvendelse på rådighedsløn til personer, der er afskediget med ret til rådighedsløn før tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 5. For disse personer finder de hidtil gældende regler i § 32 i lov om statens tjenestemænd i Grønland anvendelse. Efter de nærmere bestemmelser i § 32 i lov om statens tjenestemænd i Grønland bevarer en tjenestemand, der afskediges, fordi stillingen nedlægges, sin hidtidige løn i indtil 3 år.

Forslaget i stk. 6 indebærer, at en tjenestemand, der er afskediget med ret til rådighedsløn før den 1. april 2026, bevarer sin hidtidige løn i 3 år med de undtagelser, der fremgår af lovens § 32, stk. 3-5.

Den, der modtager rådighedsløn, er omfattet af reglerne i lovens §§ 13 og 14 om pligt til at overtage en anden stilling, jf. § 32, stk. 2.

Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb, jf. § 32, stk. 3.

Der ydes efter § 32, stk. 4, ikke rådighedsløn til den, der ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§ 13 og 14, er fyldt 65 år, har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke var i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 13 og 14 ville have pligt til at overtage.

Den, der modtager rådighedsløn, omfattes af de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 32, stk. 5, om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn.

Efter forslaget i stk. 7 færdigbehandles de sager, der verserer i Lønningsrådet og Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland ved lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. Verserende sager i Lønningsrådet færdigbehandles således med den hidtidige sammensætning af rådet, herunder de supplerende medlemmer. Verserende sager i Tjenestemandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland færdigbehandles af den nævnte ret.

Lovforslaget indeholder ikke en territorialbestemmelse, idet loven henset til dens formål om at ligestille tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland også skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov