L 23 Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

(Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.).

Af: Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2025-26
Status: Fremsat

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2025

Fremsat: 08-10-2025

Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

20251_l23_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet1)

(Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.)

§ 1

I minimumsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 2. september 2025, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »nr. L 13, side 9«: », og dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

2. I § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Den oplysningspligtige identificerer de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.«

3. I § 53, stk. 5, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

4. I § 53, stk. 5, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »Unionen«: »og artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet«.

5. I § 53 indsættes som stk. 7-9:

»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter denne bestemmelse eller indgives med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Stk. 9. Den oplysningspligtige kan kun anmode om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

6. I § 60, stk. 1, indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke anvendt det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller«, efter »ekstraskat« indsættes: »eller meddelelse«, og efter »skemaet« indsættes: »eller meddelelsen«.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 409 af 29. april 2025 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til: »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

2. I § 66 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

§ 3

I lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet, som ændret ved § 2 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages følgende ændring:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

§ 4

I lov nr. 409 af 29. april 2025 om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og toldloven (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ophæves.

2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3« til: »og § ‍2, nr. 4«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 8 og 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2028.

Stk. 3. Minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 3. pkt., stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-5, har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, og for hvilke der ikke er foretaget indberetning inden denne lovs ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
2.
Baggrund
3.
Lovforslagets hovedpunkter
 
3.1.
Indgivelse og automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat
  
3.1.1.
Indgivelse af oplysninger om ekstraskat
   
3.1.1.1.
Gældende ret
   
3.1.1.2.
Direktiv (EU) 2025/872
   
3.1.1.3.
Skatteministeriets overvejelser
   
3.1.1.4.
Den foreslåede ordning
  
3.1.2.
Administrativt samarbejde og automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat
   
3.1.2.1.
Gældende ret
   
3.1.2.2.
Direktiv (EU) 2025/872
   
3.1.2.3.
Skatteministeriets overvejelser
   
3.1.2.4.
Den foreslåede ordning
  
3.1.3.
Sanktioner
   
3.1.3.1.
Gældende ret
   
3.1.3.2.
Direktiv (EU) 2025/872
   
3.1.3.3.
Skatteministeriets overvejelser
   
3.1.3.4.
Den foreslåede ordning
  
3.1.4.
Opbevaring af oplysninger
   
3.1.4.1.
Gældende ret
   
3.1.4.2.
Direktiv (EU) 2025/872
   
3.1.4.3.
Skatteministeriets overvejelser
   
3.1.4.4.
Den foreslåede ordning
  
3.1.5.
Elektronisk bekræftelse af oplysninger om skatteregistreringsnummeret (TIN)
   
3.1.5.1.
Gældende ret
   
3.1.5.2.
Direktiv (EU) 2025/872
   
3.1.5.3.
Skatteministeriets overvejelser
   
3.1.5.4.
Den foreslåede ordning
 
3.2.
Ændring af reglerne om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende finansielle konti
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Direktiv (EU) 2025/872
  
3.2.3.
Skatteministeriets overvejelser
  
3.2.4.
Den foreslåede ordning
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Klimamæssige konsekvenser
8.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema
  


1. Indledning

Efter Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (herefter DAC9) skal multinationale og visse store nationale koncerner anvende det standardskema, som er indsat i bilag VII til direktivet, og som er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), GloBE Information Return (herefter GIR), til indgivelse af oplysninger om ekstraskat, ligesom EU-medlemslandenes kompetente myndigheder indbyrdes skal udveksle sådanne centralt indberettede oplysninger automatisk.

DAC9 indeholder derudover en opdatering af hjemmelsbestemmelsen for udveksling af Common Reporting Standard (CRS) oplysninger, dvs. oplysninger om finansielle konti, mellem EU-landenes myndigheder. Herved bringes bestemmelsen ajour med de ændringer af indberetningsforpligtelserne vedrørende CRS, der blev indført med vedtagelsen af DAC8 (Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet).

Ved dette lovforslag foreslås det, at skemaet i bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (herefter DAC) fastsættes som det standardskema, der skal anvendes til at indgive oplysninger om ekstraskat i henhold til minimumsbeskatningslovens § 53, og at den, der indgiver skemaet, i forbindelse med indgivelsen skal præcisere hvilke oplysninger og med hvilke jurisdiktioner, der vil skulle udveksles efterfølgende.

I lovforslaget foreslås det derudover at gennemføre de øvrige ændringer af DAC, som navnlig omfatter indførelse af sanktioner med henblik på at gennemtvinge indgivelse af standardskemaet og opdatering af hjemmelsbestemmelser i forhold til udveksling af oplysninger om ekstraskat og de yderligere Common Reporting Standard (CRS)-oplysninger, der blev vedtaget med DAC8.

DAC har været ét blandt flere initiativer, der løbende har øget gennemsigtigheden på skatteområdet og styrket samarbejdet mellem EU-landenes kompetente myndigheder med henblik på at fremme en mere fair og effektiv beskatning i EU.

Hensigten med DAC9 er primært at ensrette indberetningsmåden ved at indføre et standardskema til brug for indgivelse af oplysninger om ekstraskat i EU samt at understøtte de multinationale og visse store nationale koncerners mulighed for at foretage den administrativt lettere centrale indberetning af oplysninger om ekstraskat i EU ved at etablere en udvekslingsordning mellem EU-medlemslandene. Herved sikres det samtidig, at de kompetente myndigheder i medlemslandene får de nødvendige oplysninger for at vurdere og kontrollere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat i deres respektive jurisdiktioner.

I OECD/G20's Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting blev der den 8. oktober 2021 indgået en politisk aftale om international beskatning. Denne aftales spor 2 om en minimumsbeskatning af de største multinationale koncerner (dvs. koncerner med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr.), også benævnt GloBE-modelreglerne, blev gennemført i EU ved minimumsbeskatningsdirektivet (Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om en minimumsbeskatning af de største multinationale koncerner) og i Danmark med minimumsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1089 af 2. september 2025 om en ekstraskat for visse koncernenheder. Til GloBE-modelreglerne er der i OECD-regi udarbejdet omfattende kommentarer til hver enkelt artikel, en eksempelsamling samt yderligere administrativ vejledning. Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven skal fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra OECD.

DAC9 er knyttet til minimumsbeskatningsdirektivet.

I OECD-regi er der i tillæg til GloBE-modelreglerne og de hertil hørende kommentarer udarbejdet et standardskema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat (GIR) med tilhørende administrativ vejledning samt en modelaftale for en multilateral aftale om automatisk udveksling af GIR-oplysninger mellem de kompetente myndigheder - GIR MCAA (»Multilateral Competent Authority Agreement on the exchange of GloBE Information«) med tilhørende kommentarer. Den administrative vejledning og kommentarerne i eksisterende og fremtidige versioner udgør væsentlige fortolkningsbidrag til regelsættet vedrørende spor 2.

DAC9 indfører med et nyt bilag VII til DAC OECD's GIR som standardskema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat og afspejler, for så vidt angår det administrative samarbejde, i stor udstrækning OECD's GIR MCAA.

Både minimumsbeskatningsdirektivet og DAC9 skal ses i en bredere international kontekst, idet de gennemfører OECD-regler i EU.

I den forbindelse er det af afgørende betydning, at den danske gennemførelse, som det er tilfældet for minimumsbeskatningsloven, foretages på en sådan måde, at det danske regelsæt både i forhold til EU og i forhold til OECD-aftalens spor 2 kan anerkendes som værende kvalificeret. Dette vil medføre, at andre EU-medlemslande og øvrige lande, som har tilsluttet sig OECD-aftalens spor 2, skal anerkende det danske regelsæt, og at DAC9 kan udgøre en kvalificeret aftale mellem kompetente myndigheder i EU-landene om udveksling af oplysninger om ekstraskat.

Det foreslås derfor, hvor relevant, at implementere DAC9 så tekstnært som muligt.

Det foreslås derudover, at forpligtelsen til at anvende standardskemaet i bilag VII til DAC9 skal gælde koncernenheder i alle koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven, hvilket også harmonerer med forudsætningerne i minimumsbeskatningsloven om, at der ved "standardskemaet" skulle forstås OECD's GIR. Lovforslaget skaber således større klarhed på dette punkt.

Det foreslås dernæst at gennemføre udvekslingsordningen ved også at sikre hjemmel til, at eventuelle aftaler om automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat med lande uden for EU, som f.eks. den multilaterale aftale, der skal indgås i OECD-regi (GIR MCAA), vil kunne gennemføres. Ikrafttrædelsen af GIR MCAA for de enkelte underskrivende landes vedkommende forudsætter, at de tiltrædende lande efter eller i forbindelse med underskrivelsen af aftalen indgiver en række notifikationer til OECD, herunder notifikationer om, at det pågældende land har gennemført den nødvendige lovgivning. Danmark vil ikke være bundet af aftalen, før de pågældende notifikationer er indgivet. Danmark underskrev GIR MCAA den 11. juni 2025. Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke i medfør af grundlovens § 19 til, at regeringen på Danmarks vegne indgiver de nødvendige notifikationer.

Danmark har en interesse i at indføre udvekslingsordningen bredere set, da det vil betyde, at Danmark ikke kun kan udveksle oplysninger med EU-lande, men også med lande og jurisdiktioner uden for EU, der vælger at tilslutte sig OECD-aftalerne.

Hensigten med DAC9 er derudover at sikre, at udvekslingsforpligtelserne i DAC i forhold til CRS-oplysninger stemmer overens med de ændringer af indberetningsforpligtelserne desangående, der blev indført i bilag I til DAC med DAC8.

De nævnte ændringer af DAC foreslås gennemført ved dette lovforslag.

2. Baggrund

Rådet (ECOFIN) vedtog den 15. februar 2011 DAC. DAC indeholder regler og procedurer for automatisk og spontan udveksling af oplysninger mellem EU-medlemslandenes skattemyndigheder. Direktivet er ændret flere gange - første gang den 9. december 2014 med DAC2, som omhandler udveksling inden for EU af oplysninger om finansielle konti, og senest den 14. april 2025 med DAC9, som blandt andet forpligter multinationale og visse store nationale koncerner til at indgive oplysninger om ekstraskat i en sprogligt tilpasset udgave af OECD's GIR, og EU-medlemslandene til indbyrdes at udveksle centralt indberettede oplysninger om ekstraskat.

Ændringerne af DAC, der foretages med DAC9, skal derfor også ses i sammenhæng med den politiske aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i OECD/G20's Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting. OECD-aftalen består af to søjler, hvoraf søjle 2, der fremgår af OECD-aftalen om Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy - Global Anti-Base Erosion Model Rules (GloBE-modelreglerne), bl.a. indebærer, at der indføres en minimumsskat på 15 pct. på globalt plan. Gennemførelsen af aftalen vil bidrage til at stoppe den skadelige skattekonkurrence og sikre, at de store koncerner betaler en retfærdig skat.

Det første led af OECD-aftalens spor 2, dvs. GloBE-modelreglerne, blev implementeret i EU med vedtagelsen af minimumsbeskatningsdirektivet, der indeholder de konkrete regler, som medlemslandene i EU skal implementere med henblik på at leve op til GloBE-modelreglerne. Til forskel fra GloBE-modelreglerne blev også store nationale koncerner omfattet af minimumsbeskatningsdirektivet for at sikre overensstemmelse med EU-Traktatens regler om fri etableringsret.

Minimumsbeskatningsdirektivet og GloBE-modelreglerne blev implementeret med minimumsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1089 af 2. september 2025. Herved blev der indført regler om beregning og opkrævning af ekstraskat hos koncerner, som i nogle af de jurisdiktioner, hvor koncernen har sine enheder, effektivt beskattes med en skattesats på under 15 pct. Minimumsbeskatningsloven indførte regler om indkomstmedregning (Income Inclusion Rule (IIR)), underbeskattet overskud (Undertaxed Profit Rule (UTPR)) og indenlandsk ekstraskat (Qualified Domestic Top-up Tax (QDTT)).

DAC9 gennemfører andet led af OECD-aftalens spor 2 i EU. Gennemførelsen heraf i dansk ret skal ske i tide for indgivelsen af de første standardskemaer med oplysninger om ekstraskat. Gennemførelsesfristen er derfor sat til 31. december 2025. Fristen for de første indgivelser er den 30. juni 2026.

Baggrunden for ændringerne i DAC9 af reglerne i DAC om udveksling af oplysninger om finansielle konti er OECD's internationale standard "Crypto-Asset Reporting Framework and Amendments to the Common Reporting Standard" (CARF), der blev offentliggjort den 10. oktober 2022. CARF indeholder dels regler vedrørende kryptoaktiver, dels ændringer til OECD's Common Reporting Standard (CRS), som blev gennemført i EU-retten ved DAC2. Reglerne om kryptoaktiver og indberetningsforpligtelserne for så vidt angår CRS-oplysninger blev implementeret i EU-retten ved DAC8.

DAC9 fuldfører gennemførelsen ved at skabe overensstemmelse mellem indberetnings- og udvekslingsforpligtelserne for så vidt angår de ændrede CRS-oplysninger.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indgivelse og automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat

3.1.1. Indgivelse af oplysninger om ekstraskat

3.1.1.1. Gældende ret

Opgørelsen af skattegrundlaget og de skatter, der skal indgå i beregningen af den effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplysninger for koncernenheder, det ultimative moderselskab i en koncern eller den udpegede indberettende enhed i multinationale eller store nationale koncerner, følger af minimumsbeskatningsloven, der implementerer minimumsbeskatningsdirektivet og derigennem også OECD's GloBE-modelregler.

Reglerne om indgivelse af oplysninger om ekstraskat er baseret på minimumsbeskatningsdirektivets artikel 44.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark (lokal indberetning), eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Ved en udpeget lokal enhed forstås efter stk. 6 en enhed, der er hjemmehørende i Danmark, og som er udpeget af andre koncernenheder i den multinationale eller den store nationale koncern til på deres vegne at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat.

Det fremgår af § 53, stk. 2, at der ikke er indberetningspligt efter stk. 1 i tilfælde, hvor skemaet med oplysninger om ekstraskat indgives af enten koncernens ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder, eller af den udpegede indberettende koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med Danmark.

Indgivelse af oplysninger om ekstraskat forestået af en udpeget lokal enhed i Danmark, eller af koncernens ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende koncernenhed i en anden jurisdiktion, betegnes som "central indberetning".

Det følger af § 53, stk. 3, at hvor standardskemaet indgives i en anden jurisdiktion, skal koncernenheden, der har hjemsted i Danmark, eller den af koncernen udpegede lokale enhed, i stedet meddele Skatteforvaltningen identiteten på den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, jurisdiktionen, i hvilken denne enhed er hjemmehørende, samt ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med hjemsted i Danmark.

I henhold til § 53, stk. 5, fastsætter Skatteforvaltningen regler om standardskemaet, herunder om indgivelsen og indholdet, i overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022. Ifølge bemærkningerne til § 53, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, side 171, er det forudsat, at standardskemaet skal forstås som OECD's GIR. Skatteforvaltningen kan endvidere efter samme bestemmelse fastsætte regler om meddelelser, herunder om meddelelsens indhold.

Oplysninger efter § 53, stk. 1, og meddelelser efter stk. 3 skal i henhold til § 53, stk. 4, indgives senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. I overgangsåret er fristen dog 18 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Udløber fristen før den 30. juni 2026, er fristen for indgivelse dog den 30. juni 2026.

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, at en koncernenhed, der er omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt., senest inden 6 måneder efter udløbet af rapporteringsåret skal meddele Skatteforvaltningen, at koncernenheden er omfattet af minimumsbeskatningsloven. Fristen skal ses i sammenhæng med skattekontrollovens § 14, stk. 1, hvorefter koncernenheder omfattet af skattekontrollovens § 12 kan få forlænget fristen for at indgive oplysningsskema til Skatteforvaltningen. Det indebærer, at får en koncernenhed forlænget fristen i medfør af skattekontrollovens § 14, forlænges fristen efter minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, tilsvarende.

3.1.1.2. Direktiv (EU) 2025/872

Hovedpunkterne i DAC9 om indgivelse og udveksling af oplysninger om ekstraskat udspringer som ovenfor nævnt af spor 2 i OECD-aftalen om international beskatning.

Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven gennemførte GloBE-modelreglerne i EU henholdsvis Danmark - begge med en eksplicit angivelse af, at bestemmelserne skulle fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra OECD, herunder navnlig de kommentarer, der er udarbejdet i OECD-regi til hver enkelt artikel, eksempelsamlingen samt yderligere administrativ vejledning.

OECD's GIR og GIR MCAA er på samme måde ledsaget af kommentarer og administrative vejledninger med henblik på at bidrage til en ensartet fortolkning af reglerne. Det er tanken, at disse i eksisterende og fremtidige versioner vil udgøre væsentlige illustrations- og fortolkningskilder.

Det er derfor også eksplicit fastsat i DAC9, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af DAC9 skal anvende GIR MCAA og kommentarerne hertil, GloBE-modelreglerne og de forklaringer og eksempler, der findes i kommentarer dertil, samt OECD-gennemførelsesrammen og enhver ajourføring heraf som illustrations- eller fortolkningskilde. De foreslåede ordninger i hele pkt. 3.1 skal forstås og fortolkes i lyset heraf.

Når DAC9 er gennemført i EU-medlemsstaterne, er der mellem disse indgået en kvalificeret aftale mellem kompetente myndigheder om udveksling af oplysninger om ekstraskat. DAC9 indeholder bestemmelser, der fastsætter, hvordan den indberetningsforpligtelse, der følger af minimumsbeskatningsdirektivets artikel 44 for omfattede koncerner, hvor der efterfølgende vil være et behov for at udveksle oplysninger om ekstraskat mellem de kompetente myndigheder i EU, i praksis skal opfyldes. Artikel 44 indeholder i stk. 5 og 6 en opregning af de kategorier af oplysninger, der efter omstændighederne vil skulle indgives i skemaet med oplysninger om ekstraskat. Kategorierne af oplysninger omfatter bl.a. oplysninger om 1) den multinationale eller store nationale koncerns overordnede selskabsstruktur, 2) koncernenhedernes identitet, herunder deres eventuelle skatteregistreringsnummer, og jurisdiktionen, hvor de er hjemmehørende, og 3) oplysninger, der er nødvendige for beregning af den effektive skattesats for hver jurisdiktion.

Artikel 8ae, stk. 1, i DAC, der er introduceret ved DAC9, fastsætter, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at den indberettende koncernenhed i en multinational koncern benytter standardmodellen i afdeling IV i bilag VII til DAC (dvs. OECD's GIR) med henblik på at opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet. Bilag VII til DAC er indført med DAC9.

Det fastsættes derudover i afdeling III i bilag VII til DAC, at medlemsstaterne har samme forpligtelse i relation til en stor national koncern, hvis moderselskab har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint venture eller tilknyttet joint venture, der er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den store nationale koncern er hjemmehørende.

"Skema med oplysninger om ekstraskat" defineres i afdeling I i bilag VII til DAC som oplysningsskema indgivet af et ultimativt moderselskab, en udpeget indberettende enhed, en udpeget lokal enhed eller en koncernenhed, for hvilket der er fastsat en standardmodel i bilagets afdeling IV.

Skemaet indeholder et generelt afsnit og jurisdiktionsspecifikke afsnit.

Ved "generelle afsnit" forstås, jf. afdeling I i bilag VII til DAC, den del af skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder generelle oplysninger om den multinationale koncern som helhed, herunder selskabsstruktur og overordnede oplysninger om anvendelsen af minimumsbeskatningsdirektivet, idet dette afsnit er i overensstemmelse med afsnit 1 i skemaet med oplysninger om ekstraskat.

Ved "jurisdiktionsspecifikke afsnit" forstås, jf. afdeling I i bilag VII til DAC, afsnit i skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder oplysninger om den detaljerede anvendelse af den kvalificerede regel om indkomstmedregning, den kvalificerede regel om underbeskattede overskud og den kvalificerede indenlandske ekstraskat for så vidt angår hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncern opererer, idet disse afsnit er i overensstemmelse med afsnit 2 og 3 i standardmodellen for skemaet med oplysninger om ekstraskat.

Standardskemaet i afdeling IV i bilag VII til DAC er OECD's GIR med enkelte sproglige tilpasninger for at skabe overensstemmelse med minimumsbeskatningsdirektivets termer. Det er eksplicit i DAC9 fastsat, jf. betragtning 16, at instruktionerne fra OECD for så vidt angår indgivelse af standardskemaet såsom indledningen til GIR og vejledningen til GIR, herunder grundlaget for de oplysninger, der indberettes i GIR, bør anvendes som illustrations- og fortolkningskilder for de multinationale koncerner, når de indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat. Dette gælder såvel eksisterende som fremtidige opdateringer, dog kun i det omfang det er foreneligt med DAC9 og EU-retten. Egentlige ændringer af standardskemaet vil således umiddelbart ikke være omfattet, idet sådanne vil forudsætte en direktivændring.

Det fremgår af betragtning nr. 17 i DAC9, at formålet med at indføre standardmodellen for skemaet med oplysninger om ekstraskat er at sikre, at de oplysninger og skatteberegninger, som multinationale og store nationale koncerner er forpligtede til at indgive, er tilstrækkeligt omfattende til at gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage en passende risikovurdering og vurdere korrektheden af skatteforpligtelsen i henhold til minimumsbeskatningsdirektivet. Samtidig søges det at undgå at pålægge multinationale koncernen unødvendige krav til indsamling, beregning og indgivelse af oplysninger eller at udsætte skatteyderne for flere forskellige og ukoordinerede anmodninger om oplysninger.

Det understreges dog i samme betragtning, at indførelsen af standardskemaet ikke er til hinder for, at de kompetente myndigheder, hvis de ønsker det, kan stille krav om en rutinemæssig indenlandsk selvangivelse eller indhente oplysninger. Myndighederne vil således kunne kræve, at der indgives oplysninger ud over standardskemaet, men det fremhæves, at de bør afholde sig fra at kræve indberetning af yderligere datapunkter som en del af deres krav om rutinemæssig selvangivelse.

I forlængelse heraf fastsættes det, at DAC9 ikke finder anvendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og ikke udelukker skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne til gennemførelse af minimumsbeskatningsdirektivet, og at de, når de gør det, skal følge deres nationale lovgivning.

Af afdeling II i bilag VII til DAC fremgår det, at den koncernenhed, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, i forbindelse med indgivelsen af standardskemaet skal identificere de relevante afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i den ved DAC9 indførte artikel 8ae i DAC. Formidlingsmetoden er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.2.2.

3.1.1.3. Skatteministeriets overvejelser

Det var allerede ved implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet og OECD's GloBE-modelregler fastsat, at indgivelsen af oplysninger om ekstraskat skulle ske i et standardskema, ligesom det i lovbemærkningerne til minimumsbeskatningsloven, jf. bemærkningerne til § 53, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, side 171, blev specificeret, at der med referencen til et standardskema skulle forstås standardskemaet fra OECD, dvs. GIR. Det blev imidlertid ikke udtrykkeligt indskrevet i minimumsbeskatningslovens bestemmelser.

DAC9 indfører OECD's GIR i EU-retten ved eksplicit at gøre det til det standardskema med oplysninger om ekstraskat, der er omhandlet i minimumsbeskatningsdirektivets artikel 44. DAC9 indfører alene en forpligtelse til at anvende standardskemaet for koncernenheder hjemmehørende i EU, og for hvilke der vil være et behov for automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat, dvs. multinationale koncerner og visse store nationale koncerner.

Det skyldes, at den rette kompetente myndighed og dermed den, der modtager standardskemaet fra store nationale koncerner uden direkte eller indirekte ejerandele et joint venture eller et tilknyttet joint venture hjemmehørende i en anden jurisdiktion end den, hvor den store nationale koncern er hjemmehørende, vil være én og samme. DAC9 overlader det derfor til medlemsstaterne at bestemme, om forpligtelsen til at anvende standardskemaet skal gælde for store nationale koncerner generelt.

Minimumsbeskatningsloven blev gennemført som en ny hovedlov og indeholdt derfor særskilte bestemmelser om indberetning, kontrol, klage og straf m.v. Minimumsbeskatningsloven gælder for multinationale og store nationale koncerner, dvs. koncerner med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr. I relation til reglerne for opgørelse af skattegrundlag og beregning af effektiv skattesats og den dertil knyttede indberetningsforpligtelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 2 og 5, er der i minimumsbeskatningsloven ikke lagt op til at gøre forskel på multinationale og store nationale koncerner. Som nævnt ovenfor er det derimod forudsat i bemærkningerne til § 53, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, s. 171, at de af minimumsbeskatningsloven omfattede koncerner skal anvende OECD's standardskema, dvs. GIR.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at ændre på denne forudsætning. Anvendelsen af et standardskema tilgodeser ikke kun udvekslingen af oplysninger, men hjælper også de indberetningspligtige koncerner ved at strukturere og skabe klarhed over omfanget af oplysninger, som de har pligt til at indgive for, at Skatteforvaltningen kan foretage en risikovurdering og kontrollere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat. Dertil kommer, at de datapunkter, der skal udfyldes i standardskemaet, er baseret på koncernernes regnskabsmæssige opgørelser, hvorfor udfyldelsen i høj grad må forventes at blive systemunderstøttet.

Derudover vil anvendelse af samme standardskema gøre det lettere for en stor national koncern at overgå til at blive en multinational koncern eller omvendt.

Endeligt påtænker Skatteforvaltningen at håndtere indgivelsen af oplysninger om ekstraskat i samme it-system, det vil sige uanset om koncernen er rent national eller multinational.

I lyset af ovenstående er det Skatteministeriets vurdering, at det hverken vil være formålstjenligt for Skatteforvaltningen eller koncernerne at etablere et særskilt standardskema for store nationale koncerner. Det er derfor vurderingen, at forudsætningen i minimumsbeskatningsloven, om at store nationale koncerner ligestilles med grænseoverskridende koncerner, bør fastholdes. Alle de af minimumsbeskatningsloven omfattede koncerner vil derfor fremover skulle anvende bilag VII, dvs. OECD's GIR, som standardskema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat, når oplysninger om ekstraskat indgives i Danmark.

Det er dertil vurderingen, at det bør gøres klart i minimumsbeskatningsloven, at hvor oplysningerne vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, skal den enhed, der indgiver standardskemaet med oplysninger om ekstraskat, i forbindelse med indgivelsen identificere de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne vil skulle sendes til i henhold til den ved DAC9 indførte formidlingsmetode.

3.1.1.4. Den foreslåede ordning

For så vidt angår identifikation af relevante afsnit og relevante jurisdiktioner, som oplysninger om ekstraskat vil skulle sendes til foreslås det, at det i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, identificerer den oplysningspligtige de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Formålet med forslaget er at implementere afdeling II i bilag VII til DAC.

Den foreslåede ordning vil medføre, at den oplysningspligtige ved indgivelse af standardskema med oplysninger om ekstraskat skal identificere relevante afsnit og relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til.

I relation til anvendelse af standardskema til brug for indgivelse af oplysninger om ekstraskat foreslås det, at det i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 5, præciseres, at der ved det i stk. 1 omhandlede standardskema skal forstås skema med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC.

Formålet med forslaget er at implementere artikel 8ae, stk. 1, og bilag VII i DAC, der er indført ved DAC9, samt at fastsætte ensartede regler for indgivelsen af oplysninger om ekstraskat for multinationale og store nationale koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven.

Den foreslåede ordning vil medføre, at alle multinationale og store nationale koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven vil skulle indgive oplysninger om ekstraskat ved anvendelse af bilag VII til DAC, dvs. OECD's GIR.

3.1.2. Administrativt samarbejde og automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat

3.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af pkt. 3.1.1.1, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1 og 2, skelnes mellem lokal og central indberetning. Den lokale indberetning er udgangspunktet, det vil sige, at den enkelte koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, er pligtig til og ansvarlig for at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Udgangspunktet om lokal indberetning kan fraviges enten ved § 53, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en udpeget lokal enhed kan indberette standardskemaet på vegne af koncernenheden, eller ved § 53, stk. 2, hvorefter der ikke er indberetningspligt i henhold til stk. 1 i tilfælde, hvor skemaet er indgivet af koncernens ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder, eller af den udpegede indberettende koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder.

Den centrale indberetning indebærer, at hver enkelt koncernenhed ikke selv skal indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat.

Forskellen mellem § 53, stk. 1 og 2, er, at i stk. 1 er den, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, hjemmehørende i Danmark og indgiver det derfor direkte til Skatteforvaltningen. I stk. 2 er den, der indgiver skemaet, hjemmehørende i en udenlandsk jurisdiktion. Indgivelsen af skemaet sker efter stk. 2 således ikke direkte til Skatteforvaltningen, men til en udenlandsk myndighed.

Indgives skemaet til en udenlandsk myndighed, vil Skatteforvaltningen få de relevante oplysninger fra den udenlandske kompetente myndighed. Fra koncernenhederne hjemmehørende i Danmark vil Skatteforvaltningen forinden have modtaget en meddelelse efter § 53, stk. 3.

Skatteforvaltningen afgiver efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater i overensstemmelse med DAC.

Derudover afgiver og modtager Skatteforvaltningen oplysninger til henholdsvis fra de kompetente myndigheder i andre lande med hjemmel i skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 2 (ved udveksling i overensstemmelse med reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomster) og 4 (ved udveksling efter internationale overenskomster eller konventioner om bistand i skattesager).

Som følge af OECD-aftalen og minimumsbeskatningsdirektivet vil andre lande, som Danmark vil skulle udveksle oplysninger om ekstraskat med, have indført tilsvarende regler.

I forhold til indhentning af supplerende oplysninger følger det af minimumsbeskatningslovens § 58, stk. 1 og 2, at Skatteforvaltningen kan anmode den oplysningspligtige efter lovens § 53, stk. 1, eller en tredjemand om at indsende eller udlevere det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat. Det supplerende materiale kan indhentes fra en koncernenhed i Danmark, uanset om indberetningen er sket centralt i en anden jurisdiktion. Materialet skal være indsendt inden for en i anmodningen fastsat frist.

3.1.2.2. Direktiv (EU) 2025/872

I afdeling I i bilag VII til DAC, der indføres med DAC9, fastsættes en række definitioner.

Ved "gennemførende medlemsstat" forstås en medlemsstat, der har gennemført enten en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattede overskud som defineret i henholdsvis nr. 18 og 43 i artikel 3 i minimumsbeskatningsdirektivet eller begge dele, for det pågældende rapporteringsår.

Ved "medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat", forstås en medlemsstat, der kun har indført en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som defineret i artikel 3, nr. 28, i minimumsbeskatningsdirektivet for det pågældende rapporteringsår.

"Skema med oplysninger om ekstraskat", dets "generelle afsnit" og "jurisdiktionsspecifikke afsnit" er beskrevet i pkt. 3.1.1.2 ovenfor.

Ved "rapporteringsår" forstås det regnskabsår, som skemaet med oplysninger om ekstraskat vedrører.

Når der er indberettet centralt, skal den kompetente myndighed, der modtager oplysningerne om ekstraskat, efter den med DAC9 indførte artikel 8ae i DAC automatisk udveksle relevante dele af standardskemaet med de kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater under anvendelse af følgende formidlingsmetode:

Det generelle afsnit i standardskemaet sendes til den gennemførende medlemsstat, hvor den multinationale koncerns ultimative moderselskab eller koncernenheder er hjemmehørende, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra a.

Det generelle afsnit i standardskemaet, med undtagelse af de overordnede oplysninger i afsnit 1.4 deri, sendes til de medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, hvor koncernenheder i den multinationale koncern er hjemmehørende; hvor et joint venture eller et medlem af en joint venture-koncern under den multinationale koncern er hjemmehørende, hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges vedrørende joint ventures i medlemsstaten; eller hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges i medlemsstaten vedrørende en statsløs koncernenhed eller et statsløst joint venture i den multinationale koncern, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra b.

Endelig skal et eller flere af de jurisdiktionsspecifikke afsnit i skemaet med oplysninger om ekstraskat sendes til medlemsstater, som har beskatningsrettigheder i henhold til minimumsbeskatningsdirektivet, herunder den kvalificerede indenlandske ekstraskat, for så vidt angår de medlemsstater, som sådanne jurisdiktionsspecifikke afsnit vedrører, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra c.

De relevante dele af standardskemaet skal i overensstemmelse med artikel 8ae, stk. 3, udveksles hurtigst muligt og senest 3 måneder efter indgivelsesfristen for rapporteringsåret. Er standardskemaet først modtaget efter indgivelsesfristen for rapporteringsåret, udveksles det senest 3 måneder efter datoen for modtagelsen, jf. artikel 8ae, stk. 4.

For overgangsåret er fristen for udveksling 6 måneder efter indberetningsfristen for rapporteringsåret, jf. artikel 27d, stk. 3, dog således at første udveksling tidligst kan ske den 1. december 2026, jf. artikel 27d, stk. 4.

Ved overgangsåret skal forstås det første regnskabsår, der begynder fra den 31. december 2023, jf. artikel 27d, stk. 1.

Udvekslingen af oplysninger om ekstraskat skal i henhold til artikel 20, stk. 4, i DAC ske elektronisk via »Common Communication Network« (CCN-netværket) ved hjælp af et elektronisk standardformat, der vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakt. CCN-netværket er den fælles platform, der er udviklet af Unionen til alle elektroniske transmissioner mellem de kompetente myndigheder på told- og skatteområdet.

Med DAC9 indføres artikel 9a, der i bestemmelsens stk. 1 fastsætter processen for fejlretning i forhold til åbenlyse fejl. Det fremgår, at hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at oplysningerne i et skema med oplysninger om ekstraskat, som er indgivet af et moderselskab eller en udpeget indberettende enhed, som er hjemmehørende i en anden medlemsstats jurisdiktion, og som er fremsendt i henhold til udvekslingsbestemmelsen i artikel 8ae i DAC, kræver rettelse af åbenlyse fejl, underretter den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i den anden medlemsstat. Hvis den underrettede kompetente myndighed er enig i, at oplysningerne i skemaet med oplysninger om ekstraskat kræver rettelser, træffer den uden unødig forsinkelse passende foranstaltninger for at indhente et rettet skema med oplysninger om ekstraskat fra det pågældende moderselskab eller udpegede indberettende enhed.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter processen ved manglende udveksling. Heri fastsættes det, at når den kompetente myndighed i en medlemsstat har modtaget en meddelelse fra en eller flere koncernenheder, der er hjemmehørende i dens medlemsstat, om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat skulle indgives af det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en anden medlemsstat, men oplysningerne ikke er fremsendt inden for de ved DAC9 fastsatte frister, meddeler den uden unødig forsinkelse den anden kompetente myndighed, at oplysningerne ikke er modtaget.

Den underrettede kompetente myndighed skal herefter uden unødig forsinkelse fastslå årsagen til den manglende udveksling af skemaet med oplysninger om ekstraskat og informere den anden kompetente myndighed inden for 1 måned efter modtagelsen af underretningen, herunder, hvis det er relevant, om den nye forventede dato for udveksling af skemaet med oplysninger om ekstraskat. Den forventede udvekslingsdato skal fastsættes til en dag senest 3 måneder efter modtagelsen af underretningen om den manglende udveksling. Det anføres i betragtning nr. 14 i DAC9, at det er underforstået, at den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende udveksling, kan stille krav om lokal indberetning, hvis årsagen til den manglende udveksling er, at skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke er indgivet af det ultimative moderselskab eller anden udpeget indberettende enhed, og hvis oplysninger heller ikke indgives inden for den nye forventede frist for udveksling, idet betingelserne for den centrale indberetning, jf. minimumsbeskatningsdirektivet, i så fald ikke er opfyldt.

Endelig udvider DAC9 den eksisterende forpligtelse for medlemsstaterne til en gang årligt at indgive statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8aa og 8ac til nu også at omfatte udvekslinger i henhold til artikel 8ae. I de statistiske oplysninger skal fortsat også indgå oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.

I relation til samarbejdet med lande uden for EU, der forventes at blive baseret på OECD's GIR MCAA, bemærkes det, at GIR MCAA opererer med samme formidlingsmetode som DAC9. Der er dog en række afvigelser. Automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat med lande uden for EU er tiltænkt at finde sted i et fælles Extensible Markup Language (XML) skema, der udveksles krypteret via OECD´s "Common Transmission System".

GIR MCAA opererer med samme frister for udveksling, herunder for overgangsåret. De eneste frister, hvor DAC9 adskiller sig fra GIR MCAA, er fristen for første udveksling, der efter DAC9 ikke kan finde sted tidligere end 1. december 2026, og fristen for udveksling efter manglende udveksling, der efter DAC9 skal ske senest 3 måneder efter, at den kompetente myndighed er underrettet. Disse frister findes ikke i GIR MCAA.

I forhold til processen for fejlretning af oplysninger om ekstraskat er principperne i OECD's GIR MCAA de samme som i DAC9, om end det ikke specifikt angives i artiklen, at der er tale om rettelse af åbenbare fejl. Det fremgår imidlertid af kommentarerne til afsnit 4 i GIR MCAA, at fejl skal forstås som "manifest errors", som har ført til, at GIR-oplysningerne må betragtes som værende mangelfulde eller ukorrekte, og at sådanne ikke inkluderer fejl, der først konstateres på et senere tidspunkt efter en nærmere risikovurdering eller skattekontrol.

For så vidt angår udveksling af oplysninger indberettet efter minimumsbeskatningsloven med lande uden for EU, vil disse skulle udveksles efter reglerne om udveksling af oplysninger i OECD᾽s og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager og i overensstemmelse med de specifikke regler i OECD's GIR MCAA.

En udveksling af oplysninger mellem to jurisdiktioner forudsætter derfor enten, at begge parter deltager i OECD᾽s og Europarådets konvention og tilslutter sig GIR MCAA, eller at de to parter indgår en bilateral aftale med tilsvarende indhold.

3.1.2.3. Skatteministeriets overvejelser

Det administrative samarbejde, herunder den automatiske udveksling af oplysninger, efter DAC9 vil kunne ske efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1. Dette forudsætter ikke, at reglen ændres.

Udveksling af oplysninger om ekstraskat indberettet efter minimumsbeskatningsloven med lande uden for EU kan udveksles automatisk efter OECD's og Europa-Rådets konvention om gensidig bistand i skattesager eller efter de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med andre jurisdiktioner. Begge dele forudsætter, at der indgås en bilateral eller multilateral aftale om den automatiske udveksling.

OECD har udarbejdet en model for en multilateral aftale - GIR MCAA. Modelaftalen er vedtaget i OECD. Danmark underskrev GIR MCAA den 11. juni 2025. Udvekslingen efter denne aftale skal ske efter OECD's og Europarådets konvention om gensidig bistand i skattesager. Hjemlen til denne udveksling vil være skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 4, om udveksling efter enhver anden international overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager.

Bilaterale aftaler vil være hjemlet i skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 2.

Indhentning af supplerende oplysninger i forbindelse med fejlretning kan ske med hjemmel i minimumsbeskatningslovens § 58, der vurderes at være dækkende.

3.1.2.4. Den foreslåede ordning

Da udvekslingen efter henholdsvis DAC9, OECD's GIR MCAA eller tilsvarende bilaterale aftaler kan ske efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, afhængigt af grundlaget for udvekslingen, uden en ændring af disse bestemmelser, foreslås det, at DAC9 tilføjes fodnoten til skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

I fodnoterne til de respektive loves titler foreslås det derfor at indsætte Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025.

Gennemførelsen af DAC9 og indgåelsen af aftaler i overensstemmelse med den multilaterale OECD-aftale (GIR MCAA) eller bilaterale aftaler vil i praksis indebære, at der automatisk vil blive udvekslet oplysninger om ekstraskat med lande, som der i dag ikke udveksles sådanne oplysninger med.

Idet minimumsbeskatningslovens § 58 samtidig vurderes at være dækkende i forhold til indhentning af oplysninger med henblik på fejlretning, foreslås der heller ingen ændringer af minimumsbeskatningslovens bestemmelser.

3.1.3. Sanktioner og effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat

3.1.3.1. Gældende ret

Bestemmelser om ansættelse og genoptagelse m.v. samt straf følger af minimumsbeskatningslovens kapitel 16 og 17.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, at har den oplysningspligtige ikke rettidigt indgivet skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, kan Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, indtil skemaet bliver indgivet. Bestemmelsen omfatter ikke sanktioner for manglende indgivelse af meddelelser efter lovens § 53, stk. 3.

Af § 60, stk. 2, fremgår det, at efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 58 ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 63, som følge af at pålægget ikke efterkommes.

Klage over et pålæg har, jf. § 60, stk. 3, i udgangspunktet ikke opsættende virkning, men kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. tillægges denne virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det følger af § 61, stk. 1, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger eller fortier oplysninger til Skatteforvaltningens brug for afgørelse af en ekstraskat, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § ‍289. I minimumsbeskatningslovens § 61, stk. 2, fremgår det, at straffen, hvor overtrædelsen begås ved grov uagtsomhed, er bøde.

Det følger af § 62, at den, der forsætligt overtræder § 53, stk. 3 eller 4, straffes med bøde. Samme bestemmelses stk. 2 giver hjemmel til i forskrifter, der udstedes i medfør af minimumsbeskatningsloven, at fastsætte bødestraf for overtrædelser af bestemmelser i forskriften.

Efter § 63, stk. 1, straffes koncernenheder, der efter § 60, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den frist, der er fastsat i pålægget, at efterkomme pålægget, med bøde. Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at koncernenheder, der efter udløbet af 4-ugers fristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der kan straffes med bøde efter denne bestemmelse, indtil pålægget efterkommes.

Endelig følger det af § 64, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I relation til opkrævning og hæftelse, følger det af § 69, stk. 3, at stiftelsesdagen for kravet om ekstraskatten er 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret eller 18 måneder efter den sidste dag i overgangsåret.

Efter minimumsbeskatningslovens § 69, stk. 1, opkræver Skatteforvaltningen ekstraskatten med en sidste rettidig betalingsdag, der er 17 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret - dog 20 måneder i overgangsåret, jf. samme bestemmelses stk. 2. Betaling skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5.

Der findes i dansk ret ingen specifikke bestemmelser om, at Skatteforvaltningen skal sikre en effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat, som modtages ved indberetning efter minimumsbeskatningsloven eller via udveksling eller ved automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i DAC.

For oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i DAC, er der imidlertid i forbindelse med gennemførelsen af DAC8, jf. lov nr. 409 af 29. april 2025, indført en sådan mekanisme, blandt andet i skattekontrollovens § 66, stk. 2. Efter denne bestemmelse er Skatteforvaltningen forpligtet til at sikre effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter skattekontrolloven, dvs. land-for-land-rapporter, og af oplysninger, der modtages ved automatisk udveksling efter DAC. Skattekontrollovens § 66, stk. 2, træder i kraft den 1. januar 2026. Ved § 1, nr. 15, i lov nr. 409 af 29. april 2025, og med samme ikrafttrædelsestidspunkt, indsattes en tilsvarende bestemmelse i skatteindberetningslovens § 55 a vedrørende oplysninger, der indberettes i Danmark efter skatteindberetningsloven med henblik på automatisk udveksling efter DAC.

3.1.3.2. Direktiv (EU) 2025/872

Med DAC9 indføres artikel 8ae og bilag VII i DAC, hvorved EU-medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at den indberettende koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern med joint ventures benytter det med DAC9 indførte standardskema, jf. det nye bilag VII til DAC, med henblik på at opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet.

Artikel 25a i DAC indeholdt forud for DAC9 en regel om, at EU-medlemsstaterne skulle fastsætte regler om sanktioner, som skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivets regler om indgivelse af land for land-rapporter (DAC4), om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (DAC6), om indberetning af oplysninger fra digitale platforme (DAC7), og om indberetning om transaktioner i kryptoaktiver (DAC8). Bestemmelsen udvides ved DAC9 til også at omfatte overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af DAC9 vedrørende artikel 8ae om, at den indberettende koncernenhed i en multinational koncern benytter standardskemaet i bilag VII til DAC med henblik på at opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 18, stk. 4, i DAC indeholdt derudover forud for DAC9 en regel om, at EU-medlemsstaterne skulle indføre en effektiv mekanisme for at oplysninger, der indberettes eller udveksles i henhold til artikel 8-8ad i DAC, anvendes. Artikel 18, stk. 4, i DAC udvides med DAC9 til også at omfatte oplysninger vedrørende ekstraskat, som indberettes og udveksles efter artikel 8ae, der er indført ved DAC9.

3.1.3.3. Skatteministeriets overvejelser

Minimumsbeskatningsloven indeholder allerede bestemmelser, der fastsætter sanktioner for forsætlig og groft uagtsom skattesvig ved afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger eller fortielse af oplysninger til Skatteforvaltningens brug for afgørelse af en ekstraskat.

Der er samtidig allerede indført regler om bødestraf for forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af bestemmelserne om rettidig indberetning efter § 53, stk. 3 og 4, for så vidt angår meddelelser og standardskemaet med oplysninger om ekstraskat.

I minimumsbeskatningsloven er der også fastsat regler for sanktioner i form af daglige tvangsbøder ved manglende indgivelse af skema med oplysninger om ekstraskat.

Ingen af bestemmelserne vedrører dog specifikt sanktioner for overtrædelser i form af anvendelse af en forkert indberetningsmåde.

Ved DAC9 indføres standardskemaet i form af OECD's GIR med enkelte sproglige tilpasninger som det standardskema, der skal anvendes til at indberette oplysninger om ekstraskat. DAC9 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte regler for sanktioner, der skal være effektive, proportionale og have afskrækkende virkning, for overtrædelse af de nationale regler, der vedtages i medfør af DAC9 vedrørende artikel 8ae til DAC.

Det vurderes på den baggrund, at der bør indføres regler, der giver mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder i tilfælde, hvor den oplysningspligtige ikke har anvendt det korrekte standardskema.

Det vurderes derimod ikke at være proportionalt at indføre strafferetlige sanktioner for ikke at anvende det korrekte standardskema. Formålet med at indføre sanktioner for en overtrædelse af dette mere formelle krav er at gennemtvinge brugen af standardskemaet, så det sikres, at de nødvendige oplysninger fremsendes, herunder på en struktureret måde og i et format, der er egnet til eventuel udveksling med andre lande. Dette mål kan på tilstrækkelig vis nås ved at indføre en mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, indtil standardskemaet er indgivet i rette format.

Det vurderes samtidig at være nødvendigt at fremtvinge indgivelsen af meddelelser efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 3. I de situationer, hvor det ultimative moderselskab eller anden udpeget indberettende enhed foretager central indberetning af standardskemaet med oplysninger om ekstraskat i en anden jurisdiktion end Danmark, vil Skatteforvaltningens modtagelse af oplysningerne om ekstraskat angående koncernenheder med hjemsted i Danmark afvente udvekslingen fra den kompetente myndighed, der har modtaget den centrale indberetning.

Indtil denne udveksling har fundet sted, er de eneste oplysninger, som Skatteforvaltningen modtager, jf. pkt. 3.1.1.1 ovenfor, en meddelelse med oplysninger om identiteten på den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, jurisdiktionen, i hvilken denne enhed er hjemmehørende samt ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med hjemsted i Danmark.

Sidste led angående ekstraskatbeløbene blev indsat for at sikre, at Skatteforvaltningen modtager oplysningerne tidsnok til, at et stiftet krav om ekstraskat kan opkræves i overensstemmelse med de gældende regler, uafhængigt af om oplysningerne om ekstraskat er indgivet i Danmark eller i en anden jurisdiktion. Eksempelvis er stiftelsestidspunktet som beskrevet i pkt. 3.1.1.1 ovenfor, hvor der ikke er tale om overgangsåret, 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret, mens den tilhørende betalingsfrist er 17 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Betalingsfristen kan således vanskeligt afvente udvekslingen, idet sidstnævnte er underlagt en indledningsvis frist på 3 måneder regnet fra indgivelsesfristen for rapporteringsåret, og eventuelt ny forventet frist på yderligere 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor underretningen om den manglende udveksling er modtaget.

Da det i disse tilfælde vil være afgørende, at der er indgivet meddelelse efter § 53, stk. 3, vurderes det, at der også bør indføres sanktioner i form af daglige tvangsbøder for manglende indgivelse af meddelelser inden for fristen fastsat i § ‍53, stk. 4.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder har til formål at gennemtvinge indgivelsen af standardskemaet i rette format eller indgivelsen af meddelelsen rettidigt. Begge forhold er let konstaterbare. Sanktionen vil desuden bortfalde i det øjeblik, den oplysningspligtige har udført handlepligten.

I relation til effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat, der modtages ved indberetning eller efter udveksling, vurderes det, at skattekontrollovens § 66, stk. 2, som indsat ved lov nr. 409 af 29. april 2025, med ikrafttrædelse den 1. januar 2026, ud over referencen til artikel 8-8ad i DAC også skal indeholde en reference til artikel 8ae i DAC.

Samtidig vurderes det, at der bør indføres en bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 53 om oplysningspligter og meddelelser om, at Skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat, der er indberettet efter minimumsbeskatningslovens § 53.

3.1.3.4. Den foreslåede ordning

I relation til sanktioner foreslås det, at minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, ændres, således at Skatteforvaltningen får mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, hvor den oplysningspligtige har undladt at anvende det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller at indgive meddelelse efter § 53, stk. 4, indtil skemaet eller meddelelsen bliver indgivet.

Formålet er at indføre effektive og proportionale sanktioner, der tillige vil have en afskrækkende virkning, i tilfælde, hvor en oplysningspligtig ikke har anvendt det foreskrevne standardskema eller ikke rettidigt har indgivet meddelelse. Begge forhold er let konstaterbare. Sanktionen vil desuden bortfalde i det øjeblik, den oplysningspligtige har udført handlepligten.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen vil have mulighed for også at pålægge daglige tvangsbøder i tilfælde, hvor den oplysningspligtige ikke har anvendt det korrekte standardskema, jf. § 53, stk. 5, eller hvor den oplysningspligtige ikke rettidigt har indgivet meddelelse efter § 53, stk. 3. Herved skal lovforslaget bidrage til at sikre, at Skatteforvaltningen modtager de nødvendige oplysninger, herunder for så vidt angår standardskemaet i et korrekt format, der derudover er egnet til eventuel udveksling med kompetente myndigheder i andre lande.

I forhold til effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat blev der ved lov nr. 409 af 29. april 2025 i skattekontrollovens § 66 som nyt stk. 2 indsat bestemmelse om, at Skatteforvaltningen er forpligtet til at sikre effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter skattekontrolloven, dvs. land-for-land rapporter, og af oplysninger, der modtages ved automatisk udveksling efter DAC. Da denne bestemmelse imidlertid først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Det foreslås derfor at ophæve § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025. Det foreslås samtidig, at § ‍66, stk. 2, genindsættes med dette lovforslag - dog med en udvidelse af omfanget af oplysninger, der modtages ved udveksling efter DAC, til også at omfatte oplysninger efter artikel 8ae i DAC, der er indført med DAC9.

Det foreslås samtidig, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 som et nyt stk. 7 indsættes en bestemmelse om, at Skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger om ekstraskat, der indgives efter minimumsbeskatningslovens § ‍53.

Formålet hermed er at gennemføre bestemmelserne i DAC9 om, at Skatteforvaltningen sikrer, at oplysninger om ekstraskat, der indgives eller modtages efter udveksling i henhold til artikel 8ae i DAC, herunder også indgivelser efter afdeling III i bilag VII til DAC, faktisk anvendes.

Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen forpligtes til at anvende oplysninger om ekstraskat, der modtages ved indberetning eller efter udveksling.

3.1.4. Opbevaring af oplysninger

3.1.4.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, afgiver Skatteforvaltningen oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i en fremmed jurisdiktion i overensstemmelse med bestemmelserne i DAC med senere ændringer.

Den herved etablerede udvekslingsordning omfatter krav til Skatteforvaltningens opbevaring af oplysningerne, som efter gennemførelsen af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april 2025, og under henvisning til artikel 22, stk. 3 i DAC, indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til ikke at opbevare registrene over de oplysninger, som de har modtaget gennem automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad, længere, end det er nødvendigt, men under alle omstændigheder ikke kortere end fem år fra datoen for modtagelsen af sådanne oplysninger, med henblik på at opnå formålet med DAC.

3.1.4.2. Direktiv (EU) 2025/872

Ved DAC9 omfattes oplysninger om ekstraskat af artikel 22, stk. 3, i DAC, hvorved medlemsstaterne således også forpligtes til ikke at opbevare registrene over de oplysninger, som de har modtaget gennem automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat i henhold til DAC9, længere, end det er nødvendigt, men dog under alle omstændigheder ikke kortere end 5 år regnet fra datoen for modtagelsen af oplysningerne.

3.1.4.3. Skatteministeriets overvejelser

Det er Skatteministeriets opfattelse, at reglerne om opbevaring i DAC er en integreret del af udvekslingsordningen efter DAC, jf. skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes dog, at den gældende opbevaringsforpligtelse kommer til at omfatte oplysninger om ekstraskat, når DAC9 er gennemført i dansk ret.

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

Ændringerne af DAC ved DAC9 på dette punkt nødvendiggør ikke ændring af dansk lovgivning.

3.1.5. Elektronisk bekræftelse af oplysninger om skatteregistreringsnummeret (TIN)

3.1.5.1. Gældende ret

Skattekontrollovens § 55 a, stk. 2, giver hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan stille en elektronisk valideringsservice til rådighed for de indberetningspligtige enheder i overensstemmelse med indberetning af visse opregnede bestemmelser. Hjemlen omfatter ikke oplysninger om ekstraskat.

Bestemmelsen blev indført i forbindelse med gennemførelsen af DAC8, der indeholdt en ny artikel 22, stk. 4, i DAC. Artikel 22, stk. 4, i DAC, er en regel om, at den kompetente myndighed i hver EU-medlemsstat skal bestræbe sig på at sikre, at der er mulighed for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af den automatiske udveksling af oplysninger. Der vil dog alene skulle kunne anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel 8ad, stk. 3 i DAC - det vil sige de oplysninger, der efter DAC, som ændret til og med DAC8, udveksles automatisk.

3.1.5.2. Direktiv (EU) 2025/872

Ved DAC9 er bestemmelsen i artikel 22, stk. 4, i DAC opdateret til at omfatte oplysninger om ekstraskat, der udveksles automatisk, det vil sige, at der nu også henvises til artikel 8ae.

3.1.5.3. Skatteministeriets overvejelser

Artikel 22, stk. 4, blev implementeret i dansk ret ved at indføre en bestemmelse i skattekontrollovens § 55 a, stk. 2, om, at Skatteforvaltningen kan stille en elektronisk valideringsservice til rådighed for de indberetningspligtige enheder, idet det på daværende tidspunkt var uklart, hvorledes bestemmelsen om mulighed for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnumre nærmere skulle udmøntes.

Der er flere muligheder for gennemførelsen af en validering af skatteregistreringsnumre spændende fra simple valideringsprogrammer, der implementeres i de enkelte EU-medlemsstater, til sammenkoblede it-systemer, hvor skatteregistreringsnumrene deles mellem EU-medlemsstaterne. Kommissionen forventes at komme med mere konkret information herom.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der på samme måde som ved gennemførelsen af DAC8 skabes hjemmel til, at Skatteforvaltningen vil kunne stille en sådan valideringsservice til rådighed i forbindelse med indberetning og udveksling af oplysninger om ekstraskat.

3.1.5.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 som stk. 8 og 9 indsættes, at Skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Og at der kun kan anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Formålet er at skabe hjemmel til, at Skatteforvaltningen vil kunne stille en elektronisk valideringsservice til rådighed for de oplysningspligtige enheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

3.2. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende finansielle konti

3.2.1. Gældende ret

Reglerne om CRS i DAC2 og CRS er gennemført i dansk ret ved bemyndigelsesbestemmelse i skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, hvorefter bekendtgørelse nr. 334 af 26. marts 2020 om identifikation og indberetning af finansielle konto med tilknytning til udlandet er udstedt.

Bemyndigelsesbestemmelsen blev imidlertid opdateret i forbindelse med gennemførelsen af DAC8 og den opdaterede CRS. Der er på samme baggrund udstedt ny bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025 (i det følgende CRS-bekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2026.

CRS-bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om due diligence, indberetningspligtige finansielle institutter, indberetningspligtige konti samt hvilke oplysninger, der skal indberettes.

De oplysninger, som finansielle institutter i medfør af DAC2 og DAC8 og den oprindelige og opdaterede CRS skal indberette, fremgår af CRS-bekendtgørelsens § 111, stk. 1, nr. 1-8, der fastsætter følgende:

1) For så vidt angår personer, hvorom der skal indberettes:

a) Navn, adresse, den eller de jurisdiktion(er), hvor den pågældende anses for hjemmehørende, dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e) Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt angår en fysisk person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, som er Kontohaver, og hvorvidt Kontohaveren har forelagt en gyldig egenerklæring.

b) Såfremt en Enhed, som er Kontohaver, efter anvendelse af procedurerne for passende omhu i overensstemmelse med kapitel 6-8, bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende Personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes: navn, adresse, den eller de jurisdiktion(er), hvor Enheden er hjemmehørende, dansk cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e) Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden samt navn, adresse, og den eller de jurisdiktion(er), hvor hver Person, hvorom der skal indberettes er hjemmehørende, og dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e) Skatteregistreringsnummer eller -numre, fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes. Endvidere skal indberetningen omfatte oplysninger om den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, er en Kontrollerende Person i Enheden, samt hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for hver Person, hvorom der skal indberettes.

c) Hvorvidt kontoen er en fælles konto, herunder antallet af fælles Kontohavere.

2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes, og kontotype, samt om kontoen er en Allerede eksisterende konto eller en Ny konto.

3) Det Indberettende finansielle instituts navn og cvr- eller SE-nummer.

4) Kontoens saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien, ved udgangen af det relevante kalenderår eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning.

5) For så vidt angår en Forvaltningskonto

a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen eller med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, og

b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret, hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohaveren.

6) For så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret.

7) For så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes af en Investeringsenhed, som er en juridisk ordning, den/de roller i kraft af hvilke Personen, hvorom der skal indberettes, er Indehaver af Andele i egenkapital.

8) For så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i nr. 5 eller 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret.

De ændringer, der følger af DAC8, er implementeret i §§ ‍111, stk. 1, nr. 1, litra a-c, og nr. 2 og 7, i den nye CRS-bekendtgørelse.

Automatisk udveksling af CRS-oplysninger med kompetente myndigheder i andre EU-lande er hjemlet ved henvisningen til DAC i skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, hvorefter Skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre EU-medlemslande i overensstemmelse med DAC.

3.2.2. Direktiv (EU) 2025/872

Ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (herefter DAC2), gennemførtes OECD fælles standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti i skatteforhold (Standard Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters - også kaldet Common Reporting Standard eller CRS) i EU-retten. De væsentligste regler herom findes i artikel 8, stk. 3a og 7a, i DAC, samt i bilag I og II til DAC.

OECD godkendte den 26. august 2022 en række ændringer af CRS, og den 8. juni 2023 godkendte OECD's Råd, at den ændrede CRS gøres til en standard, som OECD's medlemslande og andre lande, der tilslutter sig standarden, anbefales at gennemføre. Samtidig blev Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes opfordret til at overvåge gennemførelsen heraf.

Ved DAC8 er der foretaget ændringer af DAC, der er nødvendige for at bringe de regler i DAC, der gennemfører CRS, i overensstemmelse med OECD's ændringer heraf. Hjemmelsbestemmelsen i DAC for den automatiske udveksling af CRS-oplysninger blev imidlertid ikke herved opdateret.

DAC8 blev gennemført ved lov nr. 409 af 29. april 2025.

DAC9 fastsætter med en ændring af artikel 8, stk. 3a, at de yderligere CRS-oplysninger, der skal indberettes efter DAC8, også skal udveksles. DAC9 skaber således sammenhæng mellem udvidelsen af indberetningsforpligtelserne for de finansielle institutter efter DAC8 og hjemlen til udveksling af de indberettede oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder.

Det bemærkes, at ajourføringen alene er nødvendig i forhold til DAC, idet der i OECD-reglerne er sammenhæng mellem de anbefalede indberetningsforpligtelser og udvekslingsforpligtelsen.

3.2.3. Skatteministeriets overvejelser

Opdateringen i DAC9 vedrører alene udvekslingen af de yderligere CRS-oplysninger, der blev tilføjet indberetningsforpligtelserne med DAC8.

Udveksling af de yderligere CRS-oplysninger efter DAC9 vil kunne ske efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår udveksling mellem EU-landenes kompetente myndigheder.

Gennemførelsen af DAC9 vil føre til, at de yderligere CRS-oplysninger kan udveksles automatisk mellem EU-landenes kompetente myndigheder. Dette forudsætter ikke, at skattekontrolloven ændres.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Ændringerne af DAC ved DAC9 på dette punkt nødvendiggør ikke ændringer af de danske regler på området.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget understøtter reglerne i minimumsbeskatningsdirektivet om sikring af en global minimumsskat for større multinationale og nationale koncerner og vurderes ikke isoleret set at medføre provenumæssige konsekvenser. Hermed menes, at lovforslaget ikke vurderes at medføre yderligere provenumæssige konsekvenser ud over dem, der er estimeret i forbindelse med implementeringen af OECD's GloBE-regler og minimumsbeskatningsdirektivet, det vil sige i forbindelse med vedtagelsen af minimumsbeskatningsloven.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 1,5 mio. kr. årligt i 2025-2028 og 1,4 mio. kr. årligt og varigt fra og med 2029 til procesejerskab og Kompetent Myndighed.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante for lovforslagets indhold.

Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. princip 1 (»enkle og klare regler«), bl.a. som følge af forslaget om at indføre OECD's GIR, jf. bilag VII til DAC, der er indført ved DAC9, som det standardskema, der skal anvendes til at indgive oplysninger om ekstraskat.

Lovforslaget understøtter, at der kan kommunikeres digitalt med virksomheder og kompetente myndigheder i andre lande, jf. princip 2 (»digital kommunikation«). Lovforslaget understøtter digital indgivelse af oplysninger om ekstraskat for de af minimumsbeskatningsloven omfattede multinationale og store nationale koncerner. Den digitale indgivelse faciliterer samtidig den digitale udveksling mellem kompetente myndigheder i form af XML-filer i CCN-netværket, for så vidt angår EU, og i CTS-netværket, for så vidt angår udveksling i OECD-regi.

Data og begreber, som det offentlige allerede anvender og får indberetning om, genbruges med lovforslagets bestemmelser, jf. princip 4 (»Sammenhæng på tværs ensartede begreber og genbrug af data«). Først og fremmest er termer vedrørende oplysninger om ekstraskat fastsat i gældende lovgivning og genbruges i eksempelvis skema med oplysninger om ekstraskat og i forbindelse med udvekslingen af samme. Samtidig indberettes de CRS-oplysninger, der med lovforslaget foreslås at blive genstand for udveksling, efter gældende lovgivning.

Lovforslaget bidrager endvidere til tryg og sikker datahåndtering, jf. princip 5 (»tryg og sikker datahåndtering«) af oplysninger om ekstraskat og CRS-oplysninger, idet udvekslingen af data sker gennem sikrede netværk, jf. ovenfor. Derudover vil it-løsningen, der anvendes til modtagelse af indberetninger, opbevaring og behandling sikre tryg og sikker datahåndtering.

Der vil med lovforslaget også blive anvendt eksisterende offentlig infrastruktur, jf. princip 6 (»anvendelse af offentlig infrastruktur«). Indgangen til it-løsningen, der skal anvendes til at indgive oplysninger om ekstraskat, forventes at være Skatteforvaltningens eksisterende system DIAS. Dertil vil den digitale udveksling mellem kompetente myndigheder finde sted via eksisterende sikre netværk (CCN og CTS).

Endelig bidrager lovforslaget til at forebygge snyd og fejl, jf. princip 7 (»forebygger snyd og fejl«). Snyd og fejl i indgivne oplysninger vil kunne konstateres umiddelbart, for så vidt angår åbenbare fejl, og senere via efterfølgende nærmere risikovurdering og skattekontrol og underretning fra kompetente myndigheder i andre lande.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

I relation til minimumsbeskatningsdirektivet og GloBE-modelreglerne omhandler lovforslaget fortrinsvis udveksling mellem EU-landenes kompetente myndigheder af oplysninger, der allerede er indberetningspligtige efter anden lovgivning. Dertil kommer, at anvendelsen af OECD's GIR standardskema til indgivelse af oplysninger om ekstraskat for så vidt angår alle koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven allerede var forudsat ved implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet.

Lovforslaget vurderes på dette område at have den positive konsekvens, at indberetningsbyrden reduceres for de enkelte koncernenheder derved, at udvekslingen mellem EU-landenes kompetente myndigheder understøtter den centrale indberetningsmulighed. Beslutter en multinational koncern således, at oplysningerne om ekstraskat for og på vegne af hele koncernen skal indgives af eksempelvis koncernens ultimative moderselskab til den kompetente myndighed i det land, som dette selskab er hjemmehørende i, er koncernenhederne i Danmark herefter alene forpligtede til at meddele Skatteforvaltningen identiteten på den enhed, der indgiver oplysningerne om ekstraskat for koncernen, den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende samt ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med hjemsted i Danmark.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har ved høringssvar af 3. juli 2025 meddelt, at lovforslaget ikke vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

I relation til CRS handler lovforslaget alene om udvekslingen af CRS-oplysninger, der allerede er indberetningspligtige efter anden lovgivning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Ved lovforslaget foreslås det at gennemføre DAC9, så de danske regler lever op til de regler, der fremgår af direktivet. Tilsvarende vil regler, der udstedes i medfør af bemyndigelser, følge direktivet.

Der vil således ikke med lovforslaget ske en overimplementering af DAC9.

DAC9 skal implementeres senest den 31. december 2025.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025 til den 21. august 2025 (51 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Rederiforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Offshore, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Green Power Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Oxfam IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening og Danmarks Vindmølleforening.

 
11. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In‍gen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 1,5 mio. kr. årligt i 2025-2028 og 1,4 mio. kr. årligt og varigt fra og med 2029 til procesejerskab og Kompetent Myndighed.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Som følge af muligheden for koncernerne til at foretage central indberetning reduceres indberetningsbyrden for de enkelte koncernenheder.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ved lovforslaget foreslås det at gennemføre DAC9, så de danske regler lever op til de regler, der fremgår af direktivet. Tilsvarende vil regler, der udstedes i medfør af bemyndigelser, følge direktivet. Der vil således ikke med lovforslaget ske en overimplementering af DAC9.
DAC9 skal implementeres senest den 31. december 2025.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

DAC9 knytter sig til minimumsbeskatningsdirektivet, som er gennemført i dansk ret ved minimumsbeskatningsloven. Minimumsbeskatningsloven indeholder regler for opgørelsen af skattegrundlaget, de skatter, der må indgå i beregningen af den effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplysninger for de indberetningspligtige multinationale og store nationale koncerner.

Minimumsbeskatningsloven indeholder derfor en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører minimumsbeskatningsdirektivet. Med nærværende lovforslag foreslås det, at minimumsbeskatningsloven fremadrettet også skal indeholde bestemmelser, der gennemfører dele af DAC med senere ændringer.

Det foreslås i fodnoten til minimumsbeskatningslovens titel at indsætte efter »nr. L 13, side 9«: », og dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 6. maj 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9).

Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 6. maj 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) er gennemført i loven.

Ændringerne vil medføre, at henvisningen i fodnoten i minimumsbeskatningsloven også vil omfatte DAC9.

Til nr. 2

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Dermed vil en central indgivelse af oplysninger om ekstraskat i Danmark ske efter denne bestemmelse.

Med artikel 8ae i DAC og bilag VII til DAC, der begge er indført ved DAC9, indføres OECD's GIR med mindre sproglige tilpasninger som skemaet for indgivelse af oplysninger om ekstraskat, ligesom der er indført en forpligtelse for EU-medlemsstaterne til at udveksle de i standardskemaet indgivne oplysninger om ekstraskat, når de er indberettet centralt, efter en særlig formidlingsmetode, jf. pkt. 3.1.2.2 ovenfor.

DAC9 fastsætter også i bilag VII, at den, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, identificerer de relevante afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysninger skal sendes til i henhold til formidlingsmetoden. Denne forpligtelse retter sig således mod udvekslinger efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1-4, idet der ikke vil skulle udveksles, hvor der er tale om rene store nationale koncerner.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at »Den oplysningspligtige identificerer de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.«

Med dette lovforslag foreslås det således, at den oplysningspligtige i forbindelse med indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat efter § 53, stk. 1, vil skulle identificere de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysninger vil skulle sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i DAC. Standardskemaet og formidlingsmetoden finder tilsvarende anvendelse på indgivelser og efterfølgende udvekslinger til (og med) lande uden for EU, det vil sige, at henvisningen i § 53, stk. 1, 3 pkt., til artikel 8ae i DAC derfor skal forstås således, at den også omfatter tilfælde, hvor der eksempelvis sker udveksling af oplysninger om ekstraskat på baggrund af en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder svarende til GIR MCAA'en.

Det betyder, at den oplysningspligtige vil blive forpligtet til at oplyse, hvilke dele af skemaet og til hvilke relevante jurisdiktioner, der vil skulle udveksles.

Ændringerne vil medføre, at Skatteforvaltningen som en del af oplysningerne om ekstraskat vil modtage oplysninger om, hvilke lande og hvilke dele af skemaet der skal udveksles med de pågældende lande, jf. formidlingsmetoden. De indgivne oplysninger skal imidlertid ikke forstås som bindende for Skatteforvaltningen i den forstand, at dennes forpligtelser eller rettigheder til enhver tid vil følge af DAC eller aftaler baseret på GIR MCAA eller andet grundlag efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Til nr. 3 og 4

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

Ved § 53, stk. 5, er Skatteforvaltningen bemyndiget til at fastsætte regler om standardskemaet, herunder om indgivelsen og om indholdet af standardskemaet i overensstemmelse med artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, side 171, blev det forudsat, at der med standardskemaet henvistes til det af OECD udviklede GIR, som er designet efter, at den oplysningspligtige ikke vil skulle indgive flere oplysninger, end hvad der er vurderet nødvendigt. Det blev imidlertid ikke udtrykkeligt indskrevet i minimumsbeskatningslovens bestemmelser, og Skatteforvaltningen har således kunnet fastsætte et andet skema til indberetningsformål, så længe et sådant ville holde sig inden for rammerne af artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet.

Med DAC9 fastsættes det, at indberetningen, for så vidt angår multinationale koncerner og visse store nationale koncerner, skal indgives ved anvendelse af det standardskema, der med DAC9 er indsat som bilag VII til DAC. Dette standardskema svarer til OECD's GIR, dog med enkelte sproglige tilpasninger som følge af minimumsbeskatningsdirektivet.

Det foreslås derfor, at der i minimumsbeskatningslovens § ‍53, stk. 5, før 1. pkt. indsættes som nyt punktum, at »Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

I forhold til den hidtil gældende bestemmelse består de nærmere indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen først og fremmest i, at standardskemaet i bilag VII til DAC gøres til det standardskema, der skal anvendes ved indgivelse af oplysninger om ekstraskat. Forpligtelsen gælder af de grunde, der fremhævet under pkt. 3.1.1.3 i de almindelige bemærkninger, alle koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven og således underlagt samme indberetningskrav mm.

Fremadrettet vil alle koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven, og hvis enheder vælger at indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen i Danmark, skulle anvende det i bilag VII til DAC fastsatte standardskema.

Det foreslås samtidig, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 5, 1. pkt., der bliver 2. pkt., efter »Unionen« indsættes »og artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet«.

Bemyndigelsen af Skatteforvaltningen til at fastsætte regler om standardskemaet efter stk. 1, herunder om indgivelsen og indholdet af bestemmelsen, foreslås bevaret, men rammen for udøvelsen af beføjelserne foreslås nu ud over minimumsbeskatningsdirektivets artikel 44 også at blive sat af artikel 8ae i og bilag VII til DAC. Herved vil bestemmelsen favne fremtidige ændringer af bilag VII, der vil skulle ske gennem en ny direktivændring af DAC.

Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke længere vil kunne beslutte at anvende et andet skema end det i bilag VII til DAC fastsatte. Derudover vil Skatteforvaltningen som beskrevet ovenfor ved henvisningen til betragtning nr. 17 i DAC ikke kunne kræve, at der som standard kræves indberetning af yderligere datapunkter end de i skemaet fastsatte. Dette forhindrer imidlertid ikke, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en senere nærmere risikovurdering eller skattekontrol indhenter yderligere oplysninger efter minimumsbeskatningslovens § 58, idet DAC9 ikke finder anvendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og derfor ikke udelukker skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at kontrollere overholdelsen af bestemmelser til gennemførelse af minimumsbeskatningsdirektivet.

Skatteforvaltningen vil til gengæld fortsat kunne fastsætte regler om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat - eventuelt under nærmere angivne betingelser - ikke vil skulle indeholde samtlige af de oplysninger, der følger af direktivets artikel 44, herunder kategorierne af oplysninger i bestemmelsens stk. 5 og 6, jf. pkt. 3.1.1.2 ovenfor. Det vil til eksempel kunne være relevant at fastsætte regler om en simplificeret oplysningspligt på baggrund af vejledninger eller retningslinjer fra OECD, jf. hertil minimumsbeskatningsdirektivets betragtning nr. 22. Det forudsættes desuden, at Skatteforvaltningen vil fastsætte regler om den måde, som skemaet med oplysninger om ekstraskat vil skulle indgives til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen forventes eksempelvis at fastsætte, at skemaet skal indgives digitalt via en it-løsning, der stilles til rådighed af Skatteforvaltningen.

Den gældende bestemmelse om, at Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om indgivelsen af meddelelser, herunder om en meddelelses indhold, som nævnt i § 53, stk. 5, der med nærværende lovforslag vil blive til bestemmelsens 3. pkt., bevares uændret. Skatteforvaltningen vil således fortsat være bemyndiget til at kunne fastsætte regler om sådanne eventuelle meddelelser, der vil blive indgivet til Skatteforvaltningen i medfør af § 53, stk. 3. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke specifikke oplysninger en meddelelse skal indeholde, ligesom der vil kunne fastsættes regler om den måde, hvorpå meddelelsen skal indgives til Skatteforvaltningen. Det vil til eksempel kunne fastsættes, at meddelelsen skal indgives digitalt efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

Til nr. 5

Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev stk. 2 i skattekontrollovens § 66 indsat. Efter bestemmelsen skal Skatteforvaltningen sikre effektiv anvendelse af de oplysninger, der indberettes efter lovens §§ 47-52, samt oplysninger, der udveksles efter artikel 8-8ad i DAC. Bestemmelsen skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 træde i kraft den 1. januar 2026.

Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, indeholder en tilsvarende bestemmelse for så vidt angår oplysninger, der indberettes i medfør af §§ 22, 23 a, 43 eller 46 a, eller indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1, i DAC. Også denne bestemmelse blev indført i forbindelse med gennemførelsen af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april 2025, og begge gennemfører dele af artikel 18, stk. 4, i DAC.

Ved DAC9 udvides artikel 18, stk. 4, i DAC til også at omfatte oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel 8ae, dvs. oplysninger om ekstraskat.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 indsættes nye stk. 7-9. Det foreslås i stk. 7, at »Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter denne bestemmelse eller indgives med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den ved lov nr. 409 af 29. april 2025 indsatte § 66, stk. 2, i skattekontrolloven, som med nærværende lovforslag også vil skulle sikre effektiv anvendelse af de oplysninger om ekstraskat, der er modtaget via udveksling. Idet skattekontrollovens § 66, stk. 2, i henhold til § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Derfor foreslås § 66, stk. 2, i stedet ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bestemmelsen foreslås genindsat ved lovforslagets § 2, nr. 2, med en præcisering af, at Skatteforvaltningen også sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 7, dækker således de oplysninger, der indberettes efter minimumsbeskatningslovens § 53, mens den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens 66, stk. 2, skal dække de oplysninger, som modtages ved automatisk udveksling efter DAC. Hjemlen til denne udveksling er skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 indsættes stk. 8, hvorefter »Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle bestræbe sig på, at oplysningspligtige såvel i Danmark som andre EU-medlemsstater får mulighed for at få valideret gyldigheden af de oplysninger om det skatteregistreringsnummer, de har indhentet hos den enkelte skatteyder med henblik på indberetning og efterfølgende automatisk udveksling i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Nævnte artikel omhandler udveksling af oplysninger om ekstraskat.

Endeligt foreslås det, at der i minimumsbeskatningslovens § ‍53 indsættes stk. 9, hvorefter »Den oplysningspligtige kan kun anmode om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«

Henvisningen til artikel 8ae, stk. 2, omfatter oplysninger om ekstraskat, hvor der efter DAC skal ske automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle bestræbe sig på, at de oplysningspligtige, som skal indgive oplysninger om ekstraskat med henblik på automatisk udveksling mellem EU-medlemsstaterne, får mulighed for at validere oplysninger om skatteregistreringsnumre. Den foreslåede regel har således til formål at forbedre kvaliteten af de data, der vil skulle indberettes og udveksles automatisk efter direktivet, hvorved skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne vil få bedre muligheder for at matche indberetningerne med konkrete skatteydere og dermed at bruge data til kontrol m.v.

Til nr. 6

Skatteforvaltningen vil som følge af registreringspligten i minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, være bekendt med, hvilke koncernenheder der er oplysningspligtige efter § 53, stk. 1.

Efter minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, kan Skatteforvaltningen i tilfælde, hvor den oplysningspligtige ikke rettidigt har indgivet skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, pålægge daglige tvangsbøder, indtil skemaet bliver indgivet.

Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke anvendt det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller«, og efter »ekstraskat« indsættes »eller meddelelse«, og efter »skemaet« indsættes »eller meddelelsen«.

Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, hvor den oplysningspligtige ikke rettidigt har indgivet skema med oplysninger om ekstraskat foreslås ikke ændret med nærværende lovforslag. De foreslåede ændringer har alene til formål at udvide muligheden for at pålægge daglige tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge anvendelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC, eller indgivelse af meddelelser efter minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 3.

Formålet med de foreslåede ændringer er, at Skatteforvaltningen vil få mulighed for også at kunne anvende daglige tvangsbøder med henblik på, at skemaet med oplysninger om ekstraskat indgives i rette format, eller at en meddelelse bliver indgivet.

Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af § 53, stk. 4, 1. pkt., hvorefter (skemaet og) meddelelser skal indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Efter § 53, stk. 4, 2. pkt., er fristen dog på 18 måneder, når der er tale om et overgangsår.

Det er forudsat, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne pålægge daglige tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge anvendelsen af standardskemaet for oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC, førend det konstateres, at indgivelsen ikke er modtaget rettidigt.

Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sanktion, men et middel til at søge at gennemtvinge en handlepligt. Daglige tvangsbøder vil kunne gives for hver kalenderdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skulle være på mindst 1.000 kr. dagligt, og den vil herudover kunne fastsættes skønsmæssigt ved, at der ved fastsættelsen tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil svare til den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.

Når den oplysningspligtige har opfyldt handlepligten ved at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, herunder i korrekt format, eller ved at indgive meddelelsen, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalde. Allerede betalte tvangsbøder vil ikke skulle tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget meddelelsen eller skemaet med oplysninger om ekstraskat, eller ikke har modtaget skemaet med oplysninger om ekstraskat i det korrekte format, fra den oplysningspligtige, vil Skatteforvaltningen kunne sende en rykker. I rykkeren vil det skulle fremgå, at hvis ikke indberetningen foretages som foreskrevet i minimumsbeskatningsloven inden en dato, der er fastsat i rykkeren, vil Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, for hver dag fristen overskrides.

Til § 2

Til nr. 1

Skattekontrolloven indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af DAC med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere ændringer af direktivet. Ved § 2, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev fodnoten tilføjet DAC8. Idet bestemmelsen, jf. samme lovs § 5, stk. 2, først skal træde i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og genindsat ved lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås, at i fodnoten til skattekontrollovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8) og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) er gennemført i loven.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere dele af Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og hele Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9).

Ændringerne vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af DAC fortsat vil være fuldstændige.

Til nr. 2

Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev stk. 2 i skattekontrollovens § 66 indsat. Efter bestemmelsen skal Skatteforvaltningen sikre effektiv anvendelse af de oplysninger, der indberettes efter lovens §§ 47-52, samt oplysninger, der udveksles efter artikel 8-8ad i DAC. Bestemmelsen skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29.april 2025 træde i kraft den 1. januar 2026.

Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, indeholder en tilsvarende bestemmelse for så vidt angår oplysninger, der indberettes i medfør af lovens §§ 22, 23 a, 43 eller 46 a, eller indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1, i DAC. Også denne bestemmelse blev indført i forbindelse med gennemførelsen af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april 2025. Bestemmelserne gennemfører tilsammen artikel 18, stk. 4, i DAC.

Ved DAC9 udvides artikel 18, stk. 4, i DAC til også at omfatte oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel 8ae, dvs. oplysninger om ekstraskat.

Idet skattekontrollovens § 66, stk. 2, i henhold til § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Derfor foreslås § 66, stk. 2, i stedet ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og genindført ved lovforslagets § 2, nr. 2, med en præcisering af, at Skatteforvaltningen også sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Det foreslås derfor, at i skattekontrollovens § 66 indsættes som stk. 2, at Skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.

Ændringen indebærer, at Skatteforvaltningen ud over at ville skulle sikre effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i DAC, også vil skulle sikre dette i forhold til udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i DAC.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 53, stk. 7, i minimumsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle sikre effektiv anvendelse af de oplysninger, der indberettes efter lovens § 53 i standardskemaet med oplysninger om ekstraskat med henblik på udveksling.

Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 7, dækker således de oplysninger, der indberettes efter minimumsbeskatningsloven, mens den foreslåede ændring af bestemmelsen i skattekontrollovens § 66, stk. 2, dækker de oplysninger, som modtages ved automatisk udveksling efter DAC. Hjemlen til denne udveksling er skattekontrollovens § 66, stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af DAC med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere ændringer af direktivet. Ved § 3, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev fodnoten tilføjet DAC8. Idet bestemmelsen, jf. samme lovs § 5, stk. 2, først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestemmelsen. Bestemmelsen foreslås derfor i stedet ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og genindsat ved lovforslagets § 3, nr. 1.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.

Det vil betyde, at det af fodnoten kommer til at fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8) og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) er gennemført ved loven.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere dele af Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og hele Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9).

Ændringen vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af DAC fortsat vil være fuldstændige.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Ved § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev DAC8 tilføjet fodnoterne til skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Ved § 2, nr. 3 i samme lov blev stk. 2 i skattekontrollovens § 66 indsat.

Bestemmelserne skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 træde i kraft den 1. januar 2026.

Gennemførelsen af DAC9 indebærer, at DAC9 skal indsættes i fodnoterne til skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet, og at skattekontrollovens § ‍66, stk. 2, også skal omfatte en henvisning til artikel 8ae i DAC, der er indført med DAC9.

Idet § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025 i henhold til samme lovs § 5, stk. 2, først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestemmelserne.

Med nærværende lovforslag foreslås § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025 ophævet ved lovforslagets § ‍4. Ved lovforslagets §§ 2 og 3 foreslås de ophævede bestemmelser genindsat.

Det foreslås derudover i § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 at ændre »§ 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3« til » og § 2, nr. 4«. Herved udgår henvisningerne til de ophævede bestemmelser af ikrafttrædelsesbestemmelsen.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 4 har ingen indholdsmæssig betydning, idet de foreslåede ophævelser foreslås genindsat.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 8 og 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2028.

Dette hænger sammen med, at der efter artikel 2, stk. 3, i DAC9 gælder en senere implementeringsfrist end direktivets hovedregel, hvorefter de nationale regler, der gennemfører blandt andet direktivets artikel 1, nr. 9, senest skal træde i kraft den 1. januar 2028. Minimumsbeskatningslovens §§ ‍53, stk. 8 og 9, gennemfører artikel 22, stk. 4, i DAC, som er affattet ved artikel 1, nr. 9 i DAC9, og er dermed omfattet af denne længere implementeringsfrist.

Det foreslås i stk. 3, at minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 3. pkt., stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2-5, har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, og for hvilke der ikke er foretaget indberetning inden denne lovs ikrafttræden.

Dette hænger sammen med minimumsbeskatningslovens § ‍71 om lovens ikrafttrædelse, som i stk. 2, fastsætter, at loven med få undtagelser, har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. I minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, fremgår det samtidig, at fristen for indgivelse af skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 1, og eventuelle meddelelser, jf. § 53, stk. 3, ikke kan være tidligere end den 30. juni 2026. Fristen er derfor seneste frist for indberetning, hvorfor det ikke kan udelukkes, at selve indgivelsen i princippet kan finde sted noget tidligere, og reelt også tidligere end den 1. januar 2026, f.eks. ved en koncerns ophør midt i rapporteringsåret. Skatteforvaltningen har dog endnu ikke fastsat regler for indgivelsen i overensstemmelse med den gældende § 53, stk. 5, hvorfor indgivelse af skema med oplysninger om ekstraskat og meddelelser lige nu vil være vanskelig.

Loven vil hverken gælde for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I minimumsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 2. september 2025, foretages følgende ændringer:
   
1) Loven gennemfører Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen, EU-Tidende 2022, nr. L 328, side 1, som berigtiget i EU-Tidende 2023, nr. L 13, side 9.
 
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »nr. L 13, side 9«: », og dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
   
§ 53. En koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, skal i
 
2. I § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
et standardskema indgive oplysninger om ekstraskat til told- og skatteforvaltningen. Skemaet kan indgives af en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden.
 
»Den oplysningspligtige identificerer de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor oplysninger vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.«
Stk. 2-4. ---
  
Stk. 5. Told- og  skatteforvaltningen  fastsætter  regler  om
 
3. I § 53, stk. 5, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
standardskemaet efter stk. 1, herunder regler om indgivelsen og om indholdet af standardskemaet, i overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats
 
»Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«
for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen. Told-  og  skatteforvaltningen  kan  endvidere fast-
 
4. I § 53, stk. 5, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »Unionen«:
sætte regler om indgivelsen af meddelelser, herunder om en meddelelses indhold, som nævnt i stk. 3.
 
»og artikel 8ae i og Bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet«.
   
  
5. I § 53 indsættes som stk. 7-9:
  
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter denne paragraf eller indgives med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
  
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
  
Stk. 9. Den oplysningspligtige kan kun anmode om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«
   
§ 60. Har den oplysningspligtige ikke rettidigt indgivet skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, indtil skemaet bliver indgivet.
 
6. I § 60, stk. 1, indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke anvendt det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller«, og efter »ekstraskat« indsættes: »eller meddelelse«, og efter »skemaet« indsættes: »eller meddelelsen«.
Stk. 2 og 3. ---
  
  
§ 2
  
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 409 af 29. april 2025 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
   
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende 2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L 139, side 1, Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, L 204, side 46, Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1, og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023.
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til: »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
   
§ 66. ---
 
2. I § 66 indsættes som stk. 2:
  
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«
   
  
§ 3
  
I lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet, som ændret ved § 2 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages følgende ændring:
   
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, EU-Tidende 2010, nr. L 84, side 1, og Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende 2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L 139, side 1, Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 204, side 46, Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1, og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023.
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes », Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
   
  
§ 4
  
I lov nr. 409 af 29. april 2025 om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og toldloven foretages følgende ændringer:
   
§ 2. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, foretages følgende ændringer:
 
1. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ophæves.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
  
---
  
3. I § 66 indsættes som stk. 2:
  
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«
  
   
§ 5 ---
  
Stk. 2. § 1, nr. 1-14, skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, § 1, nr. 16-18, § 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2026.
 
2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3« til: »og § ‍2, nr. 4«.


Bilag 2

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2025/872
af 14. april 2025
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet
 
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
 
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,
 
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
 
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
 
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet1),
 
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
 
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
 
ud fra følgende betragtninger:
 
(1)
Rådets direktiv (EU) 2022/25233) gennemfører den aftale, der blev indgået den 8. oktober 2021 i OECD/G20's inklusive ramme (OECD/G20 IF) vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overskudsflytning (»BEPS«), og følger nøje Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (anden søjle) (»OECD's modelregler«), som blev aftalt af OECD/G20 IF den 14. december 2021. Direktiv (EU) 2022/2523 indfører en kvalificeret regel om indkomstmedregning og en kvalificeret regel om underbeskattede overskud. Nævnte direktiv gør det også muligt for medlemsstaterne at indføre deres egen kvalificerede indenlandske ekstraskat.
     
(2)
Direktiv (EU) 2022/2523 fastsætter allerede reglerne for indgivelse af Skemaer med oplysninger om ekstraskat og skitserer i store træk de kategorier af oplysninger, som multinationale koncerner og store nationale koncerner omfattet af nævnte direktiv skal fremlægge. Skattemyndighederne har brug for disse Skemaer med oplysninger om ekstraskat for at foretage en passende risikovurdering, vurdere korrektheden af skatteforpligtelsen og overvåge, hvorvidt de multinationale koncerner og store nationale koncerner anvender de i direktiv (EU) 2022/2523 fastsatte regler korrekt.
     
(3)
Rådets direktiv 2011/16/EU4) bør derfor ændres med henblik på at fastsætte nye regler om automatisk udveksling af oplysninger for at lette udvekslingen af oplysninger med hensyn til Skemaet med oplysninger om ekstraskat og dermed fastlægge rammerne for den operationelle gennemførelse af indberetningsforpligtelserne i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 i overensstemmelse med OECD/G20 IF's multilaterale aftale mellem kompetente myndigheder om udveksling af GloBE-oplysninger og kommentarerne hertil samt GloBE-oplysningsskemaet (GloBE Information Return (»GIR«)), i det omfang disse nye regler er forenelige med indberetningsforpligtelserne i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 og med EU-retten.
     
(4)
Selv om den generelle regel er, at en koncernenhed indgiver et Skema med oplysninger om ekstraskat til sin skattemyndighed (»lokal indberetning«), fastsættes der i direktiv (EU) 2022/2523 en undtagelse, hvorefter en koncernenhed ikke er forpligtet til at indgive et Skema med oplysninger om ekstraskat til sin skattemyndighed, hvis et Skema med oplysninger om ekstraskat er indgivet af det ultimative moderselskab eller af en udpeget indberettende enhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, der for Rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende (»central indberetning«). Nærværende direktiv udgør en sådan betinget aftale mellem kompetente myndigheder mellem medlemsstaterne.
     
(5)
De nye regler om automatisk udveksling af oplysninger bør muliggøre central indberetning af Skemaet med oplysninger om ekstraskat i overensstemmelse med direktiv (EU) 2022/2523 og kan også anvendes i forbindelse med indgivelse i hver af de jurisdiktioner, der gennemfører OECD's modelregler (»gennemførende jurisdiktion«)5). Skattemyndighederne i hver relevant medlemsstat bør modtage de nødvendige oplysninger i henhold til standardoplysningsskemaet.
     
(6)
Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at de indberettende koncernenheder i multinationale koncerner benytter standardmodellen i direktiv 2011/16/EU til at opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2022/2523. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvilken model der skal anvendes af store nationale koncerner til at opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2022/2523, undtagen i de få situationer, hvor der er behov for udveksling af oplysninger.
     
(7)
Når en medlemsstat modtager et Skema med oplysninger om ekstraskat fra det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en multinational koncern i medfør af central indberetning i overensstemmelse med direktiv (EU) 2022/2523, bør denne medlemsstat senest tre måneder efter indgivelsesfristen, eller - i tilfælde af modtagelse af et Skema med oplysninger om ekstraskat efter indgivelsesfristen - senest tre måneder efter en sådan modtagelse, sende de relevante specifikke dele af Skemaet med oplysninger om ekstraskat til andre Gennemførende medlemsstater eller Medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, i overensstemmelse med den formidlingsmetode, der er godkendt af OECD/G20 IF. Hvad angår det første Rapporteringsår bør fristen for fremsendelse af disse relevante specifikke dele af Skemaet med oplysninger om ekstraskat forlænges til seks måneder efter indgivelsesfristen. For at tage højde for eventuelle forsinkelser i det nye udvekslingssystem vil den første udveksling desuden under alle omstændigheder (dvs. for det første og de næste Rapporteringsår) tidligst finde sted den 1. december 2026.
     
(8)
Den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab i den multinationale koncern er hjemmehørende, bør modtage det fulde Skema med oplysninger om ekstraskat. Den Gennemførende Medlemsstat bør have det Generelle afsnit af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, forudsat at der er en koncernenhed i den multinationale koncern, som er hjemmehørende på dens område. Den medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, og hvori koncernenheder i multinationale koncerner er hjemmehørende, bør have de relevante dele af det Generelle afsnit af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, selv om Medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, ikke bør sende nogen oplysninger vedrørende Skemaet med oplysninger om ekstraskat ved automatisk udveksling af oplysninger.
     
(9)
Jurisdiktionsspecifikke afsnit bør stilles til rådighed for medlemsstaten med beskatningsrettigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2523, herunder den kvalificerede indenlandske ekstraskat, i overensstemmelse med formidlingsmetoden.
     
(10)
I henhold til direktiv (EU) 2022/2523 kan medlemsstater, hvor højst 12 ultimative moderselskaber i koncerner, der er omfattet af nævnte direktiv, er hjemmehørende, beslutte ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i en begrænset periode. I sådanne tilfælde bør en medlemsstat, hvis den ikke er en Medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, først begynde at anvende reglerne om udveksling af Skemaer med oplysninger om ekstraskat (dvs. modtage og sende oplysningerne), når perioden for en sådan beslutning i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 udløber.
     
(11)
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv og navnlig med henblik på automatisk udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de nødvendige praktiske ordninger som led i proceduren for fastlæggelse af den elektroniske standardformular. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20116).
     
(12)
Den modtagende kompetente myndighed bør underrette den afsendende kompetente myndighed, når der er grund til at tro, at oplysningerne i et Skema med oplysninger om ekstraskat, der udveksles, skal rettes. Da en sådan underretning normalt finder sted inden en mere grundig risikovurdering eller skattekontrol, bør den afsendende kompetente myndighed kun underrettes om åbenlyse fejl, der er konstateret. De rettede oplysninger bør uden unødig forsinkelse udveksles med alle kompetente myndigheder, som disse oplysninger skal udveksles med i overensstemmelse med dette direktiv. Denne procedure udelukker dog ikke skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode om nødvendige rettelser for at kontrollere overholdelsen af direktiv (EU) 2022/2523 i henhold til deres nationale ret.
     
(13)
Hvis en kompetent myndighed ikke modtager de oplysninger, der var forventet i henhold til en meddelelse fra en multinational koncern, bør den underrette den kompetente myndighed, som skulle have udvekslet de pågældende oplysninger, herom. Den kompetente myndighed, som skulle have udvekslet de pågældende oplysninger, bør uden unødig forsinkelse fastslå årsagen til den manglende udveksling af de relevante oplysninger og informere den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende udveksling, om denne årsag inden for en måned, med angivelse af den forventede nye dato for udvekslingen, hvis det er relevant. For at sikre, at direktiv 2011/16/EU fungerer effektivt, er det underforstået, at udvekslingen bør finde sted så hurtigt som muligt for at undgå at forårsage yderligere forsinkelser for medlemsstaterne. Den forventede udvekslingsdato bør fastsættes til en dag senest tre måneder fra datoen for modtagelsen af underretningen om den manglende udveksling.
     
(14)
Hvis det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en multinational koncern ikke har indgivet Skemaet med oplysninger om ekstraskat centralt, og hvis oplysningerne ikke modtages senest på den nye forventede dato for udveksling, er det underforstået, at den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende udveksling, kan kræve lokal indberetning, eftersom betingelserne for central indberetning i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 ikke er blevet opfyldt.
     
(15)
Direktiv 2011/16/EU, herunder bilag VII til nævnte direktiv, som ændret ved nærværende direktiv, bør læses sammen med direktiv (EU) 2022/2523. De vilkår, der er fastsat med henblik på udveksling af oplysninger med hensyn til Skemaet med oplysninger om ekstraskat i henhold til nærværende direktiv, bør have samme betydning som i direktiv (EU) 2022/2523. Desuden indeholder nærværende direktiv yderligere definitioner, der er nødvendige for at afspejle den internationale udvikling, der er sket i forbindelse med udveksling af oplysninger på beskatningsområdet.
     
(16)
Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende den multilaterale aftale mellem kompetente myndigheder om udveksling af GloBE-oplysninger og kommentarerne hertil, OECD's modelregler og de forklaringer og eksempler, der findes i »Commentary to the Global Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar Two)« (»Kommentarer til de globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (anden søjle)«), som blev offentliggjort af OECD/G20 IF vedrørende BEPS, samt GloBE-gennemførelsesrammen og enhver ajourføring heraf som illustrations- eller fortolkningskilde for at sikre en ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, i det omfang disse kilder er forenelige med dette direktiv, direktiv (EU) 2022/2523 og EU-retten. Instruktionerne fra OECD/G20 IF vedrørende BEPS for indgivelse af standardmodellen såsom indledningen og vejledningen til GIR, herunder grundlaget for de oplysninger, der indberettes i GIR og den midlertidige forenklede ramme for indberetning til jurisdiktionen (for regnskabsår, der begynder den 31. december 2028 eller før, men ikke et regnskabsår, der slutter efter den 30. juni 2030), bør derfor i det omfang disse kilder er forenelige med nærværende direktiv og EU-retten anvendes som illustrations- og fortolkningskilder for de multinationale koncerner ved indgivelse af Skemaet med oplysninger om ekstraskat for at sikre en ensartet anvendelse. Direktiv 2011/16/EU bør derfor suppleres med et yderligere bilag, som indeholder en standardmodel i overensstemmelse med den standardmodel, der er udviklet af OECD/G20 IF vedrørende BEPS, som skal bruges til indgivelse af Skemaet med oplysninger om ekstraskat i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 som fastsat i nærværende direktiv.
     
(17)
Standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der er fastsat ved dette direktiv, sikrer, at de oplysninger og skatteberegninger, som en multinational koncern skal indberette i henhold til Skemaet med oplysninger om ekstraskat, er tilstrækkeligt omfattende til at gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage en passende risikovurdering og vurdere korrektheden af en koncernenheds skatteforpligtelse i henhold til direktiv (EU) 2022/2523. Samtidig søges det at undgå at pålægge multinationale koncerner unødvendige krav til indsamling, beregning og indberetning af oplysninger og at undgå at udsætte skatteyderne for flere forskellige, ukoordinerede anmodninger om yderligere oplysninger i hver enkelt gennemførende jurisdiktion. Et standardiseret Skema med oplysninger om ekstraskat påvirker ikke en skattemyndigheds mulighed for at kræve en rutinemæssig indenlandsk selvangivelse eller indhente oplysninger med henblik på udarbejdelse af Skemaet med oplysninger om indenlandsk ekstraskat, og derfor bør medlemsstaterne i nogle tilfælde kunne kræve, at der indberettes yderligere datapunkter ud over Skemaet med oplysninger om ekstraskat med henblik på udarbejdelse af selvangivelsen (f.eks. for at omregne den skyldige ekstraskat til den nationale valuta). Medlemsstaterne bør dog generelt afholde sig fra at kræve indberetning af yderligere datapunkter ud over Skemaet med oplysninger om ekstraskat som del af deres krav om rutinemæssig indenlandsk selvangivelse og betaling, og sådanne oplysninger bør f.eks. vedrøre forpligtelser, tidspunkt og betalingsmetode eller identifikation af skatteyderen og kontaktoplysninger frem for beregningen af en koncernenheds skyldige ekstraskat. Nærværende direktiv finder ikke anvendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og udelukker ikke skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne til gennemførelse af direktiv (EU) 2022/2523 i henhold til deres nationale ret.
     
(18)
For at sikre udveksling af oplysninger om joint ventures og ligebehandling bør medlemsstaterne i de sjældne tilfælde, hvor et moderselskab i en stor national koncern har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint venture eller tilknyttet joint venture, og dette joint venture eller tilknyttede joint venture er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden medlemsstat, kræve, at en sådan stor national koncern anvender samme standardmodel som en multinational koncern, dvs. standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat som fastsat i dette direktiv, når den indgiver sit Skema med oplysninger om ekstraskat. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at bestemmelserne om udveksling af oplysninger anvendes i sådanne tilfælde.
     
(19)
I erkendelse af behovet for at tilvejebringe en fuldstændig retlig ramme, der skal dække ændringerne indført i direktiv 2011/16/EU ved Rådets direktiv (EU) 2023/22267) for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, er det desuden vigtigt at ændre artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU i overensstemmelse hermed. Der bør ved omfanget af de oplysninger, der skal udveksles, tages hensyn til overgangsforanstaltningerne i afdeling XI i bilag I til direktiv 2011/16/EU.
     
(20)
Målet for dette direktiv, nemlig at skabe rammerne for den operationelle gennemførelse af indberetningsforpligtelserne i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 på grundlag af den fælles tilgang, der er indeholdt i OECD's modelregler, og at sikre, at de respektive oplysninger om finansielle konti er genstand for obligatorisk automatisk udveksling, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi en uafhængig indsats fra medlemsstaternes side risikerer at fragmentere det indre marked, men kan i betragtning af omfanget af den globale minimumsskattereform og den afgørende betydning af at vedtage løsninger, der fungerer for det indre marked som helhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt med henblik på at nå dette mål.
     
(21)
Da medlemsstaterne skal handle inden for en meget kort frist for at påbegynde gennemførelsen af reglerne om Skemaet med oplysninger om ekstraskat, bør dette direktiv træde i kraft hurtigst muligt.
     
(22)
Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -
     
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
     
Artikel 1
 
Ændring af direktiv 2011/16/EU
     
I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:
     
1)
Artikel 3, nr. 9), ændres således:
  
 
a)
I første afsnit foretages følgende ændringer:
   
  
i)
Litra a) affattes således:
    
   
»a)
i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse til en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågældende medlemsstat«.
     
  
ii)
Litra c) affattes således:
     
   
»c)
i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 3a, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd, jf. dette nummer, første afsnit, litra a) og b).«
     
 
b)
Andet afsnit affattes således:
     
  
»I forbindelse med denne artikel, artikel 8, stk. 3a og 7a, samt artikel 21, stk. 2, i dette direktiv og bilag IV til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 21, stk. 5, og artikel 25, stk. 3 og 4, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I, V eller VI til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 8aa og bilag III til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 8ac og bilag V til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag V til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 8ad og bilag VI til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag VI til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 8ae og artikel 9a og bilag VII til dette direktiv har ethvert udtryk samme betydning som defineret i artikel 3, artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 16, stk. 4, 6, 8 og 11, artikel 17, stk. 1, artikel 21, stk. 5, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 4 og 6, artikel 26, stk. 2, artikel 27, stk. 3, 4 og 5, artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 1, artikel 32, artikel 33, stk. 1, artikel 35, stk. 1, artikel 36, stk. 1, artikel 37, stk. 1, artikel 39, stk. 1, artikel 42, stk. 1, artikel 44, stk. 1, artikel 47, stk. 1, og artikel 49, stk. 3, i Rådets direktiv (EU) 2022/2523(*). Desuden har udtrykkene med stort begyndelsesbogstav samme betydning som defineret i afdeling I i bilag VII til nærværende direktiv.
     
  
(*) Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj).« "
   
2)
Artikel 8, stk. 3a, affattes således:
     
 
»3a. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens Indberettende finansielle institutter anvender de regler for indberetning og passende omhu, som er omhandlet i bilag I og II, og med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af sådanne regler i overensstemmelse med afdeling IX i bilag I.
     
 
I henhold til de gældende regler for indberetning og passende omhu, der findes i bilag I og II, meddeler den kompetente myndighed i hver medlemsstat den kompetente myndighed i en anden medlemsstat ved automatisk udveksling inden for den frist, der er fastsat i stk. 6, litra b), følgende oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2016 om en Indberetningspligtig konto:
     
 
a)
navn, adresse, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af regler for passende omhu i overensstemmelse med bilag I og II bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn, adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn, adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes
     
 
b)
kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes)
     
 
c)
det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikationsnummer
     
 
d)
kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udgangen af det relevante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning
     
 
e)
for så vidt angår en Forvaltningskonto:
     
  
i)
det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt til eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen) i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og
     
  
ii)
det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohaveren
     
 
f)
for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode
     
 
g)
for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i litra e) eller f), det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode
     
 
h)
hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for hver Kontohaver
     
 
i)
den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, og som er en Kontrollerende person i en Enhed, der er Kontohaver, er en Kontrollerende person i Enheden, og hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for enhver sådan Person, hvorom der skal indberettes
     
 
j)
kontotype, hvorvidt kontoen er en Allerede eksisterende konto eller en Ny konto, og hvorvidt kontoen er en fælles konto, herunder antallet af fælles Kontohavere, og
     
 
k)
for så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes af en Investeringsenhed, som er en juridisk ordning, den/de roller i kraft af hvilke Personen, hvorom der skal indberettes, er indehaver af Andele i egenkapital.
     
 
Med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, medmindre andet er fastsat i dette stykke eller i bilag I eller II, fastsættes beløbet og betalingsklassificeringen med hensyn til en Indberetningspligtig konto i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne.
     
 
Dette stykkes første og andet afsnit har forrang for stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter, i det omfang den pågældende udveksling af oplysninger er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter.
     
 
Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler de i andet afsnits litra h)-k) omhandlede oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2026.«
     
3)
Følgende artikel indsættes:
  
»Artikel 8ae
 
Indberetningsformat og udveksling af Skemaer med oplysninger om eks-
ekstraskat i henhold til artikel 44 i direktiv (EU) 2022/2523
 
  
»1.
Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at den indberettende koncernenhed i en multinational koncern benytter standardmodellen i afdeling IV i bilag VII til dette direktiv med henblik på at opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til artikel 44 i direktiv (EU) 2022/2523.
     
  
2.
Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der har modtaget Skemaet med oplysninger om ekstraskat indgivet af det ultimative moderselskab eller en udpeget indberettende enhed, jf. artikel 44, stk. 3, litra a) og b), i direktiv (EU) 2022/2523, fremsender følgende ved automatisk udveksling og i overensstemmelse med følgende formidlingsmetode:
     
  
a)
Det Generelle afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat sendes til den Gennemførende medlemsstat, hvor den multinationale koncerns ultimative moderselskab eller koncernenheder er hjemmehørende.
     
  
b)
Det Generelle afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat, med undtagelse af de overordnede oplysninger i afsnit 1.4 i nævnte skema, sendes til de Medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat:
     
   
i)
hvor koncernenheder i den multinationale koncern er hjemmehørende
     
   
ii)
hvor et joint venture eller et medlem af en joint venture-koncern under den multinationale koncern er hjemmehørende, hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges vedrørende joint ventures i medlemsstaten
     
   
iii)
hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges i medlemsstaten vedrørende en statsløs koncernenhed eller et statsløst joint venture i den multinationale koncern.
     
  
c)
Et eller flere Jurisdiktionsspecifikke afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat sendes til medlemsstater, som har beskatningsrettigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2523, herunder den kvalificerede indenlandske ekstraskat, for så vidt angår de medlemsstater, som sådanne Jurisdiktionsspecifikke afsnit vedrører.
     
  
Uanset første afsnit, litra c), modtager jurisdiktioner omfattet af reglen om underbeskattede overskud, hvor procentsatsen for reglen om underbeskattede overskud er nul, kun den del af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder oplysninger om fordeling af ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for den pågældende jurisdiktion, idet disse oplysninger er i overensstemmelse med et uddrag af afsnit 3.4.3 i Skemaet med oplysninger om ekstraskat, og den Gennemførende medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, modtager samtlige Jurisdiktionsspecifikke afsnit.
     
  
3.
Den kompetente myndighed i en medlemsstat fremsender det Skema med oplysninger om ekstraskat, som er modtaget i henhold til stk. 2, og denne fremsendelse skal finde sted senest tre måneder efter indgivelsesfristen for Rapporteringsåret.
     
  
4.
Den kompetente myndighed i en medlemsstat fremsender det Skema med oplysninger om ekstraskat, som er modtaget efter indgivelsesfristen, og denne fremsendelse skal finde sted senest tre måneder efter datoen for modtagelsen.
     
  
5.
Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske ordninger for at lette den fremsendelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
     
  
6.
Kommissionen skal ikke have adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-c).
     
  
7.
Den fremsendelse af oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, 3 og 4, finder sted ved hjælp af den elektroniske standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk. 4.«
     
4)
Artikel 8b affattes således:
     
»Artikel 8b
 
Statistikker over automatiske udvekslinger
     
 
Medlemsstaterne indgiver årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8aa, 8ac og 8ae og oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.«
     
5)
Følgende artikel indsættes:
     
»Artikel 9a
 
Samarbejde om rettelser, overholdelse og håndhævelse med hensyn til
Skemaer med oplysninger om ekstraskat
 
 
1.
Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at oplysningerne i et Skema med oplysninger om ekstraskat, som er indgivet af et ultimativt moderselskab eller en udpeget indberettende enhed, som er hjemmehørende i den anden medlemsstats jurisdiktion, og fremsendt i henhold til artikel 8ae, kræver rettelse af åbenlyse fejl, underretter den uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i den anden medlemsstat. Hvis den underrettede kompetente myndighed er enig i, at oplysningerne i Skemaet med oplysninger om ekstraskat skal rettes, træffer den uden unødig forsinkelse passende foranstaltninger for at indhente et rettet Skema med oplysninger om ekstraskat fra det pågældende ultimative moderselskab eller den pågældende udpegede indberettende enhed. Den fremsender uden unødig forsinkelse det rettede Skema med oplysninger om ekstraskat til alle kompetente myndigheder, som sådanne oplysninger skal udveksles med i overensstemmelse med dette direktiv.
     
 
2.
Når den kompetente myndighed i en medlemsstat har modtaget en meddelelse fra en eller flere koncernenheder, der er hjemmehørende i dens medlemsstat, om, at Skemaet med oplysninger om ekstraskat skulle indgives af det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en anden medlemsstat, men oplysningerne i Skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke er blevet fremsendt inden for de i artikel 8ae, stk. 3, eller artikel 27d, stk. 3 og 4, fastsatte frister, meddeler den uden unødig forsinkelse den anden kompetente myndighed, at oplysningerne ikke er modtaget. Den underrettede kompetente myndighed fastlægger uden unødig forsinkelse årsagen til den manglende fremsendelse af det pågældende Skema med oplysninger om ekstraskat og informerer den kompetente myndighed inden for én måned efter modtagelsen af meddelelsen, herunder, hvis det er relevant, om den forventede dato for udveksling af Skemaet med oplysninger om ekstraskat. Den forventede udvekslingsdato fastsættes til en dag, der senest må være tre måneder fra datoen for modtagelsen af underretningen om den manglende udveksling.«
     
6)
Artikel 18, stk. 4, affattes således:
     
 
»4.
Den kompetente myndighed i hver medlemsstat indfører en effektiv mekanisme for at sikre, at oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel 8-8ae, anvendes.«
     
7)
Artikel 20, stk. 4, affattes således:
     
 
»4.
Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, 8ac og 8ae sker ved hjælp af et elektronisk standardformat, der har til formål at lette en sådan automatisk udveksling, og som vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«
     
8)
Artikel 22, stk. 3 og 4, affattes således:
     
 
»3.
Medlemsstaterne må ikke opbevare registrene over de oplysninger, som de har modtaget gennem automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae, længere, end det er nødvendigt, men under alle omstændigheder ikke kortere end fem år fra datoen for modtagelsen af sådanne oplysninger, med henblik på at opnå formålene med dette direktiv.
     
 
4.
Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at en rapporterende enhed har mulighed for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae. Der kan kun anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, artikel 8ad, stk. 3, og artikel 8ae, stk. 2.«
     
9)
Artikel 25a affattes således:
     
»Artikel 25a
 
Sanktioner
     
 
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa-8ae, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«
     
10)
Følgende artikel indsættes:
     
»Artikel 27d
 
Første Rapporteringsår og første fremsendelse af oplysningerne i henhold
til artikel 8ae
     
 
1.
Det første Rapporteringsår for hvilket, der skal indberettes oplysninger i henhold til artikel 8ae, er det første regnskabsår, der begynder fra den 31. december 2023.
     
 
2.
For de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, er det første Rapporteringsår, for hvilket oplysningerne skal fremsendes i henhold til artikel 8ae, det første regnskabsår efter udløbet af den periode, for hvilken dette valg blev truffet.
     
  
For de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende den kvalificerede regel om indkomstmedregning og den kvalificerede regel om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, og som har valgt at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i henhold til nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, er det første Rapporteringsår, for hvilket oplysningerne skal fremsendes i henhold til artikel 8ae, uanset nærværende stykkes første afsnit, det første regnskabsår, hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat finder anvendelse.
     
 
3.
Medlemsstatens kompetente myndighed fremsender oplysningerne i henhold til artikel 8ae med hensyn til det første Rapporteringsår senest seks måneder efter indgivelsesfristen.
     
 
4.
Under alle omstændigheder fremsender medlemsstaterne første gang oplysningerne i henhold til artikel 8ae tidligst den 1. december 2026.«
     
11)
Teksten i bilaget til dette direktiv tilføjes som bilag VII.
     
Artikel 2
 
Gennemførelse
     
 
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2025 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
   
  
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2026.
   
  
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
     
 
2.
Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktivs artikel 1, nr. 1) og 3)-11), senest dagen før udløbet af den periode, for hvilken dette valg blev truffet.
   
  
De anvender disse love og bestemmelser fra dagen efter den dag, hvor perioden, for hvilken dette valg blev truffet, udløber.
   
  
Uanset dette stykkes første afsnit vedtager og offentliggør de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, og som har valgt at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i henhold til nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktiv, senest dagen før det første Rapporteringsår efter beslutningen om at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat begynder. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
   
  
De anvender disse love og bestemmelser fra begyndelsen af det første Rapporteringsår efter beslutningen om at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
   
  
Når det første Rapporteringsår, jf. dette stykkes tredje afsnit, begynder før eller på den dag, hvor dette direktiv træder i kraft, vedtager og offentliggør de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, og som har valgt at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i henhold til nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, senest den 31. december 2025 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
   
  
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2026.
   
  
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
     
 
3.
Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2027 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 1, nr. 8). De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
   
  
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2028.
   
  
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
   
 
4.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
     
Artikel 3
     
 
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
  
Artikel 4
     
 
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
     
 
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2025.
     
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
     

1) Udtalelse af 12.2.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

2) Udtalelse af 26.2.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

3) Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj).

4) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/16/oj).

5) OECD (2021), Tax Challenges Arising from Digitalisation of the Economy - Global Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar Two): Inclusive Framework on BEPS, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/782bac33-en.

6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).

7) Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L, 2023/2226, 24.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2226/oj).



BILAG
 
»BILAG VII
 
Regler for indberetning af og standardmodel for Skemaet med oplysninger
om ekstraskat
       
AFDELING I
 
DEFINITIONER
       
I dette bilag forstås ved:
       
 
1)
»Gennemførende medlemsstat«: en medlemsstat, der har gennemført enten en kvalificeret regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattede overskud som defineret i henholdsvis nr. 18) og 43) i artikel 3 i direktiv (EU) 2022/2523 eller begge dele, for det pågældende Rapporteringsår
       
 
2)
»Medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat«: en medlemsstat, der kun har indført en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som defineret i artikel 3, nr. 28), i direktiv (EU) 2022/2523 for det pågældende Rapporteringsår
       
 
3)
»Skema med oplysninger om ekstraskat«: oplysningsskema indgivet af et ultimativt moderselskab, en udpeget indberettende enhed, en udpeget lokal enhed eller en koncernenhed, for hvilket der er fastsat en standardmodel i dette bilags afdeling IV
       
 
4)
»Generelle afsnit«: den del af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder generelle oplysninger om den multinationale koncern som helhed, herunder selskabsstruktur og overordnede oplysninger om anvendelsen af direktiv (EU) 2022/2523, idet dette afsnit er i overensstemmelse med afsnit 1 i standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat
       
 
5)
»Jurisdiktionsspecifikke afsnit«: afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder oplysninger om den detaljerede anvendelse af den kvalificerede regel om indkomstmedregning, den kvalificerede regel om underbeskattede overskud og den kvalificerede indenlandske ekstraskat for så vidt angår hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncern opererer, idet disse afsnit er i overensstemmelse med afsnit 2 og 3 i standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat
       
 
6)
»Rapporteringsår«: det regnskabsår, som Skemaet med oplysninger om ekstraskat vedrører.
       
AFDELING II
       
KRAV VEDRØRENDE INDGIVELSE
       
Den koncernenhed, der indgiver Skemaet med oplysninger om ekstraskat, identificerer de relevante afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae.
       
AFDELING III
       
INDBERETNINGSFORMAT OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER FOR
STORE NATIONALE KONCERNER MED JOINT VENTURES
       
Hvis et moderselskab i en stor national koncern har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint venture eller tilknyttet joint venture, der er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den store nationale koncern er hjemmehørende, anvender en sådan stor national koncern standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat som fastsat i dette bilags afdeling IV.
       
I de tilfælde, der er omfattet af første afsnit, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at artikel 8ae, stk. 2, og artikel 9a finder anvendelse.
       
AFDELING IV
       
DATAPUNKTER
       
1.
Oplysninger om multinational koncern
       
1.1.
Identifikation af indberettende koncernenhed
       


1.
Det ultimative moderselskab er den indberettende koncernenhed
2.
Navn på indberettende koncernenhed
3.
Skatteregistreringsnummer
4.
Rolle
5.
Jurisdiktion, hvor den indberettende koncernenhed er hjemmehørende
6.
Modtagende jurisdiktioner for udveksling af oplysninger (hvis relevant)
Ja/nej
     


  
1.2.
Generelle oplysninger om multinational koncern
  


1.2.1.
Multinational koncern og Rapporteringsår


1.
Navn på multinational koncern
2.
Startdato for Rapporteringsåret
3.
Slutdato for Rapporteringsåret
4.
Ændret skema
   
Ja/nej


  
1.2.2.
Generelle regnskabsoplysninger for den multinationale koncern
  


1.
Konsoliderede regnskaber for det ultimative moderselskab (type)
2.
Regnskabsstandard, der anvendes i de konsoliderede regnskaber for det ultimative moderselskab
3.
Indberetningsvaluta, der anvendes i de konsoliderede regnskaber for det ultimative moderselskab (ISO-kode)
   


  
1.3.
Selskabsstruktur


  
1.3.1.
Ultimativt moderselskab
  


1.
Jurisdiktion for det ultimative moderselskab
 
2.
Gældende regler?
 
3.
Navn på det ultimative moderselskab
 
4.
Skatteregistreringsnummer for det ultimative moderselskab
 
5.
Skatteregistreringsnummer for det ultimative moderselskab i indberetningsjurisdiktionen (hvis forskelligt og hvis relevant)
 
6.
Status med henblik på reglerne
 
7.
Hvis det ultimative moderselskab er en undtaget enhed - type
 
8.
Jurisdiktion, hvori et moderselskab med to hjemsteder anses for at være omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning (hvis dette moderselskab i henhold til reglerne anses for at være hjemmehørende i en anden jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning) (hvis relevant)
 


  
1.3.2.
Enheder i koncernen (bortset fra det ultimative moderselskab) og medlemmer af joint venture-koncerner


  
1.3.2.1.
Koncernenheder og medlemmer af joint venture-koncerner
  


Ændringer
1.
Ændringer i forhold til tidligere Rapporteringsår?
Ja/nej
Jurisdiktion
2.
Jurisdiktion
 
3.
Gældende regler?
 
Identifikation af koncernenhed, joint venture eller tilknyttet joint venture
4.
Navn på koncernenhed, joint venture eller tilknyttet joint venture
 
5.
Skatteregistreringsnummer
 
6.
Skatteregistreringsnummer for indberetningsjurisdiktionen (hvis relevant)
 
7.
Status med henblik på reglerne
 
Ejerskabsstruktur for koncernenhed, joint venture eller tilknyttet joint venture
For hver enhed, der besidder ejerandele i koncernenheden, joint venturet eller det tilknyttede joint venture:
 
8.
Type
 
9.
Skatteregistreringsnummer (for koncernenheder eller medlemmer af joint venture-koncerner)
 
10.
Ejerandel (i procent)
 
Hvis koncernenheden er et delvist ejet moderselskab eller et mellemliggende moderselskab, skal enheden da anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning?
11.
Status for moderselskab
 
12.
Hvis det mellemliggende moderselskab ikke anvender reglen om indkomstmedregning, fordi det ultimative moderselskab er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, eller der er et andet mellemliggende moderselskab, der ejer en kontrollerende andel i det og er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, angives det ultimative moderselskab eller det andet mellemliggende moderselskab (skatteregistreringsnummer)
 
13.
Hvis det delvist ejede moderselskab ikke må anvende reglen om indkomstmedregning, fordi et andet delvist ejet moderselskab, der er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, besidder 100 % af ejerandelene, angives det andet delvist ejede moderselskab, der skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning (skatteregistreringsnummer)
 
Finder reglen om underbeskattede overskud anvendelse på enheden?
14.
Er der tale om den indledende fase af den internationale aktivitet?
Ja/nej
15.
Samlede ejerandele (respektive den allokerbare andel af ekstraskatter) for moderselskaber, som skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning for koncernenheden (respektive medlemmet af joint venture-koncernen) (i procent)
 
16.
Er det ultimative moderselskabs ejerandele i koncernenheden (respektive det ultimative moderselskabs allokerbare andel af ekstraskatten for medlemmet af joint venture-koncernen) større end de samlede ejerandele (respektive den allokerbare andel) for moderselskaber, som skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning for denne koncernenhed (respektive medlemmet af joint venture-koncernen)?
Ja/nej


  
1.3.2.2.
Undtagne enheder
  


1. Ændringer i forhold til tidligere Rapporteringsår?
Ja/nej
2. Navn på undtaget enhed
 
3. Type af undtaget enhed
 


  
1.3.3.
Ændringer i selskabsstrukturen indtruffet i løbet af Rapporteringsåret
  


Blev ændringer i selskabsstrukturen, der indtraf i løbet af Rapporteringsåret, ikke indberettet, fordi de hverken påvirkede beregningen af den effektive skattesats eller beregningen eller allokeringen af ekstraskat?
Ja/nej


1.
Navn på koncernenhed (eller anden enhed i den multinationale koncern) eller medlem af joint venture-koncern
2.
Skatteregistreringsnummer
3.
Ændringens gennemførelsesdato
4.
Status før ændringen
5.
Status efter ændringen
6.
Enheder, der besidder ejerandele i den pågældende koncernenhed (eller anden enhed) eller det pågældende medlem af en joint venture-koncern før eller efter ændringen
7.
Ejerandele, der besiddes i den pågældende koncernenhed (eller anden enhed) eller det pågældende medlem af en joint venture-koncern før ændringen (i procent)
8.
Ejerandele, der besiddes i den pågældende koncernenhed (eller anden enhed) eller det pågældende medlem af en joint venture-koncern efter ændringen (i procent)
        


  
1.4.
Overordnet sammenfatning af oplysninger
  


1.
Navn på jurisdiktionen
2.
Type af undergruppe (hvis relevant)
3.
Identifikation af undergruppe (hvis relevant)
4.
Navn(e) på jurisdiktion(er) med beskatningsrettigheder
5.
Finder safe harbour eller udelukkelse anvendelse?
6.
Interval for effektiv skattesats
7.
Har anvendelsen af substansbaseret indkomstudelukkelse resulteret i, at der ikke opstår ekstraskat?
8.
Skyldig ekstraskat (kvalificeret indenlandsk ekstraskat) - interval
9.
Skyldig ekstraskat (kvalificeret regel om indkomstmedregning/kvalificeret regel om underbeskattede overskud) - interval
    
[Indsæt det relevante]
[Indsæt det relevante]
Ja/nej
[Indsæt det relevante]
[Indsæt det relevante]


  
2.
Jurisdiktionsspecifikke safe harbours og udelukkelser
  
2.1.
Jurisdiktionens karakteristika
  


1. Navn på jurisdiktionen
 
2. Type af undergruppe (hvis relevant)
 
3. Identifikation af undergruppe (hvis relevant)
 
4. Jurisdiktion med beskatningsrettigheder
 
5. Forekomst af indberetningspligtige forskelle (ja/nej)
 


  
2.2.
Jurisdiktionsspecifikke undtagelser for denne jurisdiktion (ekstraskat nedsat til nul)
  


2.2.1.
Valg af safe harbour-jurisdiktion
  
2.2.1.1.
Valg af safe harbour
  


1. Valgt safe harbour
[Indsæt det relevante]


  
2.2.1.2.
Permanente safe harbours
  
□ Forenklet beregning for ikkevæsentlige koncernenheder
 


 
1.
Indtægter i alt for alle ikkevæsentlige koncernenheder i jurisdiktionen
2.
Samlet forenklet skat for alle ikkevæsentlige koncernenheder i jurisdiktionen
a.
Rapporteringsår
  
b.
Første forudgående regnskabsår (hvis relevant)
 
Ikke relevant
c.
Andet forudgående regnskabsår (hvis relevant)
 
Ikke relevant
d.
Gennemsnit for de tre regnskabsår (hvis relevant)
 
Ikke relevant


  
2.2.1.3.
Midlertidige safe harbours
  


a)
Midlertidig safe harbour i forbindelse med landeopdelt rapportering
  


1. Samlede indtægter
 
2. Overskud (underskud) før selskabsskat
 
3. Forenklede omfattede skatter
 


  
b)
Midlertidig safe harbour i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud
  


1. Selskabsskattesats
 


  
2.2.2.
Valg af de minimis-undtagelse
 
□ Beslutning om anvendelse af de minimis-undtagelsen for Rapporteringsåret
 
□ Forenklede beregninger for ikkevæsentlige koncernenheder - koncernenheder, der ikke er ikkevæsentlige koncernenheder
 


 
1.
Indtægter (regnskab)
2.
Kvalificerede indtægter
3.
Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab
4.
Kvalificeret indkomst eller tab
a.
Rapporteringsår
    
b.
Første forudgående regnskabsår (hvis relevant)
    
c.
Andet forudgående regnskabsår (hvis relevant)
    
d.
Gennemsnit for de tre regnskabsår
    


  
2.3.
Multinational koncern i den indledende fase af den internationale aktivitet (hvis relevant)
  


1.
Første dag i det første regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind under reglernes anvendelsesområde
 
2.
Referencejurisdiktion
 
3.
Bogført nettoværdi af materielle aktiver i referencejurisdiktionen for det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind under reglernes anvendelsesområde
 
4.
Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale koncern har koncernenheder i det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind under reglernes anvendelsesområde
 
5.
Materielle aktiver i koncernenheder, der er hjemmehørende uden for referencejurisdiktionen i det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind under reglernes anvendelsesområde
a.
Jurisdiktion
b.
Bogført nettoværdi af materielle aktiver for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i hver jurisdiktion
6.
Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale koncern har koncernenheder i løbet af Rapporteringsåret
 
7.
Summen af de bogførte nettoværdier af materielle aktiver for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i andre jurisdiktioner end referencejurisdiktionen i løbet af Rapporteringsåret
 


  
3.
Beregninger
  
3.1.
Jurisdiktionens karakteristika
  


1.
Navn på jurisdiktionen
 
2.
Type af undergruppe (hvis relevant)
 
3.
Identifikation af undergruppe (hvis relevant) med henblik på beregning af effektiv skattesats og ekstraskat
 
4.
Jurisdiktion med beskatningsrettigheder
 
5.
Effektiv skattesats
 
6.
Regulerede omfattede skatter
 
7.
Kvalificeret nettoindkomst eller -tab
 
8.
Substansbaseret indkomstudelukkelse
 
9.
Yderligere løbende ekstraskat
 
10.
Ekstraskat i henhold til national lovgivning
 
11.
Valgmuligheder
 
12.
Samlet løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allokering af omfattede skatter afholdt af visse typer koncernenheder
 
13.
Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller markedsegnede overførbare skattegodtgørelser (skatteudgift)
 
14.
Andre skattegodtgørelser (skatteudgift)
 
15.
Beløb for udskudt skatteudgift
 
16.
Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller markedsegnede overførbare skattegodtgørelser (indkomst)
 
17.
Fremførsel af overskydende negative skatteudgifter
 
18.
Overgangsregler
 


  
3.2.
Beregning af effektiv skattesats
  
3.2.1.
Effektiv skattesats
  


a.
Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab
b.
Kvalificeret nettoindkomst eller -tab
c.
Selskabsskatteudgift
d.
Regulerede omfattede skatter
e.
Effektiv skattesats
 
[A]
 
[B]
[C]=[B]/[A]


  
3.2.1.1.
Beregning af kvalificeret indkomst eller tab
  


1.
Samlet regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer (alle koncernenheder i jurisdiktionen)
 
2.
Reguleringer
Nettobeløb
a)
Nettoskatteudgift
 
b)
Udelukket udbytte
 
c)
Udelukket egenkapitalgevinst eller -tab
 
d)
Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode
 
e)
Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udelukket som følge af omstrukturering
 
f)
Asymmetriske valutagevinster eller -tab
 
g)
Principielt ikketilladte udgifter
 
h)
Fejl i tidligere regnskabsår
 
i)
Ændringer i regnskabsprincipper
 
j)
Påløbne pensionsomkostninger
 
k)
Gældseftergivelse
 
l)
Aktiebaseret kompensation
 
m)
Justeringer i henhold til armslængdeprincippet
 
n)
Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnet overførbar skattegodtgørelse
 
o)
Valg af anvendelse af et realisationsprincip på gevinst og tab
 
p)
Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejendom
 
q)
Udgifter vedrørende koncerninterne finansieringsordninger
 
r)
Valg af anvendelse af koncerninterne transaktioner i samme jurisdiktion
 
s)
Skatter betalt af forsikringsselskaber, som opkræves hos forsikringstagerne
 
t)
Forøgelse/formindskelse af egenkapitalen som følge af udbetalte/forfaldne kapitaludlodninger eller modtagne/forfaldne udlodningsbeløb i forbindelse med hybrid kernekapital
 
u)
Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
 
v)
Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømningsenhed
 
w)
Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
 
x)
Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
 
y)
Indkomst fra international skibsfart
 
z)
Transaktioner mellem koncernenheder
 
3.
Jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst eller -tab
 


  
3.2.1.2.
Beregning af regulerede omfattede skatter
  


a)
Samlet beløb for regulerede omfattede skatter
  


1.
Samlet løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allokeringer (alle koncernenheder i jurisdiktionen)
 
2.
Reguleringer
Nettobeløb
a)
Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskaberne
 
b)
Kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er konstateret eller anvendt
 
c)
Omfattede skatter vedrørende en usikker skattemæssig position, der er bogført som en nedsættelse af omfattede skatter i tidligere år
 
d)
Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnet overførbare skattegodtgørelser, der er bogført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift
 
e)
Kvalificerede gennemløbsskattefordele for kvalificerede ejerandele
 
f)
Løbende skatteudgift vedrørende indkomst, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab
 
g)
Ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, ikkemarkedsegnet overførbar skattegodtgørelse eller andre skattegodtgørelser, der ikke er bogført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift
 
h)
Omfattede skatter, der er refunderet eller krediteret (bortset fra kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare skattegodtgørelser) og ikke behandles som en regulering af den løbende skatteudgift
 
i)
Løbende skatteudgift vedrørende en usikker skattemæssig position
 
j)
Løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt inden for tre år
 
k)
Reguleringer efter indberetning
 
l)
Omfattede skatter vedrørende nettorealiseringsgevinster eller nettorealiseringstab
 
m)
Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømningsenhed
 
n)
Omfattede skatter for kvalificeret indkomst i det ultimative moderselskab, der er nedsat i henhold til en ordning for fradrag af udbytte
 
o)
Skønnet udbytteskat
 
p)
Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
 
q)
Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
 
r)
Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medtaget i kvalificeret indkomst eller tab, der er underlagt beskatning i henhold til lokale skatteregler
 
s)
Konstaterede overskydende negative skatteudgifter til fremførsel
 
t)
Nedsættelse af omfattede skatter (men ikke under nul) med den resterende saldo for overskydende negative skatteudgifter til fremførsel
 
3.
Regulerede omfattede skatter
 


  
b)
Fremførsel af overskydende negative skatteudgifter
  


1.
Saldo fra tidligere år
[A]
2.
Overskydende negative skatteudgifter til fremførsel, der er konstateret i Rapporteringsåret
[B]
3.
Overskydende negative skatteudgifter, der er fremført til og modregnet i Rapporteringsåret
[C]
4.
Resterende overskydende negative skatteudgifter til fremførsel til efterfølgende år
[D]=[A]+[B]-[C]


  
c)
Beregning for midlertidig blandet skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC'er) (hvis relevant)
  


1.
CFC-jurisdiktioner
2.
Undergruppe
3.
Samlede skatter allokeret til den pågældende undergruppe i henhold til en blandet CFC-skatteordning
   
   
I alt
 


  
3.2.2.
Jurisdiktionsspecifikke beregninger vedrørende regnskabsmæssig behandling af udskudt skat
  
3.2.2.1.
Reguleringer af udskudt skat
  


a)
Overordnet sammenfatning
  


1.
Udskudt skatteudgift med henblik på reglerne før omberegning og reguleringer
a)
Udskudt skatteudgift i regnskaberne
[A]
b)
Udskudt skatteudgift vedrørende aktiver eller passiver, for hvilke den regnskabsmæssige værdi baseret på reglerne er forskellig fra regnskabets regnskabsmæssige værdi
[B]
c)
Udskudt skatteudgift, hvor beregningen af den regnskabsmæssige værdi af aktiver eller passiver er baseret på reglerne
[C]
d)
Udskudt skatteudgift med henblik på reglerne før omberegning og reguleringer
[D]=[A]-[B]+[C]
2.
Samlet beløb for reguleringerne
[E]
3.
Omberegning af den udskudte skatteudgift med minimumsskattesatsen
e)
Udskudt skatteudgift med henblik på reglerne før omberegning
[F]=[D]+[E]
f)
Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en lavere skattesats end minimumsskattesatsen og omberegnet med minimumsskattesatsen
[G]
g)
Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en højere skattesats end minimumsskattesatsen og omberegnet med minimumsskattesatsen
[H]
4.
Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
[I]=[F]+[G]-[H]


  
b)
Opdeling af reguleringerne
  


1.
Reguleringer af udskudt skatteudgift
Nettobeløb
a)
Udskudt skatteudgift vedrørende poster, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab
 
b)
Udskudt skatteudgift vedrørende ikketilladte periodiseringer
 
c)
Udskudt skatteudgift vedrørende uudnyttede periodiseringer
 
d)
Værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi vedrørende et udskudt skatteaktiv
 
e)
Udskudt skatteudgift, der hidrører fra en omberegning vedrørende ændringer i skattesatsen
 
f)
Udskudt skatteudgift vedrørende generering og anvendelse af skattegodtgørelser
 
g)
Skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for underskud eller et hertil svarende udskudt skatteaktiv
 
h)
Ikketilladte periodiseringer eller uudnyttede periodiseringer, som er betalt i løbet af regnskabsåret
 
i)
Efterbeskatning af en udskudt skatteforpligtelse, der er betalt i løbet af regnskabsåret
 
j)
Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er medtaget i regnskaberne
 
k)
Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en nedsættelse af skattesatsen
 
l)
Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en forhøjelse af skattesatsen
 
m)
Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
 
n)
Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømningsenhed
 
o)
Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
 
p)
Regulering af udskudt skat som følge af transaktioner mellem koncernenheder
 
2.
Samlet beløb for reguleringerne
[E]


  
c)
Tilbageførsel af skattemæssigt underskud
  


 
1.
Skønnede udskudte skatteaktiver, der kan henføres til tilbageførsel af skattemæssigt underskud
2.
Refundering af omfattet skat i forbindelse med tilbageførsel af skattemæssigt underskud
a.
Beløb henført til tidligere regnskabsår X
  
b.
Beløb henført til tidligere regnskabsår Y osv.
  
c.
I alt
  


  
3.2.2.2.
Efterbeskatningsmekanisme


  
a)
Årligt beløb af udskudte skatteforpligtelser omfattet af efterbeskatningsreglen
  


1.
Beløb for udskudte skatteforpligtelser, der er omfattet af efterbeskatningsreglen, og som er udnyttet i det femte regnskabsår forud for Rapporteringsåret
 
2.
Beløb for efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse opgjort i Rapporteringsåret vedrørende det femte regnskabsår forud for Rapporteringsåret
 
3.
Beløb for udskudte skatteforpligtelser, der er omfattet af efterbeskatningsreglen, og som er udnyttet i Rapporteringsåret
 


  
b)
Saldo for konti for efterbeskatning af udskudte skatteforpligtelser
  


 
1.
Rapporteringsår
2.
Tidligere regnskabsår
a.
Beløb for udskudte skatteforpligtelser inden overgangsår
  
b.
Restsaldo
  
c.
Uberettiget saldo
  


  
3.2.2.3.
Overgangsregler
  


1.
Overgangsår
 


  
a)
Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser ved overgangsårets begyndelse
  


Udskudte skatteforpligtelser
1.
Udskudte skatteforpligtelser ved overgangsårets begyndelse
2.
Udskudte skatteforpligtelser omberegnet med minimumsskattesatsen (hvis relevant)
  
Udskudte skatteaktiver
3.
Udskudte skatteaktiver ved overgangsårets begyndelse
4.
Udskudte skatteaktiver omberegnet med minimumsskattesatsen (hvis relevant)
5.
Udskudte skatteaktiver, der hidrører fra udelukkede poster
6.
Udskudte skatteaktiver, der tages i betragtning med henblik på reglerne
[A]
[B]
[C]
[D] = [[A] eller [B], hvis relevant] - [C]


  
b)
Overførsel af aktiver efter den 30. november 2021 og før starten af et overgangsår
  


1.
Jurisdiktion for afhændende enheder
2.
Skat betalt i forbindelse med transaktionen/ transaktionerne
3.
Udskudt nettoskatteaktiv eller -forpligtelse, der er afspejlet i den/de afhændende koncernenheders regnskaber
4.
Regnskabsmæssig værdi af de overdragne aktiver med henblik på reglerne
5.
Udskudt nettoskatteaktiv eller -forpligtelse opgøres med hensyn til de overdragne aktiver med henblik på for den/de overtagende koncernenhed(er)
     


  
3.2.3.
Jurisdiktionsspecifikke valg (hvis relevant)
  
3.2.3.1.
Jurisdiktionsspecifikke valg


  
a)
Valgmuligheder
  


1.
Valg, der træffes årligt
 
a.
Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejendom (samlet)
□
b.
Valg af anvendelse af ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter
□
c.
Beslutning om ikke at anvende substansbaseret indkomstudelukkelse
□
d.
Fremførsel af negative skatteudgifter
□
2.
Valg, der træffes for femårsperiode
3.
År, hvor valget træffes
4.
År, hvor valget tilbagekaldes
e.
Anvendelse af indregning af egenkapitalinvesteringer
  
f.
Valg af anvendelse af aktiebaseret kompensation
  
g.
Valg af anvendelse af afhændelsesprincip
  
h.
Valg af anvendelse af koncerninterne transaktioner
  
i.
Beslutning om ikke at allokere grænseoverskridende udskudt skat
  
5.
Andre valg
6.
År, hvor valget træffes
7.
År, hvor valget tilbagekaldes
j.
Anvendelse af kvalificeret tab
  


  
b)
Oplysningskrav i forbindelse med jurisdiktionsspecifikke valg
  


1.
Medtagelse af egenkapitalgevinster eller -tab i forbindelse med valg af medtagelse af egenkapitalinvesteringer
 
2.
Saldo for ejerens investering i en kvalificeret ejerandel fra tidligere år
[A]
3.
Tillæg til ejerens investering i en kvalificeret ejerandel
[B]
4.
Nedsættelser af ejerens investering i en kvalificeret ejerandel
[C]
5.
Restsaldo for ejerens investering i en kvalificeret ejerandel
[D]=[A]+[B]-[C]


  
3.2.3.2.
Valg af anvendelse af skønnet udbytteskat
  


1.
Valg af anvendelse af skønnet udbytteskat
□


  
a)
Efterbeskatningsmekanisme
  


1.
Regnskabsår
2.
Beløb for skønnet udbytteskat
3.
Skønnet udbytteskat, der er betalt eller anvendt
4.
Restsaldo på efterbeskatningskontoen for skønnet udbytteskat
Tredje forudgående regnskabsår
Andet forudgående regnskabsår
Første forudgående regnskabsår
Rapporteringsår
Fjerde forudgående regnskabsår
      
Tredje forudgående regnskabsår
 
Ikke relevant
    
Andet forudgående regnskabsår
 
Ikke relevant
Ikke relevant
   
Første forudgående regnskabsår
 
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
  
Rapporteringsår
 
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant


  
b)
Genberegning af effektiv skattesats og ekstraskat
  


1.
Nedsættelse af regulerede omfattede skatter for et tidligere regnskabsår
2.
Tillægsekstraskat
3.
Forholdet mellem koncernenhedens kvalificerede indkomst og jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst
[A]
[B]
[C]


  
3.2.4.
Beregninger for koncernenheder
  


a)
Valg af anvendelse af den midlertidige forenklede ramme for jurisdiktionsspecifik indberetning


  


1.
Vælger den multinationale koncern at anvende den midlertidige forenklede ramme for jurisdiktionsspecifik indberetning?
Ja/nej


  


b)
Samlet indberetning for skattemæssigt konsoliderede koncerner


  


1.
Skattemæssigt konsolideret koncern (skatteregistreringsnummer)
2.
Konsoliderede enheder (skatteregistreringsnummer)
  


  
3.2.4.1.
Kvalificeret indkomst eller tab
  


a)
Reguleringer af regnskabsmæssig nettoindkomst eller regnskabsmæssigt nettotab
  


1.
Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregistreringsnummer)
 
2.
Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer
 
3.
Reguleringer
Tillæg
Nedsættelser
a)
Nettoskatteudgift
  
b)
Udelukket udbytte
  
c)
Udelukket egenkapitalgevinst eller -tab
  
d)
Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode
  
e)
Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udelukket som følge af omstrukturering
  
f)
Asymmetriske valutagevinster eller -tab
  
g)
Principielt ikketilladte udgifter
  
h)
Fejl i tidligere regnskabsår
  
i)
Ændringer i regnskabsprincipper
  
j)
Påløbne pensionsomkostninger
  
k)
Gældseftergivelse
  
l)
Aktiebaseret kompensation
  
m)
Justeringer i henhold til armslængdeprincippet
  
n)
Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare skattegodtgørelser
  
o)
Valg af anvendelse af et realisationsprincip på gevinst og tab
  
p)
Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejendom
  
q)
Udgifter vedrørende koncerninterne finansieringsordninger
  
r)
Valg af anvendelse af koncerninterne transaktioner i samme jurisdiktion
  
s)
Skatter betalt af forsikringsselskaber, som opkræves hos forsikringstagerne
  
t)
Forøgelse/formindskelse af egenkapitalen som følge af udbetalte/forfaldne kapitaludlodninger eller modtagne/forfaldne udlodningsbeløb i forbindelse med hybrid kernekapital
  
u)
Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
  
v)
Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømningsenhed
  
w)
Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
  
x)
Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
  
y)
Indkomst fra international skibsfart
  
z)
Transaktioner mellem koncernenheder
  
4.
Kvalificeret indkomst eller tab for koncernenheden eller medlemmet af joint venture-koncern
 


  
b)
Grænseoverskridende allokering af indkomst eller tab mellem en hovedenhed og et fast driftssted og for en gennemstrømningsenhed
  


1.
Koncernenhed eller medlemmer af joint venture-koncerner, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, eller statsløs koncernenhed (skatteregistreringsnummer)
2.
Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab før regulering
3.
Grundlag for reguleringen
4.
Anden koncernenhed eller andet medlem af joint venture-koncern (skatteregistreringsnummer)
5.
Jurisdiktion for anden koncernenhed eller andet medlem af joint venture-koncern (ISO)
6.
Tillæg til denne koncernenhed
7.
Nedsættelser for denne koncernenhed
8.
Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter reguleringen
        


  
c)
Grænseoverskridende reguleringer
  


1.
Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregistreringsnummer)
2.
Grundlag for reguleringen
3.
Anden koncernenhed eller andet medlem af joint venture-koncern (skatteregistreringsnummer)
4.
Jurisdiktion for anden koncernenhed (ISO)
5.
Tillæg til denne koncernenhed
6.
Nedsættelser for denne koncernenhed
      


  
d)
Reguleringer af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømningsenhed eller er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
  


1.
Koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern), der er hjemmehørende i denne jurisdiktion (skatteregistreringsnummer)
2.
Grundlag for nedsættelse
3.
Identifikation af indehavere af ejerandele eller udbyttemodtagere
4.
Direkte ejerskab af ejerandel (i procent)
5.
Nedsættelser for denne koncernenhed
     


  
3.2.4.2.
Regulerede omfattede skatter
  


a)
Reguleringer af den løbende skatteudgift i regnskaberne
  


1.
Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregistreringsnummer)
  
2.
Løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allokeringer
  
3.
Reguleringer
Tillæg
Nedsættelser
a)
Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskaberne
  
b)
Omfattede skatter vedrørende en usikker skattemæssig position, der er bogført som en nedsættelse af omfattede skatter i tidligere år
  
c)
Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare skattegodtgørelser, der er bogført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift
  
d)
Kvalificerede gennemløbsskattefordele for kvalificerede ejerandele
  
e)
Løbende skatteudgift vedrørende indkomst, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab
  
f)
Ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, ikkemarkedsegnede overførbare skattegodtgørelser eller andre skattegodtgørelser, der ikke er bogført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift
  
g)
Omfattede skatter, der er refunderet eller krediteret (bortset fra kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare skattegodtgørelser) og ikke behandles som en regulering af den løbende skatteudgift
  
h)
Løbende skatteudgift vedrørende en usikker skattemæssig position
  
i)
Løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt inden for tre år
  
j)
Reguleringer efter indberetning
  
k)
Omfattede skatter vedrørende nettogevinster eller nettotab ved afhændelse af fast ejendom
  
l)
Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømningsenhed
  
m)
Omfattede skatter for kvalificeret indkomst i det ultimative moderselskab, der er nedsat i henhold til en ordning for fradrag af udbytte
  
n)
Skønnet udbytteskat
  
o)
Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
  
p)
Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
  
q)
Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medtaget i kvalificeret indkomst eller tab, der er underlagt beskatning i henhold til lokale skatteregler
  
4.
Regulerede omfattede skatter
  


  
b)
Tværgående allokering af skatter
  


1.
Koncernenhed hjemmehørende i denne jurisdiktion eller statsløs koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern) (skatteregistreringsnummer)
2.
Omfattede skatter for koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern) før regulering
3.
Grundlag for reguleringen
4.
Anden koncernenhed (eller andet medlem af joint venture-koncern) (skatteregistreringsnummer)
5.
Jurisdiktion for anden koncernenhed (eller andet medlem af joint venture-koncern) (ISO)
6.
Tillæg til denne koncernenhed
7.
Nedsættelser for denne koncernenhed
8.
Omfattede skatter for koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern) efter regulering
        


  
c)
Udskudt skatteudgift
  


1.
Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregistreringsnummer)
  
2.
Beløb for udskudt skatteudgift med henblik på reglerne
  
3.
Reguleringer af udskudt skatteudgift
Tillæg
Nedsættelser
a)
Udskudt skatteudgift vedrørende poster, der er udelukket fra kvalificeret indkomst eller tab
  
b)
Udskudt skatteudgift vedrørende ikketilladte periodiseringer
  
c)
Udskudt skatteudgift vedrørende uudnyttede periodiseringer
  
d)
Værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi vedrørende et udskudt skatteaktiv
  
e)
Udskudt skatteudgift, der hidrører fra en omberegning vedrørende ændringer i skattesatsen
  
f)
Udskudt skatteudgift vedrørende generering og anvendelse af skattegodtgørelser
  
g)
Skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for underskud eller et hertil svarende udskudt skatteaktiv
  
h)
Ikketilladte periodiseringer eller uudnyttede periodiseringer, som er betalt i løbet af regnskabsåret
  
i)
Efterbeskatning af en udskudt skatteforpligtelse, der er betalt i løbet af regnskabsåret
  
j)
Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er medtaget i regnskaberne
  
k)
Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en nedsættelse af skattesatsen
  
l)
Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en forhøjelse af skattesatsen
  
m)
Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
  
n)
Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømningsenhed
  
o)
Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
  
p)
Regulering af udskudt skat som følge af transaktioner mellem koncernenheder
  
4.
Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en lavere skattesats end minimumsskattesatsen og omberegnet med minimumsskattesatsen
  
5.
Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en højere skattesats end minimumsskattesatsen og omberegnet med minimumsskattesatsen
  
6.
Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
  


  
3.2.4.3.
Koncernenhedsrelevante valg (eller valg, der finder anvendelse på en joint venture-koncern)
  


1.
Koncernenhed (eller medlem af en joint venture-koncern) for hvilken/hvilket der træffes et valg (skatteregistreringsnummer)
 
2.
Valg, der træffes årligt
a.
Valg af anvendelse af de forenklede beregninger for ikkevæsentlige koncernenheder (safe harbour for forenklede beregninger)
 
b.
Valg af anvendelse af gældseftergivelse
 
c.
Valg af anvendelse af uudnyttet periodisering
 
3.
Valg, der træffes for femårsperiode
 
4.
År, hvor valget træffes
5.
År, hvor valget tilbagekaldes
 
d.
Beslutning om ikke at behandle en enhed som en undtaget enhed
   
e.
Medregning af alt udbytte med hensyn til porteføljeandele
   
f.
Behandling af valutakursgevinster eller -tab, der kan henføres til risikoafdækning, som udelukket egenkapitalgevinst eller -tab
   
g.
Valg af behandling af investeringsenhed som skattemæssigt transparent
   
h.
Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
   
i.
Valg af anvendelse af uudnyttet periodisering for femårsperiode
   
6.
Andre valgmuligheder
j.
Anvendelse af kvalificeret tab
   
k.
Anvendelse af dagsværdi
 
1.
Koncernenheder (eller medlemmer af joint venture-koncerner), som valget træffes for (skatteregistreringsnummer)
2.
Regnskabsår for den udløsende begivenhed
3.
Medtagelse i regnskabsåret af den udløsende begivenhed eller medtagelse for femårsperiode
   


  
3.2.4.4.
Undtagelse for indkomst fra international skibsfart
  


a)
Undtagelse for indkomst fra international skibsfart
  


1.
Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion
 
Indkomst fra international skibsfart
2.
Kategori
 
3.
Indtægter
[A]
4.
Omkostninger
[B]
5.
Indkomst fra international skibsfart
[C]=[A]-[B]
Anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart
6.
Kategori
 
7.
Indtægter
[D]
8.
Omkostninger
[E]
9.
Anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart
[F]=[D]-[E]
Virkning på substansbaseret indkomstudelukkelse
10.
Lønomkostninger, der kan henføres til undtaget indkomst fra international skibsfart eller kvalificeret accessorisk indkomst fra international skibsfart
 
11.
Regnskabsmæssig værdi af materielle aktiver, der anvendes til generering af den undtagne indkomst fra international skibsfart eller anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart
 
Omfattede skatter
12.
Omfattede skatter, der kan henføres til undtaget indkomst fra international skibsfart eller anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart
 


  


b)
Jurisdiktionsbetinget loft for undtagelse af anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart
  


1.
Samlet indkomst fra international skibsfart for alle koncernenheder (eller medlemmer af joint venture-koncern)
[A]
2.
Loft på 50 %
50 %x[A]
3.
Samlet anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart for alle koncernenheder (eller medlemmer af joint venture-koncern)
[B]
4.
Overskridelse af loftet, hvis B overstiger 50 % af A
[B]-50 %x[A]


  
3.2.4.5.
Oplysninger med henblik på beslutning om at anvende metoden med skattepligtigt udbytte (hvis relevant)
  
Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte


  


1.
Ejer af koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern) for hvilken/hvilket der træffes et valg (skatteregistreringsnummer)
2.
Investeringsenhed, som valget træffes for (skatteregistreringsnummer)
3.
Faktisk og skønnet udlodning af investeringsenhedens kvalificerede indkomst modtaget af ejeren af koncernenheden
4.
Skatter afholdt af investeringsenheden, som kan fradrages af ejeren af koncernenheden
5.
Den forholdsmæssige andel af investeringsenhedens ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst, som tilhører ejeren af koncernenheden
     


  
3.2.4.6.
Anden regnskabsstandard
  


1.
Koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern) med regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab baseret på en anden regnskabsstandard (skatteregistreringsnummer)
2.
Almindeligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard
  


  
3.3.
Beregning af ekstraskat
  


3.3.1.
Ekstraskat
  


a.
Ekstraskatteprocent
b.
Substansbaseret indkomstudelukkelse
c.
Overskydende fortjeneste
d.
Yderligere ekstraskat
e.
Skyldig indenlandsk ekstraskat
f.
Ekstraskat
[A] = 15 % - effektiv skattesats
[B]
[C] = kvalificeret nettoindkomst eller -tab -[B]
[D]
[E]
=[A]x[C]+[D]-[E]


  
3.3.2.
Beregning af substansbaseret indkomstudelukkelse (hvis relevant)
  


3.3.2.1.
Samlet beløb for substansbaseret indkomstudelukkelse
  


Undtagelse for lønomkostninger
Undtagelse for materielle aktiver
I alt
1.
Relevante berettigede lønomkostninger for berettigede medarbejdere, der udfører aktiviteter i jurisdiktionen
2.
Anvendelse af den relevante forhøjelsesprocent for Rapporteringsåret
3.
Regnskabsmæssig værdi af relevante berettigede materielle aktiver, der er hjemmehørende i jurisdiktionen
4.
Anvendelse af den relevante forhøjelsesprocent for Rapporteringsåret
5.
Substansbaseret indkomstudelukkelse
[A]
[B]
[C]
[D]
[E]=[A]x[B]+[C]x[D]


  
3.3.2.2.
Allokering af berettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig værdi af berettigede materielle aktiver til faste driftssteder med henblik på substansbaseret indkomstudelukkelse
  


1.
Relevante berettigede lønomkostninger
2.
Regnskabsmæssig værdi af relevante berettigede materielle aktiver
3.
Jurisdiktion for faste driftssteder
4.
Relevante berettigede lønomkostninger allokeret til faste driftssteder
5.
Regnskabsmæssig værdi af relevante berettigede materielle aktiver allokeret til faste driftssteder
     


  
3.3.2.3.
Allokering af berettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig værdi af berettigede materielle aktiver for en gennemstrømningsenhed med henblik på substansbaseret indkomstudelukkelse
  


1.
Relevante berettigede lønomkostninger
2.
Regnskabsmæssig værdi af relevante berettigede materielle aktiver
3.
Jurisdiktion for ejere af koncernenheder (eller medlemmer af joint venture-koncern)
4.
Relevante berettigede lønomkostninger allokeret til ejer af koncernenheden (eller udelukket)
5.
Regnskabsmæssig værdi af relevante berettigede materielle aktiver allokeret til ejer af koncernenhed (eller udelukket)
     


  
3.3.3.
Yderligere løbende ekstraskat
  


3.3.3.1.
Yderligere ekstraskat undtagen i tilfælde af et kvalificeret nettotab i Rapporteringsåret
  


1.
Relevante artikler
2.
Relevant år
3.
Som tidligere indberettet eller genberegnet
4.
Kvalificeret nettoindkomst/-tab
5.
Regulerede omfattede skatter
6.
Effektiv skattesats
7.
Overskydende fortjeneste
8.
Ekstraskatteprocent
9.
Ekstraskat
10.
Yderligere ekstraskat
 
Tidligere regnskabsår X
a.
Tidligere indberettet
       
b.
Genberegnet
      


  
3.3.3.2.
Yderligere ekstraskat i tilfælde af et kvalificeret nettotab for rapporteringsåret
  


1.
Regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen (hvis negative)
[A]
2.
Kvalificeret tab for jurisdiktionen
[B]
3.
Forventede regulerede omfattede skatter
[C]=[B]×15 %
4.
Yderligere ekstraskat
[D]=[C]-[A]


  
3.3.4.
Kvalificeret indenlandsk ekstraskat
  


1.
Regnskabsstandard
 
2.
Skyldig kvalificeret indenlandsk ekstraskat
 
3.
Minimumsskattesats for kvalificeret indenlandsk ekstraskat (hvis højere end 15 %)
 
4.
Grundlag for kombination af indkomst og skatter (hvis forskelligt fra reglen om indkomstmedregning)
 
5.
Anvendt valuta (hvis forskellig fra indberetningsvalutaen i de konsoliderede regnskaber)
 
6.
Beslutning om at anvende de konsoliderede regnskabers valuta eller den lokale valuta for femårsperiode
Valuta
År, hvor valget træffes
År, hvor valget tilbagekaldes
7.
Er substansbaseret indkomstudelukkelse tilgængelig?
Ja/nej
8.
Er de minimis-undtagelse tilgængelig?
Ja/nej


  
3.4.
Allokering og henførsel af ekstraskat (hvis relevant)
  


3.4.1.
Anvendelse af reglen om indkomstmedregning for denne jurisdiktion
  


1.
Allokeret ekstraskat for enhed i koncernen
a.
Lavtbeskattet koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (TIN)
 
b.
Kvalificeret indkomst for den lavtbeskattede koncernenhed eller medlemmet af joint venture-koncernen
[A]
c.
Ekstraskat for den lavtbeskattede koncernenhed eller medlemmet af joint venture-koncernen
[C] = [T] x [A]/[A+B+etc.]
2.
Moderselskaber, der skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning
a.
Moderselskab (skatteregistreringsnummer)
[Moderselskab 1]
 
b.
Moderselskabs jurisdiktion
Jurisdiktion B
 
c.
Beløb for kvalificeret indkomst, der kan henføres til ejerandele, som besiddes af andre ejere
[D]
 
d.
Moderselskabets medregningsprocent
[F]=([A]-[D])/[A]
 
3.
Ekstraskat i henhold til reglen om indkomstmedregning
a.
Moderselskabets allokerbare andel af ekstraskatten
[G]=[C]×[F]
 
b.
Undgåelse af dobbelt indkomstmedregning
[H]
 
c.
Moderselskabets skyldige ekstraskat
[I]=[G]-[H]
 


  
3.4.2.
Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for denne jurisdiktion
  


1.
Lavtbeskattet koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern), på hvilken/hvilket reglen om nedsættelse af procentsatsen for underbeskattede overskud til nul ikke finder anvendelse (skatteregistreringsnummer)
 
2.
Ekstraskat, der tages i betragtning ved beregning af den samlede ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for hver lavtbeskattet koncernenhed
 
3.
Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for denne jurisdiktion
 


  
3.4.3.
Henførsel af ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud
  


1.
Jurisdiktioner, der anvender reglen om underbeskattede overskud
2.
Fremførsel af ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud
3.
Antal ansatte
4.
Bogført nettoværdi af materielle aktiver
5.
Procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud
6.
Ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud henført for Rapporteringsåret
7.
Yderligere kontante skatteudgifter afholdt af koncernenheder i jurisdiktioner omfattet af reglen om underbeskattede overskud
8.
Resterende ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der skal fremføres
        
        
I alt
       


«.

 


ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/872/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025.